Skeptiske politikere har for første gang i signal-skandalen sat foden ned
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skeptiske politikere har for første gang i signal-skandalen sat foden ned

Illustration: Christoffer Regild

Mange transportpolitikere har i årenes løb fundet de mest kritiske gloser frem foran journalisternes mikrofoner, når talen faldt på jernbanens smertensbarn, det stærkt forsinkede og fordyrede signalprogram. Men aldrig tidligere har politikerne sat foden ned, inden de godkendte Banedanmarks planer om at rulle videre med at de nye signaler.

Det skete imidlertid, da ordførerne fra den brede kreds af partier bag aftalen om de nye signaler til over 22 milliarder kroner var samlet i slutningen af november. Her bad Banedanmark om ordførernes blå stempel til at gå videre med reviderede planer for at rulle den digitale signalteknologi ud på de danske jernbaner.

Se hele Ingeniørens fokus om jernbanens ny signaler

Ordførerne satte foden ned

Det fik jernbanestyrelsen imidlertid ikke. Ordførerne på tværs af partiskel satte i stedet foden ned og krævede flere oplysninger, inden de ville godkende planerne.

»Vi vil have klar besked om de områder, hvor planen ikke er robust. Vi gider ikke blive fyldt med sniksnak fra møde til møde, men vil have ærlig fortalt, hvad der kan gå galt,« opsummerer veteranen blandt ordførerne, Venstres Kristian Pihl Lorentzen.

»Vi er blevet skuffede mange gange i i forbindelse med signalprogrammet, og nu er vi nået dertil, hvor vi vil have klar besked,« tilføjer han.

Nyt møde tirsdag

I første omgang blev der indkaldt til et nyt møde, hvor Banedanmark skal præsentere politikerne for yderligere informationer om sine planer. Det finder sted i morgen, tirsdag.

Planerne omfatter først og fremmest at droppe flere alternativer, der var planlagt som erstatning for eller forsikring mod det stærkt forsinkede projekt med at udskifte samtlige togsignaler på den danske jernbane med digital teknologi.

Imidlertid påpeger Kristian Pihl Lorentzen, at de store projekter på jernbanen, som også omfatter at sætte køreledninger op på de strækninger, hvor det mangler, og købe nye eltog til DSB, hænger sammen som forbundne kar.

Af samme grund har transportminister Benny Engelbrecht (S) som en af sine første handlinger bestilt et serviceeftersyn af hele jernbanen. Resultatet ventes klar i begyndelsen af det nye år. Det vil Venstre-ordføreren helst have resultatet af, inden han giver grønt lys for Banedanmarks planer for signalprogrammet.

»Det kan godt være, at planerne er gode for signalprogrammet, men de er dårlige for DSB’s drift. Derfor går vi kun med, hvis vi får meget klare svar på de spørgsmål, vi har stillet,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

»Pudseløjerligt« at træffe beslutning nu

SF’s transportordfører, Anne Valentina Berthelsen, bakker op:

»Det er pudseløjerligt ikke at vente med at træffe beslutninger om signalprogrammet, til serviceeftersynet er færdigt, og vi har et dækkende billede af hele jernbanen,« siger hun.

SF-ordføreren nævner derefter de projekter, som Banedanmark lægger op til at droppe for at satse 100 pct. på de nye signaler, og som Ingeniøren har omtalt de seneste dage:

  • Droppet beskyttelsen af de eksisterende signaler på strækningen mellem Roskilde og Holbæk, som vil udskyde at sætte kørestrøm op på strækningen og dermed henvise passagerne til IC4-tog i hvert fald frem til 2025.

Læs også: Elektrificering udskudt: Holbæk-pendlere skal bumle i IC4 indtil 2025

  • Droppet sikringsanlæg på Køge Nord Station, som vil forhindre, at pendlere fra den ny-ombyggede og opgradede strækning mellem Køge og Næstved kan fortsætte til København, før signalprogrammet er færdigt på Ringsted-banen.

Læs også: Signal-skandale blokerer for at udnytte milliard-ombygning af Næstved-bane

  • Skrottet plan B for jernbanen mellem Fredericia og Aalborg. Her har Banedanmark tidligere arbejdet på et alternativ om at beskytte de eksisterende signaler, så der kan komme kørestrøm op, selv om signalprogrammet skulle blive yderligere forsinket.

Læs også: Banedanmark skrotter sit sidste alternativ til nye signaler

»Foreløbig er vi ret kritiske over for at droppe immuniseringen. Hvornår kan vi så få eltog på de strækninger,« spørger Anne Valentina Berthelsen.

»Noget siger mig, at Banedanmark ikke har givet os alle informationer«

Hun kan dårligt overskue konsekvenserne af Banedanmarks forslag.

»Jeg er alvorligt bekymret for, hvilken udgiftsforøgelse og forsinkelsesramme de nye forslag åbner for. Det skal vi til bunds i, og noget siger mig, at Banedanmark ikke har givet os alle informationer,« lyder det fra SF-ordføreren.

Også Dansk Folkepartis transportordfører, Hans Kristian Skibby, er skeptisk over for Banedanmarks information til politikerne.

»Vi frygter, at vi er foran med at bruge penge, men bagud på at få lavet de fysiske installationer til de nye signaler,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det lyder fornuftigt at lave en samlet plan.

Yderligere, så må der også laves en "tegneserie" som på et Danmarks-kort viser hvad der sker og hvornår.
Det skal udtrykkes i passager-termer - ikke det der BaneDanmark-sprog.

Hvad betyder det for passagererne ?

Eksempel på tekst som forklarer et kort:
- København - Holbæk: indtil 15/1/2024 dobbelt-dækker vogne med ME-diesel lokomotiv. Derefter el-lokomotiver. Forudsætter xxxxxxxxxxxxxxx.
- København - Berlin: fra 15/12/2019 til ???? xxxxxxxxxx. Forudsætter Fehmarn-tunnel og tyske baner i drift.

Der skal så også vises alternativer for mest risikable forhold.

  • 10
  • 2

Vi skal have dieseltog væk fra Nørreport station.
Vi skal have IC4-togene isoleret.
Vi skal udnytte den elektrificering vi har af miljøhensyn.
Vi skal af med ME-diesellokomotiverne som udleder for mange partikler.

Jeg har før argumenteret for min plan. I korthed går den ud på:
* Nordvestbanen tog (IC4) kører fra Kalundborg/Holbæk til Høje Taastrup, her er der skift til øvrige tog og S-tog. Alternativt kan visse tog forlænges til Kastrup Lufthavn via Ny Ellebjerg, udenom Hovedbanegården.
* ER-tog kører Intercity- og lyntog København - Esbjerg/Sønderborg/Padborg
* IC3 kører Fredericia - Aarhus/Ålborg/Herning/Struer/Frederikshavn
* Nye el-lokomotiver kører regionaltogene til Slagelse/Ringsted i koordinering med Nivå-togene. Når der er el til Nykøbing F overtager de også her.
* Øresundstogene kører kun mellem København H/Østerport og Sverige og København-Helsingør i isoleret løb
* Imunisering og elektrificering flyttes fra Roskilde-Holbæk til Fredericia-Aarhus. Når den er gennemført, forlægges togskift i Fredericia til Aarhus. Senere til Ålborg.

Dermed kører der el-tog under el-ledninger.
Kapaciteten i Fredericia udnyttes.
Hovedbanegården i København bliver ikke yderligere belastet.
Dieseltog bliver fortid på Nørreport og Hovedbanegården, som begge er overdækkede.
IC4-nedbrud forstyrrer den øvrige drift så lidt som muligt.
IC3-togene er gode tog, men gamle, og deres nedbrud må forventes at komme oftere og oftere, det løses med en delvis isolering af deres drift også.
ME-tog udfases hurtigst muligt.
Nye el-lokomotiver udnyttes mest muligt.
Signalprogrammets udrulning bliver i princippet næsten irellevant.

  • 5
  • 8

Fuldstændig rigtigt eksempel på den strategi, som en taktisk plan skal underlægges.

Det handler ikke om det her teknologi-fnidder.
Hvis politikerne VIL det her, miljø altså, så må de lave strategien og så må de der bane- og togfolk lave en plan som realiserer strategien.

Det burde IKKE være taktikken, signal mig her,m der og måske angang alle vegne, som er det udslagsgivende.
Det er den strategi, som imødekommer visionen.

Hvor svær kan det være at forstå ? - hr. minister !

  • 7
  • 0

* Nordvestbanen tog (IC4) kører fra Kalundborg/Holbæk til Høje Taastrup, her er der skift til øvrige tog og S-tog. Alternativt kan visse tog forlænges til Kastrup Lufthavn via Ny Ellebjerg, udenom Hovedbanegården.

Det kraever ny perron ved Ny Ellebjerg. Pt. passerer tog til lufthavnen ikke en perron, da de kun anvendes til gods. Alternativet med at skifte paa HT kommer til at koste pendlere. Mange pendlere tror jeg.

* Øresundstogene kører kun mellem København H/Østerport og Sverige og København-Helsingør i isoleret løb


At vende et tog er langt mere tidskraevende og besvaerligt end at lade det fortsaette. Hvad vinder vi fremfor bare at have lang holdetid?

* IC3 kører Fredericia - Aarhus/Ålborg/Herning/Struer/Frederikshavn

Endnu et forslag der koster pendlere.

Jeg forstaar dine principper, men at bede passagerer om at skifte tog naar det er muligt at fortsaette er bare ikke en god ide, hvis vi gerne vil have flere til at droppe bilen. Som flitig bruger af Noerreport saa jeg den da ogsaa gerne diesel-fri, men klimaet kommer foer lokalmiljoet. Det er vigtigere, at vi faar flere til at bruge offentlig transport, end at vi pendlere skal indaande os paa Noerreport et par minutter om dagen.

  • 11
  • 1

Hvad forventes priserne for immunisering at blive for Roskilde - Holbæk og Fredericia - Århus?


Det kommer vidst an på, hvem du spørger.....
Hvis du spørger BDK, så er det frygteligt dyrt, besværligt og forbundet med meget store risisi.
Bare underligt, at det før har kunnet laves (på alle de nuværende strækninger, hvor der er elektrificeret med 25 kV). Hvad er så ændret i mellemtiden?
Immuniseringen Roskilde-Holbæk har været udbudt som en totalentreprise, men hvor prisen er landet; det ved jeg ikke.
Dog vil jeg tro, at risikovurdering og risikodeling ved manglende validatorer vil være noget af en knast (læs: hvis BDK beholder alle validatorer til "egne" projekter og dermed sinker immuniseringen, så bliver prisen derefter (= høj)).

Det er lidt pudsigt, at der holdes et møde 27/11 og få dage senere smutter direktøren for BDK.
Nu er der så indkaldt til en art "sygeeksamen". Gad vide hvem der skal stå for underholdningen?
Per Jacobsen, som står med et ben halvvejs ude af butikken?
Det vil virke utroligt troværdigt i en situation, hvor der i den grad mangler tillid mellem embedsmænd og politikere.
Måske en af Hr. Jacobsens håndgangende mænd eller måske endda en departementschef?
Det minder lidt om "i skal gøre som jeg siger, fordi JEG siger det". Måske ikke den smarteste måde at få sine ting igennem på.
Dog ser jeg et helt andet billede begynde at tegne sig.
2 ansatte i forsvarsministeriet røg ud pga. svindel, en departementschef i undervisningsministeriet (hvis jobskifte næppe var så friviligt at det gjorde noget) og direktøren for BDKs afgang. Der begynder, at tegne sig et billede af at "besværligt" embedsmænd ikke skal vide sig alt for sikre i forhold til den nuværende regering.
Nå, det var noget af et sidespring.
Bare underligt, at BDK har så travlt med at forsætte med egne planer.
Hvorfor ikke vente på serviceeftersynet af jernbanen som helhed og udmøntningen af klimaloven?
Jeg ser en klar sammenhæng mellem klimalov, elektrificering og batteritog (og at staten kan sende temmelig mange dieseldrevne tog på pension).

  • 0
  • 0

ERMTS er klar og færdig på den nye bane Køge Nord, Ringsted. Desværre er der ingen tog der kan køre med det på den bane. Derfor er det ikke tændt.
Når DSB har IC3 og/eller IR4 tog nok kan man "bare" tænde for ERMTS og så kører det.
(Ja ja ja, man skal slukke for de midlertidige signaler og fjerne låseboltene på alle sporskifterne, men der er ERMTS på banen - nu.)

  • 2
  • 0

Det er godt at se, at politikerne nu kræver svar på spørgsmål, før de blot godkender BDK's planer.
Men det er nu underligt, at det sker ved netop denne rapportering, for her gælder det vel, at den observerede fremdrift i ombygning af materiel giver så stor tillid til Plan A at Plan B og diverse andre alternativer ikke længere er nødvendige.
Tilliden kommer af at
- Der er udrustet 6 IC3 som planlagt
- Der er udruste én dobbeltdækker (AB) så mere kan planlæggges
- Der udrustes én IR4 og erfaringerne herfra er gode

Glædeligt er det også, at udfasningen af ME-lokomotiverne kan fremrykkes fra 2023 til 2022. Men man spørger uvilkårligt, hvad der skal til for at gøre det hurtigere.

Det er træls, atdet har taget så lang tid at komme hertil - og jeg synes ikke vi har fået en god forklaring på, hvorfor det tog så lang tid at finde pladsen i IC3 tog. Men nu er vi her.

Lad os så sætte alle kræfter ind på Plan A og undgå at bruge flere ressourcer på Planerne C, D og E.

Kunne vi forcere Plan A, så vi hurtigere kunne få eldrift til Århus og til Holbæk, var det nok værd at se på.

Jeg så gerne at politikerne kræves redegørelse for den kritiske vej og mulighederne for at påvirke den for eksempelvist disse mål:

Eldrift København-Århus
Eldrift København-Ålborg
Eldrift København- Holbæk
Eldrift København -Kalundborg
Udfasning af ME-lokomotiverne
Stop for dieseltog på København H
ERTMS Ringsted-Køge-Vigerslev

Jeg skriver el-drift, for den kritiske vej hertil kan jo være bestemt af materielanskaffelser og ikke kun elektrificering af strækninger.

Når jeg nævner ERTMS Ringsted-Køge-Vigerslev skyldes det, at der særligt for denne strækning er køretids- og kapacitetsforbedringer i at benytte ERTMS i forhold til det ATC, banen er udstyret med - såvidt jeg da forstår det.

Det er fint at BDK sætter mål for 2020 og foreslår en opfølgning i november 2020. Men hvis jeg var politiker, ville jeg få sat mål for første halvår og kræve en opfølgning i maj-juni 2020.

  • 1
  • 0

Immuniseringen Roskilde-Holbæk har været udbudt som en totalentreprise, men hvor prisen er landet; det ved jeg ikke.


Det fremgår nogenlunde her (desværre en Plus-artikel):
https://ing.dk/artikel/elektrificering-uds...

Citat:
Derfor havde politikerne bevilget 100 millioner kroner, så Banedanmark kunne beskytte det eksisterende signalsystem mellem Roskilde og Holbæk mod magnetfelterne –- immunisering hedder det på fagsproget.

Da Banedanmark modtog de første tilbud på at immunisere, lå de dog 137 procent over budgettet. Senere, i maj i år, anslog økonomidirektør Peter Jonasson dog over for Ingeniøren ekstraregningen til 60 millioner kroner.

Det lyder som totalt cirka 160 mio, hvilket igen må svare til cirka 5 mio. pr. km.

Hvilket så leder til et andet spørgsmål, som jeg før har rejst:
Kunne vi ved at vente med ERTMS have opnået så stor en besparelse på ERTMS, at besparelsen kunne have betalt immuniseringen?

  • 2
  • 1

Og netop her er en af grundene nok til den tiltagende skepsis. Immuniseringen er udbudt som en totalentreprise i åben licitation. Det betyder at det vindende tilbud er kendt af ret mange, og siges at være under 100 mio kroner. Alligevel insisterer BDK på at lægge meget store udokumenterede omkostninger på. Hvis din pris om 160 mio passer og rygtet om under 100 mio for opgaven også er korrekt, skal Banedanmark altså have over 60 mio kroner for at lade andre gennemføre en totalentreprise. Til gengæld vil Banedanmark ikke oplyse hvad de 60 mio dækker over.

...og sådan kan man blive ved: Bemærk at Banedanmark kun oplyser at togene er "ombyggede". De er altså ikke testkørte på hverken Thales eller Alstom infrastruktur og besidder heller ikke godkendelse til kørsel på ERTMS strækninger, læser man statusrapporterne fra November 2018 og sammenligner med den fra 2019 er flere milepæle for 2019 opnået med tre-syv måneders forsinkelse - men Banedanmark siger stadig, at alt forløber planmæssigt,

Det er faktisk synd for Banedanmark. de er klart uerfarne i politisk spin, og deres rapporter, der er en blanding af spin, naivitet og direkte usandheder skal godkendes af politikere, der har brugt år på at læse rapporter om Post Nord, IC4 og DSB First. ...

"New public management" kulturen i Trnsportministeriet virker ikke rigtig længere. Læserne er blevet for dygtige.

  • 8
  • 0

Tror reelt at politikerne bliver kørt rundt i manegen.

Når man ser den seneste statusrapportering på signalprogrammet, ja så er det en "rådgiver presentation" - en powerpoint, hvor kun det som Banedanmark (efter godkendelse i ministeriet) ønsker at vise, bliver præsenteret.

Vi må frem til at tingene bliver lagt åbent frem, og at der bliver betænkningstid.

Nu krakelerer det, men hvor er nogle af de transportordførere som har accepteret dette cirkus - ministre!

  • 2
  • 0

Kunne man, i stedet for at udsætte elektrificeringen til Holbæk, få den fremskyndet ved at satse mere intensivt på plan A. Når nu man ved, hvordan man skal udruste IC3 tog, kan processen vel forceres, så man har tilstrækkeligt med ombyggede IC3 tog til allerede i 2021 at betjene Hobæk og Kalundborg, og lade IC4 indgå i IC-betjeningen af Jylland.
I 2021 gennemføres først signalombygning og siden elektrificering af til Holbæk, så Holbæk fra 2022 kan betjenes af dobbeltdækkere med de nye el-lok.
Herefter er IC3 igen frigjort til signalkabalen i Jylland.

  • 0
  • 0

Vi kan ikke alle være totalt opdateret, som du altid er det :)

For oprindeligt var Arriva Engelsk og det man i ungdommen nemmer, man ikke i i alderdommen glemmer :)

Så et klip Wikipedia:
Arriva is a multinational public transport company headquartered in Sunderland, England.[1] It was established in 1938 as T Cowie and through a number of mergers and acquisitions was rebranded Arriva in 1997 and became a subsidiary of Deutsche Bahn in 2010. Arriva operates bus, coach, train, tram and waterbus services in 14 countries across Europe.
Så i 66 år har Arriva været et engelsk firma for mig :)

Ja man må sige at tyskerne har overtaget ret mange engelske firmaersom Rolls Royce, Bentley for nævne to. :)

  • 1
  • 1

Svar på:

Tror reelt at politikerne bliver kørt rundt i manegen.

Hej Klaus

Det er en helt forkert drejning du der laver.

Det var de "blå" politikere, der kørte DSB rundt i manegen samtidig med, at de malkede DSB/jernbanen ned i støvet - og udpegede DSB's nye ledelse:

Måske er der følgende medvirkende grunde til at det står skralt til nu (udover IC4/IC2-problemerne) for DSB/BaneDanmark:

23. september, 2011, VK malkede DSB for 5,7 milliarder:
Citat: "...
DSB fremstilles som en underskudsforretning – men sandheden er, at den borgerlige regering har hevet milliarder ud af selskabet.
Det er klart, at hvis politikerne havde ladet overskuddet blive i DSB, så var der ikke opstået det store underskud, vi ser i dag. Bent Greve, professor i offentlig økonomi.
I alt 5,7 milliarder kroner har den borgerlige VK-regering de sidste ni år hevet ud af DSB.
Det viser beregninger fra AE-rådet, der har gennemgået DSB's årsregnskaber og regeringens finanslove for de sidste ni år.
For hver 100 kroner, DSB har haft i overskud, har regeringen taget de 93 kroner.
...
Politikerne har et klart medansvar for, at DSB's økonomi ser ud som den gør. Det seneste år er statens betaling til DSB blevet skåret med 300 millioner kroner. Samtidig er regeringen fortsat med at tage næsten hele DSB's overskud. Og endelig kommer så et dundrende underskud på DSB's drift i udlandet, siger Alex Landex til Arbejderen.
Trafikforskeren giver ikke meget for, at politikerne i dag forsøger at tørre ansvaret af på DSB.
– Det er rigtigt, at det er DSB's bestyrelse, der har truffet beslutningerne om de konkrete udbud i udlandet. Men det er transportministeren, der har udpeget bestyrelsen. Da Søren Eriksen blev udnævnt som direktør for DSB, blev det fremhævet, at han skulle sikre, at DSB blev privatiseret og gjort konkurrencedygtigt, understreger Alex Landex
..."

14. april 2011, First-skandalen koster DSB 725 millioner:
Citat: "...
Rodet i datterselskabets økonomi har allerede kostet DSB-direktør Søren Eriksen jobbet, men der er også blevet sat spørgsmålstegn ved bestyrelsens ansvar i sagen.
..."

09. maj 2011, Bankmand i spidsen for DSB:
Citat: "...
Transportminister Hans Christian Schmidt (V) udpeger i dag tidligere Nordea-chef Peter Schütze til ny formand for kriseramte DSB, erfarer Business.dk.
..."

6. nov. 2013, Stormen koster DSB mindst fem millioner kroner.

21.08.2015, DSB taber millioner på sporarbejde.

Og det fortsætter:

9. aug. 2016, Regeringen lægger op til millionbesparelser i Banedanmark:
Citat: "...
Ifølge regeringen kan Banedanmark spare 50 millioner kroner i 2017 stigende til 125 millioner fra 2020.
København. Regeringen lægger i sit forslag for finansloven for 2017 op til en slankekur for Banedanmark.
...
Mens der skal spares på drift af togbanen, så lægger regeringen op til blandt andet en udvidelse af motorvejen E45 mellem Aarhus S og Skanderborg under overskriften "En bedre infrastruktur".
..."

Ovenstående indlæg sætter ing.dk overskrifterne i et helt andet lys:
* 2017: Transportminister om DSB: Jeg er naturligvis ikke tilfreds.
* 2017: »Ubegribeligt«: Politikere revser DSB efter kritisk rapport.
* 2017: Intern rapport: Dårlig ledelse har ført til DSB-tog fulde af fejl.
* 2017: DSB: Vores prioritering har haft konsekvenser for passagererne.
* 2017: Her er de vigtigste konklusioner fra rapporten om DSB-togenes faldende driftsstabilitet.

Mon man kan tale om en Perfekt storm mod vores tog og jernbaner?

(Lidt sarkastisk: De danske medier har jo blot (til tider nærmest kritikløst og historieløst?) formidlet historierne om hvor dårligt DSB, SKAT...osv er blevet ledet (under "de blå")?)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten