Skjulte billeder af Bin Laden kan afløse metaldetektorer i lufthavnene
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skjulte billeder af Bin Laden kan afløse metaldetektorer i lufthavnene

Den tidskrævende undersøgelse af alle flypassagerers tasker før en flyvning er måske snart på vej i historiebogen. Der er hurtigere og bedre metoder på vej, som ikke generer passagererne nær så meget.

Flere israelske sikkerhedsfirmaer er ved at udvikle avancerede visions- og detektionssystemer, som automatisk bliver opmærksomme, når personer i lufthavnsområdet opfører sig "mærkeligt".

Israel anses for at være førende, når det gælder udviklingen af sikkerhedsteknologi. Og det nye er, at intelligente overvågningssystemer nu er i stand til at følge enkeltpersoner, mens de bevæger sig i lufthavnen, og registrere tegn på stress.

Små, skjulte kameraer kan i fremtiden overvåge hver enkelt person, der bevæger sig i en lufthavn, og bemærke, om personen sveder eller har nervøse bevægelser i ansigtet. (Foto: Wikipedia/Suvarnabhumi International Airport i Bangkok, Thailand) Illustration: Wikipedia/Suvarnabhumi International Airport i Bangkok, Thailand

Et af firmaerne, Nemesysco, lytter til personers stemmer og analyserer stemmeføringen for at opfange de små tegn på følelsesmæssig bevægelse, som hænger sammen med stress, det vil sige ophidselse, tøven eller andre tegn. Firmaet har taget patent på en særlig software-algoritme, som skelner en normal stemme fra en stresset. Det tager cirka 10 sekunder.

Systemet er allerede blevet afprøvet med succes i Moskva, hvor myndighederne har brugt det til at fange narkosmuglere.

For at gøre det nemmere for detektorerne, kan flypassagerer udsættes for meget hurtige billedpåvirkninger, de såkaldte subliminale billeder. Det er billeder, som vises på en skærm i så kort tid, at bevidstheden ikke når at opfange dem. Men underbevidstheden gør. Derfor må subliminal påvirkning for eksempel ikke bruges til biografreklamer.

Men sådanne billedfremvisninger kan bruges til at vise et billede af folk som Osama bin Laden eller en tekst som "islamisk jihad". Ideen er, at sådanne billeder vil påvirke underbevidstheden stærkere hos mennesker, som er ved at planlægge et terroristangreb. Og så vil de ubevidst begynde at vise tegn på følelser, som overvågningssystemerne kan opfange.

Fremskridtet er dels, at de nye systemer er hurtigere, så de ikke forsinker trafikken så meget, og dels at de ikke er så invasive som kropsvisitering af alle passagerer og alligevel bedre end metaldetektorer.

»I kan have et keramisk våben eller et kemisk våben og gå glat igennem en metaldetektor, og det vil ikke blive opdaget. Alligevel har vi meget stor tillid til disse metaldetektorer. Men der skal bare 5-6 personer til, som er veltrænet i kung-fu, for at kapre et passagerfly,« siger redaktøren af et engelsk sikkerhedsmagasin, Philip Baum, til nyhedsbureauet CNN.

Men de kamptrænede mænd kan måske afsløres, hvis deres hensigt kan afsløres af automatiske systemer, der leder efter underbevidste tegn på stress.

Dokumentation

Artikel i CNN

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Var det ikke billigere at forbyde folk at gå til Kung Fu,,,?
Risikerer man så ikke en arrestation, hvis man nu får nervøse reaktioner, f.eks. hvis man er torturoffer af en eller ekstremistgruppe, når man ubevidst bliver udsat for denne grove manipulation af éns underbevidsthed?
Der er for mange "måske´er i dette system som jeg ser det, alene tanken om at blive arresteret i f.eks. Moskva lufthavn på en terrormistanke er utroligt skræmmende.Jeg var ude for at scanneren i Moskva blev ved at bippe, resultat:kom til at sidde i tre timer og høre på en eller anden meget ubehagelig overgeneralkonstabelmajor med mange klistermærker på brystlommen og en gigantisk kasket tale russisk i en uendelig talestrøm.Jeg skal aldrig til Rusland igen.
Med sådan et "mindcontrolsytem" risikerer man alt for mange fejltagelser med store konsekvenser for den enkelte.

  • 0
  • 0

Hvis jeg skal ud at flyve og får associationer til terror så bliver jeg bestemt også stresset, så man må da håbe de kan skelne lidt bedre end hvad artiklen antyder.

Selv hvis de kan se om man har sympati for terrorister, så kan det bliver upraktisk, for der er nok en meget stor gruppe som støtter den slags uden nogensinde at kunne udføre det selv. Der er mange der kommer til at tage bussen fremover ;-)

Var vidst lige et minut langsommere end Brian ;-)

  • 0
  • 0

Hvor mange falske positiver vil sådan et system resultere i? Selv hvis vi antager at systemet har ret i 99,999% af tilfældene (hvilket nok er temmelig urealistisk), så er der stadig 750 millioner flyrejsende om året. I så fald vil der være tusindvis af falske positiver.

For ikke at nævne, at der ikke har været et terrorangreb rettet mod fly siden 11. september (så vidt jeg lige husker). Der var 19 terrorister involveret. Med lidt hurtig udregning kan man altså konstatere, at cirka 1 ud af 315 millioner flyrejsende ((750 mio passagerer * 8 år) / 19 terrorister) er terrorist.

Tror de selv på at det system er pålideligt nok til at fange dem?

Edit: Nu faldt jeg så over nogle tal, der siger at der er 2,5 milliarder flyrejsende om året. Det gør ikke ligefrem scenariet pænere.

  • 0
  • 0

Hvis systemet udpeger disse seks som er veltrænet i kung-fu, så kunne der være mange andre grunde, måske de har trænet i at befri et fly, eller de har læst ingeniøren.

En mistanke om en plan i passagerens hoved, de kan så kropsvisitere dem, og finde sved, men med hvilken begrundelse slal de arresteres eller afvises?

Skal deres viden om kampsport opbevare i en speciel beholder under turen, eller hvad har man tænkt sig?

Skal vi afvise alle med lemmer der kan bruges til kampsport, eller dem som er i form, for det kan være farligt at have dem med?

  • 0
  • 0

Så kunne de lære det, de kampsportsivrige. Ruslands Zar (Putin) ville nok alligevel snuppe sit eget fly...

I øvrigt skal man også lige have dem til at kigge på nogle Osama-transmitterende skærme.

  • 0
  • 0

intelligente sensorer mellem frygt for
at blive afsløret som terrorist
blive udsat for terrorangreb
flyulykker
ikke nå et vigtigt møde
eller opføre sig mærkeligt fordi man har
et fysisk eller psykisk handicap???????

  • 0
  • 0

Jeg har aldrig forstået det med subliminal påvirkning i reklamer. Engang kørte der en reklame for mælk hvor man så en mand i en robåd med et køleskab. Filmen sluttede med et kort glimt af Karoline-koen. Jeg spurgte engang en biografoperatør hvor mange billeder koen fyldte. Ét billede svare han.

I gamle dage da en film var fordelt på flere spoler, markerede man spoleskift ved at klippe et hul midt i billedet på negativet lige før slutningen af en spole, hvorved der kom en sort cirkel på kopierne. Så vidste operatøren at der skulle skiftes til den anden fremviser. Fænomenet kan ses på nogle DVD udgivelser - det var jo desværre negativet man klippede hul i. Der er kun ét hul og det ses tydeligt.

Så subliminal påvirkning kan for mig at se ikke lade sig gøre på film og TV. Billedfrekvensen er alt for lav.

  • 0
  • 0

Man må jo formode, at billeder af bin Landen eller Islamisk Jihad kun har betydning for muslimske terrorister. Hvad så med alle de buddistiske, de kristne, de jødiske terrorister? Eller hvad med dem, der bare er generel sindsyg? For ikke at tale om KKK eller andre ektreme amerikanske bevægelser.
Egentlig lidt tragisk, at man i Israel kun udvikler sikkerhedssystemer mod muslimer. Som om der ikke findes andre radikale bevægelser i verden.

  • 0
  • 0

Ikke alle muslimer er terrorister, men næsten alle terrorister er muslimer.

ETA, IRA o.l. er nærmest ikke-eksisterende i terroristsammenhænge.

Man skal faktisk lede længe og grundigt for at finde et eksempel på terrorisme, der ikke er begået af muslimer, hvorimod man nærmest skal være heldig at slå dagens avis op uden at kunne læse om endnu et eksempel på muslimsk terror. Og der er givetvis mange af de anslag vi slet ikke hører om.

Det er blevet så meget hverdag med muslimsk terrorisme, at medierne ikke engang gider skrive om petitesser som anslag, hvor der 'kun' er en fem-ti døde.

Du nævner "jødiske terrorister"?? Prøv lige at slå ordet terror op i en ordbog. Hvor herre bevares.

/Tim

  • 0
  • 0

Ikke alle muslimer er terrorister, men næsten alle terrorister er muslimer.

ETA, IRA o.l. er nærmest ikke-eksisterende i terroristsammenhænge.

Man skal faktisk lede længe og grundigt for at finde et eksempel på terrorisme, der ikke er begået af muslimer

Aktuelle eksempler måske, men det er ikke svært at komme på eksempler på terrorisme, der ikke er begået af muslimer. På stående fod kan jeg fx komme i tanke om bombningen i Oklahoma, gas-angrebet på Tokyo's undergrundsbane, eller bomben under OL i Atlanta, for ikke at nævne utallige bombeangreb udført af IRA gennem forrige århundrede - for ikke at nævne Real IRA's fortsatte aktiviter, der blandt andet indebærer bombninger så sent som i maj i år.

Dertil kommer de mange ikke-islamistiske grupper der optræder på EU's og USA's terrorlister, som fx FARC, Sendero Luminoso og de Tamilske Tigre.

Du nævner "jødiske terrorister"?? Prøv lige at slå ordet terror op i en ordbog. Hvor herre bevares.

Jeg ved ikke hvad ordbogen har med noget at gøre. Jødiske terrorgrupper er skam ikke noget særsyn, hverken historisk eller i den aktuelle situation. Der er ekstremister i begge lejre i Israel/Palæstina-konflikten. http://en.wikipedia.org/wiki/Jewish_terrorism

  • 0
  • 0

Vel talt, Rasmus
Tim har da ret i, at rigtig mange terroranslag har med ektremistiske muslimer at gøre, men derfor skal man jo ikke automatisk lukke øjnene for alle andre grupper.
Godt link til wikipedea. Den kendte jeg ikke.

  • 0
  • 0

Terror
substantiv <en; -en, ikke flertal>

  1. Betydning og brug
    voldshandling, der har til formål at dræbe eller såre mennesker for at skræmme en befolkning eller tvinge en regering eller organisation til at gøre eller ikke at gøre noget bestemt

Ja, og?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten