Skotske forskere udvikler selvlappende CO2-lagring

En 'siver' er sjældent rar at være i nærheden af. Det gælder ikke mindst, hvis der er tale om CO2, som er lagret i undergrunden og i værste fald kan forårsage kvælning.

Men nu har forskere fra Heriot-Watt-universitetet i Edinburgh måske fundet en løsning. De har udviklet en teknik, der får injiceret CO2 til at forsegle eventuelle sprækker i undergrunden, eksempelvis i gamle olie- og gasfelter i Nordsøen.

»Det er meget spændende forskning,« siger Niels Peter Christensen, der er chefgeolog for CO2-fangst og -lagring, CCS, i Vattenfall.

Det svenske energiselskab er et af fire blandt internationale olie- og gasselskaber, der nu tager den skotske forskning et skridt videre som et Joint Industri Project.

Projektet skal løbe over de næste tre år, men teknologien har allerede været gennem to års proof-of-concept. Skotterne har indgivet en række patentansøgninger, og blandt andet derfor er det begrænsede mængder information om teknologien, der er sluppet ud til offentligheden.

Men ideen er, at CO2 bliver tilført en substans, før den injiceres i undergrunden. Substansen udfælder sig som et tætningsmiddel, når sprækker i undergrunden får gassens densitet til at ændre sig. Det lukker eventuelle sprækker og forhindrer CO2 i at sive op til overfladen.

Det kan have store fordele, når det kommer til at styre CO2 i de forskellige lag i undergrunden, fortæller Niels Peter Christensen.

»Der kan være store forskelle i de lag. Nogle steder kan undergrunden være mere porøs, og så kan det godt være en fordel at have lappegrej. Men det er ikke noget, vi i Vattenfall forventer, at vi får behov for, fordi vi vil lagre CO2 så dybt,« siger han.

Kan fjerne frygt for opsivning

Opsivende CO2 er et at de store potentielle problemer ved CCS. For nogle uger siden var medierne fulde af artikler om et canadisk ægtepar, der måtte flygte fra deres ejendom.

Huset lå tæt ved et oliefelt, hvor et canadisk energiselskab brugte CO2 til at udvinde ekstra olie. Angiveligt havde opsivende CO2 dræbt en række smådyr, forandret lokalmiljøet, og ægteparret frygtede for deres liv.

Og selv om en IEA-rapport efterfølgende afviste ægteparrets forklaring, er frygten for, at CO2 kan sive op til overfladen, hvor den kan fortrænge ilt, reel hos mange mennesker. Det kan skotternes opfindelse måske hjælpe på.

»Selv om du tror, at et reservoir er 100 procent tæt i dag, kan geologiske aktiviteter som jordskælv og tektonisk aktivitet forandre billedet i den tidshorisont, vi taler om ved CO2-lagring. 100 år senere er reservoiret måske ikke længere tæt,« siger professor Mehran Sohrabi fra Heriot-Watt til The Engineer.

Udover Vattenfall sponsoreres det skotske forskningsprojektet af franske EDF Suez, brasilianske Petrobras og Scottish and Southern Energy.

Dokumentation

Artikel fra Heroit-Watt University

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bare det ikke er Rockagil, som de brugte i Hallandstunnelen. Dels virkede det ikke i virkeligheden, og dels var resultatet meget giftigt, trods de vældigt gode egenskaber.

  • 0
  • 0

Og selv om en IEA-rapport efterfølgende afviste ægteparrets forklaring, er frygten for, at CO2 kan sive op til overfladen, hvor den kan fortrænge ilt, reel hos mange mennesker. Det kan skotternes opfindelse måske hjælpe på.

Den nævnte frygt er oså et eksempel på mediernes meget tvivlsomme (bevidst frygtskabende?) adfærd.

Det blev fremstillet, som om det var luften i området, der indehodlt 11 % CO2, mens det var tørvlaget i lavningen, hvor de boede. At det indeholder over 10% CO2 om sommeren er meget normal - og kræver bare at halvdelen af jordlaget ilt er omsat til CO2.

Mvh Peder Wirstad

PS: Skulle redaktørens nye linie: "Det nødvendige opgør med frygten" ikke snart så fuldt ud i udvalget og vinklingen af artiklerne?

PPS: Produktets reelle anvendelse er meget tvivlsom, idet forudsætningen for, at man kan injicere gassen, jo er, at der er sprækker i formationen. Der skal så være et tæt lag over formationen, men stoffet kan vel ikke skelne melle en spræk i det og de nødvendige spækker i formationen, som gassen skal diffundere igennem for at spredes?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten