Skibsvrag bliver liggende ud for danske kyster på ubestemt tid
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skibsvrag bliver liggende ud for danske kyster på ubestemt tid

Det kinesiske bulk carrier skib 'Fu Shan Hai' sank i 2003 nordvest for Bornholm og er dermed det største skib, som er sunket i Østersøen. Skibet ligger på havbunden endnu, og først mere end 10 år efter ulykken blev det tømt for fuelolie. Illustration: Kustbevaktningen

Hvis et skib synker ud for de danske kyststrækninger, kan det blive liggende på ubestemt tid. Der findes nemlig ingen lov, der pålægger ejeren at fjerne skibet, med mindre det udgør en særlig miljøbelastning eller fare for skibstrafikken i området. Det viser et nyt svar til Folketinget fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

'Skibsvrag, som ikke udgør en trussel eller fare, får normalt lov at ligge. For eksempel kræves skibsvrag, der ud fra en æstetisk betragtning må anses for at være uskønne, ikke fjernet efter gældende regler. Der er således ingen øvre tidsgrænse for harmløse, kystnære skibsvrag,' skriver Esben Lunde Larsen.

Selv om et skib synker, tilhører vraget stadig skibsejeren, som dermed også bærer ansvaret og omkostningerne for at fjerne det.

'Kun hvis skibsvraget vurderes at udgøre en trussel for havmiljøet, fiskeri, sejladssikkerhed m.v., kan ressortmyndigheden beslutte, at et kystnært skibsvrag skal fjernes,’ skriver Esben Lunde Larsen.

Mindst 30

Derudover mangler de danske myndigheder overblik over de skibsvrag, der i dag omgiver de danske kyster, skriver miljø- og fødevareministeren samtidig til Folketinget. Og udsigterne til en oversigt over de såkaldte kystnære skibsvrag er lange, eftersom optællingen er en ressourcekrævende proces.

'Der findes ikke en samlet oversigt over skibsvrag i den kystnære zone. En kortlægning af skibsvrag langs kysterne ville være en omfattende opgave, som kræver indberetninger fra kommuner, havne og sejladsmæssige organisationer,’ skriver Esben Lunde Larsen.

De seneste tal på området skal man derfor helt tilbage til 2010 for at finde. Dengang drejede det sig om mindst 30 såkaldte skæmmende skibsvrag og efterladte skibe, primært fiskefartøjer og lystbåde, konkluderede en tværministeriel arbejdsgruppe i 2010.

Arbejdsgruppen understregede dog også, at tallet er behæftet med en vis usikkerhed, eftersom det beror på frivillige indberetninger fra kommuner, havne og Danmarks Naturfredningsforening. Og at undersøgelsen begrænser sig til skibsvrag tæt på kysten.

'Arbejdsgruppen vurderer derfor, at antallet af faktiske skæmmende skibsvrag og efterladte skibe formentligt er lidt større end de anførte 30. Efter arbejdsgruppens opfattelse er der dog ikke tale om et alarmerende stort antal,' skrev gruppen tilbage i 2010.

Kludetæppe af lovgivning

Beslutningen om at fjerne sunkne og strandede skibe bliver truffet af en lang række forskellige myndigheder afhængig af årsagen til, at vraget skal fjernes. Hvis der er tale om en særlig risiko for olie- eller kemikalieforurening, kan Miljø- og Fødevareministeriet eller Forsvarsministeriet træffe de nødvendige foranstaltninger 'for at forhindre eller bekæmpe forurening, der kan medføre alvorlige skader på havmiljøet,' lyder det i havmiljøloven.

Hvis vraget er til væsentlig gene eller fare for enten sejlads eller fiskeri, kan Søfartsstyrelsen kræve, at ejeren uskadeliggør vraget eller – hvis det ikke efterkommes – selv uskadeliggøre vraget, lyder det i den såkaldte lov om tillæg til strandingsloven. Hvis skibsvraget skønnes at udgøre en fare for kysten eller for et kystbeskyttelsesanlæg, kan transportministeren eller en kommunalbestyrelse pålægge ejeren at fjerne vraget.

Et skibsvrag, som ingen tager ansvar for at fjerne, vil som hovedregel blive kategoriseret som affald. Kategoriseringen som affald eller ikke affald foretages af kommunalbestyrelsen eller Miljøstyrelsen, alt efter om skibet vejer over eller under 1.500 ton.

Nedstemt i 2011

Miljømyndighederne kan efter miljøbeskyttelsesloven udstede påbud eller forbud for at sikre, 'at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord'. Men bestemmelsens rækkevidde er omstridt, konkluderer den samme tværministerielle arbejdsgruppe i 2010.

Arbejdsgruppens undersøgelse blev søsat i forbindelse med et lovforslag fra Socialdemokratiet, der skulle sikre, at skibsvrag bliver fjernet fra landets kyster og havne. Forslaget bortfaldt imidlertid i 2011, da der ikke kunne findes flertal for det i Folketinget. Det ærgrer Socialdemokratiets daværende miljø- og klimaordfører Mette Gjerskov, som fremsatte forslaget.

»Der er ikke noget, der tyder på, at problemet er blevet mindre siden da. Det ville være en god idé for regeringen at overveje, om man ikke kunne indføre tiltag for at sikre, at skibsvragene blev fjernet. Og som minimum, at danne sig et opdateret overblik over problemets omfang,« siger Mette Gjerskov, der i dag er udviklingsordfører for partiet.

Ingeniøren har stillet Miljø- og Fødevareministeriet en række spørgsmål i sagen og afventer fortsat svar.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der ikke allerede en lov, der giver bøder for sunkne skibe?

Det er gratis, at ankre op ud for kysterne, når visse krav er opfyldt. Men hvis skibet pludselig synker, så er det nærmere henkastet affald, end det er et skib der ligger for anker. Måske behøver man ikke udstede bøden samme dag, men efter nogle dage bør dommerens tålmodighed være opbrugt, og der udstedes en bøde. Eller dagbøder.

Se også Miljøstyrelsens oversigt over bøder for henkastet affald, hvor der er givet bøder op til kr 8000, for henkastning af affald i vejsving.

  • 2
  • 1

Hvis stoffer i vraget udgør et miljøproblem så skal de naturligvis fjernes. Men ellers?
Et skibsvrag er i hvovedsagen bare en stor metalstruktur og skaber de fleste steder langt bedre betingelser for en større biodiversitet, hvorfor man da også mange steder i verden (inklusive Danmark) bevidst sænker gamle skibe for at skabe kunstige rev.

Det ligner sådan en historie, hvor nogen ser et miljøproblem, simpelthen fordi de savner viden på området.
Da saltsyre-vraget sank syd for Kullen for nogle år siden, var medierne også lige ved at puste sig op til den helt store forargelse. Tænk et helt skib fuld af saltsyre! Hvor farligt må det ikke lige være!

  • 18
  • 2

Fu Shan Hai ligger fortsat på bunden af Østersøen, men 10 år efter forliset bjergede man den sidste fuel olie fra bunkerstankene.

  • 3
  • 1

Hej Bo

Ja, der skulle have stået i billedteksten, at det var tømningen, der først skete mere end 10 år efter ulykken. Det retter vi.

Venlig hilsen Steffen

  • 4
  • 0

kunne vel være gode penge i starte firma der bjærger tager hvad der er af værd ophugger osv.

ok overså der stod
Selv om et skib synker, tilhører vraget stadig skibsejeren, som dermed også bærer ansvaret og omkostningerne for at fjerne det.

er nu ret underligt.

  • 1
  • 3

Problement er ikke forliste skibe på dybt vand, men grundstødte skibe samt skibe efterladt for anker, der siden er sunket på lavt vand.

Ja det er et problem. Der hvor jeg har kendskab til den slags er det ikke engang grundstødte eller forulykkede skibe, men skib som folk simpelthen har opgivet og efterladt fortøjede i en havn eller for anker tæt ved en havn.
Det ser lidt uordentligt ud at have den slags liggende. Det tager jo nogle år inden bølger og is får det hele passende fladet ud.
Sjovt nok bliver folk tit helt nostalgisk også over den slags vrag, hvis bare de er store nok og har ligget der længe nok. Så er det som om de bliver en del af stedets historie.

  • 4
  • 0

Selv om et skib synker, tilhører vraget stadig skibsejeren, som dermed også bærer ansvaret og omkostningerne for at fjerne det.
er nu ret underligt.

Nej det er da helt naturligt. Det ville da tværtimod være meget underligt hvis det var omvendt.

Bare fordi dit fortøj er sunket, skulle du så tabe ejendomsretten til det (og dermed ansvaret for det).
Igen mulighed for eventuelt at hæve det eller værdifulde dele af det?
"Du havde et uheld med dit fartøj, sige du? Too bad, gamle jas. Så tager vi det sgu fra dig."

Du taber da heller ikke ejendomsretten til din mobiltelefon hvis du taber den i skoven.

  • 6
  • 0

I blandt andet Svendborgsund er der forbud mod at plane, ikke af hensyn til strandvillaerne, men af hensyn til badene, fortøjede sejlbåde, og sejlads sikkerheden i almindelighed, samme problematik som med jetski.

Ja det er klart at der er forbud mod høj fart steder hvor det kan være til fare og ulempe. Det gælder jo også i f.eks. havne. Men det burde egentlig være unødvendigt, da man selvfølgelig altid sejler hensynsfuldt.
Så er der selvfølgelig folk der aldrig burde være sluppet løs på havet, som f.eks. visse jetskib sejlere. Skal de egentlig ikke have speedbådsbevis?
Selv har jeg kun benyttet planende båd til hurtig transport. Problemet er dem der synes at mene, at en hurtig båd er et legetøj.

  • 1
  • 0

Ja det er klart at der er forbud mod høj fart steder hvor det kan være til fare og ulempe. Det gælder jo også i f.eks. havne. Men det burde egentlig være unødvendigt, da man selvfølgelig altid sejler hensynsfuldt.

Tja, hvis alle kunne finde ud af at køre efter forholden ville de fleste paragraffer i færselslover, herunder hastighedsgrænser, være overflødige.

Så er der selvfølgelig folk der aldrig burde være sluppet løs på havet, som f.eks. visse jetskib sejlere. Skal de egentlig ikke have speedbådsbevis?

Jo de skal have speedbådsbevis, de samme typer sejler også speedbåd.

Problemet er dem der synes at mene, at en hurtig båd er et legetøj.

Det er det også ofte, særligt på varme sommerdage i Svendborgsund, ud for Bellevue og lignende steder.

  • 2
  • 0

Ja, vi kunne godt bruge nogle nye vrag :-) Selv om det nok er mest politisk korrekt med de planlagte vrag (ingen tragedier og ryddet for farligt indhold), så foretrækker jeg nu de vrag der ikke var planlagte. De planlagte er ryddet for alt og der er skåret store huller i skroget alle steder hvilket gør at de står tilbage uden personlighed og uden historie. Det svarer vel lidt til forskellen på en rigtig slotsruin og så en der er bygget i en forlystelsespark eller tilsvarende.

Den bedste oplevelse får man på et vrag der endnu ikke er overbevokset. Så fremstår det sådan lidt spøgelsesagtigt og farligt.

Ellers er jeg klart for at der skal være krav om at fjerne de vrag der på den eller anden måde ligger i vejen, på anden måde er farlige for miljøet eller stikker op over vandet.

  • 4
  • 0

Hvor et af flådens skibe havde været til havnefest i Randers, sejlede de en anelse for hurtigt ud af Randers fjord, tømte det meste af fjorden for vand, og lystbåde og fartøjer lå og flød oppe i haver og marker.
Derfor skal man aldrig sejle for stærkt.....
Kysterne bliver også eroderet af den mængde vand der flyttes..... bla. på Gudenåen og Silkeborgsøerne, hvis an har bessejlet dem, vil man vide det ;-)

Saltsyre var vel ikke den værste miljøkatastrofe, men en partslast i et produkttankskib, ville være en langt større natur og miljøkatastrofe....
Indtil engang i 70erne var det ikke usædvanligt at sejle med saltsyre i glaskolber som dækslast, dækket blev ødelagt (stålpladerne) hvis det lækkede, men i en brandstorm blev dækket hurtigt skyllet rent, med små skader, men alt syren gik i søen.

  • 3
  • 0

så foretrækker jeg nu de vrag der ikke var planlagte. De planlagte er ryddet for alt og der er skåret store huller i skroget alle steder hvilket gør at de står tilbage uden personlighed og uden historie. Det svarer vel lidt til forskellen på en rigtig slotsruin og så en der er bygget i en forlystelsespark eller tilsvarende.

Som certificeret sportsdykker i 22 år med efterhånden TRIMIX-certificat, så må jeg give dig helt ret. Det er jo for at opleve historien man dykker på et vrag. Både de enkelte vrags historie, men også den teknologisk tidsperiode det repræsenterer.
At dykke på sådan et bevidst sænket skib ribbet for alt er netop som at gå i Disneyland og opleve plastik-slottet, når det kommer til den historiske oplevelse.
Men sænket det rigtige sted kan det jo være et fremragende kunstigt rev efter nogle år. Der har vi jo ellers rigtig mange gode naturdyks vrag i forvejen, f.eks. ved Sjællands Odde.

Desværre tror mange dykkere jo at de er nogle fandens karle hvis de brækker alt af vragene og smider hjemme bagerst i garagen. Her kunne vi lære noget af svenskerne.
Men på lidt dybere vand i Østersøen (sådan omkring 70 m) står der nogle flot urørte vrag.

Ellers er jeg klart for at der skal være krav om at fjerne de vrag der på den eller anden måde ligger i vejen, på anden måde er farlige for miljøet eller stikker op over vandet.

Absolut. Jeg ved fra dykkere i søværnet at de ser det som en god øvelse, at nedsprænge sådan et vrag til sikker dybde, hvor dette er muligt.
Men hvad gør man når en stor russisk fiskefabrik tabes på relativt lavt vand.

  • 0
  • 0

Det meste af olien fra Fu Shan Hai blev bjerget kort efter at skibet sank. På grund af indholdet i lasten var der ikke adgang til de nederste fueltanke før indholdet i lasten så at sige var vasket ud. På det tidspunkt var olien så stiv på grund af kulden på havbunden at det var nødvendigt at varme den op med damp for at kunne pumpe den op.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten