Skifergas-kemikalier flyder rundt i Colorados oversvømmelser

20. september 2013 kl. 12:427
Skifergas-kemikalier flyder rundt i Colorados oversvømmelser
Illustration: ClimateState.com.
Voldsom regn i Colorado har fået skifergas-brønde og tilhørende spildevandsbeholdere med kemikalier til at svømme over.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det anslås at 1000 olie- og gasbrønde i Colorado står under vand og er i risiko for at lække olie og borekemikalier. Illustration: ClimateState.com.

Forurenet vand lækker fra oversvømmede olie- og gasboringer i den amerikanske delstat Colorado. Det har fornyet opmærksomheden på de miljømæssige risici, der er forbundet med USA’s skifergas-boom, skriver Reuters.

Heftige oversvømmelser har nu i dagevis hærget i Colorado og indtil videre kostet otte mennesker livet og fordrevet tusindvis fra deres hjem. Vandmasserne har samtidig løsnet nogle af de lagertanke, der indeholder spildevand med kemikalier, der bliver brugt til boringer af skifergas, også kendt som hydraulisk frakturering eller blot fracking.

»Vi kender endnu ikke omfanget, men der er en mulighed for, at kemikalierne er løbet ud med oversvømmelserne, og det er meget bekymrende,« siger Tony Ingraffea, professor i miljøteknologi ved Cornell University i New York til Reuters.

Pesticider og gødning, der flyder med vandmasserne fra store landbrugsområder, udgør også en trussel. Men udslip af kemisk affald fra den stigende skifergas-produktion i staten kan blive en ny miljømæssig udfordring for olie- og gasindustrien

Åbne beholdere flyder over

Skifergas udvindes ved at pumpe store mængder vand, sand og kemikalier ned i undergrunden for at sprække skiferlagene fra hinanden. Miljøgrupper frygter, at kemikalier om saltsyre og benzylchlorid kan forgifte drikkevandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det meste af det nedpumpede vand vender tilbage til overfladen og bliver lagret ved siden af brønden. Mange steder fyldes vandet i åbne beholdere, hvilket højner risikoen for, at det kemikalieholdige vand flyder over ved oversvømmelser.

En helikopteroverflyvning af Weld County, der huser omkring 20.000 olie- og gasbrønde og er et af de værst ramte områder, afslørede væltede lagertanke ved borebrønde, ligesom lokale beboere og skifergas-modstandere har lagt stribevis af billeder og videooptagelser af oversvømmede brønde på nettet.

2000 brønde lukket ned

I staten North Dakota, der også bugner af skifergasbrønde, var smeltevand i 2010 og 2011 skyld i, at Missouri-floden oversvømmede og vaskede skifergas-kemikalier ud i nærliggende vandløb. Det fik staten til at ændre på lovene om opbevaring af spildevandet.

Indtil videre er næsten 2000 olie- og gasbrønde i området blevet lukket ifølge Colorado Oil and Gas Association. Men vandmasserne gør det svært at nå til brøndene, og konsekvenserne kan først kortlægges, når områderne igen bliver fremkommelige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vandmasserne fra oversvømmelserne i Colorado bevæger sig nu med floden South Platte River videre ned mod staten Nebraska.

Få overblik over de oversvømmede skifergas-brønde i 4 minutters video fra ClimateState.com:
[video: https://www.youtube.com/watch?v=EEVGPdQIW9s]

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
6. oktober 2013 kl. 18:41

Bla. kan man læse at mudder fra olie industrien kan indeholde mere end 1.000.000 bq/kg og at kulaske fra australsk kul indeholder ca. 3000 bq/kg.

Hej Steen Larsen

[sarkasme on]

Du skulle tage og læse fissions-tilhængernes nedtonende indlæg om at radioaktivitet er uskadeligt - nogle skriver endda at det er sundt:

Det kan være radioaktiviteten fra mudder fra olie industrien er af den særligt uskadelige Ramsar-type :o)

[sarkasme on]

Jesper Ørsted:https://ing.dk/artikel/helsefysiker-japanere-skal-ikke-frygte-forelobigt-udslip-117745#comment-186106Citat: "... Så er det da sjovt at man ikke kan måle nogen øget kræftforekomst i Ramsar Iran, selvom indbyggerne udsættes på op til 260 mSv om året, eller mere end 5 gange så meget som ansatte på kernekraftværker kan udsættes for. ..."

[sarkasme on]

Jesper Ørsted:https://ing.dk/artikel/myndigheder-har-faet-nok-af-sjusk-med-svensk-kraftsikkerhed-100022#comment-87513Citat: "... Og så er radioaktivitet ikke spor unaturligt, gennemsnittet her på jorden er en baggrundsstråling på 2,4 mSv (240 mR) årligt. Men i den iranske by Ramsar udsættes indbyggerne for 260 mSv (26 R) om året, uden at blive syge af det:https://www.angelfire.com/mo/radioadaptive/ramsar.html..."

[sarkasme on]

Palle Madsen:https://ing.dk/indhold/154615#comment-473655Citat: "... Prøv at læse afsnittet om Ramsar i Indien i denne artikel: https://en.wikipedia.org/wiki/Background_radiationHer lever folk med godt helbred i en naturlig baggrundsstråling som er mange gange højere end strålingsniveauet få hundrede meter fra Tjernobylværket. ..."

[sarkasme on]

Jesper Ørsted:https://ing.dk/artikel/skandale-om-nedgravet-atomaffald-raser-i-frankrig-108267#comment-131224Citat: "... Til sammenligning hermed udsættes indbyggerne i Ramsar, Iran for en naturlig baggrundsstråling på op til 260 millisivert/år. Vel og mærke uden at blive syge af det. Det er en ommer! ..."

[sarkasme on]

Karlo Brondbjerg:https://ing.dk/artikel/radioaktivt-affald-ligger-gemt-i-containere-i-sibirien-103182#comment-104243Citat: "... At noget kan måles er ikke det samme som at det er dræbende. Lad os lige få tingene sat i det rette perspektiv. Tag f.eks. WHO (næsten alle lande i verden) ... Den naturlige baggrundsstråling på 2,4 mSv (240 mR) årligt svinger meget, og i den iranske by Ramsar udsættes indbyggerne for 260 mSv (26 R) om året, uden at blive syge af det. D.v.s. der findes mennesker der udsættes for 100 gange den naturlige baggrundsstråling - hele livet fra vugge til grav- og der er ikke registreret en mærkbar nedsættelse af levealderen! ..."

[sarkasme off]

6
25. september 2013 kl. 20:08

Til Glenn og andre interesserede. Her er nogle kilder vedr. NORM:

https://en.wikipedia.org/wiki/Naturally_occurring_radioactive_materialhttps://www.epa.gov/radtown/drilling-waste.htmlhttps://www.world-nuclear.org/info/Safety-and-Security/Radiation-and-Health/Naturally-Occurring-Radioactive-Materials-NORM/

Bla. kan man læse at mudder fra olie industrien kan indeholde mere end 1.000.000 bq/kg og at kulaske fra australsk kul indeholder ca. 3000 bq/kg. Når man tænker på den megen debat om Fukushima som pt. antages at lække 3.5 TBq om året ud i diverse lagertanke og Stillehavet er det også interessant at læse at europæiske gødningsproducenter udleder 10 TB affald ud i Nordsøen (uden den mindste protest):

European fertiliser manufacturing gave rise to discharges of phophogypsum containing significant quantities of Ra-226, Pb-210 and Po-210 into the North Sea and North Atlantic. This has been overtaken as a source of radioactivity by offshore oil and gas production in Norwegian and UK waters releasing some 10 TBq/yr of Ra-226, Ra-228 & Pb-210. This means that together they contribute 90% of the alpha-active discharges in those waters (two orders of magnitude more than the nuclear industry, and with this NORM having higher radiotoxicity).

Jeg synes ikke denne udledning er et stort problem. Men det er et interessant eksempel på at atomkraftindustrien udsættes for en mærkelig risikovurdering som er forskellig fra al anden industri. Det sørgelige er at vi som resultat af denne politik spilder en masse penge, mangler energi, udleder mere CO2, forurener mere, dræber flere mennesker OG udleder mere radioaktivitet (f.eks. udslip relateret til kul, rare-earths affald for vindmølleindustriens magneter, olie og gas)

Mvh Steen

3
22. september 2013 kl. 00:21

Nej, det ville man ikke, for koncentrationen er for lav til at det er rentabelt. Men det ændrer ikke ved at mængderne er store

Jeg har ingen kilder til at understøtte Steens påstand, men påpeger blot det forkerte i dit resonnement.

Det giver i øvrigt ingen mening at opdele materialer i radioaktive eller ej. Thorium har en halveringstid på 14,5 mia år, så det er så lidt radioaktivt at det kan være lige meget. Bananer er mere radioaktive!

Men ikke desto mindre er udledning af 'radioaktivt' affald den primære grund til at USA ikke er selvforsynende med sjældne metaller (neodynium, m.fl.) - iflg. Thorium reaktor folkene. Disse metaller er næsten altid koncentreret samme steder som Thorium, sikkert fordi de er henfaldsprodukter. For når man tager en sten, som folk gladeligt spiser frokost op ad, og knuser den og fjerner neodynium (m.fl), så er resten pludselig blevet til radioaktivt affald, selvom det ligner almindelige klippeskærver til forveksling. Og det er ganske enkelt for dyrt at komme af med, så det er ikke økonomisk at udvinde de sjældne metaller.

Kulkraft udleder mange gange mere radioaktivitet end A-kraft, af samme grundlæggende årsag (lav koncentration, men millioner af tons om året). Kul indeholder alle elementer i det periodiske system ;-)

1
20. september 2013 kl. 16:45

Ud over de anvendte kemikalier kommer der også ofte andre godbidder med up fra undergrunden: radioaktive elementer som f.eks. uran, thorium; og arsenik, m.m.

Hvis nogen er bange for radioaktivitet er akraft helt sikkert bedre en fracking!

Sjovt nok har olieindustrien lov til at udlede enorme mængder af radioaktivt materiale fra undergrunden.

Mvh Steen