Skotland sætter foreløbigt stop for fracking
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skotland sætter foreløbigt stop for fracking

Skotland vedtager et moratorium mod at at foretage nye fracking-boringer indtil befolkningen er blevet hørt og en grundig undersøgelse af implikationerne for lokalområdets miljø og sundhedsrisici er tilvejebragt. Det skriver Bloomberg.

Der er ikke sat nogen deadline for de processer, hvilket ifølge Bloomberg betyder et de facto stop for nye fracking boringer. Den skotske energiminister Fergus Ewing siger om regeringens beslutning.

Læs også: Fracking udløste mikrojordskælv i område uden seismisk aktivitet

»Den skotske regering har valgt en forsigtig, betænksom og evidensbaseret tilgang til ukonventionel olie- og gas-fracking. Vi anerkender, at de lokale samfund vil bære størstedelen af byrden ved al ukonventionel olie og gas udvinding, særligt i form af ekstra trafik og relaterede emissions- og støjbelastning.«

I England har man tilladt fracking uden for naturparker og særlig natur.

Alligevel har Lancashire County Council i det nordlige England netop udskudt beslutningen om at godkende to frackingboringer, selvom ansøgeren Cuadrilla Resources Ltd., IGas Energy Plc netop har suppleret den første ansøgning med et detaljeret tillæg om håndtering af trafik og støj. Lancashire County Council er blevet tilrådet af sine embedsmænd til at afvise ansøgningen.

Læs også: Delstaten New York forbyder fracking efter sundhedsrapport

Cuadrilla Resources Ltd., IGas Energy Plc er dog fortrøstningsfuld og vurderer på deres hjemmeside, at de får godkendelsen med deres supplerede ansøgning.

Kilde Bloomberg

Skifergas

Produktprisen 2013 Skal Danmark udnytte skifergassen i undergrunden eller ej? Beslutningen kræver indsigt i tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold. Ingeniøren dækker emnet hele vejen med artikler og debatmøde. Følg hele skifergas-dækningen her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten