Skoleleder: Min pligt at give elever naturlig tilgang til teknologi
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skoleleder: Min pligt at give elever naturlig tilgang til teknologi

Siden Antvorskov Skole i 2012 indførte linjeopdeling i udskoling og begyndte at tilbyde en science-linje, har langt flere elever valgt at fortsætte på HTX, fortæller skoleleder Søren Ranthe.

»Vi kigger ud i verden og spørger os selv: Hvad bliver der brug for i fremtiden?«

Svaret er: Naturvidenskabelig og teknologiske kompentencer. Det er det, fremtidens - og for den sags skyld også nutidens - erhvervsliv efterspørger.

»Og det lytter vi til. Derfor mener jeg, at alle børn skal have en naturlig tilgang til teknologi,« siger skoleleder på Antvorskov Skole i Slagelse, Søren Ranthe.

Netop det forsøger han sammen med den øvrige ledelse, engagerede lærere og en god portion økonomisk støtte fra blandt andet A.P Møller Fonden at give eleverne på Antvorskov.

Derfor har skolen oprettet det såkaldte LearningTechLab, som i sin fysiske form er et lokale med alt det nyeste udstyr til anvendelse i undervisningen: 3D-printere, lasercuttere, robotter, programmeringsudstyr og så videre.

Læs også: Her får eleverne lov at lære med hænderne - og det er altså sjovest

Med LearningTechLab er også en måde at tænke læring på, som tager udgangspunkt i produktbaseret læring - også kendt som engineering. Her er undervisningen bygget op omkring design og konstruktion af et produkt fra idé til fremstilling og forbedring.
Det kan for eksempel være 3D-print, hvor eleverne er ‘tvunget’ til hele tiden at være produktorienterede. Ellers bliver det hurtigt noget miskmask, der kommer kommer ud i den printede ende.

På Antvorskov Skole er de teknisk/naturvidenskabelige fag samlet i et ultramoderne naturfagshus, hvor LearningsTechLab også har til huse. Her bliver en 9.klasse undervist i biologi. Foto: Andreas Beck

»Med engineering træner vi frustrationsfase og samarbejde på en måde, som det foregår i virkeligheden. Det gør man jo ikke, når man skriver stil,« siger Søren Ranthe.

Fagligt svage blomstrer op

En af de helt store fordele ved engineering-metoden er, ifølge Søren Ranthe, at de fagligt svage elever og andre, der visner i den normale undervisningen, får chancen for at komme med frem i det forreste felt.

»Alle starter som udgangspunkt fra 0, når vi går i gang med at arbejde med en ny teknologi, og en del viser sig at have evner, som hverken de eller vi anede, at de havde,« siger han.

Ifølge Søren Ranthe er der mange af eleverne, der blomstrer op, når de begynder at arbejde med teknologien. Ingen er dømt ude på forhånd, som han siger, og de fleste lærer lynhurtigt at arbejde med tingene.

Læs også: 15-årige skoleelever: Science og it er vores fremtid

»Vores elever får helt klart et kick ud af den her undervisning,« siger Søren Ranthe, der påbegyndte Antvorskovs teknologiske eventyr tilbage i 2009, da et hold fra skolen for første gang deltog i programmerings- og forskningskonkurrencen First Lego League.

En skoleleders pligt

Siden kom et ultramoderne naturfagshus, en linjeopdelt udskoling, der tilbyder en science-linje og LearningTechLab, der breder det teknologiske fokus ud på samtlige klassetrin.

Søren Ranthe lægger ikke skjul på, at han forsøger at påvirke eleverne til at vælge den naturvidenskabelige og teknologiske vej. Han betragter det som sin pligt som skoleleder at være med til at uddanne dem, der skal hente penge hjem til Danmark i fremtiden.

Læs også: Når noget er svært, er det federe, når det lykkes

Og når det kommer til argumentet om, at børnene skal have lov at vælge den vej, der interesserer dem, har han kun et at sige:

»De kan ikke vide, hvad de interesserer sig for, hvis de ikke har prøvet det.«