Skorstensrøg gør toppen af nyt højhus i København ubeboelig
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skorstensrøg gør toppen af nyt højhus i København ubeboelig

Røgen fra H.C. Ørstedsværket er har så høj koncentration af stoffer, at de øverste 17 meter i et nyt højhus i København ikke må bruges til beboelse. Illustration: Morten Egedal

Det kunne have været byens mest imponerende udsigt - mere end 100 meter over centrum af København. Lige ved Hovedbanegården, hvor postterminalen for tiden er under nedrivning.
Et af de kommende højhuse på grunden er godkendt til at nå helt op til kote 115 – altså 115 meter over havets overflade – men i den højde bliver huset ramt af røgfanen fra H. C. Ørstedsværket.

Det betyder, at der ikke må være beboelse, tagterrasse eller åbne vinduer på de øverste 17 meter. I lokalplanen for Postgrunden hedder det:

Postgrunden ligger lige ved Hovedbanegården, men kan på grund af sin højde blive ramt af røg fra H. C. Ørstedsværket. Illustration: Nanna Skytte

»Bygninger vil kunne blive påvirket af forurenet røg fra H. C. Ørstedsværket på de etager, der ligger over kote 98 (DVR90). Dette skal der tages højde for ved at placere udendørs opholdsarealer og boliger under de etager, hvor B-værdien overskrides. Hvis der placeres centralt friskluftindtag til ventilation, skal dette ligeledes placeres under de etager, hvor B-værdien overskrides«

Senere i samme plan står der desuden:

»I driftsfasen vil der være en påvirkning af facaden på den højeste bygning på grund af røg fra H. C. Ørstedsværket på de etager, der ligger over kote 98 m. Derfor må der ikke være boliger og udendørs opholdsarealer i bygninger over denne højde.«

Derfor kan Københavns Kommune ikke tillade, at der bygges beboelse mellem kote 98 og 115, som højhuset er godkendt til at blive bygget.

»Røgen fra H.C Ørstedsværket er ikke farlig som sådan – der er ikke tale om giftig røg. Røgen fra værket indeholder stoffer, hvor der er krav til grænseværdien – hvor høj en koncentration må man udsættes for kontinuerligt. Vi kan ikke indrette boliger, hvor koncentrationen er for høj, fordi der er krav til, at man skal kunne lufte ud i sin bolig ved at åbne vinduerne,« siger Lotte Linnet, arkitekt og projektleder hos Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, der står bag lokalplanen.

Dukkede sent op

At røgen viser sig at være et problem for byggeprojektet på Postgrunden kom først frem i midten af februar 2017, da Cowi gjorde opmærksom på det efter at have lavet en undersøgelse for Danica, der står bag byggeprojektet. Det var blot to måneder, før Københavns Borgerrepræsentation skulle tage stilling til projektet.

Det betyder dog ikke, at kommunen ikke har lavet den nødvendige forberedelse, mener Lotte Linnet:

»Har Københavns Kommune udvist rettidig omhu i denne sag? Ja, det mener jeg, vi har. Det her kom frem, ret kort tid før det blev fremlagt for politikerne. Men jeg mener, at vi har gjort alt efter bogen her,« siger hun.

»Den slags ting dukker jo op undervejs i de forudgående undersøgelser i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan, kommuneplantillæg, VVM og miljøvurdering, der ligger til grund for lokalplanen. Det er blot én af mange ting, der ikke altid er styr på i starten, og det er netop derfor, der bliver lavet de her undersøgelser,« forklarer Lotte Linnet, der understreger, at også andre områder som for eksempel støj først bliver kortlagt i en undersøgelse, efter at projektet sættes i gang.

Kan bygge erhverv i stedet

Det er nu op til højhusets bygherre at tage stilling til, hvad man gør med et højhus, der er godkendt til kote 115, men ikke må have lejligheder over kote 98.

»Det vil være en mulighed at lave kontorer, men der skal laves et luftindtag, der ikke generer dem, der arbejder. Man må ikke have beboelse et sted, hvor man ikke må åbne vinduet,« forklarer Lotte Linnet.

Også selvom røgfanen fra værkets skorstene ikke blæser i en direkte linje mod Postgrundens kommende højhuse, kan vinden alligevel bære røgen derhen.

I lokalplanen kan man få et indtryk af, hvordan byggeprojektet på Postgrunden vil påvirke den Københavnske skyline. Øverst set fra inderhavnen – nederst fra Dybbølsbro. Illustration: Københavns Kommune / Lundgaard & Tranberg

»Det vil naturligvis være afhængigt af vinden, hvornår det her er et problem. Men Postgrundens placering i forhold til værket gør, at vinden ret ofte vil blæse i ca. den retning,« siger Lotte Linnet.

Hun forklarer desuden, at som reglerne er nu, ville det ikke være muligt at bygge erhverv i højhusets øverste etager, hvis bygningen – som planlagt – i øvrigt indrettes til beboelse.

»De kan naturligvis vælge at bygge lidt lavere, ned til minimum 90 m for dette højhus« siger Lotte Linnet.

Vælger bygherre at holde byggeriet på 98 meter, vil den faktisk holde sig under den ‘demokratiske grænse’. Det betyder, at de to højeste bygninger i København fortsat vil være Christiansborg og Københavns Rådhus – med undtagelse af Radisson Blu Scandinavia Hotel på Amager og nybyggeriet ved Carlsberg.

Læs også: Nye tårne i København overgår den 'demokratiske grænse'

Bygherre kan smide teknik i toppen

Danica Pension, der er bygherre på højhusprojektet, regner dog ikke med, at de øverste meter bliver et problem for bygningens fremtidige formål.

»Detailprojektering af det højeste tårn er ikke opstartet. Der er under alle omstændigheder intet i vejen for, at blandt andet teknikarealer ligger over kote 98. Desuden kræver lokalplanen, at tårnet afsluttes med en top indeholdende et arkitektonisk grønt element. Toppen skal være mindst 15 meter høj,« fortæller Robert Nellemann, ejendomsudviklingsdirektør i Danica Pension.

Han understreger, at højhuset stadig er planlagt til blive et boligtårn.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvem er dog det, der har givet tilladelse til at bygge højhuse i denne størrelse i bymidten? Jo, det er en flok tåbelige politikere og bureaukrater i landets angieligt rødeste kommune, der gradvis er ved at amerikanisere byen dvs. gøre den så grim og kommerciel som muligt.
Det er muligt, at der er planlæggere der henrykkes over arkitektoniske fallosser, dem om det - giv dem en bon til psykiateren, eller send dem til United Bluffs grimme byer.
Men for os der bruger byen, er højhuse grimme, de skaber vindturbulens, de stjæler solen fra naboerne, og de er disharmoniske.

  • 43
  • 18

Jeg har ikke tal på de gange, vi, også eller måske i særdeleshed her i avisen, er blevet revet i næsen med at røgen fra kraftværker er noget så ren, og i navnligt meget renere end det en brændeovn giver fra sig. Det stemmer ikke rigtig overens med at de nye oplysninger om at det skulle være livsfarligt at opholde sig i røgfanen .........

  • 11
  • 16

Det bliver vel næppe færre højhuse i København fremover, så skulle vi ikke tage det her problem ved roden, i stedet for at begrænse vores muligheder?

@ Nicholas Ipsen

God idé med en højere skorsten, men en endnu bedre idé at rive H. C. Ørstedsværket ned, eller ombygge det til boliger.

Det ligger imellem centrum af København og det nye boligkvarter i Sydhavnen/Sluseholmen. Dengang Sydhavnen var industri, var det ikke et øjebæ, men som naturlig konsekvens af man har bestemt der nu skal være boliger i Sydhavnen, må man også rive værket ned. Det vil ikke blive savnet.

  • 10
  • 12

Men for os der bruger byen, er højhuse grimme, de skaber vindturbulens, de stjæler solen fra naboerne, og de er disharmoniske.

@ arne lund

Vindturbulens fra højhuse var et ingeniørproblem for 50-60 år siden. Løses bl.a. ved at bygge husene runde.


Om højhuse er grimme er vist et spørgsmål om arkitektur. Vel ikke mange som mener Chrystlerbygningen, Empire State, Bella Sky eller Axel Towers er grimme.

Men skorstene er grimme, så lad os mødes på midten og bygge højhusene på den grimme Posthusgrund og rive H.C. Ørstedsværket med dets skorstene ned i stedet for.


Jeg vil gå så langt at sige Axel Towers er det artikettonisk mest vellykkede erhvervsbyggeri bygget i København i 100 år, men det er blot min mening.

  • 11
  • 7

"Hun forklarer desuden, at som reglerne er nu, ville det ikke være muligt at bygge erhverv i højhusets øverste etager, hvis bygningen – som planlagt – i øvrigt indrettes til beboelse."

Hvorfor må man ikke blande bolig og erhverv? Det er selvfølgelig trælst at bo på 47. etage når stålvalsen starter på 48., men måske kunne man finde noget lidt mindre støjende erhverv at placere i toppen?

Det lyder da rimeligt optimalt at nogle af medarbejderne kan nøjes med at tage elevatoren på arbejde, og det passer også med at de parkeringspladser som beboerne skal bruge om natten kan bruges af erhverv om dagen.

  • 7
  • 0

Kan nogen fortælle mig, hvorfor det her skulle være et problem specifikt for et højhus på postgrunden? Så vidt jeg kan måle mig frem til, er der omtrent 1.600 meter fra Ørstedsværket til Posthusgrunden. Der er samme distance til Bohrs Tårn i Carlsbergbyen, som er 100 meter højt og derfor vel også har et par etager oppe i den farlige højde. Og man taler nu også om at bygge 120 meter derude. Tager man de fremherskende vindretninger med i vurderingerne?

  • 10
  • 1

Hvis vi fremtiden skal til at have egentlige skyskrabere i Danmark, skal lovene måske ændres? Jeg har været inde i skyskrabere i Dubai og Shanghai, hvor vinduerne ganske bestemt ikke kunne åbnes. Og da jeg forespurgte lokale teknikere, gav de mig en lang række grunde til, at vinduerne på 200-300 meters højde så absolut boer forblive hermetisk lukkede. Så højt bygger vi jo ikke i Danmark - ihvertfald ikke endnu - men det forekommer mig at den her citerede lovparagraf er ved at være en anakronisme.

  • 10
  • 0

Vindturbulens fra højhuse var et ingeniørproblem for 50-60 år siden. Løses bl.a. ved at bygge husene runde.


Det er fortsat et problem for brugere af disse højhuse og omliggende butikker fx ved Domus Vista!

Jeg vil gå så langt at sige Axel Towers er det artikettonisk mest vellykkede erhvervsbyggeri bygget i København i 100 år


Ja, byggeriet er vellykket i den forstand, at disse tårne sammen med det nye Industriens Hus dominerer/ødelægger/overstråler Tivoli's historiske indgangsparti, og sammen med SAS hotellet forstyrrer det gæsternes oplevelse af haven. Interessant i den forbindelse så måtte Tivoli i sin tid ikke selv bygge et højt hotel ud til H.C. Andersensens Boulevard, fordi denne bygning ville ødelægge miljøet omkring Rådhuspladsen. Det ville være mere rimeligt at beskytte Tivoli's lave bygninger end Rådhuspladsen, som allerede har allerede flere høje tårne/bygninger. Men sådan er der så meget!

  • 7
  • 10

Det stemmer ikke rigtig overens med at de nye oplysninger om at det skulle være livsfarligt at opholde sig i røgfanen .........

Har du overhovedet læst artiklen?

Citat: "Røgen fra H.C Ørstedsværket er ikke farlig som sådan – der er ikke tale om giftig røg."

Det hander om at man ikke kan sikre mulighed for frisk luft via åbne vinduer eller udluftning - ikke at man falder død om.

Mit forslag: Byg et silderøgeri på de øverste etager. ;-)

  • 13
  • 3

Er der noget jeg har misforstået her?
Kote 115 - en top på 15m - max kote for beboelse 98. Altså en forskel på 2m, eller var det tænkt, at den 'grønne' top skulle være et udeareal, som man så ikke 'må' lave? For toppen skulle vel ikke være beboelse?

  • 5
  • 0

Hvorfor vil man overhovedet have endnu flere mennesker ind og bo i centrum af københavn?

Jeg forstår at centrale boliger er eftertragtede, men af hensyn til stigende befolkningstæthed bør man da flytte mennesker væk fra centrum i stedet.

I stedet for mere trafik, kunne vi få mindre trafik ved at decentralisere i storbyerne.

  • 9
  • 5

Vindturbulens fra højhuse var et ingeniørproblem for 50-60 år siden. Løses bl.a. ved at bygge husene runde.

"Vi" er så dygtige til at designe højhuse?:

20. maj 2010, ing.dk: Vinden smadrer vinduer efter elendig byplanlægning i Aalborg:
Citat: "...
Bilruder og vinduer er blevet smadret, og folk har svært ved at gå på gaden nær et lejlighedskompleks i Aalborg. Årsagen er, at der ved byggeriet ikke blev taget tilstrækkelige forholdsregler mod den kraftige vind ved Limfjorden
..."

  • 5
  • 0

Læg mærke til, der ikke er vist nogen illustration af oplevelsen af at stå ved Tivoli og kigge i retning af Postgrunden. I stedet for lys og blå himmel over de gamle flotte bygninger, vil de nu drukne i en baggrund af disse høje "skyggere".

  • 6
  • 4

Fordi folk gerne vil bo i København. Bygger man ikke flere boliger, bliver de eksisterende meget dyre, og så bliver København en by for de få, hvilket det i nogen grad allerede er. Og så vil man selvfølgelig, som Bo også skriver, gerne have flere skatteborgere.

  • 5
  • 2

Det hander om at man ikke kan sikre mulighed for frisk luft via åbne vinduer eller udluftning - ikke at man falder død om.

Helt korrekt.

Det drejer sig om luft med et ret højt indhold af CO2 og vanddamp og et lavt iltindhold. Det svarer i princippet til udåndingsluft uden dårlig ånde. Det er jo bl.a. den slags, man netop vil af med, når man lufter ud i en bygning. Der er ingen "røg" (partikler) i røgfanen fra moderne kraftværker, men synlig tågedannelse.

  • 7
  • 0

Ja, byggeriet er vellykket i den forstand, at disse tårne sammen med det nye Industriens Hus dominerer/ødelægger/overstråler Tivoli's historiske indgangsparti, og sammen med SAS hotellet forstyrrer det gæsternes oplevelse af haven.

Altså, da Tivoli blev grundlagt midt i attenhundredetallet kom det til voldsomme protester fordi denne forlystelsespark ville ødelægge Københavns idylliske voldanlaeg. Da Eiffeltårnet blev bygget (som varetegn for en verdensudstilling) måtte man love pariserne, at tårnet, som de fandt grimt som arvesynden, ville blive revet ned igen.

Vi skal selvfølgelig ikke rive alt det gamle ned til glæde alene for ejendomsinvestorer og store firmaer, men: Høje bygninger kan være lige så kønne som lave bygninger. Nye bygninger kan være lige så kønne som gamle bygninger. Det kan ikke nytte noget bare at sige at "alt skal blive som det var".

  • 7
  • 0

tsk, tsk .... efter nutidens BR krav kan det ikke lade sig gøre at bygge sådan et tårn uden mekanisk ventilation, og min beskedne erfaring fra selv meget lavere højhuse, er at det ikke er nogen naturlov at vinduer skal kunne åbnes. Det er snarere det modsatte der synes at være normen. Beslutningen lader ikke til at være helt velovervejet.

  • 2
  • 1

I stedet for mere trafik, kunne vi få mindre trafik ved at decentralisere i storbyerne.


Ja lad os da få noget suburbia ligesom i USA. Det har vist sig at være nøglen til at reducere trafikken, og de 10-sporede veje har vist sig helt overflødige.

Det er der så mindst 7 andre der er enige i...

