Skib på luftbobler sejler bedre end en katamaran

Ved at sende luftbobler ud gennem huller i skroget er det muligt at reducere vandmodstanden med cirka 40 procent og dermed reducere brændstofforbruget med 30 procent.

Det er resultatet af modeltest, der netop er gennemført. Projektet er udviklet og patenteret af SES Europe, som i flere år har arbejdet med denne teknologi.

Rederiet Torghattan Nord håber, at man næste år kan søsætte en 22 meter lang færge i Rotterdam havn. Illustration: SES Europe

Daglig leder af SES Europe, Ulf Tudem, siger til Teknisk Ukeblad:

»Projektets overordnede og ambitiøse mål er at forbedre effektiviteten med hele 30 procent ved forholdsvis høj hastighed, mellem 30 og 35 knob, sammenlignet med dagens konventionelle monoskrogfartøjer.«

Monoskroget bliver opbygget i kulfiber og vejer derfor mindre end de katamaraner, der i dag hovedsageligt bliver brugt hurtigbådsfartøjer i størrelser fra 20 til 40 meter:

»Modeltest viser, at monoskroget endda har lavere vandmodstand end katamaranvarianten. Derfor vil det være en bedre forretning at bygge enkeltskrogsfartøjer,« siger Ulf Tudem, som også har en passagerhurtigbåd på 38 meter og med plads til cirka 200 personer på tegnebrættet.

Hvis alt går som det skal, vil rederiet Torghattan Nord til næste år sætte en 22 meter lang prototype i drift i havnen i Rotterdam, hvor den skal sejle med gods og passagerer.

Se her, hvordan teknologien fungerer i en norsk tv-udsendelse

Emner : Skibe
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det bliver spændende at se hvordan dette evt. vil påvirke algevækst på skroget. Det ville være en kæmpe miljøfordel, hvis det også begrænsede det.

  • 4
  • 0

Monoskroget bliver opbygget i kulfiber og vejer derfor mindre end de katamaraner, der i dag hovedsageligt bliver brugt hurtigbådsfartøjer i størrelser fra 20 til 40 meter: »Modeltest viser, at monoskroget endda har lavere vandmodstand end katamaranvarianten. Derfor vil det være en bedre forretning at bygge enkeltskrogsfartøjer,«

Det forstår jeg så ikke. Kan katamaraner da ikke bygges i kulfiber og med luftbobbel system, så de også opnår tilsvarende forbedring af vægt og vandmodstand?

  • 1
  • 0

40 procent reduktion i friktionen med vandet.. Lyder meget fint..!

Er det den samlede vandmodstand man reducere med 40 procent..? Eller handler det kun om overflade friktion med vandet, eller hvordan.. ?

Hvis man snakker om luftmodstanden på en bil, snakker man vel om den modstand luften giver, fordi man skal fortrænge en mængde luft når man køre igennem den..Ikke kun overflade friktion..!

Et skib, skal jo uanset overflade friktion stadig fortrænge rigtig meget vand.. eller er denne mængde energi medregnet i besparelsen på 40 procent ?

Hvis jeg nærlæser kommer jeg nok frem til, at 30 procent reduktionen i brændstof forbruget handler om meget andet end luftboblerne! Eksempelvis bedre motorer, lavere vægt, og "strømlining" .. altså samlede ændringer, i forhold til en tilsvarende kapacitet og hastighed på en eksisterende "gammel" færge..! ?

  • 0
  • 1

Jeg forstår det heller ikke. To ens færger men bygget i to forskellige materialer kan vel næppe sammenlignes. To færger bygget i forskellige materialer og med forskelligt design kan vel slet ikke sammenlignes.

At blæse en masse bobler ud, skal der jo også bruges energi til. Den eneste energikilde på et skib er i sidste ende diesel.

Systemet må også veje et-eller-andet, som forøger vægten, dermed ligger skibet dybere i vandet og friktionsmodstanden øges.

Systemet må også tage plads. Det formindsker skibets lasteevne, og forøger dermed i sidste ende skibets forbrug pr. ton last/passagerer.

Det er et kendt faktum, at hvis vand indeholder bobler, mister det en del af sin bæreevne. Hvordan påvirkes skibets stabilitet så, hvis der konstant er bobler i vandet omkring skibet?

Plusser: * Mindre friktionsmodstand

Minuser: * Øget vægt, dermed større friktion * Øget dieselforbrug * Mere teknik som kan gå i stykker, skal vedligeholdes, koster mandskabstimer, koster dok-timer * Mindre plads ombord til passagerer/last, da teknikken tager plads * Muligvis mindre stabilitet

  • 1
  • 1

.. På et tidspunkt læste jeg noget om at montere en stor drage/kite, som en form for spiler på eksempelvis store oceangående tankskibe, for at sparre på brændstoffet..!

Lød rigtig spændende.. er det noget der stadig bliver arbejdet på eller er den forkastet igen ??

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten