Skibe i dansk farvand forurener mindre med svovl
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skibe i dansk farvand forurener mindre med svovl

Illustration: D/S Norden

Færre skibe udledte giftig svovl over grænseværdien i danske farvande sidste år.

Sådan lyder resultaterne fra en helikopterundersøgelse, hvor et særligt sensorsystem har sniffet sig frem til svovludledningen fra 615 skibe i de danske farvande i 2019. Undersøgelsen er lavet for Miljøstyrelsen.

22 skibe hostede svovlholdig røg op fra skorstenene, som indikerede, at skibenes brændsel indeholdt mere svovl end de 0,1 procent, som lovgivningen tillader.

Det er 3,6 procent af de 615 undersøgte skibe og er mindre end mængden i 2018 og 2017, hvor henholdsvis 7,3 procent og 5,4 procent af de undersøgte skibe udledte for meget svovl.

En af årsagerne bag faldet kan ifølge rapporten være, at flere skibe er begyndt at installere »scrubbere« eller røgrensningssystemer, som gennemskyller røgen og renser den for svovl, tjærestoffer og tungmetaller, og derefter udleder røgvandet i havet.

Læs også: Skibe løser nye svovlkrav ved at sende udstødningen i havet

Nye krav til svovludledning

Nye krav for svovlemissioner vedtaget af FN’s internationale søfartsorganisation IMO trådte i kraft 1. januar 2020, og det betyder, at skibes brændstof nu højst må indeholde 0,5 procent svovl mod den tidligere grænse på 3,5 procent.

Miljøstyrelsens undersøgelse er foregået mellem marts og december 2019 op til de nye reglers ikraftræden. Rederier har enten kunne leve op til de nye krav ved at sejle på svovlfattig bunkerolie eller naturgas eller ved at retrofitte deres skibe med scrubbere.

Ingeniøren kunne i oktober fortælle, at flere danske rederier som Torm, Norden og Maersk sammen med en række udenlandske konkurrenter var begyndt at installere scrubbere på deres skibe for at spare udgiften til dyr, svovlfattig bunkerolie.

Scrubberne betyder, at skibene kan fortsætte med at sejle på heavy fuel-olie, samtidig med at de udleder mindre svovl til luften. Det er omdiskuteret, om scrubbervandet skader havmiljøet, når skibene udleder det i havet. Det fortalte civilingeniør Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i Det Økologiske Råd, til Ingeniøren i oktober.

»Der er undersøgelser, der viser, at det er skadeligt, og lige så mange, der viser, at det ikke er det. Hvis jeg kigger som miljøingeniør på, hvad scrubbervand indeholder, så er der svovl og en lavere pH end havvandet. De to ting tror jeg egentlig ikke er et problem, for der er i forvejen masser af svovl og sulfat i havvandet. Det er klart, at i nogle norske fjorde med meget ferskvand og lav bufferkapacitet, vil det teoretisk set være et problem, men de fleste steder vil det ikke være et akut problem. Så er der tjærestoffer og tungmetaller, og dér handler det selvfølgelig om at udlede så få som muligt, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt med en open scrubber,« sagde han dengang.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Linket beskriver de tre typer scrubbere, og også en del af argumentationen.

Selve "sagen" er et klassisk eksempel på interessekonflikter, hvor de magtfulde søfartsnationer har sat sig ud over sund fornuft.
Uden på nogen måde at være rabiat, så synes ideen om bare at udlede urenset spildevand (fra åbne scrubbere) at være en syg tankegang - når der nu er et alternativ (lukket scrubbere).

Måske ender sagen "godt" hvis tilstrækkeligt mange lokale restriktioner udelukker åbne scubbere OG der sker en aktiv kontrol (som vel baseres på logbøger og udlosning af forurenet vand - velkendt fra kontrol med grå og sort vand).

Men den danske holdning, som citeret, er skuffende.

  • 7
  • 1

Hvis koster syntetisk fremstillet brændstof uden tungmetaller og svovl, sammenlignet med tung fuel-olie med maks 0,5 % svovl?
Hvis man forestiller sig at merprisen helt bliver lagt på de fragtede varer, hvad bliver prisstigningen på varerne så for slutbrugerne? Er det en ubetydelig stigning vi har råd til, med lavere luft-forurening bytte?

Til de helt små benzin-motororer på fx kædesave og plæneklippere kan man vist købe en renere variant kaldet alkylatbenzin (også fremstillet af fossil olie på raffinaderier).

Er det af hensyn til raffinaderierne, at det stadig er tilladt for raffinaderier at sælge olie med tungmetaller og op til 5 promille svovl?

  • 0
  • 0

Svovl i råolie er tilstede som organiske svovlforbindelser. I den lette fraktion fjernes svovlforbindelserne effektivt ved hydrogenering, hvorved der dannes svovlbrinte H₂S(g). I den tunge fraktion er det vanskeligere at fjerne organiske svovlforbindelser. Hvis man forsøger med hydrogenering, vil der formentlig ske en delvis hydrocracking, hvor den tunge fraktion delvis omdannes til den lettere fraktion. Afsvovling af røggassen er den metode der har vundet indpas.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 1
  • 0

Færre skibe udledte giftig svovl over grænseværdien i danske farvande sidste år.
Hvornår er svovl blevet giftigt? Der er en uheldig tendens til, at alt, hvad der er sat grænseværdier for, betegnes som "giftigt". Et medie som Ingeniøren burde være mere oplyst end som så.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten