Skøre hypoteser og nye simuleringer om livet i Mælkevejen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skøre hypoteser og nye simuleringer om livet i Mælkevejen

PLUS.

Vrimler Mælkevejen med intelligente civilisationer, der overvåger os, eller kan vi enten være helt alene eller blot ensomme?

Hvor er alle de andre? Det var spørgsmålet, som den brillante italienske fysiker Enrico Fermi stillede tre andre fremragende forskere en dag i 1950, da de var på vej til frokost. Det var ikke andre af deres kolleger, han tænkte på, men andre intelligente væsener i universet. Hans udgangspunkt var,

Læs videre med et PLUS-abonnement

Få adgang til al PLUS-indhold og Ingeniørens e-avis med et PLUS-abonnement.

Som IDA-medlem har du gratis adgang til PLUS-indhold. Læs her hvordan.

at hvis liv og intelligent liv var udbredt i universet, hvorfor havde andre civilisationer så ikke allerede været i kontakt med os? Hvad skyldes denne ‘Store Stilhed’? Fermi-paradokseet Den amerikanske astronom Frank Drake opstillede i 1961 en ligning til at estimere antallet af civilisationer i Mælkevejen og dermed kvantificere det, der blev kendt som Fermi-paradokset. Drake-ligningen ind...