»Det skete i de dage ...« Men kan hunkøn egentlig jomfruføde hankøn?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

»Det skete i de dage ...« Men kan hunkøn egentlig jomfruføde hankøn?

Illustration: Neil/Wikimedia Commons

Ifølge Matthæus- og Lukasevangelierne var Maria jomfru, da hun fødte Jesus. Men kan hunkøn overhovedet jomfruføde hankøn - hvis ikke hos mennesker, så hos dyr?

Ingen mennesker eller pattedyr, som videnskaben har kendskab til, har foretaget en jomfrufødsel. Men flere dyrearter er i stand til at få unger, selvom mødrene er jomfruer. Det betegnes partenogenese.

Partenogenese er vidt udbredt blandt hvirvelløse dyr og findes desuden hos fisk, padder og krybdyr, men er aldrig set hos hverken fugle eller pattedyr.

Komodovaran født ved jomfrufødsel i Chester Zoo, England. Illustration: Neil/Wikimedia Commons

Det senest opdagede og måske mest overraskende eksempel på en jomfrufødsel var hos komodovaranen. En komodovaran-hun i London Zoo havde ikke haft adgang til hanner i to år, men lagde alligevel pludselig æg. Her formodede den zoologiske have, at hun havde gemt spermen fra en han og gemt den til senere.

Kun et år senere, i slutningen af 2006, lagde en enlig hun i Chester Zoo, England, også æg. Hun havde aldrig nogensinde mødt en han, så både æg og unger blev testet, og det viste sig, at der var tale om jomfrufødsler eller partenogenese. Det samme viste efterfølgende sig at være tilfældet for komodovaranen i London Zoo.

Inden for partenogenese findes thelytoki, som vil sige, at hunner bliver produceret fra ubefrugtede æg. Det ses mest i hvirvelløse dyr, og omkring 1.500 arter er registreret til at foretage denne type jomfrufødsel.

En anden type er fakultativ partenogenese, som vil sige dyr, der kan vælge mellem at få befrugtet deres æg eller lade være. Det valg har bl.a. nogle typer bladlus. Om vinteren lægger de befrugtede æg, men i sommerperioden er de fleste unger kopier af deres mødre. For at formeringen kan gå rigtig stærkt, indeholder nogle af ungerne allerede kopi-fostre ved fødslen.

Hun- og hankøn uden en far

Jomfrufødte kan faktisk både være af hunkøn og hankøn afhængig af hvilken art og den forudgående proces.

I de tilfælde, hvor afkommet er en kopi og genetisk identisk med moren efter almindelig celledeling (mitose), vil den være hunkøn - undtagen hos bladlus, der også kan få hanner, som så bare mangler et X-kromosom.

Den normale måde, som unger bliver hankøn ved jomfrufødsel på, er ved reduktionsdeling (meiose) af cellerne. Men det afhænger af, hvilket kromosomsæt dyret har. Mennesker og pattedyr bruger XY-kromosomerne, og hos os har hunkøn XX og kan dermed ikke give noget Y-kromosom videre, som er nødvendigt for, at ungen bliver en han. Til gengæld findes der dyr med en ZW-kombination, hvor hunnen har kromosomparret ZW, og hannen har ZZ. Derfor kan hunner alene, altså ved partenogenese, avle hanner.

Så jomfrufødsler finder skam sted, og hunkøn kan sagtens jomfruføde hankøn – i det mindste i dyreriget.

Emner : Kloning
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...at en hun, som er parret med en han, videregiver genetisk materiale fra hannen til de æg, som udvikler sig til hunner, og at dette genetiske materiale er i en form, som efterfølgende kan bruges af den udklækkede hun til at befrugte egne æg?

Altså sådan at næste generation så har deres morfar som genetisk far.

Med nutidens avancerede genteknologi må dette være simpelt at efterprøve.

Denne genetiske mekanisme kunne ligne en smart form for forsikring mod barnløshed i tilfælde af at varanen har svært ved at score en han, med henblik på at tilegne sig genetisk materiale.

Og man må vel formode, at kun de færreste af varanerne på Komodo ved hvordan de installerer Tinder-app'en på deres iPhone. Så denne form for jomfrufødsel er jo et genialt påfund af naturen.

  • 0
  • 0

Altså sådan at næste generation så har deres morfar som genetisk far.

Nu vi er i det meget spekulative... Der findes eksempler på at mennesker kan have rester af en absorberet tvilling i kroppen, endda på en måde så der generes kønsceller med andet DNA end værtens.
http://people.com/celebrity/man-fails-pate...
http://www.findingdulcinea.com/news/health...

Så hvis en kvinde absorberede sin tvillingebror under graviditeten, kan hun så teoretisk blive befrugtet af sin afdøde bror?

  • 0
  • 0

Buddhas mor blev vist besvangret af en elefant, og fødte siden sønnen ud gennem siden. I en sådan verden kan alt lade sig gøre, kun et spm. om at tro tilstrækkeligt på skrønerne..

  • 2
  • 2

Alle disse væsener, der kan skifte køn, og befrugte sig selv, er overgangs-væsener, fra planter til dyr, det er i første fase af dyreriget, Vi finder eksempler på at omstillingen ikke er fuldbyrdet.

  • 0
  • 2

...at en hun, som er parret med en han, videregiver genetisk materiale fra hannen til de æg, som udvikler sig til hunner, og at dette genetiske materiale er i en form, som efterfølgende kan bruges af den udklækkede hun til at befrugte egne æg?

Det kort svar er, at man kun har de kromosomer at gøre godt med, som ens celler er udstyret med fra fødsel. Så hvis man har de kromosomer, der skal til for at skabe en kromosom kombination, der kan udvikle sig til en han, ja så kan man blive mor til en han.

Nu er der så selvfølgelig det der hedder kimærisme. Altså hvor fosteret udvikler sig fra en celleklump bestående af individuelt befrugtede æg. Der kan der jo være celler med forskelligt kromosomindhold i samme individ. Det er meget sjældent at mennesker er kimærer, men sjovt nok ganske hyppigt (nærmest en norm) bland egernaber.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten