Skjult fejl fordoblede energiforbruget i Green Lighthouse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skjult fejl fordoblede energiforbruget i Green Lighthouse

Klicheen om, at djævlen gemmer sig i detaljen, har sjældent været mere sand end i lavenergiprojektet Green Lighthouse.

Huset blev opført som Københavns Universitets fyrtårnsprojekt til klimatopmødet i 2009, og målsætningen var, at det skulle være landets første CO2-neutrale offentlige bygning. Men efter det første år kan parterne bag byggeriet konstatere, at bygningen har brugt dobbelt så meget energi som beregnet.

»Vi har haft et større varmeforbrug end beregnet, og et større energiforbrug til ventilation,« fortæller strategisk projektchef Lone Feifer fra Velux.

Green Lighthouse har haft problemer med energiforbruget det første år. Men nu er der kommet styr på varmeanlæg og ikke mindst ventilation. (foto: Adam Mørk/Velux) Illustration: Adam Mørk/Velux

Vinduesproducenten var sammen med søsterselskabet Velfac, Universitets- og Bygningsstyrelsen, Videnskabsministeriet, Københavns Universitet og Københavns Kommune initiativtagere til byggeriet, som blev opført i totalentreprise af et konsortium bestående af Hellerup Byg, Christensen & Co. Arkitekter og Cowi.

Eksploderende varmebehov første vinter

Allerede tidligt den første vinter kunne projektpartnerne se, at der var noget galt. Konsortiet havde regnet sig frem til, at bygningen med brug at sollys, tyk isolering, faseskiftende materialer, aktiv solafskærmning og hybrid ventilation burde kunne klare sig med et årligt primærenergibehov på 30 kWh/m2. Men forbruget var meget højere.

»Vi kunne se, at folk skruede meget op for varmen, og vi undrede os over, hvad der var galt. Vi prøvede at stille på alle mulige parametre og undersøgte en række mulige årsager for at finde ud af, hvad der var galt.«

Først i efteråret 2010 - et år efter opstarten - fandt holdet endelig frem til fejlen.

»Det viste sig, at der manglede et ventilationsspjæld. Det var aldrig blevet monteret og skulle sidde et sted, som man ikke umiddelbart kunne se, så det var en meget skjult fejl.«

Undertryk fik brugere til at skrue op for varmen

Den banale fejl havde store konsekvenser i et hus med mange besøgende, fordi energirammeberegningen ikke tager hensyn til, at Green Lighthouse har haft mellem 5.000 og 10.000 besøgende siden åbningen, fortæller Lone Feifer.

»Det manglende spjæld betød, at der altid var undertryk i huset, så når for eksempel handicapdøren åbnede - og stod åben den tid, som sådan en nu skal - og når der gik folk gennem karruseldøren, blev den kolde luft suget ind. For de folk, som arbejdede her, betød undertrykket, at de hurtigt mærkede temperaturfaldet, og så skruede de op for varmen.«

Resultatet ses tydeligt i de energiforbrugsstatistikker, som projektgruppen har fået lavet. Efter det første halvandet år har energiforbruget ligget på 63 kWh/m2 - over dobbelt så højt som beregnet, og selv om man tager hensyn til de mange besøgende, så er det stadig for højt.

Ifølge projektgruppens beregninger er det manglende spjæld og det deraf følgende undertryk direkte skyld i et øget energiforbrug på 4,8 kWh/m2/år på grund af det forøgede luftskifte.

Indirekte er ventilationsspjældet medvirkende til, at brugernes foretrukne temperaturniveau gennemsnitligt har ligget på 23 grader C i stedet for de 20 grader, som forudsætningen er i beregningsprogrammet be06, der bruges til at beregne bygningers energirammer i Danmark.

Den højere komforttemperatur har kostet 13,7 kWh/m2/år, mens øget ventilation som følge af manuel overstyring har kostet 12,6 kWh/m2. Desuden har indkøringen af det hybride ventilationssystem øget energiforbruget med 1,9 kWh/m2/år.

Men efter det manglende ventilationsspjæld blev opdaget, har forbruget nærmet sig det beregnede.

»Tallene har stabiliseret sig nu,« understreger Lone Feifer.

Glemte at slutte solcellerne til

Energiproduktionen fra solceller og solfangere har ligeledes haft mindre tekniske problemer.

»På et tidspunkt opdagede vi, at produktionen fra solcellerne var halveret. Det viste sig, at halvdelen af solcellerne slet ikke var sat til. Efter de er blevet sat til, har de til gengæld produceret mere end beregnet.«

Men selv om huset ikke levede op til forventningerne det første år, er hun ikke skuffet.

Hvis alting bare var lykkedes, så havde vi ikke prøvet hårdt nok at lave noget nyt. Man kan ikke lave innovation, hvis man kun bruger de metoder, som man har brugt mange gange før.

Succes med særpræget kombivarmesystem

I hendes øjne er der to vigtige lektioner for byggebranchen: En teknisk og en organisatorisk.

Energiforsyningen i Green Lighthouse var nemlig ret nyskabende. Varmeforsyningen kommer fra en kombination af solvarme, fjernvarme og et sæsonlager i jorden, som kører gennem en adsorptionsvarmepumpe, der både kan køle og varme.

Varmen fra solfangerne opvarmer det varme brugsvand året rundt, og om sommeren kan overskydende varme fra solfangerne enten pumpes ned i undergrunden eller bruges til at køle kontorarealer og mødelokaler via adsorptionsvarmepumpen, de termoaktive dæk og ved at nedkøle indblæsningsluften.

Om vinteren er solenergien imidlertid ikke nok. Derfor suppleres solvarmen med varmt vand fra sæsonlageret og med fjernvarme. Efter lidt indkøringsvanskeligheder - især omkring overgangsperioderne forår og efterår har det komplicerede system løst opgaven godt. Så godt, at systemet allerede er taget i brug i det nye rådhus, som Viborg Kommune opfører for tiden.

»Vi har lært nogle ting her, som de har kunnet bruge i deres projekt, og så er målet om læring lykkedes« siger Lone Feifer.

Usikkert, om sæsonlager betaler sig

Om investeringen i et sæsonlager kan betale sig er dog stadig usikkert.

»Det kan vi med de tal, som vi har nu simpelthen ikke sige. Men det kommer.«

Green Lighthouse har nemlig fået EUDP-midler til at blive ved med at måle og teste på huset i flere år endnu, så spørgsmålet om økonomien i opvarmnings-/afkølingssystemet kan afklares.

Få entreprenøren til at køre driften det første år

Problemerne med at køre anlægget ind fører direkte over til den anden vigtige læring i projektet ifølge Lone Feifer.

»Vi har positive erfaringer med at kontrahere driften til totalentreprenørens konsortium det første år. Så har vi kunnet løse problemerne meget hurtigere sammen. Normalt er det jo sådan, at entreprenører og rådgivere kun er til stede indtil det øjeblik, hvor de har givet nøglen til bygherren, og så er de væk. Ved at give dem ansvaret for driften i et år efter byggeriet får man en meget bedre og hurtigere indkøring, og er en god læring til andre projekter.«

Uegnet for almindelige dødelige

Men behovet for at inkludere driftsfasen i entreprenørkontrakten er samtidig en indikation af det, som kan blive lavenergihusenes største problem.

»Mange mennesker ville jo aldrig opdage, at solcellerne ikke ydede nok eller at der manglede et ventilationsspjæld. Men moderne lavenergihuse har jo også komplicerede mekaniske ventilationssystemer og solceller, og det skulle jo helst ikke være raketvidenskab at bruge det. Efterhånden har vi fyldt vores huse med så meget teknik, fordi vi vil have et teknologisk fiks på alt, at det kan blive et problem i sig selv.«

Det problem vil Velux prøve at gøre endnu mere ud af i de kommende år, hvor de skal bygge en ny generation af deres såkaldte aktivhuse, som Green Lighthouse sammen med fem søsterprojekter er første generation af.

Dokumentation

Læs mere om Green Lighthouse her
Læs teknisk præsentation af projektet her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Endnu en gang kan man se, at der er penge at tjene på kvalitetsaktiviteter.
Commisioning / qualification ville have fanget fejlene up front.

  • 0
  • 0

Sludder. Læs de sidste to afsnit igen - der har de en god konklusion:

»Efterhånden har vi fyldt vores huse med så meget teknik... ...at det kan blive et problem i sig selv.«

KISS, simpelthen.

  • 0
  • 0

Det er prisværdigt at man efter længere tids vurdering er i stand til at finde ikke bare en skjult fejl, men en meget skjult fejl. Tænk sig hvis det havde værest en helt skjult fejl så var den aldrig blevet fundet. Hvordan arrangeres skjulte fejl i øvrigt hierakisk?, jeg hjar aldrig lært det. Og så har man også klaret at sætte stikket i solcellerne, og dermed få dem til at yde mere end beregnet. Det er åbenlyst at DK skal være bannerførere for Greentech, vi har åbenlyst den helt basale viden til at tage fat.

  • 0
  • 0

Hvem baserer dog også energiforbruget ( i et kontorhus) på 20 oC - det har jeg da aldrig set.

Vurderingen skulle jo været lavet ud fra en komforttemperatur på 22-23 OC som er den forventlige temperatur.

  • 0
  • 0

Jeg tænkte præcis det samme.

Jeg tvivler stærkt på at de om 1 år vil se så store besparelser på varmeregningen som der lægges op til, bare pga. det ene spjæld...

Jeg forstår heller ikke helt hvad det ekstra energiforbrug til ventilation som følge af manuel overstyring dækker over?

/Morten

  • 0
  • 0

Jeg forstår heller ikke helt hvad det ekstra energiforbrug til ventilation som følge af manuel overstyring dækker over?

/Morten

Mit ydmyge gæt: Suger man et større flow af kold luft ind, skal der kompenseres med et tilsvarende større flow af varm luft. Når vi er nede på så lave energibehov i bygningen, skal der ikke meget til at skabe en fordobling af energiforbruget til opvarmning. Det er jo latterlige 30kWh/m² per år de siger forbruget er steget. Det er kun omkring en trediedel af det forbrug vi har i vores hus fra 70erne når vi ser bort fra brændeovnens varmetilskud.

  • 0
  • 0

Hej Claus og Morten

Projektgruppen har ikke baseret deres forventninger på en foretrukken temperatur omkring 20 grader, men det er den forudsætning, der regnes med i programmet be06, som man skal bruge til at dokumentere om huset lever op til den krævede energiramme.

Derfor er den højere foretrukne komforttemperatur bare en forklaring på, at energiforbruget bliver højere i virkeligheden end i energirammerammeberegningen.

Venlig hilsen

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 0
  • 0

Det er prisværdigt at man efter længere tids vurdering er i stand til at finde ikke bare en skjult fejl, men en meget skjult fejl.

Enig. Men, det er en designfejl. Funktionalitet må aldrig være skjult, man skal jo kunne teste, tilse, reparere og udskifte.

Der er desuden endnu en designfejl:
Man skal, før man afleverer et byggeri, kunne teste al funktionalitet og resultater, notere alle måledata, opnå at få dem stemplet som godkendt, og da er en bygning parat til at blive overdraget til en køber. Hvis man laver en bygning på en måde, så man ikke kan dette, da er det en designfejl.

En ofte hørt indvending er, at bygningen er et eksperiment, men det er et vildspor af argumentation. Hvis man fx venter på en hedebølge, eller en isvinter, eller en storm, for at kunne teste, dén argumentation holder ikke, for man kan kunstigt udfordre en bygning meget let, fx affyre trykbølger imod en bygning, udsprede tøris, dynge taget og mure til med vand, skærme bygningen imod Solen, afprøve jordrystelser, larme med lyde imod alle flader, og afprøve indblæsning af stank og støv, udefra. Det er præcis den slags data der skal måles og opskrives i et dokument, og stemples af en kontrollør, før en bygning må overdrages til en køber. Hvis man kan sådant, da kan man masseproducere en kvalitetsvare, som er hvor forretningen er.

Når byggearbejdere på forhånd kender til kravene, at resultatet skal afprøves, da udfører de alt med omhu under byggeriet, fordi de ved præcis hvad bygningen skal kunne, sandsynligt, dette, at det sparer på lønomkostninger, fordi det fokuserer alle til at aflevere delopgaver uden fejl i.

Gåder om "lavenergi huse": A) Hvor stor er luftvolumen og luftudskiftningen? B) Hvor højt er støjniveauet og lyddæmpning? C) Er alle normale bekvemmeligheder til stede, for eksempel en bagdør, vindfang, entre, byggers, loft, kælder, sokkel, tagudhæng? D) Hvor lang en holdbarhed har de anvendte teknologier og materialer, hvad koster de at genindkøbe, og hvad koster de at udskifte målt i tid? E) I hvilken grad er der en oplevelse af livskvalitet i bygningen, i praksis?

Energi-effektivitet er særdeles vigtigt, men dog aldrig den eneste vigtige faktor.

Et spørgsmål: Har man indbygget en sensor i alle døre og vinduer, så man opnåler antallet af åbninger og lukninger (og tidslængder) i en testperiode? Det er værd at indbygge sensorer til at tælle og måle med, for så kan man i løbet af få timer teste en bygning med videnskabelige metoder, opdage fejl, rette på dem, og erklære bygningen for godkendt, en afleveret sag.

Hvis man behøver særlige stikkontakter og fx bøsninger på rør, til at kunne teste via dem, da er det klogt at indbygge det som en standardiseret del af designet. Sådan gør man med fx biler. Sidenhen, som med biler, kan reparatører meget let konstatere om der er opstået en fejl. Er bygningen fx luftutæt? Et sådant spørgsmål bør en tekniker kunne besvare i løbet af få sekunder, med en simpel måling. En smule mere kompliceret, men slet ikke umuligt, er at teste en bygnings lufttæthed ved forskellige lufttemperaturer.

Et designforslag: Anbring samtlige testfunktioner i husets bryggers, i et solidt skab af stål med en solid lås. Det forudsætter dog, at husets bryggers er totalt tæt i forhold til resten af huset. En mere simpel løsning, og som kræver en meget stærk luge og lås, er at indbygge skabet af stål i en ydermur i huset, sådan at en tekniker kan forblive udendørs, mens bygningen bliver testet. Det forudsætter fx, at testfunktionerne viser status for alle døre og vinduer, at de er lukkede. Teknikeren skal også via skabet kunne indblæse beskidt luft, indtrykke beskidt drikkevand, og aftappe målinger fra husets rensede luft og vand, og se temperaturer alle vegne i huset, og se luftens grad af renhed, alle steder, vægges temperaturer, gulves temperaturer, og lofters. Hvis man standardiserer sådant, da er der forretningsmuligheder.

Ejere af huse hader at få besøg indendørs af reparatører, en naturlighed, at man ønsker at beskytte sit privatliv. Samtidig er ejere af huse ikke glade for at sabotører kan ødelægge noget udefra. Tænk på det, når man designer.

  • 0
  • 0

Hej Claus og Morten

Projektgruppen har ikke baseret deres forventninger på en foretrukken temperatur omkring 20 grader, men det er den forudsætning, der regnes med i programmet be06, som man skal bruge til at dokumentere om huset lever op til den krævede energiramme.

Derfor er den højere foretrukne komforttemperatur bare en forklaring på, at energiforbruget bliver højere i virkeligheden end i energirammerammeberegningen.

Venlig hilsen

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

Sådan fremgår det bare ikke af artiklen, der giver indtrykket af at man slet ikke kunne forstå afvigelserne før man opdagede at spjældet manglede og af at man forventer at komme meget nærmere beregningsresultatet efter udbedring af fejlen...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten