Skimmelsvamp i muselort overrasker antibiotika-forsker: »Der er et enormt potentiale«

DTU rummer Nordens største samling af skimmelsvampe med cirka 37.000 isolater, der potentielt rummer mange muligheder. Illustration: DTU

Bakterier, der er resistente over for antibiotika, breder sig. Det betyder, at infektioner, man tidligere betegnede som harmløse, pludselig bliver potentielt livstruende for patienterne, hvis lægerne ikke har andre våben end de i dag kendte antibiotika at bruge imod dem.

Derfor forsøger universiteter og medicinalfirmaer verden over at finde nye typer medicin, der kan erstatte de kritisk vigtige bredspektrede antibiotika.

Traditionelt forsker mange i bakteriers evne til at skabe lægemidler, men på DTU Bioengineering og DTU Biosustain sætter forskerne deres lid til, at fremtidens vidundermiddel gemmer sig i skimmelsvampe.

Sammen med Chalmers Universitet i Gøteborg i Sverige har DTU udført den første slægtsbrede analyse af generne i penicillier, og den foreløbige gensekventering af skimmelsvampe har næsten blæst forskerne videnskabeligt omkuld.

Store lægemidler stammer fra svampe

»Der er et enormt potentiale i svampe, som man slet ikke har været bevidst om tidligere. Samtidig skal man dog huske på, at flere storsælgende lægemidler faktisk stammer fra svampe,« siger professor Jens Christian Frisvad fra DTU Bioengineering.

Læs også: Her er Danmarks plan for reduceret brug af antibiotika

For oprindeligt udviklede man det første masseproducerede antibiotikum penicillin ved hjælp af skimmelsvampen Penicillium, ligesom statiner, der er kolesterolnedsættende, også er udviklet fra skimmelsvampe. Andre skimmelsvampe bruges i anti-cancer-medicin.

Så svampe indeholder mange bioaktive forbindelser - såkaldt sekundære metabolitter – der har mange andre farmaceutiske anvendelser end bare som penicillin.

24 skimmelsvampe med uendelige muligheder

Forskergruppen har genomsekventeret 10 forskellige arter af Penicillium-svampe og sammenlignet dem med 14 andre allerede kendte genomer for at finde gener, der er ansvarlige for produktionen af sekundære metabolitter.

Læs også: 10 teknologiske tendenser, du bør kende: #6: Otte kemiske byggeklodser skal nedkæmpe resistente bakterier

Man fandt 1.300 genklustre - klynger af gener, der hver koder for en bestemt familie af sekundære metabolitter. Det svarer til mindst 50 familier pr. art af stoffer, der kan være aktive på mange forskellige måder.

Eftersom Penicillium-slægten består af flere end 416 skimmelsvampearter, er potentialet – som Jens Christian Frisvad siger - enormt.

50 muselorte fra sommerhuset

Det gode ved skimmelsvampe er også, at de findes overalt – og i rigt udvalg. Det blev professoren bekræftet i, da han selv hjembragte 50 muselorte fundet i hans seng i sommerhuset.

Han havde egentlig mest lyst til at smide det hele ud, men pirkede alligevel møjsommeligt alle lortene op, og da han kom på job, lagde han dem på et dyrkningsmedium og undersøgte, hvad de indeholdt.

Læs også: Patientens mikrober indtager en hospitalsstue på et døgn

»Der var en kæmpe diversitet, så man troede det var løgn. Det var 25 forskellige Penicillium-arter, og to af arterne var helt nye arter. Og alle de svampe kunne producere stoffer, som er kendt i industrien, men også lovende nye stoffer,« siger Jens Christian Frisvad.

»Det viser, at man ikke behøver gå så langt for at finde producenter af stoffer, der kan være antibiotisk aktive,« siger han.

Svampe er nemme at udnytte

Fordelen ved svampe i modsætning til f.eks. planter er, at generne netop er i samlet i genklustre.

Læs også: Forsker: Vi kan ikke sprøjte os ud af resistens

Det gør dem nemmere at overføre dem til andre svampe, bakterier eller gær, og få generne udtrykt, så man kan producere stofferne, hvis det viser sig, at man vil satse på dem.

Arbejdet med skimmelsvampe på muselorte og andre substrater fortsætter, og lige nu er DTU-forskerne ved at gensekventere skimmelsvampeslægten Aspergillus (mere end 406 arter), fordi man ligesom med Penicillium kender meget til den i forvejen.

DTU og Chalmers Universitet har for nyligt offentliggjort deres forskningsresultat i tidsskriftet Nature Microbiology.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Staten forsker = betaler. Så er der vel en professor der det tager patent på forskningsresultaterne, og så er det vel ham der tjener penge på det ???

  • 4
  • 2

Mener faktisk der er kommet styr på det, så en del tilfalder forskeren og en del til universitetet/staten.

  • 5
  • 0

Skal ikke kunne sige, om vi fik en lidt unuanceret forklaring, men da jeg havde mit fantastiske (og obligatioriske) kursus i "Innovation og Entrepreneurskab" (ZZzzzZZzz) blev vi meddelt, at de idéer man får ifm. sin ansættelse tilhører arbejdsgiveren.

Der er sikkert nogle retningslinier fastlagt for dette på universiteterne, og jeg gætter umiddelbart på, at det er en del af ansættelseskontrakten for folk med forskningsstilinger. Ophavsret fyldte over halvdelen af min første ansættelseskontrakt i det private selvom jeg ikke arbejdede med forskning. Kogt ned til benet stod der, at hvis jeg indgav et patent, så tilhørte det min arbejdsgiver uanset om det var kædet til mit arbejde eller ej.

Måske der er nogen med indsigt i ophavsret, der kan kaste lys over, hvordan det typisk løses på landets universiteter?

  • 4
  • 0

Med mindre forskeren svindler skat, så havner vel altid lidt i statskassen, hvis han får indtægt.

  • 0
  • 3

Vi har jo et sundhedssystem som baserer sig på at private firmaer udvikler og sælger medicinen. Resistensproblemerne som er i hastig udvikling er et resultat af dette system. At udvikle antibiotika er der ikke mange penge i, men det koster. Så det har ikke den store kommercielle interesse og selvom samfundet ser anerledes på det er der ikke et kommercielt markedspres i 0at udvikle antibiotika.

"Drugmakers on Friday acknowledged that in the absence of a new way of compensating them, it simply does not make economic sense to pour serious resources into work on new antibiotics."

https://www.google.dk/amp/amp.timeinc.net/...

Det er altså en samfundsopgave at investere i udvikling af nye præparater - hvis ellers det anses for at være samfundsrentabelt. Hvis ja kunne man forestille sig at staten sender opgaven i udbud i et kontraktformat som kan animere de private firmaer til gå i gang. Eller man kunne satse på offentlig forskning og bruge medicinalindustrien alene til produktion.

Et godt eksempel på at det private marked ikke kan løse alle problemer for samfundet.

  • 4
  • 1

EU rammedirektiv sætter barren ved "50mg nitrat pr liter drikkevand"! Hjælp, jeg bliver snart blå i ansigtet medmindrer Ingeniørens journalister, som så mange andre desværre , ikke kan forskellen på millioner og milliarder eller milligram og mikrogram?

  • 1
  • 2

Ja det er noget der varierer fra universitet til universitet. Universitetet tager altid en stor portion af patentet. DTU's regler er en 1/3 politik. Dvs. 1/3 til opfinder, 1/3 til institut og 1/3 til universitetet.

Dette er mere end de fleste forskerer får lov at beholde af deres opfindelse og mener det er væsentligt lavere på KU. Måske der er nogen her der har været igennem møllen?

Så bare rolig. Du skal nok få del i kagen på den ene eller anden måde.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten