Skibe må finde rundt om Grønland uden søkort
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skibe må finde rundt om Grønland uden søkort

Skal du navigere i de grønlandske farvande, er det højst sandsynligt ved hjælp af et godt gammeldags søkort lavet i papir - og det bliver det ved med at være et godt stykke tid endnu.

Geodatastyrelsen er nemlig blevet forsinket på ubestemt tid med at opdatere og digitalisere en række søkort over det sydvestlige Grønland. Forsinkelsen skyldes, at stort set hele den pågældende afdeling sagde op, da styrelsen flyttede fra København til Aalborg.

Samtidig er flere af søkortene så upræcise, at de i praksis er ubrugelige, hvis du navigerer efter en gps. Nogle steder er der op til en kilometers forskel på den reelle kystlinje og tegningen i kortet, og det er problematisk for de fiskerbåde, fragtskibe og krydstogtskibe, der sejler i området mellem byerne Upernavik og Ikerasassuaq.

Det fik den danske regering til at indgå en aftale i 2009, hvor de lovede selvstyret i Grønland at levere 73 nye digitale søkort før udgangen af 2018.

Men Geodatastyrelsen nåede kun at producere under halvdelen, før 14 ud af 15 medarbejdere i afdelingen for Arktis og Søopmåling sagde op, da det i oktober 2015 blev kendt, at deres job skulle flytte til Jylland i november 2016. "Det var ikke til at forudse," sagde Venstre dengang, selvom Geodatastyrelsen på forhånd havde advaret om risikoen for at miste vigtig viden.

Større risiko for grundstødninger

Søkort viser blandt andet dybder, kystlinje, skær og mærker, og derfor kan det være risikabelt i forhold til eksempelvis grundstødninger, hvis søkortene ikke er up to date.

»Det er jo et meget klippefyldt farvand, så konsekvenserne ved ikke at sejle i de ’korrekte’ afmærkede ruter kan selvfølgelig være store,« forklarer Rune Carbuhn Andersen, kontorchef i afdelingen Arktis og Søopmåling.

Det skete eksempelvis tilbage i 2006, da et dansk skib gik på skær ud for Arsuk-fjorden i det sydlige Grønland. Skibet var i gang med at lave søopmålinger til nye mere præcise - og dermed sikre - søkort, da det ramte klippen og efterfølgende sank.

»Men der er jo altid en risiko for at ramme et skær, når man foretager søopmåling i uopmålt farvand,« pointerer Rune Carbuhn Andersen.

I perioden mellem 2010-2014 var der i alt 26 skibsulykker i området omkring Sydvestgrønland. Mere end halvdelen af ulykkerne var grundstødninger. Det vides dog ikke, hvor mange af ulykkerne, der direkte kan kobles til de upræcise søkort.

Oplæring er det første skridt

Siden de mange opsigelser blandt medarbejderne har den ene medarbejder, der blev på den synkende skude, fået 10 nye kollegaer, og til sommer er afdelingen næsten fuldtallig med yderligere tre. Alligevel er det stadig uvist, hvornår de resterende søkort er klar.

»Det giver ikke nogen mening at komme et 'guesstimat' om, hvornår vi er færdige, før vi har en afdeling, der fungerer, og vi har fået genopbygget produktionskapaciteten,« siger Rune Carbuhn Andersen.

Han forklarer, at første skridt nu er at oplære de nye medarbejdere. Søkortene bliver nemlig lavet ud fra en stor mængde data, som Geodatastyrelsen både producerer og indhenter andre steder, og derfor er der mange systemer, som de skal sætte sig ind i.

Kystlinjen bliver eksempelvis produceret ud fra gamle skannede søkort, sort-hvide flyfotos fra 80’erne og nye tekniske bygd-kort. Selve dybdemålingerne bliver udført af Forsvaret på vegne af Geodatastyrelsen.

»Og vi skal jo til at genopfinde den dybe tallerken i forhold til langt størstedelen af alle processerne, når næsten alle medarbejdere er nye,« forklarer Rune Carbuhn Andersen.

