Skatteyderne skal betale

Grindstedværket, nu Danisco, blev tilbage i 1972 idømt en bøde på i alt 70.000 kroner for ulovligt at have udledt kviksølv til Grindsted og Varde Å. Virksomheden hævder ellers, at de altid har overholdt loven.

De fejlagtige oplysninger om, at Danisco altid har overholdt lovgivningen, har været helt centrale, når virksomheden skulle begrunde, hvorfor de ikke har noget ansvar i forhold til oprydningen på to af Danmarks allerstørste giftdepoter, nemlig Kærgaard Plantage i Vestjylland og Grindsted by. Samlet set kan oprydningen løbe op i en halv milliard kroner.

Men selv om dokumenterne fra retten i Grindsted viser, at en del af forureningen i Grindsted by er sket i strid med gældende regler, er det forsat skatteyderne der må betale, mener Danisco. Den ulovlige forurening af Grindsted og Varde Å får ikke virksomheden til at ændre holdning:

»Kammeradvokaten har en gang for alle afgjort, at vi ikke er ansvarlige for forureningen«, lyder det fra direktør, Martin Madsen.

Nyhedsmagasinet Ingeniøren har bedt professor i Miljøret på Københavns Universitet, Peter Pagh, om at vurdere dommen. Og han fastslår, at dommen er usædvanlig.

»Dokumenterne viser, at Grindstedværket har overtrådt den daværende vandløbslov. Og at virksomheden har fået en dom for det. En bøde på 70.000 kroner var mange penge. I nutidspenge svarer det til en halv million. Så dommen må have været opsigtsvækkende,« lyder det fra professoren.

Derfor kan det også undre, at Danisco ikke kender til den.

»Det har jeg ingen kommentarer til,« siger Martin Madsen.

Dokumenterne fra retten i Grindsted viser, at virksomheden er blevet dømt for at have udledt kviksølv til Grindsted og Varde Å-systemer i en periode fra 1968 og frem til 1972. Virksomheden nægtede sig skyldig men betalte bøden.

Fortidens værste miljøsynder

Retssagen var rejst af det daværende Ministeriet for Forureningsbekæmpelse, men i dag har dommen kun moralske konsekvenser.

»Juridisk set er der intet at komme efter. Sagen er forældet,« konstaterer Peter Pagh.

Han henviser til en højesteretsdom fra 1992, som slog fast, at der højst må gå tyve år fra en skade er sket og til erstatningen forlanges.

Den megen blæst om Grindstedværkets produktion havde den konsekvens, at virksomheden i mange kredse blev anset som miljøsynder. Derfor kan Gert Mathiasen, som var aktiv i miljøorganisationen Noah, ikke genkende det billede, som virksomheden tegner af sig selv i dag.

»Dengang blev virksomheden ansat for at være en af de værste miljøforurenere. I hvert fald uden for Grindsted. På egnen holdt man hånden over virksomheden på grund af de mange arbejdspladser,« husker Gert Mathiasen, der i dag er lektor ved VUC Vest i Esbjerg.

Kviksølv ligger der stadig

Da dommen blev afsagt tilbage i 1972 fyldte den da også de fleste avisforsider. Men selv om dommen har været glemt i mange år, får det ikke de mange tusinde ton miljøskadelige stoffer til at forsvinde fra naturen. I Grindsted og Varde Å-systemerne ligger der over seks ton kviksølv. Denne massive forurening af å-systemerne er sket i strid med den daværende lovgivning. Men alligevel vil virksomheden ikke tage noget ansvar for det i dag.

»Vi har fået vores straf for det. Vi har gjort det, vi er blevet pålagt. », siger direktør Martin Madsen.

Spørgsmålet om oprydning i giftdepoterne i Kærgaard Plantage og Grindsted by er mere aktuel end nogensinde. De mange giftdepoter som Grindstedværket har efterladt sig i byen, truer det dybe grundvand.

I Kærgaard Plantage er der en oprydning i gang, som kan beløbe sig til 400 millioner kroner. En kommende oprydning i Grindsted by kan løbe op i et trecifret millionbeløb. Dog er der endnu ikke foretaget eksakte beregninger på omkostningerne.

Danisco hører i dag til en af verdens førende virksomheder inden for fødevareingredienser. Sidste år havde virksomheden et overskud på 1.079 milliarder kroner. Men når direktør Martin Madsen bliver spurgt om han synes, at det er rimeligt, at virksomheden skal slippe for at betale, lyder svaret sådan her:

»Jeg synes, at det er rimeligt, hvis man opfører sig, som man skal .... Eller tager den straf, man får.«

Kemikalier fra Grindstedværket

  • Grindstedværket, som i dag ejes af Danisco, har efterladt sig følgende kemikalier i giftdepoterne i Grindsted by og Kærgaard Plantage:

Klorede opløsningsmidler, herunder PCE, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Opløsningsmidlet benzen, sulfanilsyre, sovemidler,
kviksølv, cyanid og tjærestoffer.

  • Forureningen i Grindsted by er koncentreret på fire giftdepoter: Selve fabriksgrunden, banegravsdepotet, Grindsted Kommunens gamle losseplads samt afløbsgrøften.

    1. juni 1972 blev Grindstedværket idømt en bøde for ulovligt at have udledt kviksølv til å-systemerne.
  • Kviksølvmængderne i Grindsted-Varde Å-systemet er på seks ton.

  • I Karlsgårde Sø, som er en del af å-systemet, er der 4,1 ton kviksølv.

  • Forureningen stammer fra Grindstedværkets produktion af medicinalvarer og hjælpestoffer til næringsmiddelindustrien.