Det som virkeligt virker mod trafik er at bygge meget tæt. Når man bor tæt, så fungerer cykler, offentlig transport og noget så lavpraktisk som at gå. Det kræver centralisering.

  • 7
  • 3

cit: Det drejer sig om luft med et ret højt indhold af CO2 og vanddamp og et lavt iltindhold

Det fremgår af artiklen, at det omhandler NO2, og at B-værdien herfor ikke kan overholdes ved de øverste etager. B-værdien er 0,125 mg per m3.

Men nu da brændeovne nævnes i tråden: B-værdien er beregningsmæssigt måske det samme, der kommer ud af en skorstenen fra en brændeovn per 2 kg træ (jf. en gammel kilde er dette 0,2-0,9 mg NO2 /kg træ, 8 m3 røgudledning per kg ). Så må vi bare håbe, at skorstenen ikke står 10 meter væk, at der ikke er flere aktive brændeovne i sving samtidigt, eller luften er stilleståendende i boligkvarteret. Men det er luften jo praktisk talt heller aldrig i de lange frostnætter...Hvornår indfører de dog mon B-værdier for lave forbrændingsanlæg i boligkvartererne ?

  • 2
  • 5

Ja lad os da få noget suburbia ligesom i USA. Det har vist sig at være nøglen til at reducere trafikken, og de 10-sporede veje har vist sig helt overflødige.

Det er der så mindst 7 andre der er enige i...

Det som virkeligt virker mod trafik er at bygge meget tæt. Når man bor tæt, så fungerer cykler, offentlig transport og noget så lavpraktisk som at gå. Det kræver centralisering.

Problemet er at man beholder eller opretter arbejdspladserne i centrum af byen. Hvis det blev decentraliseret med boligerne, så ville mange slet ikke få ærinder inde i centrum, og trafikken vil blive reduceret.
Læg dertil at beboerne i centrum ikke behøver at blive klumpet så tæt sammen, med grimme højhuse, køer her og der, etc.

  • 3
  • 0

Ja lad os da få noget suburbia ligesom i USA. Det har vist sig at være nøglen til at reducere trafikken, og de 10-sporede veje har vist sig helt overflødige.

Det er der så mindst 7 andre der er enige i...

Det som virkeligt virker mod trafik er at bygge meget tæt. Når man bor tæt, så fungerer cykler, offentlig transport og noget så lavpraktisk som at gå. Det kræver centralisering.

Det er simpelthen noget sludder - der kan sagtens skabes nærsamfund tæt på byerne hvis arbejdspladserne følger med.

Når man bliver ved med at bygge både boliger og erhvervsbyggeri i centrum, er man med til at skabe trængsel, og trafik er ikke kun bilisme.

Jeg er med på at det ikke kommer til at ske, fordi politikerne er influerede af folk der gerne vil bo i byen og virksomheder der gerne vil have en central adresse.

  • 0
  • 0

Ovenfor har jeg oplyst om en udledning af 0,2-0,9 mg NO2 /kg træ fra brændeovn. Baseret på data fra 90'erne.

Men nyere data oplyser, at der udledes 60-130 mg NOx'er/MJ varme, afhængigt af træsort. Et rundt tal: 100 mg NOx/MJ. Hvis 1 kg træ giver ca. 18 MJ og 8 m3 røg, udleder
en brændeovn: 225 mg NOx'er /m3 luft (ca. 2000 x B-værdierne) - ofte i indåndingshøjde.
Beklager underdrivelsen. (Forudsætter, at NO2 mg kan sættes = NOx mg i denne sammenhæng).

Så ud over tjærestoffer, partikler, dioxin og diverse halvbrankede, allergene sukkerstoffer må brændeovnene hjertens gerne udlede NOx-NO2 i betydeligt store koncentrationer i boligkvartererne.

Hvorfor er der absolut ingen sammenhæng i miljøreglerne?

  • 3
  • 5

Tænkte det samme. Det får denne sag til at lyde som en "klokkefrø". dvs standard argumentet ude i forstæderne når nogen foreslår at udbygge et nyt areal. Så dukker der næsten altid en klokkefrø eller en spidsnudet en af slagsen op.

  • 1
  • 1