Ministre forhandler ny aftale

Mens Geodatastyrelsen arbejder på at komme tilbage på sporet, forhandler politikerne løbende om en ny aftale.

Umiddelbart før påske mødtes den fungerende grønlandske minister for kommuner, bygder, infrastruktur og boliger, Múte B. Egede, med den danske energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

I en pressemeddelelse skrev Múte B. Egede efterfølgende, at han efter mødet »har tillid til, at der fra dansk side vil blive gjort mest muligt for at sikre, at produktionen af søkort forsinkes så lidt som muligt.«

Det vides ikke, hvornår parterne forhandler en endelig aftale på plads.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

""Det var ikke til at forudse," sagde Venstre dengang, selvom Geodatastyrelsen på forhånd havde advaret om risikoen for at miste vigtig viden."

"Det var ikke til at forudse" betyder i Venstre-sprog åbenbart "Det passer ikke ind i vores planer, så derfor ignorerer vi disse fakta" :(

  • 48
  • 2

Når nu ikke regeringen, uden at blive mødt med løftede øjenbryn, kan fjerne medarbejdere en masse fra offentlige institutioner, så kan den jo alternativt fjerne institutionerne fra medarbejderne.

På papiret ser det jo ud som om dette tiltag har til hensigt at tilgodese provinsen.

Jeg har dog en lumsk anelse om, at det handler om at fremprovokere en dysfunktionalitet i de berørte institutioner, som så efterfølgende med god samvittighed kan privatiseres - altså sælges eller foræres væk til diverse rige onkler i Amerika.

Det er jo allerede lykkedes regeringen at bringe opkrævningen af skat nærmere regeringens forståelse af den rette skattelovgivning, snarere end den faktisk gældende skattelovgivning. Og det er jo netop opnået ved bevidst at fratage Skat muligheden for at håndhæve den demokratisk vedtagne lovgivning.

Politisk set er det jo smart, men moralsk set er det jo nok lidt uldent - dog er det vel i god overensstemmelse med tidens opfattelse god politisk praksis.

  • 29
  • 4

Så må de jo have papirkort, sejle indekssejlads og holde sig til lodsskudslinierne som man altid har gjort. Men det er ærgerligt at det skal tage så lang at vetorisere alle kortene på Grønland.

  • 6
  • 0

Derfor sejles der indekssejlads, så man er sikker på den rette afstand til objekterne. Har dog aldrig oplevet mere end 2-3 kabellængders difference mellem virkeligheden og søkortet i lodsskudsruterne.

  • 2
  • 0

Når nu ikke regeringen, uden at blive mødt med løftede øjenbryn, kan fjerne medarbejdere en masse fra offentlige institutioner, så kan den jo alternativt fjerne institutionerne fra medarbejderne.


Jeg synes artiklen mangler forklaring på et par væsentlige spørgsmål.

Hvorfor havde man fastansatte medarbejdere til en éngangsopgave med at digitalisere analoge søkort? Så snart relevante data er ekstraheret fra de gamle kort og digitaliseret er det jo radikalt andre, mere automatiske og distribuerede processer, der er brug for til løbende forbedring af kortene.

Er de gamle kort, fotos og andre datakilder frigivet som åbne data, så rederier og lokalsamfund m.m., der har fordel af digitaliseringen kunne sponsorere denne, for eksempel via OpenSeaMap og evt. ved freelance brug af de eksperter, der ikke ønskede at flytte? Det kunne vel medvirke til at gøre kortlægningsindsatsen mere behovsdrevet i forhold til tidligere tiders ofte mere generelt eksplorative tilgang?

  • 6
  • 6

Indekssejlads er heller ikke helt nemt når kystlinien ligger 1000m fra den på kortet.

Det er typisk hele kortet der er forskudt i forhold til GPS koordinatsystemet (WGS84), så hvis man sejler i indeks (afstand til kystlinjen), er dybdeangivelserne rimeligt nøjagtige.
Men man skal huske på at de ældre opmålinger er udført med sekstant og håndlod.
Så når GPS'en angive positionen med få meters nøjagtighed, skal man huske at søkortet ikke altid har den præcision.
Kun de nyere opmålinger er udført med sidescan sonar, det betyder at der kan ligge er hidtil uopdaget skær mellem to lodskud, men på den måde har de søfarende jo fortsat mulighed til at bidrage til kortlægningen.

  • 5
  • 0

Hvorfor havde man fastansatte medarbejdere til en éngangsopgave med at digitalisere analoge søkort?

Når man digitalisere kort (vektorkort) er det ikke et IT projekt, men reelt en gentegning af kortet, hvor man skal bruge erfarne kartograffer til at sorterer og bearbejde informationerne.
Kartografer har man uddannet og beskæftiget gennem generationer, de grønlandske søkort er bare det igangværende projekt, så er der resten af kongeriget, og kort der løbende skal oprettes, efterhånden som der etableres nye anlæg og foretages ny opmålinger.

  • 13
  • 1

Grønland er jo velkommen til at Hjemtage det område, at det er endt i Aalborg, er så lidt op af bakke, da dem der havde gang i projektet, ikke ville flytte med, at flytte det til Grønland, ville nok ende i Nuuk, er endnu mere op af bakke, hvem vil flytte derop, og hvis det var, så ville omkostningerne ende i en katastrofe, samt at der ville være krav om at en vis procentdel skulle være Grønlandsk herboende, og mig bekendt er de få der er uddannet til det, er i arbejde enten ved Asiaq, eller private firmaer, men i min optik, lad det ligge i et par år, og se hvordan Grønland geberter sig over for Dk, skal sige har boet deroppe i mange år, og er der stadigvæk, sø kortende er noget hø, samt Sø plottere, der kan man følge den, og den viser man sejler på land ;-) men nu sejler det hele jo deroppe :-l men fin bygning, de har fået i Nørresundby

  • 3
  • 2

Hej Thomas.

Vil du købe et punktum, eller måske 10 ?
Jeg føler mig generøs, så her er en hel håndfuld, ganske gratis.....................................

Men hvad er det egentligt du forsøger at sige.
Det lyder (læses) som en små racistisk, anti grønlands tirade, om at de kan sku selv lave deres søkort.
Hvis Danmark har en opgave med at lave søkort, så skal den vel udføres, uden smålig skelen til Syd-Danmark og Nord-Danmark.
At regeringen så på bedste demokratiske vis, vælger at sabotere opgaven og de mennesker der skal lave den, er en helt anden historie.

En historie om svig og svigt, om uærlighed og tomme løfter, om manglende overblik og gennerel kompentance!

  • 10
  • 1

"Skibe må finde rundt om Grønland uden søkort"
Og
"Derfor må søfolk finde vej gennem trafikeret farvand med meget upræcise papirkort.".
Nu ved jeg ikke meget om hverken søkort eller sejlads, men bare en tanke. Søkortene er vel ikke ringere i år end de var sidste år og forrige år ?..
Ps.
Bliver mange af de medarbejdere de skal bruge ikke uddannet i Aalborg ?.

  • 5
  • 2

Sonar kan kikke frem og ikke kun ned.
Håber at de store krydstogtskibe med 2000-3000 personer ombord, har teknologi ombord, så de ikke løber på et skær og synker, 24 timers sejllads fra nærmeste rednings skib.

  • 0
  • 0

Ideen fejler ikke noget, udover at nogle menneske mister deres job, ganske arbitrært, fordi nogen synes at deres job skal flyttes!

Flytning for flytningen egen skylde er en DÅRLIG ide.

Opret nye job på Aalborg universitet, i nye områder er 100 % i orden.
Opret nye job i SKAT på Kristiansø er ,,,,, nej det er for fjollet.

  • 5
  • 2

Til dem, der ikke har deres jævnlige gang i Købehavn, synes jeg lige jeg vil vise et billede af Aalborg University Copenhagen ... hele den der idé om at tvangsforflytte institutioner og arbejdspladser til provinsen bliver da helt til grin.

Ikke et ondt ord om AAU, det er et glimrende universitet. Men det sætter hele Venstres program om udflytning af arbejdspladser m.v. til provinsen i skarpt relief!

  • 7
  • 0

Sonar kan kikke frem og ikke kun ned.
Håber at de store krydstogtskibe med 2000-3000 personer ombord, har teknologi ombord, så de ikke løber på et skær og synker, 24 timers sejllads fra nærmeste rednings skib.

Nej, u-både og nogle militær skibe har en sonar til minesøgning der kan bruges til at finde skær, men ikke krydstogtskibe.
Så krydstogtskibe må holde sig til sikker sejlads på dybt vand, men man vil også give passagererne en oplevelse, ligesom på Costa Concordia.
Ellers har alle passagerskibe redningsbåde og flåder til 110-120 % af de ombordværende. Det har været fremme at kræve at krydstogtskibe fulgtes ad, grønlandske byer kan ikke nødvendigvis modtage 3-4000 nødstedte, men det blev ikke vedtaget.
At kalde grønlandske farvande tæt trafikeret er nu nok lidt af en overdrivelse.

Nu ved jeg ikke meget om hverken søkort eller sejlads, men bare en tanke. Søkortene er vel ikke ringere i år end de var sidste år og forrige år ?..

Næh, men nu har man love Grønland at man vil opdatere søkortene, og mange af de gamle kort er baseret på forældede opmålinger. Efterhånden er de fleste navigatører vel også mest rutinerede i sejlads efter elektroniske søkort.

Ps.
Bliver mange af de medarbejdere de skal bruge ikke uddannet i Aalborg ?.

Landmålere uddannes i Aalborg.
Kort- og landmålingsteknikere uddannes i Horsens og København, det er dem der tegner kort.
Men meget er også oplæring i tegning af de specifikke korttyper.

  • 4
  • 1

Landinspektører uddannes i Aalborg og København. Kort- og Landmålingsteknikere (= "landmålere") uddannes i Horsens og København.

Landinspektøruddannelsen blev brugt af LLR i valgkampen som argument for at flytte Geodatastyrelsen til Aalborg - dette til trods for at uddannelsen i lang tid også har været repræsenteret i hhv. Ballerup og senere Sydhavnen i København, og sideløbende har samarbejdet med Lund universitet. Uddannelsen i København har mig bekendt været en stor succes, - førhen var det et særsyn at se en studerende med sjællandske aner, nu er det almindeligt (ja, ungdommen og alle deres fravalg).

Tror det prikne punkt er (uagtet om man kan eller ikke kan navigere efter gamle kort), som der her nævnes, at Danmark har en soleklar forpligtelse overfor Grønland. Det har man forhåbentlig været fuldt bevidst om da man valgte at flytte styrelsen, herunder også at det ville være svært at imødekomme denne forpligtelse med den forventede afmønstring af medarbejdere. Bare ærgerligt for Grønland, at de ligger langt fra en jysk/fynsk valgkreds :-)

  • 0
  • 0

"Skibe må finde rundt om Grønland uden søkort"

Tidligere havde skibene altså fortrinlige søkort, men nu er situationen forværret ved at søkortene er blevet væk? og man kan ikke købe et nyt sæt mage til det gamle?

Eller kan man evt. bruge de allerede eksisterende søkort, sådan som de har været brugt i årevis? i så fald bliver det jo ikke sejlads uden søkort, men med gamle søkort.

  • 2
  • 0

idligere havde skibene altså fortrinlige søkort

Ikke over grønlandske farvande.
Søkort over grønlandske farvande har altid været forbundet med en vis usikkerhed. Problemet er at med GPS bliver det svært at leve med forskydelser i korordinatsystemet, indekssejlads kræver en radar og en uddannet navigatør, men Grønlands tusindvis af små motorbåde har ingen radar, derimod har mange en GPS med kortplotter, men det kræver selvfølgeligt elektroniske søkort, i et korordinatsystem kompatibelt med GPS. Kortplottere findes i alle prisklasser og i størrelser, helt ned til at de kan være med i en kajak.
Det ville også give ballade i Danmark vis GPS'erne ikke havde kort der passede med vejene.
Tom-Tom og Garmin baserer sig på Geodatastyrelsens kort.

  • 3
  • 0
  1. En politisk, øjensynlig dårlig, beslutning om udflytning - som resulterede i decimering af afdelingen. DET er kommenteret af andre.
  2. Fremstilling af elektroniske søkort, som er GPS-tro - dvs. en GPS-position fra apparatet svarer til punktet i søkortet (for de ikke navigationskyndige svarer det til at bilens elektroniske kort (fejlagtigt kaldet GPSen) viser det gadehjørne du holder ved - og ikke nabogården eller andet vejkryds).
    Det er naurligvis et ønske og et behov, men det er strengt taget et luksusbehov - det går fint for lokalkendte og erfarne at sejle rundt.
    Noget andet er krydstogtskibe - men de må så begrænse sig til "kendt farvand".
  3. Sikker sejlads, som i 100 eller flere år er foregået med traditionelle søkort. Lokalkendte, inklusiv fragtskibe, supplerer vel deres kort med indtegnede ruter - og når de går godt, så skal de bare gentages.
    En supplerende mulighed for især krydstogtskibe er jo at etablere "tvangsruter", dvs. tilladte ruter som vides sikre for skær og hindringer. MEN uha, så kommer vi ind i en juridisk slagmark, som ingen ønsker (så hellere sætte passagererne liv på spil). Hvorfor slagmark: jo, havene er i vidt omfang åbne for alle, og restriktioner (tvangsruter, sejlforbud) mødes let at samme restriktioner i andre farvande rettet mod skibe fra Rigsfællesskabet (forstå Danmark). Men det er en løsning.

  4. Vektor-kort, som omtales, er elektroniske kort som ikke er billeder men en mængde data som kan lave et billede (et kort). Dvs. at et fyr gemmes som 1) position, 2) fyr, 3) data om fyret (højde, farver, vinkler, osv). Rent it-teknisk er det "smartere" fordi en ændring (fyret er blevet forhøjet med mast) kan udsendes meget let elektronisk (lidt data) - i modsætning til et helt nyt kort (billede) som fylder 100 MB.

Men, inden vi fik vektor-kort over Danmark, så havde vi (og har stadig) scannede kort - dvs. et billede af hvert kort. Findes stadig, og kan købes - komplet sæt er billigere end tilsvarende papirkort). Kaldes raster kort.
Måske er det en fejl at satse på fantastiske, moderne, opdaterede vektor-kort ?
Måske skulle man, da tidsplanen skred, istedet have lavet (udvalgte) raster-kort ?
Vill de være nøjagtige ? Ja, lige så nøjagtige som papirkort-grundlaget.
Ville det passe med GPS ? Nej, MEN som anført af andre, så er fejlen mest en x,y forskydning af HELE kortet - og DET kan man bare trykke på kortet som en korrektion.
Alle de GPS-systemer jeg kender kan netop håndtere en fast fejl af denne type.

Så måske har de faglige ekspert glemt en mulig interimsløsning ?

  • 4
  • 0

Det er naurligvis et ønske og et behov, men det er strengt taget et luksusbehov - det går fint for lokalkendte og erfarne at sejle rundt.

Med Grønlands afstande, omskiftelige vejr og de relativt små både man sejler i, vil jeg nu ikke kalde det et luksusproblem at man ikke kan sejle efter GPS.

En supplerende mulighed for især krydstogtskibe er jo at etablere "tvangsruter", dvs. tilladte ruter som vides sikre for skær og hindringer. MEN uha, så kommer vi ind i en juridisk slagmark, som ingen ønsker (så hellere sætte passagererne liv på spil).

Hvis man etablerer tvangsruter skal man være helt sikre på at der ikke er ukortlagte grunde og skær, hvis et skib går på grund i en tvangsrute så er fanden løs.
Hvis man sejler i en tvangsrute vil man trygt sejle med håndtagene helt fremme, og ikke nødvendigvis med den forsigtighed grønlandske farvande foreskriver.

Ville det passe med GPS ? Nej, MEN som anført af andre, så er fejlen mest en x,y forskydning af HELE kortet - og DET kan man bare trykke på kortet som en korrektion.

Så nemt er det vist desvære ikke, gamle kort kan være "skæve" det vil sige forskydningen er ikke den samme i hele kortet.

  • 3
  • 0

Det er egentlig interessant, at det stort set er de samme Venstre-politikere, der nu vil omstrukturere de statslige styrelser - som her Geodatastyrelsen - at det er de samme, som gennemførte kommunalreformen i 2005, med tilhørende omlægning af skatteindrivelsen, EFI og alt det der. Læs f.eks. lederen i Weekendavisen i denne weekend:

Reformen blev vedtaget i 2005, og arkitekterne bag var daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og finansministrene Thor Pedersen og senere Claus Hjort Frederiksen. Den direkte ansvarlige var skatteminister Kristian Jensen. De blev advaret i meget klar tale, og de ikke bare ignorerede advarslerne, nej, de reagerede vredt mod dem, der sagde sandheden. Disse politikere udgør i dag den aktuelle ledelse i Venstre; statsministeren, finansministeren og forsvarsministeren. De har det primære ansvar.

Citat: Martin Krasnik

Ok, Corydon og Thorning får også deres velfortjente slag med krabasken ... men det er da underligt, at vi bliver ved med at vælge den slags politikere, som mener at vi skal 'spare' 300 millioner kroner med et uddannelsesloft, samtidig med at de - gud-hjælpe-mig - med åbne øjne kaster et stort to-cifret milliard-beløb ud af vores fælles statskasse ...

... de penge kunne nok være anvendt bedre et par andre steder!

Med andre ord: HVEM er det dog, der bliver ved med at stemme på disse politikere, og hvad tænker de på, når de stemmer?

  • 4
  • 0

En enkelt mand blev tilbage i Geodatastyrelsen, da den skulle flyttes. Derfor må søfolk finde vej gennem trafikeret farvand med meget upræcise papirkort

  • helt så galt står det vist ikke til!? Her et uddrag af artikel i Weekendavisen fra 21. april:

Alle medarbejdere i Geodatastyrelsen har fået tilbud om den særlige pendlerpakke, der giver adgang til 40 rejser årligt med SAS – en returbillet om ugen. At fastholde højtspecialiserede medarbejdere er ikke billigt, har Geodatastyrelsen erkendt - som andre af statens nævn og styrelser, der flyttede ud.
Jes Carstens og de andre 20 pendlere bor på Cabinn hotel
i »et kosteskab. Det løber lige rundt, uden at vi taber på det«, siger Jes Carstens. Nogle kolleger lejer værelser lidt billigere på Airbnb.
»Jeg synes, det er en fin ordning. Jeg har sovet i mindre rum til søs,« siger Jes Carstens, der fortæller, at pendlerne hygger sig og spiser sammen. De var 29, da Geodatastyrelsen flyttede til Nørresundby i november sidste år. Nu er de 20, som pendler. Nogle har fået nyt job. Fire er flyttet til Aalborg...

  • 0
  • 2

Flyttede regeringen ikke styrelsen til Aalborg for at skabe jobs, i nordjylland?

Hvis medarbejderne pendler og det ovenikøbet koster styrelsen ekstra, så er hele øvelsen vel gået grueligt galt........som sædvanligt?

Hvis formålet var at det skulle blive dyrere og tage længere tid, så er øvelsen vel gået helt godt?

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten