Mens EU-kommissionen langer ud efter lastbiler og busser, slipper luft- og skibsfart fuldstændig for krav om at slippe færre drivhusgasser ud i atmosfæren.
I stedet lægger kommissionen op til, at de internationale organisationer for de to brancher, International Maritime Organisation og International Civil Aviation Organisation, skal nå globalt dækkende aftaler. Det har de imidlertid ikke været i stand til hidtil, og udsigten til, at det sker, er yderst ringe. Det advarer miljøorganisationerne Det Økologiske Råd og Verdensnaturfonden om.
»Der er al mulig god grund til at være skeptisk. Begge organisationer har dårlig historik i forhold til at nå ambitiøse aftaler, men man må sige, at verdenen udvikler sig, så måske tager de klimateten denne gang,« ræsonnerer Verdensnaturfondens klima- og miljøchef John Nordbo.
Hos Det Økologiske Råd ligger optimismen ligeså lavt.
»Alt tegner til, at EU sender bolden til de internationale organisationer, og det, som kommer derfra, er ofte et sted mellem latterligt ringe eller business as usual. Vi så gerne, at kommission kom med et udspil, som gjorde noget for at sænke udledning fra disse sektorer også,« erklærer Jeppe Juul.
Imidlertid støtter Danmarks Rederiforening, at regulering for skibsbranchen skal finde sted i IMO-regi, hvor der er miljømøde for alle medlemsstater i oktober.
»Skibsfart skal også tage sin tjørn i klimakampen, og vi mener, at internationale aftaler batter mere end regionale. Derfor giver det god mening, at kommissionen afleverer bolden til FN-organisationerne,« Simon Bergulf, chef for Danmarks Rederiforenings kontor i Bruxelles.
Modsat argumenterer John Nordbo for, at IMO hidtil ikke har præsteret dét, som skal til for at sikre solide reduktioner i CO2-emissioner.
»IMO har ikke været ambitiøse nok på klimaområdet tidligere. Det kræver tålmodighed at se resultater, men vi kan ikke være al for tålmodige. Der skal handles,« fastslår klimachefen.
Til det svarer Danske Rederiers Simon Bergulf:
»Jeg kan sagtens forstå frustrationer over hastigheden, hvormed beslutninger bliver vedtaget i IMO, når så mange parter skal blive enige. Men det er vigtigt at overveje, hvor meget man får ud af regional aftale.«
Tidligere har EU forsøgt sig med kvoter for passagerfly i europæisk luftrum, men store protester fra lande som Kina og USA fik unionen til at indskrænke kvoteplanen til kun at gælde for EU-stater.
Netop udenlandsk modstand og de afgrænsede muligheder for at kontrollere snyderi fra skibe, som lægger til havn i EU, minimerer effekten af en regional aftale, uddyber Simon Bergulf.
Han fortæller, at IMO arbejder frem mod at vedtage et dataindsamlingssystem, som skal forene information om udledninger fra alle verdens skibe. Derudover vil man til miljømødet i oktober ligeledes diskuterer, hvordan skibsindustrien skal udnytte det kommende datasystem til at reducere udledningen fra sejlads.
I EU har medlemslandene allerede accepteret en lignende ordning, som danner basis for beregninger af emissioner fra skibsindustrien. MVR-ordningen, som den er døbt, træder i kraft i 2018, hvor det skal bruges til at begrænse udledningen fra den europæiske skibsbranche.
Danmark har siden 2008 haft sådan et digitalt monitoreringssystem. Og selvom rederiernes udledninger kun overvåges, er det med til at reducere emissionerne, pointerer Simon Bergulf.
»Danske rederier har som følge af systemet haft succes med at indsnævre deres CO2-aftryk. For eksempel konkurrerer nogle rederiers forskellige kaptajner om at drive skibet mest energieffektivt, hvor de bedste får bonusser.«
Ifølge EU kan alene monitorering begrænse udslip med 2 pct., men Danmarks Rederiforening tror på et endnu større potentiale.
I flyindustrien er det blandt andet særregler, der får de to miljøorganisationer til at lægge pres på EU for at skabe handling.
Eksempelvis har fly som den eneste transportbranche ikke brændstofafgifter. Foruden afgifter og strammere krav til brændstofeffektivitet ønsker Det Økologiske Råd, at den civile flyindustri skruer op for CO2-kvoterne, hvilket ICAO har lagt op til. Iagttagere er dog skeptiske over for, om det lykkes at nå frem til en aftale.
Men tidspunktet er helt rigtigt, hvis man spørger Jeppe Juul fra Det Økologiske Råd.
»Det er i dag billigt at flyve, og det vil stadig være billigere at flyve nu end tidligere, selvom man implementerer disse initiativer,« argumenterer han.
Det bakker Verdensnaturfondens John Nordbo op om.
»Det er godt tidspunkt at få skabt resultater i ICAO, men EU skal forbeholde sig retten til at vedtage egne regler, hvis processen går i vasken, som den har mange gange før.«
