Skjult korrosion gjorde det umuligt at forudsige altanstyrt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skjult korrosion gjorde det umuligt at forudsige altanstyrt

Der var ingen synlige tegn på den voldsomme korrosion, som var årsag til et altankollaps i juli. Den bærende jernkonstruktion var så svært korroderet, at altanen kollapsede, da seks unge mennesker stod på den. Illustration: Per Rasmussen

Der var ingen synlige tegn, som indikerede kollapset af en altan i Nykøbing Falster, som 31. juli resulterede i, at seks unge mennesker blev hårdt kvæstet. Det fastslår en rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) skrevet til Trafik- og Byggestyrelsen.

Af rapporten fremgår det, at den bærende jernkonstruktion var så gennemtæret, at altanen havde mistet sin bæreevne. Normalt vil den slags korrosion vise sig ved eksempelvis rustudfældninger og andre synlige indikatorer, men dette var ikke tilfældet, som det konkluderes i rapporten:

'Nærværende rapport viser dog, at der kan være en fatal nedbrydning skjult i facaden uden direkte synlige tegn. Et kollaps som det aktuelle kan derfor ikke forebygges ved almindelige eftersyn.'

Læs også: Tæring af bærende jerndragere årsag til altankollaps

Det skyldes, at jernudliggerne, som bar betonaltanen, var kraftigt korroderet inde i selve husmuren. Korrosionen opstår her, fordi her nemt dannes fugt i mødet mellem varme og kulde, samtidig med at murværket har svært ved at komme af med fugten i dette område.

Opbrydning nødvendigt

Korrosionen var derfor skjult for almindeligt eftersyn, hvorfor 'det ikke umiddelbart på forhånd kan afgøres om et udliggerjern er svært korroderet, før end det bliver hugget op', som det står i rapporten. Altanen havde ifølge rapporten opretholdt sin bæreevne, blandt andet fordi selve altanpladen var bygget en kvart sten ind i murværket, mens altanens rækværk var hæftet til muren og dermed også bidrog til at bære altanen.

Eftersom skaden har været skjult, er kollapset sket pludseligt, og uden at de unge på altanen kunne have nået at reagere på alarmerende tegn. Det er ifølge rapporten overraskende, at så alvorlige fejl på konstruktionen ikke har vist sig tidligere.

Netop fordi kollapset skete uden forvarsel, er ejeren af huset også fritaget for ansvar for ulykken. Ejeren har i forbindelse med ulykken valgt at nedrive de resterende tre altaner på bygninger.

Læs også: Efter nedstyrtet altan: DTU-direktør foreslår tvunget syn af ældre ejendomme

Generelt problem

Både den kollapsede altan og de resterende altaner på ejendommen bar præg af samme typer korrosion. De er alle bygget i forbindelse med, at ejendommen blev bygget i 1949 og efter datidens metoder. I dette tilfælde vil det sige en konstruktion med en betonplade med udliggerjern støbt ind i selve altanpladen. Jernudliggerne var efter al sandsynlighed boltet til etageadskillelsens bjælker og desuden bygget ind i murværket.

Som det fremgår af byggeanvisninger fra 1940'erne, var dette en typisk måde at konstruere altaner på. Det får rapporten til at konkludere, at der er risiko for samme slags alvorlige fejl i lignende altaner bygget i perioden 1900-1950'erne.

I en pressemeddelelse skriver Trafik- og Byggestyrelsen, at de vil udarbejde en anvisning, der kan vejlede i, hvilke altaner man skal være opmærksom på, og hvad man skal holde øje med ved sine altaner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Artiklen får mig til at tænke på, om nogen kunne konstruere en altantestmaskine. Den skulle kunne eftervise et vist styrkeniveau, og afbryde om der mærkes plastiske deformationer. Og samtidig modvirke et totalt kolaps, der ville give yderligere skader på bygningen.

Men vil det blive for dyrt?

  • 0
  • 0

Artiklen får mig til at tænke på, om nogen kunne konstruere en altantestmaskine. Den skulle kunne eftervise et vist styrkeniveau, og afbryde om der mærkes plastiske deformationer. Og samtidig modvirke et totalt kolaps, der ville give yderligere skader på bygningen.

Men vil det blive for dyrt?


Problemet ved det du beskriver, er at der så er tale om en egentlig stress-test, som æder en væsentlig del af restlevetiden, hvis den ikke ligefrem efterlader altanen mere svækket og usikker end den var i forvejen.

Stress-testede objekter er normalt noget man kasserer, når man er færdig med at analysere dem.

  • 4
  • 0

Jeg kan sagtens forstå dit synspunkt, Søren Lund. Og hvad er mest sikkert/usikkert? Men der er en del eksempler på, at man foretager stress-test på objekter til fortsat brug.

Her vil jeg henvise til denne vejledning om altaner fra Københavns Kommune:

https://www.kk.dk/files/opsaetning-og-reno...

Her omtales, at der I særlige tilfælde kan blive tale om prøvning. Og generelt prøves ankre.

Inden for kranbranchen mener jeg, at det er almindeligt at anvende begrebet "proof test" for også fortsat brugt udstyr. Hvor proof test er et stress-niveau over det almindeligt specificerede brugsniveau.

Men ja, stress test er mig bekendt ikke "normalt" for byggeri med fortsat brug. Tænker blot, at man her også må tænke, at problemstillingen er lidt unormal.

  • 0
  • 0

Ideen med en test er ikke helt dumt. Det skal bare ikke være en stress test men mere en verifikation test.
Dvs hvert andet år gennemgår produktet og verificere at det rent faktisk kan holde til den vægt som altanen er specificeret til.

Jeg har altid undret mig over at der ikke står et lille mærke skidt på altaner der viser hvor meget vægt/personer den er godkendt til at bære?

Et mærkeskildt samt en løbende verificering vil ikke fjerne problemet helt. Men det vil minimere risikoen for sammenbrud da man vil finde de altaner der ikke kan bære det de er godkendt til.

Dette vil dog påføre ejeren en udgift. Men nok i en størrelsesorden der er til at overse.

Mvh
Morten Klitgaard

  • 0
  • 0

Hvis nu ejeren havde et ansvar for den skade der er forvoldt ville vedkommende nok frivilligt lade altanen inspicere, fjerne eller afspærre. I lighed med at hvis man ikke tyder sne fra sit fortov, lader brenserørene på sin bil ruste igennem eller ikke har sat fortrin på taget til skorstensfejeren. Blot fordi det er vanskeligt skal man jo ikke ignorere det.

  • 0
  • 1

Kan man ved at lede strøm gennem en ståldrager, teste om dens tværsnitsareal er reduceret? Mon ikke murværk er tilstrækkeligt isolerende, til at det ikke forstyrrer målingen.

  • 0
  • 0

Jo, du har sikkert ret, men var problemet ikke lige præcis at man var nødt til at grave og åbne muren for overhovedet at finde ud af om altanen var farlig? Altså at man ikke umiddelbart kunne checke det?

Med radiografi kunne man netop hurtigt checke mange altaner, uden større problemer. Og så ... kunne man grave hvis der var mistanke. Man kunne lave regelmæssige check på stor skala. Ligesom der er krav om det med elevatorer.

  • 0
  • 0

er det ikke at skyde over mål når du kan bruge 200 DKK for rustfri armering med sikkerhed for 100 års levetid ?

hvis det er godt nok for mega broer, er det vel også for altaner.

  • 0
  • 0

Hej. Hvem er din kommentar til Bordeon?

Problemet er jo at de risikable altaner allerede er bygget og sat op for mange år siden. Jeg er også overbevist om at det ville være glimrende (for sikkerheden) at udskifte dem alle sammen med nye moderne rustfrie altaner. Det er bare overhovedet ikke realistisk at det skulle ske. Derfor må man finde hurtige og billige metoder til at checke hvilek af de eksisterende altaner der er risikable lige nu eller vil blive det i de nærmeste år.

  • 0
  • 0