Skimmel stortrives i genbrugspap på gipsplader

Skimmelsvampe elsker cellu­lose fra genbrugspap, og forskere fra DTU har demonstreret, hvor hurtigt de vokser og breder sig.

Slimhindeirritation, vejrtrækningsproblemer og hovedpine er nogle af de symptomer, der kan opstå, når hjemmet er angrebet af skimmelsvampe. Og det er en velkendt problematik, at gipsplader er særligt modtagelige over for fugt og udvikling af svampe.

Men hvor man tidligere troede, at svampesporerne hovedsageligt var luftbårne og over tid hobede sig op på væggene for til sidst at udgøre en risiko i tilfælde af vandskade, så viser det sig nu, at en del af dem allerede sidder indlejret i gipspladerne, når de kommer ud fra fabrikken.

I det genbrugspap, der omkranser gipskernen, sidder der nemlig sporer, som i tilfælde af fugt eller vandskade kan udvikle sig – og der er ikke tale om svampearter, som findes i udbredt grad på andre typer overflader i hjemmet eller på kontoret, fortæller lektor på DTU Systembiologi Birgitte Andersen.

Hendes mistanke blev vakt under et tidligere forskningsprojekt, som viste, at det var de samme svampe, der gik igen, når gips blev undersøgt efter vandskader, og det uanset, hvor de var placeret. Samtidig var det svampe, der ikke i særlig høj grad blev fundet på andre byggematerialer, såsom træ, beton og tapet.

Neosartorya hiratsukae blev efter ca. 14 dage fundet på alle de gipsplader, lektor på DTU Systembiologi Birgitte Andersen undersøgte. Den er kuglerund, hvid og jævnt fordelt, så det kræver et stereomikroskop at se den. Hidtil er den primært fundet i frugtjuice og indendørsluft. Man ved ikke meget om denne svamp, understreger Birgitte Andersen, men et nyt forskningsprojekt skal kortlægge dens forekomst, vækstbetingelser og produktion af metabolitter på gipsplader. (Foto: Birgitte Andersen, DTU Systembiologi)

Og da Birgitte Andersen en dag for år tilbage stod og ventede på bussen, var der en klokke, der ringede.

»Ved siden af mig stod en palle med genbrugspap, som var våd af regnen og dækket med sorte skjolder. Og så tænkte jeg: Det er jo dér, problemet ligger. Svampene har fundet plads i pappet længe før, det bliver brugt til gipsplader,« fortæller Birgitte Andersen.

På indkøb i byggemarkeder

Kigger man efter i et lysmikroskop, ses den ellers næsten usynlige Neosartorya hiratsukaes såkaldte frugtlegeme omgivet af små, hvide blærelignende cirkler. Ud over de tre svampearter vist i nærbilleder her på siden fandt Birgitte Andersen i sin undersøgelse af gipsplader også forekomster af svampene Aspergillus, Penicillium og Cladosporium. (Foto: Birgitte Andersen, DTU Systembiologi)

Hun fik derfor fat i 13 gipsplader, produceret af de to danske gipsproducenter Knauf og Gyproc og indkøbt i forskellige butikker over et halvt år for at udelukke tid og sted som faktor. Herefter blev pladerne desinficeret og tørret og til sidst indkapslet i et vådt miljø i 70 dage. Allerede langt inden deadline piblede svampene imidlertid frem på samtlige plader.

Tre af de hyppigste svampe viste sig at være Neosartorya hiratsukae, Chaetomium globosum og Stachybotrys chartarum. Sidstnævnte er en velkendt gæst på våde gipsplader, mens de to andre er lidt sværere at opdage, da C. globosum vokser langsomt, og N. hiratsukae har en lettere usynlig hvid farve.

Stachybotrys chartarum blev fundet på 54 procent af pladerne og dækkede overfladen inden for en uge. Den sorte svamp kan også findes på dødt plantemateriale, pap og papir, men ses sjældent i luften, fordi sporerne dannes i en slimet masse, der kan klistre sig fast. Den producerer metabolitterne macrocyclic trichothecenes og atranones. Førstnævnte har været kædet sammen med reduktion i antallet af hvide blodlegemer hos heste, får og kaniner, der har fået svampeinficeret hø. (Foto: Birgitte Andersen, DTU Systembiologi)

»Ingen har påstået, at gipsplader er sterile, men jeg var overrasket over, hvor hurtigt svampene voksede på gipsen, også dem, der er under mistanke for at give indeklimaproblemer,« siger hun.

Ifølge Birgitte Andersen kender man ikke alle virkningerne af de mange forskellige metabolitter, svampene kan producere, men ifølge oplysningssiden skimmel.dk kan allergikere risikere gener i luftvejene, hovedpine og træthed, hvis de bliver udsat for visse svampe.

For at komme nærmere, hvilke metabolitter svampene producerer, og hvilken effekt de har, er DTU Systembiologi ved at udvikle en metode, så forskerne med dna-sekventering kan se direkte på gipsens overflade, hvilke svampe der er til stede.

Chaetomium globosum blev fundet på 85 procent af pladerne, og det tog ca. 14 dage, før pladerne var dækket af grønne, krøllede hår. Svampen producerer metabolitterne chaetoglobosin og cochliodon, når den vokser på gipsplader. Den ses sjældent i luften, men i celluloserige miljøer. Sporerne menes at blive spredt med biller, myrer og mider, og selv om den er synlig, bliver den ofte overset, da den vokser langsomt og hurtigt bliver overskygget af andre svampe. (Foto: Birgitte Andersen, DTU Systembiologi)

Som udgangspunkt skader svampene dog ikke, så længe gipsen holdes tør, hvilket flere eksperter understreger er alfa og omega, når man bygger og bor med gips.

Alligevel vil Birgitte Andersen meget gerne hjælpe producenterne med at gå produktionsprocessen og leverancerne af pap efter i sømmene.

»Selv om svampene ikke er farlige i den tørre pap, så bør de jo ikke være der,« understreger hun.

»Jeg tror, at mange tager det som et grundvilkår, at der kommer skimmelsvampe, når gips bliver våd, og industrien har muligvis troet, at forarbejdningen slår sporerne ihjel. Men det gør den altså ikke, og står pladerne så på en våd byggeplads, er svampene allerede godt i gang,« siger hun og understreger, at uanset hvad kilden til problemet er, er det vigtigste at få gjort noget ved det.

»Kan vi få reduceret mængden af sporer i pap til gipsplader, kan forbrugerne måske slippe for at skifte pladerne ud i tilfælde af en vandskade, men kan nøjes med en hurtig udtørring. Så det kan kun være en fordel for forbrugerne,« siger hun.

Producenterne: ‘Det er ny viden’

Ingeniøren har kontaktet de danske producenter Knauf og Gyproc, som dog henviser til brancheforeningen Nordisk Gipspladeforening, der ligger under DI.

Her fortæller foreningssekretær Alexander Porsman, at der er tale om ny viden for medlemmerne, og at foreningen har sat sig i forbindelse med både DTU, den europæiske brancheforening og en række andre eksperter, der straks kan hjælpe dem med at få opklaret, om resultaterne giver anledning til nye procedurer hos producenterne.

»Vi har benyttet genbrugspap i en årrække, og vi gør det i stigende omfang. Der bliver presset på for at støtte den cirkulære økonomi, og det vil vi også gerne. Men er der et ‘issue’ her, skal der selvfølgelig tages hånd om det. Først skal vi indhente mere viden, og er der et reelt problem, vil vi meget gerne samarbejde med DTU om en løsning,« siger han.

Professor Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut understreger, at skimmelsvampe nok aldrig helt vil kunne undgås, men giver Birgitte Andersen ret i, at konsekvenserne formentlig kunne mindskes, hvis pappet var mere rent direkte fra produktionen:

»At pladerne er smittede fra begyndelsen, kan betyde, at straffen i form af skimmelsvampe kan komme langt hurtigere, end hvis sporerne ikke var der. I så fald ville de måske godt kunne tåle lidt regnvejr eller anden fugt under produktions- eller byggeprocessen,« siger han.

»Pap er et godt materiale, som kan genbruges, men hvad vi nok ikke har tænkt så meget over er, at noget så simpelt som, at man afleverer sin våde avis i containeren, kan straffe én senere. Så selvom vi altid anbefaler, at gipsplader holdes tørre, så vil jeg sætte endnu flere tykke streger under den anbefaling nu. Det er vigtigt, at hele kæden fra fabrik til bygning strammer op og holder materialerne tørre,« siger han.

Projektet er blevet til med bevilling fra Villum Fonden og publiceret i tidsskriftet Indoor Air.

Kommentarer (44)

Hvorfor minder den udtalelse, fra en professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, og det tilsvarende fra Landbruget tidligere, meget om hinanden ? Uha, det er svært, kan aldrig ........

Hvorfor er det, at fagligt orienterede personer (næsten) ALTID mener at tingene ikke kan gøres bedre og anderledes - end de sidste xx år ...... Konservatisme og snæversindede så det vil noget.

Hvis det er et sundhedspeoblem, så skal det løses.
Og hvis infektionen kommer fra produktionen, så virker det ikke uoverkommeligt al løse.
Jeg erkender, at en løsning på byggepladserne er vanskeligere, men .......

Så bare kom igang med tænkehatten.

  • 1
  • 4

Hvis du læser bare én linje længere kommer professoren til samme konklusion som dig. "... at konsekvenserne formentlig kunne mindskes, hvis pappet var mere rent direkte fra produktionen"

Han siger jo direkte, at tingene kan gøres bedre! Der er intet " Uha, det er svært, kan aldrig ........" i hans kommentar.

  • 3
  • 1

Hvordan friholdes genbrugspap for sporer, særligt råmaterialet. Det er vist umuligt, så hvordan dræbes sporerne?
Det er utvivlsomt lettere at benytte det til andet end byggemateriel og isolering. Sporefri materialer er ikke foreneligt med genbrugsmaterialer, uden måling af råvarernes kvalitet. Der er mere kvalitetskontrol på papirmøllerne.

  • 1
  • 0

Gad vide om pappet på vådrumsgips også indeholder sporer? Godt nok har det en anden farve og en anden mekanisk beskaffenhed, men det kan jo godt være lavet af genbrugspap.

Nå Ok, det har PHK allerede berørt.

  • 3
  • 0

UV lys kan bruges til at dræbe svampesporerne. Så slipper man for at bruge energi på at varme det op. Udfordringen er så bare at bestråle den flydende pap masse op jævnt over det hele.

Sådan et system bliver brugt til at rense akvarie vand, og ballast vand fra skibe.

  • 0
  • 3

Folk gemmer tilsyneladende ikke brød i uåbnet emballage ??? Selv om brødet har været bagt længe og ved rimelig høj temperatur, så kan det godt begynde at myldre frem med skimmelsvamp efter et passende tidsrum.

Fordi der ikke sker forurening med svampesporer gennem plast-indpakningen, så må alle de forskellige skimmelsvampe være dannet af sporer, der har overlevet bagningen.

PS. Der er virkelig mange forskellige arter med mycelier i hvidlige, grålige, grønlige og sorte nuancer. Til gengæld er der oftest kun en art (sjældent 2) i samme brødpakke. De mørke arter er flottest på lyst brød, medens de lyse arter ses bedst på mørkt brød.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 4
  • 2

Fordi der ikke sker forurening med svampesporer gennem plast-indpakningen, så må alle de forskellige skimmelsvampe være dannet af sporer, der har overlevet bagningen.

Det var dog det værste vrøvl!

Brød pakkes ikke i sterile omgivelser, og der vil derfor altid være mulighed for svampesporer på overfladen.

Som Claus skriver skal der måske højere temperaturer end 70C til, men så må man bare finde en tilstrækkelig høj temperatur.

  • 4
  • 0

Jeg ved ikke hvorfor svampespore ikke slås ihjel efter 1½ time i oven, jeg er ikke biolog, eller kemi ing.
Men genbrugspap er lavet af træmasse, ligesom spånplader, tapet, og mange andre bygge matrilaler

  • 0
  • 1

regeringen har en ambition om at genbruge 30% af alle byggematerialer. Der er store problemer med at nå dette mål, og samtidigt undgå asbest, pcb, og mange andre skadelige stoffer.
Sorteringen af genbrugsmaterialer foretages hovedsageligt af en håndværker der skal sortere nedrivnings affald i den rigtige container på genbrugspladsen. Samt en dybt korrumperet affalds branche. Der gerne vil slippe for at betale deponiafgift for at bortskaffe f.eks asbest, og derfor hellere vil knuse de gamle asbestplader sammen med en bunke beton eller asfalt, istedet for at betale for deponi

  • 2
  • 0

  • 2
  • 1

Gips er på mange måder et sart (ringe) byggemateriale. Dets popularitet skyldes formentlig først og fremmest at det er billig. Gips hærdner ved at optage krystalvand som går tabt ved opvarmning da vand fordamper ved opvarmning (og især når temperaturen er over 100 gr. C). Det tåler heller ikke vand, yderligere tilsætning end det optagne krystalvand opløser gipsen. Forskellen på vådrumsgips og almindeligt gips er først og fremmest at vådrumsgipsen er behandlet med en såkaldt disperser og evt. forstærket på anden vis. Gips er hygroskopisk dvs. det optager let vanddamp.

En måde at sikre gipsplader mod skimmel angreb vil være at konservere pladerne med et et stof som skimmelsvampene ikke bryder sig om. DTU- system biologi har sådan set selv svaret på hvilke stof der vil være en god kandidat.

Hvor mange har egentlig set at den stærke sennep i køleskabet blive angrebet med skimmel. Formentlig ingen, jeg har ikke selv iagttaget dette fenomen.

Et forskningsprojekt på DTU- system biologi gik ud på at konservere rugbrød mod skimmel angreb og det kan lade sig gøre ved at tilsætte lidt sennepsolie. Sennepsolie er et naturstof som kan udvindes fra planter af kornblomst ordenen herunder kornblomst familien. Der findes naturligt ca. 120 forskellige naturlige sennepsolier. Et af naturstofferne er allyl isothiocyanat som selvfølgelig kan kemisk modificeres med hensyn til lugt, udseende og konsistens mm.

Det kræver et forskningsprojekt og udvikling men konservering af sarte byggematerialer kan gå hen og blive en stor forretning fra landbrug til industri og byggeri.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 3
  • 1

Det er naturligvis interessant, men bedre var det om råstofferne til produktionen var sporefri. Eksperimenter med indeklima, ved at erstatte et problem med evt. et andet, er vist at komplicere unødigt.

  • 1
  • 0

Om pladerne er sterile fra fabrikken er ligegyldigt, de nævnte svampe er almindelige cellulosenedbrydende og forekommer i luften alle vegne. På fugtigt papir vil de stortrives.

Konservering? hvorfor det? Det er symptombehandling på materialer i for lavt fordampningspotentiale.

  • 1
  • 0

Man kan muligvis lave den uden pap. I den gips man støber ud, skal man have plast eller stål, og ikke pap, som kan tage de langsgående spændinger.

  • 2
  • 0

Styrken i en gipsplade kommer i høj grad fra pap´en uden pap ingen styrke. Hvis man erstattede den med f.eks plast, ville den ikke kunne bestå brandtest, og ikke være åndbar

  • 0
  • 0

Uhyggeligt. Det er spørgsmålet, hvor mange andre materialer, der ku' ske at lide af samme skæbne.

  • 0
  • 0

Gips er på mange måder et sart (ringe) byggemateriale. Dets popularitet skyldes formentlig først og fremmest at det er billig. Gips hærdner ved at optage krystalvand som går tabt ved opvarmning da vand fordamper ved opvarmning (og især når temperaturen er over 100 gr. C). Det tåler heller ikke vand, yderligere tilsætning end det optagne krystalvand opløser gipsen. Forskellen på vådrumsgips og almindeligt gips er først og fremmest at vådrumsgipsen er behandlet med en såkaldt disperser og evt. forstærket på anden vis. Gips er hygroskopisk dvs. det optager let vanddamp.

En måde at sikre gipsplader mod skimmel angreb vil være at konservere pladerne med et et stof som skimmelsvampene ikke bryder sig om. DTU- system biologi har sådan set selv svaret på hvilke stof der vil være en god kandidat.

Hvor mange har egentlig set at den stærke sennep i køleskabet blive angrebet med skimmel. Formentlig ingen, jeg har ikke selv iagttaget dette fenomen.

Et forskningsprojekt på DTU- system biologi gik ud på at konservere rugbrød mod skimmel angreb og det kan lade sig gøre ved at tilsætte lidt sennepsolie. Sennepsolie er et naturstof som kan udvindes fra planter af kornblomst ordenen herunder kornblomst familien. Der findes naturligt ca. 120 forskellige naturlige sennepsolier. Et af naturstofferne er allyl isothiocyanat som selvfølgelig kan kemisk modificeres med hensyn til lugt, udseende og konsistens mm.

Det kræver et forskningsprojekt og udvikling men konservering af sarte byggematerialer kan gå hen og blive en stor forretning fra landbrug til industri og byggeri.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

Gips har mange gode egenskaber som byggemateriale. Den ene, er som du rigtigt skriver, prisen. En anden er at det er hurtigt at montere, og let at forarbejde/tilpasse. Det er nemt at gemme og montere installationer i en gipsvæg. Ligesom den kan fjernes uden større besvær.
Altså meget nemmere og billigere end tegl. Hvis man sammenligner med andre lette konstruktioner, så indeholder spånplader store mængder formaldehyd. Et problem der er steget voldsomt efter at man er begyndt at importere spånplader fra Kina, og andre mindre regulere lande

  • 0
  • 0

Hej Jesper Nielsen

Uanset hvad man mener om byggematerialers kvalitet så kan man jo konstatere at det føder en del børnesygdomme at anvende affald fra andre brancher i byggeri om som byggematerialer. Og i den forstand er gipsplader affald fra røggas rensning og nu med genbrugspap (affald). Spånplader er også produceret af affald ligesom MDF plader (støv fra posefilteret på savværket) og som du skriver er der afdampning fra binderen. Papirisolering (affald fra bladhuse mm.) kan indeholde klor som er brugt til at blege papiret med og kan altså også være inficeret med skimmel sporer.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 1
  • 0

Det er jo netop en af udfordringerne ved regeringens (mest den tidligere) plan om minimum 30% af alle byggematerialer skal genbruges. Vi kan jo alle godt lide genbrug, men det er ikke altid uproblematisk.
For at få et stempel som "renewable source" skal man i gipsproduktionenes tilfælde genbruge 30% af matialerne.
Gipsen i en dansk gipsplade kom tidligere næsten kun fra kalk brugt til røgrensning af kulfyrrede kraftværker. Efter kulfyringen i danmark er delvist udfaset, er denne fraktion erstattet af røgrensningsgips fra udenlandet, genbrugsgips, og naturgips.

  • 0
  • 0

Hej Henning,

Mindst én svampeart var til stede på alle testede stykker, flest på et stykke fra en vådrumsplade. Bedst klarede en af de brandsikre plader sig med kun 21 forekomster af svamp på de 12 udskårne stykker fra pladen. Ellers var der ikke den store forskel mellem pladerne, selv hvis man kiggede på tværs af butikker og producenter. Vh. Mie, ing.dk

  • 1
  • 0

Peter Kyllesbeck:

Nej jeg forstår godt hvad det betyder, men jeg kunne bare ikke forestille mig at du ville håne folk der ikke stavede lige som du vil have det, i stedet for at forholde dig til emnet og de kommentarer der kommer.

Det er jo ikke en retstavnings konkurrence!!

John Johansen:

Få dig et liv.

  • 0
  • 1

Nej jeg forstår godt hvad det betyder, men jeg kunne bare ikke forestille mig at du ville håne folk der ikke stavede lige som du vil have det, i stedet for at forholde dig til emnet og de kommentarer der kommer.

Det er jo ikke en retstavnings konkurrence!!


OK det er jo ikke stavningen, det er galt med, men forståelsen af, at der er forskel på, om man skriver i et eller to ord.

'særskrivning' er ikke det samme som 'sær skrivning'. ;-)

Det fremmer forståelsen at vælge det rigtige.

  • 1
  • 0