Skibsforurening koster europæerne helbred for 435 mia. kr.

Danske forskere har beregnet de totale helbredseffekter for den internationale skibstrafik.

Resultaterne viser, at EU-landenes sundhedsudgifter, som er forårsaget af forurening fra skibstrafikken, vil være stigende i en lang periode fremover på trods af skibsfartens egne forsøg på at begrænse forureningen.

Ifølge den seneste rapport fra Aarhus Universitet om de eksterne helbredsomkostninger forårsaget af luftforureningen (typisk udgifter forbundet med behandlingen af hjerte-/kar-sygdomme, luftvejslidelser og lignende) ligger de specifikke omkostninger fra skibenes forurening på intet mindre end 435 mia. kr. og vil stige til 480 mia. kr. i 2020. Stigningen vil ske som konsekvens af den forventede stigning i den internationale skibstrafik.

Ser man specifikt på de danske forhold, er situationen imidlertid helt anderledes.

Takket være den særlige Seca-miljøzone i Østersøen og Nordsøen kan det danske luftrum se frem til at modtage stadig mindre svovlforurening fra skibsfarten frem mod 2020 - også selv om trafikken omkring Danmark vil være stigende.

Helt præcist vil bidraget til helbredsrelaterede omkostninger i Danmark alene fra skibstrafikken i Østersøen og Nordsøen falde med 43 pct. frem mod 2020.

Danske omkostninger på 6 mia. kroner

I 2000 havde det danske samfund således eksterne omkostninger på 6 mia. kr. som en konsekvens af den internationale skibstrafik i de danske farvande, som vel at mærke er nogle af de tættest trafikerede i verden. Det svarer til, at den internationale skibsfart står for 18 pct. af de eksterne omkostninger forårsaget af luftforureningen over Danmark.

De danske sundhedsudgifter forårsaget af den internationale skibstrafik vil dog falde til 3,6 mia. kr. i 2020 - faldet kan direkte relateres til den gradvise indførelse af mere og mere restriktive begrænsninger i svovlindholdet på den bunkerolie, som skibstrafikken må benytte i Østersøen og Nordsøen.

I SECA-områderne blev det maksimalt tilladte svovlindhold i bunkerolien sænket til 2,7 pct. i 2000, og grænseværdien falder til 0,1 pct. i 2015, hvilket vil få markant positive effekter i Danmark.

Den andel af luftforureningens eksterne omkostninger, som skyldes skibsfarten, vil dog for Danmarks vedkommende være svagt stigende frem mod 2020 - fra 18 pct. i dag til 19 pct. i 2020. Det skyldes, at svovlforureningen fra de landsbaserede kilder forventes at blive reduceret i et langt hurtigere tempo end det vil være tilfældet for skibsfarten.

Dokumentation

læs rapporten om eksterne omkostninger ved luftforurening her:

Emner : Skibe
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Her måder da være basis for nogle driftige folketingspolitikkere til at få en ny afgift indført. Alle skibe som passerer gennem de danske stræder må betale en passende afgift for at forurene. Men det er nok for simpelt og rammer ikke os skatteplagede danskere!

  • 0
  • 0

At være i live koste ca. 900 mia., så lad os da alle dø. Det er fuldstændigt hjernedødt at komme med disse tal, når gennemsnitslevealderen er steget med små 30 år på 150 år. DYBT useriøst af ING.DK Og ville det evt. være en fordel at kunne blive 100 år?? Uha ja da, så havde man ca. 30-40 år til at tjene til 60 år???

  • 0
  • 0

Jeg mindes en artikel i Ingeniøren/på ing.dk, hvor det blev anført, at krydstogtskibe, der ligger ved kaj og med strømmaskinen kørende, er kilde til 30 % af partikelforureningen i de populære krydstogtbyer, som fx København. I nærværende artikel nævnes kun svovlforureningen, som der i Østersøområdet er gjort en del for at begrænse, men mig bekendt er der ikke gjort det store for at begrænse partikelforureningen fra skibstrafikken.

Hvor store er de danske sundhedsudgifter relateret til partikelforurening fra skibe, der ligger ved kaj?

Det må være relativt nemt at forsyne skibe ved kaj med strøm fra væsentlig mindre forurenende kraftværker (for slet ikke at nævne vedvarende energi). Og dernæst ligger det lige for højrebenet at pålægge skibe, der ikke strømforsynes fra land, en passende "adfærdsregulerende" afgift.

  • 0
  • 0

..og hvis vi forbyder skibstrafik og der ikke kommer en båd med citroner?

"Sygdommen skørbug ytrer sig først med stor udmattelse selv ved den mindste anstrengelse og samtidig med svær depression. Så følger muskel- og led smerter, blodmangel, forsinket sårheling, næseblod, blødninger i ledene, knogleskørhed, blå mærker fra blødninger under huden, en bleg og opsvulmet fremtoning, stinkende ånde, plettet hud, tænder, der bliver løse og siden falder ud, voldsomme indre blødninger, pludselige anfald af afmagt og besvimelse, så lunge- eller nyrekomplikationer samt diarré. Ubehandlet er forløbet af skørbug dødeligt."

  • 0
  • 0

Ville da egentlig være ret fornuftigt at indføre afgifter på skibsfart. alt andet lige udleder Emma Mærsk lige så meget eller mere svineri på en uge som Danmark´s samlede bilpark på 1 år. Så jo var egentlig på tide.

  • 0
  • 0

Andre er kommet os i forkøb

Tirsdag 24. maj 2011 kl: 14:57/maritimedanmark

Den internationale rederi-organisation ICS/ISF er netop blevet enig om at anbefale afgifter på skibsbrændstof, som den foretrukne måde at klimaregulere skibsfarten. Afgifterne skal gælde for de skibe, der allerede i dag sejler på verdenshavene.

Afgifterne er et element i den samlede klimapakke, som den internationale søfartsorganisation IMO arbejder på netop nu.

”En regional EU-regulering på klimaområdet vil være ineffektiv i forhold til at beskytte miljøet og i øvrigt stærkt konkurrenceforvridende. Det vil være en meget ulykkelig udgang på både landenes og branchens ønske om at agere klimavenligt på globalt plan, og tanken om kvotehandel er ikke populær uden for Europa. Derfor er jeg meget glad for, at der er enighed om at arbejde for globale afgifter i stedet”, siger direktør i Danmarks Rederiforening Peter Bjerregaard.

Beslutningen om at anbefale afgifter frem for kvoter på brændstof, blev truffet på et ICF/ISF-møde i Hamborg i sidste uge. Dermed er uenigheden om afgifter kontra kvoter på brændstofforbruget i den internationale rederiforening nu slut.

Danmarks Rederiforening har, sammen med de danske myndigheder, længe arbejdet for brændstofafgifter som den mest retfærdige og mindst bureaukratiske måde at regulere CO2 udslippet fra skibsfarten på. Danmark har allerede stillet forslaget i IMO, som reelt er den FN-organisation, hvor verdens nationer vedtager love og regler på skibsfartsområdet.

Den nye enighed i den internationale rederiorganisation, håber direktør i Rederiforeningen Peter Bjerregaard, kan bidrage til at IMO når frem til fælles global regulering, der stiller alle skibe i verden lige, frem for en situation, hvor EU mister tålmodigheden og vedtager en regional regulering.

Skibsfart er den mest klimavenlige transportform. 90 % af den samlede verdenshandel transporteres i dag på havet, mens skibsfarten udleder mindre end 3 % af verdens CO2.

Kilde: Danmarks Rederiforening

  • 0
  • 0

Forurening og forurening er som bekendt mange forskellige ting.

Såvidt jeg er orienteret, er IMOs indstilling primært rettet mod CO2, Østersø-reguleringen primært mod svovl. Endvidere sigter disse reguleringer tilsyneladende udelukkende mod forurening fra (fragt)skibe i sejlads, ikke mod skibe, der ligger ved kaj med strømmaskinen kørende.

Mig bekendt er der ikke nogen initiativer, der sigter mod begrænsning af partikelforureningen. Og som anført tidligere, så er skibsfartens andel af partikelforureningen ganske betydelig, både under sejlads, men også eller især når de ligger ved kaj med strømmaskinen kørende. Det giver en stor, lokal partikelforurening, især i de store krydstogthavne. Og København er en af verdens allermest populære krydstogthavne, vistnok nr. 2 efter Kingston, og bliver angiveligt mere og mere populær.

  • 0
  • 0

IMO gør et glimrende stykke arbejde. Men der er lang vej igen, og ganske mange kameler, der skal presses gennem en masse meget små nøglehuller. Derfor skal de danske politikere også fortsætte deres arbejde for et bedre miljø i IMO, EU og andre steder.

Men samtidigt kunne vi i DK stille krav om, at krydstogtskibe ved kaj skal forsynes med strøm fra land, afgiftsbelægge krydstogtskibes egenproduktion af strøm eller i det mindste gøre det teknisk muligt at tilslutte ekstern strømforsyning ved kajen - der er mig bekendt ingen steder i verden, ejheller Langelinie i København, hvor der overhovedet findes faciliteter, så et større krydstogtskib kan tilsluttes ekstern strømforsyning. Og det kan da ikke være noget større teknisk problem.

  • 0
  • 0

Det er ikke umuligt at forsyne skibe fra land, og det gøres allerede i mindre grad under dokning men da er det på 400V siden og kun lige nok til at trække apteringen. Første problem er at skibe køre 60Hz, andet problem er at det er nogle store effekter der skal overføres. Jeg gætter på 3-4 MW for et stort krydstogsskib. Man skal nok op på en 6kV og der er ikke lige et kabel man ruller ud. Som sagt er det ikke umuligt hvis skibet investere i en transformer til at koble kablet på.

Der er ikke betalt afgift af brændselsolien på et skib. Strøm ombord er derfor billigere end landstrøm. Rederen går ikke frivilligt med til landstrøm.

Et problem med skibe er at skorstenen er så lav. Det fungere til dels når skibet flytter sig og dermed spreder forureningen. Det går dog galt når skibe ligger stille.

Hvad med at returnere fuel med højt svovlindhold (HFO) til oileplatformen og simpelthen pumpe skidtet tilbage i brønden. HFO er et restprodukt der indeholder alt det vi ikke vil have i benzin og diesel. Der er ingen der siger at det partout skal brændes af. Jaja, økonomien siger det, jeg ved det.

  • 0
  • 0

Hvis man udregner skibenes forurening pr ton gods, er det så trods alt mindre forurenende end lastbiler og fly? Og er dette ikke det mest rimelige sammenligningsgrundlag, eftersom hvert containerskib sparer vejnettet for tusindvis af lastbiler?

  • 0
  • 0

Meget god pointe at få krydstogtsibe over på strøm når de ligger ved kaj. Østerbro i København er meget plaget af forurening fra skibe i nordhavnen. Forureningen fra DFDS's Oslo-færge i Marmor-kajen er en af kilderne og det kan ofte lugtes i hele det tæt beboede område på Østerbro. I den forbindelse skrev jeg i efteråret 2008 til By og Havn om problemet og om at de f.eks. kan lade skibene overgå til strøm - især når de påtænker at udbygge med boliger og erhverv i havnen. Svaret fra By og havn var, at det er DFDS's ansvar at overholde gældende regler og at jeg skal kontakte DFDS, hvis jeg mener at der er problemer - altså ingen opbakning fra myndighederne.

Jeg har desuden foreslået at opfylde havnen ved Marmormolen, og flytte skibene længere væk fra bebyggelse. Svaret på dette var, at By og Havn forventer at anvende området som færgeterminale mange år frem i tiden.

  • 0
  • 0

At henføre sundhedsudgifter til skibsfart lyder absurd, jeg ville endog tro at det var sundere at være på krydstogt end at arbejde :-)

Men der må være meget stor usikkerhed forbundet med disse tal: Hvad betyder det at det danske klima ikke er specielt godt for vore luftveje? Hvad betyder dårlig organisering af arbejdet og dårlig kommunikation i sundhedssektoren? Hvad betyder det at vi rejser mere og henter dårligdomme med hjem? Hvad betyder vor restriktive og nærmest religiøse holdning til antibiotika? Hvad betyder det at det ikke er indeholdt i vor kultur at undgå at smitte hinanden?

For mon ikke det at få læger til at oprette en slags varslingssystem så man kunne vide vinteren igennem hvilke infektioner der hærgede og kunne reagere med den rigtige behandling straks, er noget nær en umulighed.

Men jeg tror at hvis man kunne gøre sådan noget og i det hele taget kommunikere bedre på tværs, så kunne det give langt bedre resultater end ved at genere skibe som kommer til København.

  • 0
  • 0

Så er der endnu en gang en undersøgelse, som kæder to umiddelbart svært sammenlignelige størrelser sammen, og spytter en fantastisk tal ud; 435.000.000.000 kr... Jeg forundres altid over hvordan disse beregninger laves, og tænker i mit stille ignorante og uvidende sind, at det må være lidt søgt at kunne konkludere sådan.

435 mia. kr. svarer til 868 kr per indbygger i EU, ja fint, og nok en pris vi kan bære i de respektive sundhedssystemer, men hvordan henledes dette beløb direkte til skibsfart, og ikke alle andre kilder til forurening, såsom biler, kraftværker brændeovne, vulkaner, skovbrande, partikelforurening, nanoteknologi, mobiltelefoner, tungmetaller i fisk osv. osv. osv....

Fakta er at det koster bønder at spille skak, og vores højt industrialiserede samfund har indtil videre medført højere levealder, og ikke lavere, men selvfølgelig er der en pris for dette, idéen om, at vi kan have i både pose og sæk er blåøjet i min betragtning.

Hvor vil jeg hen med dette? I sidste ende er jeg bare træt af overskrifter, som viser hvor meget forurening koster, ventetid i kø-trafik o.l. som - igen i min ignorante verden - kun og udelukkende kommer ud af forskere som burde bruge deres tid, og forskningskroner, på noget bedre...

  • 0
  • 0

Hvad med at begrænse den slags indlæg til Facebook. Er du skadet af partikelforurening?

Men i øvrigt tales der meget om økonomiske omkostninger ved forurening. De store beløb afspejler jo på en eller anden måde menneskelige omkostninger, og jeg vil da nødig være den far, hvis børn lider af bronkitis fordi politikerne ikke tvinger skibstrafikken til at bruge brændstof med lavt svovlindhold, eller ikke tvingerne dem til at bruge elektricitet fra land, når de ligger ved kaj. Eller hvis mor dør i en tidlig alder pga. lungesygdom.

  • 0
  • 0

Som beboer i området omkring Nordhavnen i København de sidste 11 år, kan jeg kun bekræfte at der er alvorlige lugtgener forbundet med den massive skibstrafik ved Marmormolen og Frihavnen i løbet af sommeren; Det er ikke usædvanligt at der ligger en håndfuld meget STORE skibe til kaj med motorene kørende og skorstenene pulsende. Hvis vinden er i øst så får Østerbro (hvor der som bekendt bor mange børn) ved disse lejligheder fornøjelsen af et tæppe af ildelugtende forurenet luft med gud-ved-hvilke langsigtede helbredvirkninger.

Jeg vil tro at den ofte diskuterede partikelforurening fra dieselbiler er peanuts i sammenligning med skibsforureningen.Det må kunne gøres LANGT bedre. Hvorfor er myndighederne ikke for længst gået ind i dette? Hvordan regner de med at den kommende nye (grønne) bydel i Nordhavn vil gå i spænd med den massive luftforurening? Det underminerer jo hele ideen...

Der må sættes ind omgående med ting som bedre filtre i skibenes skorstene, påbud om bedre skibsolie, afgifter på forurenende adfærd, forureningsmålestationer ved kajene...

Kom nu politikere!

  • 0
  • 0

for mere end 25 år siden afprøvede smed E.Tollefsen(tolle) og jeg en røgscrubber på DFDS færgen Århus/Kalundborg,der tillod dem at benytte den billige heavy fuel oil,selv når den anduvede havn.Det var ikke andet end en rustfri stålbeholder fyldt med lecakugler og overrislet med havvand ,hvorigennem røgen blev ledt.Vupti-luftforurening omsat til lidt vandforurening. mvh cand.scient thorkild bentsen

  • 0
  • 0

Jeg mindes en artikel i Ingeniøren/på ing.dk, hvor det blev anført, at krydstogtskibe, der ligger ved kaj og med strømmaskinen kørende, er kilde til 30 % af partikelforureningen i de populære krydstogtbyer, som fx København. I nærværende artikel nævnes kun svovlforureningen, som der i Østersøområdet er gjort en del for at begrænse, men mig bekendt er der ikke gjort det store for at begrænse partikelforureningen fra skibstrafikken.

Hvor store er de danske sundhedsudgifter relateret til partikelforurening fra skibe, der ligger ved kaj?

Det må være relativt nemt at forsyne skibe ved kaj med strøm fra væsentlig mindre forurenende kraftværker (for slet ikke at nævne vedvarende energi). Og dernæst ligger det lige for højrebenet at pålægge skibe, der ikke strømforsynes fra land, en passende "adfærdsregulerende" afgift.

Næh nej, man er udelukkende interesseret i indtægter fra turisterne - afgifter, dem pålægger man indbyggerne istedet (betalingsringen) for dem jager man ikke lige sådan væk....

  • 0
  • 0

Metoden med at vaske røg med saltvand og lede det ud i havet er skam på vej frem mange steder ude i verden i stor skala. Fra et rent teknisk synspunkt er de massive korrosionsproblemer naturligvis den største udfordring.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten