Skatteministeriet: Drop afgifter på el og varme, og læg ens afgift på fossile brændsler
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skatteministeriet: Drop afgifter på el og varme, og læg ens afgift på fossile brændsler

Hvis Danmark billigst muligt skal nå politisk fastsatte mål på energiområdet, så skal alle fossile brændsler pålægges den samme afgift uanset anvendelse; varme og el skal fritages for afgifter, og så skal alle VE-former fra biogas over sol og vind have samme pristillæg i kroner og ører – hvis man altså ønsker at støtte VE-teknologier direkte.

Det er et af hovedbudskaberne i Skatteministeriets længe ventede faglige rapport om de omdiskuterede energiafgifter, som ofte får skyld for at stå i vejen for en nødvendig elektrificering af det danske samfund.

Læs også: Fjernvarmeselskaber: Sænk elafgiften, hvis ikke spildvarme fra datacentre skal gå tabt

Rapporten er yderst klar i mælet og har – med sine økonomi-teoretiske briller på – ikke meget godt at sige om det nuværende kludetæppe af afgifter og tilskud, som langtfra giver de korrekte prissignaler i forhold til for eksempel at begrænse brugen af fossile brændsler eller andre af de gældende energipolitiske mål.

Fjernvarmekunder betaler dobbelt

I dag varierer afgiftsstørrelsen fra brændsel til brændsel, erhvervslivet og husholdningerne betaler forskellige afgifter på samme vare – ja, fjernvarmekunderne betaler undertiden dobbelt CO2-afgift – og afgifternes størrelse hænger slet ikke sammen med den forurening, som brændslerne er årsag til.

Hvad tilskud til vedvarende energi angår, så varierer de direkte tilskud for tiden mellem 12 øre pr. kWh til biomasse og 70 øre pr. kWh til biogas. Solcellernes indirekte tilskud ligger mellem 0 og 116 øre pr. kWh. Her anbefaler rapporten som nævnt et ens vilkår for alle VE-teknologier i form af ens tilskud, som i rapportens forslag ligger på 0 kroner pr. kW.

Læs også: Regeringen vil lade sol og vind slås på markedsvilkår

Rapporten gør også meget ud af, at designet af de optimale energiafgifter og -tilskud afhænger af de energipolitiske mål: Hvis målet er en bestemt VE-andel, skal afgifter og tilskud designes på én måde; hvis målet er at reducere de fossile brændsler, så vil det mest effektive være en anden kombination.

Ud over disse ‘målafhængige’ afgifter peger rapporten også på behovet for afgifter på de fossile brændslers udledning af NOx, SO2 og partikler på et niveau, der både favner de marginale skadesomkostninger for danskerne og kravene i internationale aftaler til udledning af disse stoffer.

Landbrug og skibstransport i skudlinjen

Samtidig advokerer rapporten for en ensartet afgift på CO2 og andre drivhusgasser, der bliver udledt uden for den kvotebelagte sektor – altså fra transportsektoren, husholdninger samt landbruget (cirka 32 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2015).

Et forslag, som vil gå ud over landbruget, som i dag ikke er pålagt afgifter for de mængder lattergas og methan, som sektoren udleder. Også brændstof til fiskefartøjer, færger og skibe er i dag fritaget for at betale CO2-afgift, hvilket også skal ændres ifølge rapporten.

Læs også: Jordbrug og kvæg skaber voldsom stigning i atmosfærisk methan

Skatteministeriet understreger på sin hjemmeside, at analysen ikke er godkendt af regeringen og således ikke er et politisk oplæg, men udelukkende en faglig analyse.

Delanalysen skal efter sommerferien drøftes med projektets referencegruppe, der består af tre eksperter og en række organisationer og interessegrupper.

Skatteministeriet sammenligner her den nuværende afgiftsstruktur med et forslag til en optimal struktur, hvor målet er at reducere anvendelsen af fossile brændsler. Om man skal bruge en elhandels-korrektion, afhænger af, om målet går på dansk energiproduktion – så skal der ikke korrigeres for handel med el i udlandet – eller på det danske energiforbrug, hvor der skal korrigeres for udenrigshandel. De meget omfattende fodnoter kan findes på rapportens side 23. (Kilde: Skatteministeriet)
Kommentarer (50)

Glimrende at den gammeldags afgiftsstruktur grundlæggende ændres til fremtidens! Det burde være gjort for 10 år siden, men bedre sent end aldrig.

Artiklen nævner ikke tidspunkternes indflydelse på elforbrug og produktion - afgiften bør også være fleksibel overfor at vi kan bruge mere strøm når den er grøn og hjemmedyrket, og mindre når den især kommer fra tysk brunkul, naturgas og måske importerede træpiller. Desuden er vores forbrug størst sidst på eftermiddagen når vi sætter elbilen til opladning og laver mad - det bør afgifterne også afspejle, så folk "nudges" til at skubbe opladningen til om natten.
Spændende hvor meget vægt der lægges på det i rapporten - og i de politiske forhandlinger.

Og enkefru Jensen bør kunne være tryg ved at bruge 2 kWh i spidslasten uden at være bange for en stor elregning - hvordan gøres systemet gennemskueligt nok til at alle kan se sit forbrug direkte? Åbne prissignaler er noget danskerne kan forstå, og reagere på. Også selvom man ikke kender Ohms lov osv.
Nogle gamle lejligheder har gasmåleren siddende i køkkenet, og fru Jensen kan næsten direkte se hvad det koster at lave aftensmad med gaskomfuret. Noget tilsvarende bør kunne udbredes for el, med en pris/forbrugskurve på LCdisplay.

Edit: "elhandels-korrektion" ser ud til at håndtere noget af spørgsmålet, men det er en indirekte måde som kan være svær at vurdere. Måske et kompromis om system-kompleksitet.

  • 20
  • 2

Vindenergi-teknologierne sænker havenes iltindhold og bør forbydes, idet at kernekraft er det eneste miljørigtige til el-produktion. Vindenergi er det kun lånstillere som tjener på, og arbejdet er beskæftigelsesprojekter. Det samme gælder for batteridrevne køretøjer.

Olieindustrien har uberettiget forsinket den adiabatiske motor. Resten af de fossile brændstoffer bør reserveres køretøjer, for gradvis overgang til biofuel. Køretøjer kan køre ca. 3 gange længere med den adiabatiske motor, Energiministeriet kender den.

Selvfølgeligt skal skibsfarten igang med at betale CO2 afgift, og gerne med tilbagevirkende kraft.

  • 4
  • 53

Det mest positive er at rapporten siger at det vil være gavnligt for samfundet at sænke elafgiften, grundet synergieffekter.

Problemet er at politikerne kun kan se at der lige nu så mangler penge i kassen, hvilket de historisk set bare henter andre steder fra.
Dermed er den samfundsøkonomisk positive effekt fuldstændigt elimineret.

Spørgsmålet bliver reelt derfor hvilket vælger segment skal betale for at et andet vælger segment kan få flere penge mellem hænderne?

Fakta er at der kommer en regning, som skal betales af nogle!

Da der er massive erhversmæssige interesse grupper som ikke ønsker at blive pålagt afgifter, så kan vi jo kun gætte på at det bliver personbeskatning.

Klassisk dansk politk vil resultere i at de laveste indkomst grupper i samfundet får den største del af regningen.

  • 12
  • 6