Skimmelsvamp i seks ud af syv nedgravede ventilationsanlæg

En ny type nedgravede ventilationsanlæg, der ofte bruges til energirigtige bygninger, skoler og vuggestuer, danner skimmelsvamp.

I seks ud af syv tilfælde, der tæller daginstitution, etagebolig, medborgerhus og skoler, fandt Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) skimmelsvamp i de nedgravede kanaler, der bruges som indtag for ventilationsluft. Fra disse kanaler kan skimmelsvampene blive bragt ind i bygninger med ventilationsluften, skriver SBi i sin nye rapport, der er udarbejdet for Energistyrelsen.

DOWNLOAD RAPPORTEN HER (PDF)

I denne type ventilationssystemer suges den udefrakommende ventilationsluft ind gennem et nedgravet rørsystem, inden luften kommer ind i bygningens ventilationssystem. Fordelen ved systemet er, at luften om sommeren er koldere, når den kommer gennem det underjordiske rørsystem, end hvis den blot trækkes ind fra luften uden for huset, og om vinteren vil luften typisk være varmere efter passage i jorden.

Men ingen af de nedgravede ventilationsanlæg, som SBi har undersøgt, lever op til de helt almindelige byggeregler om, at der skal være mulighed for inspektion og rengøring i systemet. I stedet fandt eksperterne fra SBi fejl i samtlige undersøgte anlæg og skimmelsvamp i seks af dem.

'I kanaler nedgravet i jorden, der bruges som indtag for ventilationsluft, kan der opstå betingelser, som fremmer vækst af skimmelsvampe. Der er risiko for, at skimmelsvampene vil kunne blive bragt ind i bygningerne med ventilationsluften. Syv anlæg er inspiceret visuelt, og der er taget prøver på filtre og i kanaler til påvisning af skimmelsvampe. Resultaterne af inspektioner og prøver viser, at når det gælder sikring af kvaliteten af den tilførte udeluft, må anvendelse af princippet med udeluftindtag gennem kanaler i jord frarådes. Derudover rummer samtlige undersøgte systemer løsninger, som er i strid med bygningsreglementet og/eller DS/EN 447 Norm for mekaniske ventilationsanlæg,' hedder det i rapportens konklusion.

Skimmelsvampen opformerer sig under jorden

Problemet med anlæggene er, at der kan være skimmelsvamp og svampesporer i luften, der bliver suget ind i røret. Nede i kanalerne kan der ophobe sig vand fra kondens eller på grund af utætheder, og det kan danne grobund for skimmelsvampenes vækst.

Det er blandt andet bygningsreglementets krav om, at ventilationsanlæg og ventilationsåbninger skal være konstrueret og installeret, så de ventilerede rum ikke tilføres mikroorganismer, som gør indeklimaet sundhedsmæssigt utilfredsstillende, samt krav om at kanalsystemerne skal kunne ses efter og rengøres, der er problemet.

»Det er ikke systemerne i sig selv, der er problemet, men installationen af dem, hvor de ikke er installeret efter reglerne, og det betyder en øget risiko for indeklimaproblemer. Der er krav i bygningsreglementet, hvordan ventilation skal laves, og det er i høj grad disse regler, der ikke er blevet overholdt,« siger kontorchef i Energistyrelsen Morten Pedersen til ing.dk.

Reglerne er ellers klare nok

Problemet er så voldsomt, at SBi lægger op til at metoden helt skrottes, hvor det ikke er muligt at lave en installation, der lever op til de gældende krav.

»Det er svært for os at vurdere, hvorfor systemerne ikke er installeret efter reglerne, måske man ikke har taget reglerne alvorlige nok, eller ikke været opmærksomme på, at bygningsreglementet for ventilationsanlæg også gælder denne type anlæg,« uddyber Morten Pedersen.

Han afviser, at det er reglerne der er uklare på området.

»Der er klare beskrivelser af, hvordan denne type anlæg skal installeres med hensyn til at kunne inspicere dem og sikre sig, at der ikke kommer kondensdannelser og den slags. Det fremgår klart,« lyder det fra kontorchefen.

Baggrunden for at SBi har gennemført undersøgelsen er blandt andet udenlandske rapporter, der tydede på, at denne type ventilationsanlæg kan give grobund for skimmelsvampe, men alligevel kommer undersøgelsens resultat bag på kontorchefen.

»Vi havde en fornemmelse af, at der kunne være et problem, fordi det er en relativ ny teknologi, men det overrasker os, at det er alle de undersøgte installationer, der har fejl.«

SBi har dog ikke undersøgt, i hvilket omfang skimmelsvampen er blevet blæst ind i de undersøgte huse.

Dokumentation

Ventilationssystemer med jordkanaler overholder ikke bygningsreglementets bestemmelser

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg læste en artikel på ing netop om et energihus hvor luften blev suget ind via en kanal i jorden der fik mig til at tænkte på problemerne med kondens og skimmel. Der bliver jo sugen en del organisk materiale som fx pollen ind igennem sådan et anlæg som så bliver til føde for skimmelsvampen.

Man kan vel forhindre at der dannes skimmelsvamp i underjordiske anlæg ved at montere fx uv belysning i den underjordiske kanal, undgå at have rør med riller, sørge for der er en hældning på røret så kondensvandet kan løbe ud og ved at montere et filter ved indsugningen så organisk materiale ikke kan komme ind i systemet. Spørgsmålet er bare om det så bliver så dyrt at bygge et underjordisk ventilation system at det ikke kan betale sig.

  • 0
  • 0

At forkaste princippet pga. 7 dårlige eksempler er ikke høj videnskab. Hvis der var 7 gode eksempler, skulle det så være obligatorisk?

Men kig selv rapporten igennem engang: De fleste luftindtag er i terræn eller lige over, og der mangler filtre, så nogle af dem kunne være brugt som skraldespande.

Der findes bestemt alternativer: En væskekreds i jorden og en forvarme/-køleflade, som væsken trækkes igennem. Eller til frostsikring for den sags skyld en elvarmeflade. Men de dårlige eksempler burde ikke føre til, at man forbyder princippet, som der ikke grundlæggende er rokket ved, så vidt jeg lige kunne skimme mig til.

Venlig hilsen Søren Pedersen, Passivhus.dk

  • 0
  • 0

Alle der kan regne luft, bare til husbehov havde set det komme. Nu mangler vi bare at det går op for en brandmand eller to, at plastik ikke hører hjemme i ventilationsanlæg (det er så ikke rart for Nilan og produkterne Comfort og det i brandmæssig forstand helt horrible NILAIR system.

Var det ikke en ide, hvis man begynder at rode (og kloge sig), at få lavet et ordentligt reglement til småhuse? Forbud mod brandbare materialer (plast osv), jvf DS428. Forbud mod såkaldte varmefordelingssystemer, som i nogen tilfælde endda er lavet af plast.

Og en ting er regler!?!?!? Hvem skal håndhæve dem????

Vi klapper os stadig på lårene, når vi taler om da VENT ordningen blev forsøgt indført. Undervisere der var blevet undervist på kurset forinden! Højtuddannede sensorer på TI vi måtte orientere om mangler og fejl på undervisningsanlæg de ikke kendte - fejlene altså. Sensorer der savnede basal og praktisk viden. Sensorer der ikke kunne gennemskue metodik til simple målinger.

Små hus ventilation er plaget mere end nogensinde af svindel, fup og 0-viden. Senest overværede jeg et par klovner fra et firma der efter deres egne reklamer installerer endog mange anlæg årligt.

De åbenlyse fejl var:

Nilan Comfort 600 (plastikveksler, ringe filtre) To bukke som underlag, krydsfiner + to stykker flækket Caiflex (rent fusk) Kondensafløb 1/2" vandslange (grimt og uproffessionelt) Indtagsrist USAV 200 (Kravene til SEL kan under ingen omstændigheder overholdes, forventet vandmedrivning i risten) Brug af indtagsrist gør anlægget vildt meget mere vindfølsomt, end der er plads til i BR. Bare for det skal passe, tror jeg at hele indblæsningen er NILAIR (Lad os så håbe der ikke går ild i noget, ellers er hurtigt brandspredning sikret).

  • 0
  • 0

Rapporten slutter med disse ord (citat):

"Derudover rummer samtlige undersøgte systemer løsninger, som er i strid med bygningsreglementet og/eller DS/EN 447 Norm for mekaniske ventilationsanlæg".

Jeg interesserede mig selv for princippet for nogle år siden og blev da opmærksom på mulige problemer med skimmelsvamp mv. Da det ikke blev aktuelt at bygge nyt ophørte min interesse for princippet, men jeg husker, at jeg fandt beskrivelser af fungerende systemer på både tyske og amerikanske hjemmesider, og at der flere steder blev nævnt faren for skimmelsvampe i kanalerne under jorden samt forholdsregler herimod. Mon ikke man kunne lære lidt af andre ? I stedet for at kassere ideen fordi (danske) arkitekter, ingeniører og håndværkere har lavet uigennemtænkte og klampede konstruktioner ...

  • 0
  • 0

...er det at jagte tør køling ekstremt tæt på værdiløst, idet det er affugtningen der yder komforten ved køling. At vrøvle om kombinere jordvarme + køling derfra er meget tæt på værdiløst, idet jordtemperaturen som oftest kommer noget for højt op om sommeren. Specielt hvis vi taler veldimensioneret jordvarme. Laver du lodret jordvarme er det funktionel og brugbar. På vandrette slange meget tæt på spild af penge, og giver oftest kun kortvarig effekt - og mestendels tør køling (klam køling).

  • 0
  • 0

Når man bruger sådan en undersøgelse til at argumentere mod anlægstypen, er det strengt nødvendigt, at tilsvarende måleresultater fra de andre anlægstyper, som skal bruges i stedet også oplyses. Jeg kan ikke se i artiklen, om anlægstyper, hvor luften ikke går gennem jordkanaler måske har skimmel i 8 af 10 anlæg. At bruge manglende rengøringsmulighed som argument holder ikke. Jeg kender mange anlæg, der ikke kan gøres rene, og da jeg selv arbejdede med ventilation, og designede anlæggene, så de kunne renses iht. normen, blev jeg pålagt at sløjfe rensemulighederne. At anlæggene skal designes, så de af sig selv holder kanalerne tørre. Det er så basalt, at jeg ikke vil kommentere det yderligere.

  • 0
  • 0

Anlæggene laves netop uden filtre i hætten. Kølingen er tilnærmelsesvis tør, dvs indtagsluften og overfladetemperaturen på indtagskanalen er ikke langt nok fra hinanden til at ordentlig og rigelig kondensation sker. Dvs ingen "vask" af kølelegemet. Og idet du ingen forfiltrering har, og frygtelig gerne skal være nogenlunde langt nede i SEL har du ejheller lufthastighed. Altså alle muligheder er til stede for ophobning af griseri + samtidig forhøjet luftfugtighed.

Skal systemet være brugbart, burde filter i indtagsdel være obligatorisk. Fald mod dræn et must. Mulighed for vask et krav. Kombination med konventionel køling (eller grundvandskøling eller lign) ville være ønskelig. Vinterforvarmningen gør systemet fornuftigt set med energiøjne. Men at medsælge køleydelen er lige at stramme den.

  • 0
  • 0

Grundvandskøling er et godt alternativ til traditionel aircondition i større bygninger, hvis man kan få tilladelse fra kommunen til det. Hotel Opus i Horsens har eks. gjort det og sparer ca. 424.000 kWh om året i forhold til traditionel aircondition (kilde: Enopsol og Munkebjerggruppen). Derudover kan man ved grundvandskøling "vende strømmen" om vinteren og udnytte varmen i vandet til opvarmning. Dog er besparelsen ikke så stor som ved køling.

  • 0
  • 0

Hvis du laver et borehul, kan du ukritisk trække større varmemængde ud, end køling, idet du kan udnytte tilstandsændringen fra vand til is. Det kræver ret stort energiudtræk før du fryser en boring. Til gengæld skal du ikke specielt højt op i temperatur, før den er værdiløs til køling. Så måler du i kWh er det skrækkelig egnet til at hente varme fra og efterfølgende ret god til at køle med.

Men som altid - alt den slags lir koster et eller andet sted. Og ærlige og brugbare rapporter kniber det med. Se nu Billund Lufthavn! De har gratis køling??!?!? Grundvandkøling?!?!? Efter meget kort tids drift og flere zipninger, eftermonterede man et ret kraftigt vandbehandlingsanlæg. Adspurgte iøvrigt om driftøkonomien ved at man fik "gratis" køling, holdt op ved at samtlige køleflader skulle være 8 og 10 rørrækker og deraf følgende øget forbrug på ventilatorer for at skubbe 350 000 kbm/h igennem i 8760 timer om året. Dette ville rådgiver ikke svare på.

Jeg har tidligere eftervist overfor en kunde, at "gratis" køling (evaporativt), var dyrere (i vand og strøm) end konventionel køling. Prismæssigt fik man så iøvrigt tre gange så kraftig køling som det evaporative.

  • 0
  • 0

Det er sjovt nok samme problemstilling, som når man snakker om svampesygdomme i afgrøder: afkøler man luft stiger RH og rammer man dugpunktet får man svampevækst. I en plantebestand er fysikken den samme som i en isolering af stenuld uden dampspærre.

Hvor svært kan det være?

  • 0
  • 0

Men få i ventilationsbranchen og specielt dem der laver småhusventilation, mestrer IX diagrammet og har en anelse om hvad der sker. Mit held er at jeg har trådt barnesko hos ventilationsfolkene og lært at flytte lytte luft og gøre det ren (filtre). Ti år i kølebranchen med masser af lidt mere specielle anlæg lærte en en masse om energi og tilstande. Igen et par år hos ventilationsfolkene og indtil nu 11 år hos køle (varmepumpe) folket har lært en at regne energi og gætte hvad der duer og ikke duer. Er naturligvis VENT certificeret (fra dengang hvor 90% dumpede) og det endda uden at modtage undervisning fra VENT folkene.

PS Ved et par lejligheder kan jeg huske vi ret grundigt lærte (på den grove måde) at der var en årsag til de "gamle" fra Nordisk Ventilator yndede at beregne i kg/luft istedet for volumen. Begge ting er dog ret rare at mestre.

  • 0
  • 0

Overskrift:

Skimmelsvamp i seks ud af syv nedgravede ventilationsanlæg

Længere nede i artiklen:

I syv ud af syv tilfælde, der tæller daginstitution, etagebolig, medborgerhus og skoler, fandt Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) skimmelsvamp...

Så hvad er korrekt? Seks ud af syv eller syv ud af syv?

  • 0
  • 0

Efter at have læst artiklen og kommentarerne og skimmet artiklen igen er jeg lidt forvirret. Jeg kan ikke sige noget for eller imod jordrør systemet i forhold til skimmelsvamp, men jeg er lidt forvirret i forhold til indsugning / udblæsning: Jeg går ud fra at det er i forbindelse med varmeveksler i ventilations anlægget. Hvad er fordele / ulemper ved at have indblæsning / udblæsning ud i ydervæg eller over taget og hvad er fordele / ulemper ved at have indblæsning / udblæsningskanalerne i jorden med indtag / udkast over jorden? Er der nogen der kan stille dette op kort og præcist?

Ved kanaler i jorden burde det være logisk at indtag / udkast går forholdsvist højt over jorden. Men hvor højt er højt nok? Er det ½ m, eller er det 2 m?

  • 0
  • 0

Lad os holde os til de korrekte begreber. Det hedder friskluftindtag og afkast. Hvor man suger fra rummene hedder udsugning. Hvor luften tilgår hedder indblæsning.

Udblæsning og udstødning hører til på biler.

Gavl placeres en rist og anvendes denne til afkast eller indtag, vil vindpåvirkningen på denne yde enten en masse modstand, eller hjælp, afhængig af hvilket hjørne vinden er i. Og i det gældende bygningsreglement skal opereres med så lave modtryk, så man i virkelighedens verden faktisk ikke kan indregulere anlæggene. Dette forståes således at der ikke må bruges tryk af betydning. De fleste maskiner ligger med et disponibelt drivtryk på mindre end 100 Pa, hvis SEL skal overholdes. Så får afkastet en lille smule modstand, ændres luftmængden. Dvs anlægget er skrækkelig vindpåvirkelig, hvilket er stærkt uønsket.

Ulempen ved jordkanaler er på samme måde at disse yder en modstand. Dvs anlægget skal yde et tryk der ikke er "råd til" hvis SEL skal overholdes.

Vi man lave afkast og indtag så det generes mindst muligt af vind, bør man kipmontere sine hætter.

Spekulationerne mht jordkøling kan skydes effektivt ned med at vi pt har min 12° i en meter dybde lige pt. Begynder du at varme lidt på det stiger temperaturen ret hurtigt, og enhver drøm om køling med en smule udskilning af vand vil forsvinde. Lidt senere på sæsonen, hvor køling virkelig vil være dejlig, har vi set jordtemperaturer der nærmer sig 20°.

  • 0
  • 0

Ok - tak for rettelserne vedr. begreberne. Jeg er ikke ventilationsingeniør - men jeg interesserer mig for emnet for bedre at kunne indarbejde ventilationsprojektet i konstruktionsprojektet, på et så tidligt stade som overhovedet muligt. Fordi det er meget typisk og meget irriterende at installationsprojekterne kommer til sidst - næsten når elementerne er produceret...

Formålet med indtaget er selvfølgelig frisk luft - og så har man fundet på at bruge dette til dels forvarmning, hjælp til opvarmning af varmt brugsvand og dels forkøling af ventilationsluften. Dette er selvfølgeligt ikke nemt, da luften er varm om sommeren, når man ønsker det lidt køligere og kold om vinteren når man ønsker det lidt varmere.

Nu er det jo ikke meningen at ventilationsanlægget skal være primær varmekilde, så vi snakker kun om komfort varme (et lille tilskud, så man kan spare på varmen på den primære kilde) og komfort køling, når det bliver for varmt. Men uanset om man lægger rørene i jorden eller om man laver indtag/afkast igennem ydervæggen - vil man vel have det problem at luften er varmere når man gerne vil have den koldere og omvendt. Men det er vel så det man bruger varmeveksleren til: Til at lave kølig luft af den varme luft og bruge overskudsvarmen til noget andet fornuftigt. Er det så ikke en fordel at luften i udgangspunktet er så varm som muligt?

  • 0
  • 0

Jo, man vil almindelig gerne det modsatte af hvad man kan - uden at forbruge energi.

Og for at forværre bøvlet, er anlæg der er optimeret til køling ikke nødvendigvis egnede til opvarmning og omvendt.

Skal du køle, kan du vælge at indblæse meget lavimpuls direkte i opholdszonen. I fagsproget kaldet fortrængningsventilation. Ulempen er at nærzone optræder foran indblæsningsarmaturer. Du kan ikke indblæse specielt koldt. Luftmængden skal minimum svare til den termiske opdrift der er i opholdszonen. Dvs fuldkommen uegnet i enfamilieshuse. Metoden er direkte uegnet hvis der indblæses isoterm eller med overtemperatur.

Anvendes istedet indblæsning over opholdszonen med relativ stor impuls, kan opblanding sikres inden luften tilgår opholdszonen. Kaldes i fagsproget opblandingsventilation. Kan bruges med nogen succes til isoterm og luft med overtemperatur. Men skal tilføres væsentlige energimængder vil lodret indblæsning direkte lodret oftest være at foretrække. Derfor bruges i butikker og industri oftest armaturer der kan ændre indblæsningsmønster. Disse er alt for dyre til brug i enfamlieshuse, og ikke forlignelige med kravene til elforbrug. Derfor accepterer man oftest at anlæggene optimeres til køling og derfor er mindre egnede til tilførsel af varme. Optimerer man til varme vil man opnå regulær diskomfort hvis man køler på samme anlæg.

At bruge jorden til forvarmning er rimelig smart og kan forhindre isproblemer i højeffektive modstrømsvekslere. At ville køle med jorden duer kun dårligt i DK. Laves det inddirekte kan jeg se ideen, specielt hvis man har en energibrønd eller to. Problemet er at disse er tre gange så dyre som konventionelle vandrette slanger. Men de kan køle, det kan vandrette slanger ikke. Brinen er alt for varm om sommeren. Skal man lave noget ordentlig fungerende køling er du nødt til at nedbringe temperaturen. Og det kræver eleffekt. Der er så intet problem i at lægge varmen over i jorden, hvis ellers du har en varmepumpe der kan tåle at køre med varm brine.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten