Skimmel stortrives i genbrugspap på gipsplader

Skimmel stortrives i genbrugspap på gipsplader

Skimmelsvampe elsker cellu­lose fra genbrugspap, og forskere fra DTU har demonstreret, hvor hurtigt de vokser og breder sig.

Slimhindeirritation, vejrtrækningsproblemer og hovedpine er nogle af de symptomer, der kan opstå, når hjemmet er angrebet af skimmelsvampe. Og det er en velkendt problematik, at gipsplader er særligt modtagelige over for fugt og udvikling af svampe.

Men hvor man tidligere troede, at svampesporerne hovedsageligt var luftbårne og over tid hobede sig op på væggene for til sidst at udgøre en risiko i tilfælde af vandskade, så viser det sig nu, at en del af dem allerede sidder indlejret i gipspladerne, når de kommer ud fra fabrikken.

I det genbrugspap, der omkranser gipskernen, sidder der nemlig sporer, som i tilfælde af fugt eller vandskade kan udvikle sig – og der er ikke tale om svampearter, som findes i udbredt grad på andre typer overflader i hjemmet eller på kontoret, fortæller lektor på DTU Systembiologi Birgitte Andersen.

Hendes mistanke blev vakt under et tidligere forskningsprojekt, som viste, at det var de samme svampe, der gik igen, når gips blev undersøgt efter vandskader, og det uanset, hvor de var placeret. Samtidig var det svampe, der ikke i særlig høj grad blev fundet på andre byggematerialer, såsom træ, beton og tapet.

Neosartorya hiratsukae blev efter ca. 14 dage fundet på alle de gipsplader, lektor på DTU Systembiologi Birgitte Andersen undersøgte. Den er kuglerund, hvid og jævnt fordelt, så det kræver et stereomikroskop at se den. Hidtil er den primært fundet i frugtjuice og indendørsluft. Man ved ikke meget om denne svamp, understreger Birgitte Andersen, men et nyt forskningsprojekt skal kortlægge dens forekomst, vækstbetingelser og produktion af metabolitter på gipsplader. (Foto: Birgitte Andersen, DTU Systembiologi)

Og da Birgitte Andersen en dag for år tilbage stod og ventede på bussen, var der en klokke, der ringede.

»Ved siden af mig stod en palle med genbrugspap, som var våd af regnen og dækket med sorte skjolder. Og så tænkte jeg: Det er jo dér, problemet ligger. Svampene har fundet plads i pappet længe før, det bliver brugt til gipsplader,« fortæller Birgitte Andersen.

På indkøb i byggemarkeder

Kigger man efter i et lysmikroskop, ses den ellers næsten usynlige Neosartorya hiratsukaes såkaldte frugtlegeme omgivet af små, hvide blærelignende cirkler. Ud over de tre svampearter vist i nærbilleder her på siden fandt Birgitte Andersen i sin undersøgelse af gipsplader også forekomster af svampene Aspergillus, Penicillium og Cladosporium. (Foto: Birgitte Andersen, DTU Systembiologi)

Hun fik derfor fat i 13 gipsplader, produceret af de to danske gipsproducenter Knauf og Gyproc og indkøbt i forskellige butikker over et halvt år for at udelukke tid og sted som faktor. Herefter blev pladerne desinficeret og tørret og til sidst indkapslet i et vådt miljø i 70 dage. Allerede langt inden deadline piblede svampene imidlertid frem på samtlige plader.

Tre af de hyppigste svampe viste sig at være Neosartorya hiratsukae, Chaetomium globosum og Stachybotrys chartarum. Sidstnævnte er en velkendt gæst på våde gipsplader, mens de to andre er lidt sværere at opdage, da C. globosum vokser langsomt, og N. hiratsukae har en lettere usynlig hvid farve.

Stachybotrys chartarum blev fundet på 54 procent af pladerne og dækkede overfladen inden for en uge. Den sorte svamp kan også findes på dødt plantemateriale, pap og papir, men ses sjældent i luften, fordi sporerne dannes i en slimet masse, der kan klistre sig fast. Den producerer metabolitterne macrocyclic trichothecenes og atranones. Førstnævnte har været kædet sammen med reduktion i antallet af hvide blodlegemer hos heste, får og kaniner, der har fået svampeinficeret hø. (Foto: Birgitte Andersen, DTU Systembiologi)

»Ingen har påstået, at gipsplader er sterile, men jeg var overrasket over, hvor hurtigt svampene voksede på gipsen, også dem, der er under mistanke for at give indeklimaproblemer,« siger hun.

Ifølge Birgitte Andersen kender man ikke alle virkningerne af de mange forskellige metabolitter, svampene kan producere, men ifølge oplysningssiden skimmel.dk kan allergikere risikere gener i luftvejene, hovedpine og træthed, hvis de bliver udsat for visse svampe.

For at komme nærmere, hvilke metabolitter svampene producerer, og hvilken effekt de har, er DTU Systembiologi ved at udvikle en metode, så forskerne med dna-sekventering kan se direkte på gipsens overflade, hvilke svampe der er til stede.

Chaetomium globosum blev fundet på 85 procent af pladerne, og det tog ca. 14 dage, før pladerne var dækket af grønne, krøllede hår. Svampen producerer metabolitterne chaetoglobosin og cochliodon, når den vokser på gipsplader. Den ses sjældent i luften, men i celluloserige miljøer. Sporerne menes at blive spredt med biller, myrer og mider, og selv om den er synlig, bliver den ofte overset, da den vokser langsomt og hurtigt bliver overskygget af andre svampe. (Foto: Birgitte Andersen, DTU Systembiologi)

Som udgangspunkt skader svampene dog ikke, så længe gipsen holdes tør, hvilket flere eksperter understreger er alfa og omega, når man bygger og bor med gips.

Alligevel vil Birgitte Andersen meget gerne hjælpe producenterne med at gå produktionsprocessen og leverancerne af pap efter i sømmene.

»Selv om svampene ikke er farlige i den tørre pap, så bør de jo ikke være der,« understreger hun.

»Jeg tror, at mange tager det som et grundvilkår, at der kommer skimmelsvampe, når gips bliver våd, og industrien har muligvis troet, at forarbejdningen slår sporerne ihjel. Men det gør den altså ikke, og står pladerne så på en våd byggeplads, er svampene allerede godt i gang,« siger hun og understreger, at uanset hvad kilden til problemet er, er det vigtigste at få gjort noget ved det.

»Kan vi få reduceret mængden af sporer i pap til gipsplader, kan forbrugerne måske slippe for at skifte pladerne ud i tilfælde af en vandskade, men kan nøjes med en hurtig udtørring. Så det kan kun være en fordel for forbrugerne,« siger hun.

Producenterne: ‘Det er ny viden’

Ingeniøren har kontaktet de danske producenter Knauf og Gyproc, som dog henviser til brancheforeningen Nordisk Gipspladeforening, der ligger under DI.

Her fortæller foreningssekretær Alexander Porsman, at der er tale om ny viden for medlemmerne, og at foreningen har sat sig i forbindelse med både DTU, den europæiske brancheforening og en række andre eksperter, der straks kan hjælpe dem med at få opklaret, om resultaterne giver anledning til nye procedurer hos producenterne.

»Vi har benyttet genbrugspap i en årrække, og vi gør det i stigende omfang. Der bliver presset på for at støtte den cirkulære økonomi, og det vil vi også gerne. Men er der et ‘issue’ her, skal der selvfølgelig tages hånd om det. Først skal vi indhente mere viden, og er der et reelt problem, vil vi meget gerne samarbejde med DTU om en løsning,« siger han.

Professor Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut understreger, at skimmelsvampe nok aldrig helt vil kunne undgås, men giver Birgitte Andersen ret i, at konsekvenserne formentlig kunne mindskes, hvis pappet var mere rent direkte fra produktionen:

»At pladerne er smittede fra begyndelsen, kan betyde, at straffen i form af skimmelsvampe kan komme langt hurtigere, end hvis sporerne ikke var der. I så fald ville de måske godt kunne tåle lidt regnvejr eller anden fugt under produktions- eller byggeprocessen,« siger han.

»Pap er et godt materiale, som kan genbruges, men hvad vi nok ikke har tænkt så meget over er, at noget så simpelt som, at man afleverer sin våde avis i containeren, kan straffe én senere. Så selvom vi altid anbefaler, at gipsplader holdes tørre, så vil jeg sætte endnu flere tykke streger under den anbefaling nu. Det er vigtigt, at hele kæden fra fabrik til bygning strammer op og holder materialerne tørre,« siger han.

Projektet er blevet til med bevilling fra Villum Fonden og publiceret i tidsskriftet Indoor Air.

Kommentarer (44)

Hvorfor minder den udtalelse, fra en professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, og det tilsvarende fra Landbruget tidligere, meget om hinanden ? Uha, det er svært, kan aldrig ........

Hvorfor er det, at fagligt orienterede personer (næsten) ALTID mener at tingene ikke kan gøres bedre og anderledes - end de sidste xx år ...... Konservatisme og snæversindede så det vil noget.

Hvis det er et sundhedspeoblem, så skal det løses.
Og hvis infektionen kommer fra produktionen, så virker det ikke uoverkommeligt al løse.
Jeg erkender, at en løsning på byggepladserne er vanskeligere, men .......

Så bare kom igang med tænkehatten.

  • 1
  • 4

Hvis du læser bare én linje længere kommer professoren til samme konklusion som dig. "... at konsekvenserne formentlig kunne mindskes, hvis pappet var mere rent direkte fra produktionen"

Han siger jo direkte, at tingene kan gøres bedre! Der er intet " Uha, det er svært, kan aldrig ........" i hans kommentar.

  • 3
  • 1