Skatteministeriet: Drop afgifter på el og varme, og læg ens afgift på fossile brændsler

Hvis Danmark billigst muligt skal nå politisk fastsatte mål på energiområdet, så skal alle fossile brændsler pålægges den samme afgift uanset anvendelse; varme og el skal fritages for afgifter, og så skal alle VE-former fra biogas over sol og vind have samme pristillæg i kroner og ører – hvis man altså ønsker at støtte VE-teknologier direkte.

Det er et af hovedbudskaberne i Skatteministeriets længe ventede faglige rapport om de omdiskuterede energiafgifter, som ofte får skyld for at stå i vejen for en nødvendig elektrificering af det danske samfund.

Læs også: Fjernvarmeselskaber: Sænk elafgiften, hvis ikke spildvarme fra datacentre skal gå tabt

Rapporten er yderst klar i mælet og har – med sine økonomi-teoretiske briller på – ikke meget godt at sige om det nuværende kludetæppe af afgifter og tilskud, som langtfra giver de korrekte prissignaler i forhold til for eksempel at begrænse brugen af fossile brændsler eller andre af de gældende energipolitiske mål.

Fjernvarmekunder betaler dobbelt

I dag varierer afgiftsstørrelsen fra brændsel til brændsel, erhvervslivet og husholdningerne betaler forskellige afgifter på samme vare – ja, fjernvarmekunderne betaler undertiden dobbelt CO2-afgift – og afgifternes størrelse hænger slet ikke sammen med den forurening, som brændslerne er årsag til.

Hvad tilskud til vedvarende energi angår, så varierer de direkte tilskud for tiden mellem 12 øre pr. kWh til biomasse og 70 øre pr. kWh til biogas. Solcellernes indirekte tilskud ligger mellem 0 og 116 øre pr. kWh. Her anbefaler rapporten som nævnt et ens vilkår for alle VE-teknologier i form af ens tilskud, som i rapportens forslag ligger på 0 kroner pr. kW.

Læs også: Regeringen vil lade sol og vind slås på markedsvilkår

Rapporten gør også meget ud af, at designet af de optimale energiafgifter og -tilskud afhænger af de energipolitiske mål: Hvis målet er en bestemt VE-andel, skal afgifter og tilskud designes på én måde; hvis målet er at reducere de fossile brændsler, så vil det mest effektive være en anden kombination.

Ud over disse ‘målafhængige’ afgifter peger rapporten også på behovet for afgifter på de fossile brændslers udledning af NOx, SO2 og partikler på et niveau, der både favner de marginale skadesomkostninger for danskerne og kravene i internationale aftaler til udledning af disse stoffer.

Landbrug og skibstransport i skudlinjen

Samtidig advokerer rapporten for en ensartet afgift på CO2 og andre drivhusgasser, der bliver udledt uden for den kvotebelagte sektor – altså fra transportsektoren, husholdninger samt landbruget (cirka 32 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2015).

Et forslag, som vil gå ud over landbruget, som i dag ikke er pålagt afgifter for de mængder lattergas og methan, som sektoren udleder. Også brændstof til fiskefartøjer, færger og skibe er i dag fritaget for at betale CO2-afgift, hvilket også skal ændres ifølge rapporten.

CO2-reduktionen indenfor EUs kvotesektor (energisektoren og større virksomheder) skal fortsat opfyldes via kvotesystemet.

Læs også: Jordbrug og kvæg skaber voldsom stigning i atmosfærisk methan

Skatteministeriet understreger på sin hjemmeside, at analysen ikke er godkendt af regeringen og således ikke er et politisk oplæg, men udelukkende en faglig analyse.

Delanalysen skal efter sommerferien drøftes med projektets referencegruppe, der består af tre eksperter og en række organisationer og interessegrupper.

Skatteministeriet sammenligner her den nuværende afgiftsstruktur med et forslag til en optimal struktur, hvor målet er at reducere anvendelsen af fossile brændsler. Om man skal bruge en elhandels-korrektion, afhænger af, om målet går på dansk energiproduktion – så skal der ikke korrigeres for handel med el i udlandet – eller på det danske energiforbrug, hvor der skal korrigeres for udenrigshandel. De meget omfattende fodnoter kan findes på rapportens side 23. (Kilde: Skatteministeriet) Illustration: Skatteministeriets rapport
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Glimrende at den gammeldags afgiftsstruktur grundlæggende ændres til fremtidens! Det burde være gjort for 10 år siden, men bedre sent end aldrig.

Artiklen nævner ikke tidspunkternes indflydelse på elforbrug og produktion - afgiften bør også være fleksibel overfor at vi kan bruge mere strøm når den er grøn og hjemmedyrket, og mindre når den især kommer fra tysk brunkul, naturgas og måske importerede træpiller. Desuden er vores forbrug størst sidst på eftermiddagen når vi sætter elbilen til opladning og laver mad - det bør afgifterne også afspejle, så folk "nudges" til at skubbe opladningen til om natten. Spændende hvor meget vægt der lægges på det i rapporten - og i de politiske forhandlinger.

Og enkefru Jensen bør kunne være tryg ved at bruge 2 kWh i spidslasten uden at være bange for en stor elregning - hvordan gøres systemet gennemskueligt nok til at alle kan se sit forbrug direkte? Åbne prissignaler er noget danskerne kan forstå, og reagere på. Også selvom man ikke kender Ohms lov osv. Nogle gamle lejligheder har gasmåleren siddende i køkkenet, og fru Jensen kan næsten direkte se hvad det koster at lave aftensmad med gaskomfuret. Noget tilsvarende bør kunne udbredes for el, med en pris/forbrugskurve på LCdisplay.

Edit: "elhandels-korrektion" ser ud til at håndtere noget af spørgsmålet, men det er en indirekte måde som kan være svær at vurdere. Måske et kompromis om system-kompleksitet.

  • 21
  • 2

Vindenergi-teknologierne sænker havenes iltindhold og bør forbydes, idet at kernekraft er det eneste miljørigtige til el-produktion. Vindenergi er det kun lånstillere som tjener på, og arbejdet er beskæftigelsesprojekter. Det samme gælder for batteridrevne køretøjer.

Olieindustrien har uberettiget forsinket den adiabatiske motor. Resten af de fossile brændstoffer bør reserveres køretøjer, for gradvis overgang til biofuel. Køretøjer kan køre ca. 3 gange længere med den adiabatiske motor, Energiministeriet kender den.

Selvfølgeligt skal skibsfarten igang med at betale CO2 afgift, og gerne med tilbagevirkende kraft.

  • 4
  • 53

Det mest positive er at rapporten siger at det vil være gavnligt for samfundet at sænke elafgiften, grundet synergieffekter.

Problemet er at politikerne kun kan se at der lige nu så mangler penge i kassen, hvilket de historisk set bare henter andre steder fra. Dermed er den samfundsøkonomisk positive effekt fuldstændigt elimineret.

Spørgsmålet bliver reelt derfor hvilket vælger segment skal betale for at et andet vælger segment kan få flere penge mellem hænderne?

Fakta er at der kommer en regning, som skal betales af nogle!

Da der er massive erhversmæssige interesse grupper som ikke ønsker at blive pålagt afgifter, så kan vi jo kun gætte på at det bliver personbeskatning.

Klassisk dansk politk vil resultere i at de laveste indkomst grupper i samfundet får den største del af regningen.

  • 14
  • 6

Klassisk dansk politk vil resultere i at de laveste indkomst grupper i samfundet får den største del af regningen.

Nej. Alle næsten afgifter vender den tunge ende ned i en grad at de lavstlønnede ville få en ubetinget fordel af at de blev lagt om til bundskat. For elafgift og varmeafgift er det en no-brainer. Elforbruget stiger med 15% når indkomsten fordobles, så fordelingspolitisk ville det være ideelt at afvikle elafgift helt og lægge det hele på indkomstskatten. Jeg kender ikke det præcise tal for varmafgift, men mon ikke tallet er mindst lige så skævt. De rige plejer trods alt at bo i nyere og mere velisolerede huse end fattige.

  • 18
  • 5

Nej. Alle næsten afgifter vender den tunge ende ned i en grad at de lavstlønnede ville få en ubetinget fordel af at de blev lagt om til bundskat

Korrekt under forudsætning af at konverteringen fra afgift til bundskat laves som en flad og ens artet procentsats til alle.

Men kan du huske hvad der skete i forliget med afskaffelsen af PSO afgiften? Der tog politkerne penge fra de laveste indkomstgrupper for at kunne holde de højeste indkomstgrupper skadesløse.

Dertil kommer at laveste indkomstgrupper har et lavere elforbrug end gennemsnittet da de ikke har råd til at ødsle med strømmen, det skal derfor sikres at ekstra bund skat ikke overstiger værdien af den fjernede elafgift, for nogen som helst.

Men hov, hvis en person der tjener under 20.000,-/md- ikke skal opleve en skatte stigning men en nul løsning. Og det er lavet som en flad ensartet procentsats til alle, så kommer alle der voldsomme skatte stigninger til resten. Det vil det liberale stemmekvæg (der har virkelig travlt med at råbe op om flad skat til alle) ikke finde sig i.

Skal de bedst lønnede ikke opleve en skattestigning grundet en flad ensartet procentsats til alle, så vil de laveste indkomstgrupper få en reel skattelettelse.

Så vil det liberale stemmekvæg gjalpe op i fuld jantelovs misundelse, hyle og skrige: Hvorfor skal de fattige have penge når vi ikke får!

De vil opføre sig mere pinligt, ynkeligt og patetisk, end folk på overførsel gør, når der gives skattelettelser til de rigeste.

og ja, der findes folk med indkomster under 20.000,-/md. , ikke kun pensionister men også folk i arbejde!

  • 16
  • 4

Men kan du huske hvad der skete i forliget med afskaffelsen af PSO afgiften? Der tog politkerne penge fra de laveste indkomstgrupper for at kunne holde de højeste indkomstgrupper skadesløse.

Ja, det var primært en øvelse i at give erhvervslivet så lav en el-pris som muligt. Men nu betaler de storforbrugende erhvervskunder ikke elafgift, så det tror jeg vi kan se bort fra i denne sammenhæng.

Dertil kommer at laveste indkomstgrupper har et lavere elforbrug end gennemsnittet da de ikke har råd til at ødsle med strømmen, det skal derfor sikres at ekstra bund skat ikke overstiger værdien af den fjernede elafgift, for nogen som helst.

Her mistænker jeg at du ikke helt kender tallene. Forbruget svinger ikke ret meget med indkomsten. Mao. de rige ødsler ikke ret meget med strømmen og det er begrænset hvad de fattige kan spare, for man skal have lys og varm mad. Hvis du ser her:

https://www.dongenergy.dk/privat/f%C3%A5-e...

Så spørges der slet ikke til indkomst når man skal vurdere folks elforbrug. Kun boligtype og antallet af personer på husstanden. CEPOS har regnet på tallene (https://www.cepos.dk/system/tdf/media/docu...). Her er konklusionen blandt andet at:

Det skyldes, at elforbruget ikke vokser i samme takt som indkomsten. Notatets estimationer viser, at elforbruget blot vokser med 12 pct., når indkomsten fordobles. Desuden påvirkes elforbruget af bl.a. husholdningens størrelse.

(Altså ikke engang 15% som jeg huskede, men sølle 12%). Nu er jeg normalt ikke stor fan af CEPOS, men for mig at se kan tallene ikke vendes til andet end at det ville være fordelingspolitisk fordelagtigt at omlægge så stor del af elafgiften til indkomstskat som muligt.

  • 11
  • 1

De rige plejer trods alt at bo i nyere og mere velisolerede huse end fattige.

Selvfølgelig gør vi det, vi har nemlig råd til at efterisolere og dermed sænke afgiftstrykket.

De laveste indkomst grupper bor som regel til leje og derfor har de ikke nogen som helst indflydelse på huset energieffektivitet, de kan kun skrue ned for varmen (og avle skimmelsvamp i stedet)

Bor de i egen bolig har de ikke råd til at efterisolere, da de ikke kan få lån til finansieringen. Selv om elafgiften sænkes og afgiften på fossil varme hæves, har de ikke råd til at erstatte oliefyret med elvarme, da ikke kan få lån til at købe en luft/vand varmepumpe.

Lav indkomstgrupper med fossil opvarmning er fastlåst og vil kun blive fattigere. De ender med at supplere op med sort arbejde, socialt bedrageri og kriminalitet.

  • 20
  • 4

, så det tror jeg vi kan se bort fra i denne sammenhæng.

Det er de danske politkere der skal lave ændringen.........

mig at se kan tallene ikke vendes til andet end at det ville være fordelingspolitisk fordelagtigt at omlægge så stor del af elafgiften til indkomstskat som muligt.

Under forudsætning af flad, ensartet procentsats til alle og uden modregninger på andre områder, er jeg ganske enig.

Det skyldes, at elforbruget ikke vokser i samme takt som indkomsten. Notatets estimationer viser, at elforbruget blot vokser med 12 pct., når indkomsten fordobles. Desuden påvirkes elforbruget af bl.a. husholdningens størrelse.

Så meget desto værre bliver konvertering til flad ensartet procentsats, for de velstillede såfremt politikerne formår at holde de laveste indkomstgrupper skadesløse.

Det er ikke kun elafgiten, man alle former for kopskatter, der har sikret os der tjener mest en "lav" trækprocent. (husk at "lav" er i gåseøjne)

De laveste indkomstgrupper betaler ekstremt meget i kopkatter ift, deres indkomst.

  • 8
  • 0

Bor de i egen bolig har de ikke råd til at efterisolere, da de ikke kan få lån til finansieringen. Selv om elafgiften sænkes og afgiften på fossil varme hæves, har de ikke råd til at erstatte oliefyret med elvarme, da ikke kan få lån til at købe en luft/vand varmepumpe.

Hvis vi kommer ned på en tilbagebetalingstid på 2,5 år, mon så ikke banken kommer på andre tanker. Ellers kan billigere løsninger som el-radiatorer og mindre luft/luft-anlæg gøre det nemmere at komme af med oliefyret. Hvis vi taler om en fattig familie i en nedslidt landejendom så er deres indkomst ikke så stor. De vi i sig selv få en stor fordel ud af en beskeden skattestigning mod at få skrællet 6000-8000 af el-regningen iøvrigt. Hvis banken ikke vil, så vil der helt sikkert være nogle specialiserede virksomheder der kan se en businesscase i at udbyde luft/vand-varmepumper per abonnement.

  • 6
  • 1

Det er ikke kun elafgiten, man alle former for kopskatter, der har sikret os der tjener mest en "lav" trækprocent. (husk at "lav" er i gåseøjne)

De laveste indkomstgrupper betaler ekstremt meget i kopkatter ift, deres indkomst.

Jeg er ganske enig. Det er lidt af en katastrofe og jeg undrer mig virkelig over venstrefløjen er gået med til, ja fremmet det, i så lang tid, at afgifter nu i manges øjne fremstår et særligt venstrefløjsfænomen.

  • 5
  • 0

Michael Mortensen: " Selv om elafgiften sænkes og afgiften på fossil varme hæves, har de ikke råd til at erstatte oliefyret med elvarme, da ikke kan få lån til at købe en luft/vand varmepumpe." Du har muligvis ret angående den aller nederste gruppe. -Specielt fordi det kan være svært at få det vandbårne system til at fungere med de lavere fremløbs temperaturer en varmepumpe foretrækker. Dog vil jeg påstå at langt størstedelen af de nederste grupper I egen bolig vil kunne finasiere en luft/luft varmepumpe, som typisk er billigere og faktisk har samme eller bedre COP.

  • 2
  • 0

det er noget vrøvl at diskutere om lavlønnede med lønninger omkring 20.000 har råd til energiforbedringer for disse folk bor ikke i ejerbolig men til leje og så er det ikke noget de selv skal tænke på

  • 2
  • 11

Det er ikke så enkelt.

Man gør miljøvenlig brændstof afgiftsfri, og lægger afgiften over på fossile brændstoffer. Det kan man godt gøre udgiftsneutralt.

Så ændrer virksomheder og private adfærd mod de afgiftsfrie brændstoffer, og så mangler man penge i statskassen.

Så skal vi lægge afgifter på miljøvenlige brændstoffer, og det kan vælgerne så ikke forstå. Nogen som kan huske da afgiftsfritagelsen på el-biler blev fjernet?

Samme problem med trafik. Hvis vi flytter trafikanter fra bil til tog, så går vi glip af benzinafgifter, og hvis de samme penge skal i kassen, må vi så forhøje billetpriserne.

  • 8
  • 1

Vindenergi-teknologierne sænker havenes iltindhold

Den havde jeg ikke hørt før. Har du en paper som underbygger det? Hvordan fungerer mekanismen?

Da jeg lige læste den tænkte jeg også, at det er da på linie med at tro på, at jorden er flad. Men rationalet er selvfølgelig, at når møllerne bremser vind, så er der færre/mindre bølger til at omrøre vandmasserne og dermed bringe ilt ned i vandet. Men helt uden at have regnet på det, så vil jeg tro at den effekt er absolut negligerbar. Men hader man vindmøller, så er det jo om at skrabe alle argumenter til sig. Selv de mest meningsløse.

  • 22
  • 1

Skatteministeriet er eksponent for borgerlig politik. Den går bl.a. ud på at fjerne afgifter, så forbruget kan vokse. Herunder energiforbruget. Det kan man politisk set mene er fint. Men miljømæssigt er det hul i hovedet. Det er det også erhvervspolitisk, fordi vi i Danmark tjener på at være energieffektive.

  • 6
  • 9

Det kan man politisk set mene er fint. Men miljømæssigt er det hul i hovedet. Det er det også erhvervspolitisk, fordi vi i Danmark tjener på at være energieffektive.

Ikke korrekt, og jeg arbejder endda i VE energibranchen. Det vi har brug for, for at fremme VE, er arbejdsrum til initiativer som gør det muligt at udbygge VE. Fx. varmepumper i fjernvarmesystemet kan gøre meget for at stabilisere netforsyningen.

Derudover skal vi huske, at VE ikke behøver konkurrere mod fossile på "ny el" (dvs. hvis elforbruget stiger) - kampen er allerede vundet økonomisk. Den egentlige kamp, aka. "grøn omstilling" drejer sig om at udkonkurrere eksisterende fossile værker. Dem vil der hverken blive flere eller færre af hvis forbruget øges. Men markedet øges, og dét er godt for VE og synergi-teknologierne.

  • 9
  • 0

Skatteministeriet er eksponent for borgerlig politik. Den går bl.a. ud på at fjerne afgifter, så forbruget kan vokse. Herunder energiforbruget. Det kan man politisk set mene er fint. Men miljømæssigt er det hul i hovedet. Det er det også erhvervspolitisk, fordi vi i Danmark tjener på at være energieffektive.

Det svineri med ressourcer som den nuværende politik har affødt sætter Danmark i front blandt verdens lande hvad energisvineri angår.

I 2015 afsætter de danske kraftværker 48,9 Pj el når møllerne og udlandet afsatte 72,1 Pj til det danske el-net.

For at producere 48,9 Pj el brugte de danske kraftværker 215 Pj brændsler. Det store brændselsforbrug, kan kun tilskrives at værkerne skulle yde 101 Pj fjernvarme i bygningsmassen.

I forlængelse af det meget billig strøm som tilflyder de nordeuropæiske el-markeder kunne det danske strømbehov dækkes ved at brænde 30 - 40 Pj brændsler i effektive værker som yder maksimal strøm af brændsler, sammen med at spildvarmen udnyttes til fjernvarme.

Eller et fuldstændig unødvendig overforbrug af brændsler som miljøbelaster som kun kan tilskrives den nuværende sparepolitik som er affødt af afgiftspolitikken og politiske affødte regulativer.

  • 7
  • 3

1.:Vindmøllerne sænker lufthastigheden og henter luftens energi, som ellers ville belufte vandene. At slukke luftpumpen til et akvarium vil næsten være det samme som at have fisk i en tilsluttet blender.

2.: Østersøen har verdens laveste iltniveau, og var førhen verdens mest fiskerige område, det lave iltindhold skyldes nordmændenes og svenskernes vandkraftværker, der tømmer vandet for ilt. I vandkraftværkerne bevirker turbineskovlene en entropiændring, og at den beluftning som ellers ville tilføre vandet forøget iltindhold, istedet hentes til el-produktion.

3.: Dansk industri's vugge lå bl.a. i Christiansdal, og eksempelvis Tørning sø er opdæmmet for at give vandmøllekraft dertil, men vandkraft efterlader ilttømt vand, så alt vandløbenes naturlige ørredbestand forsvandt, så kun "skidtfisk" som skaller kunne leve der, og som føde kan den slags fisk derfra kun anvendes efter at have levet nogle uger i rent vand, ellers smager de af mudder.

4.: I iltfattige have, søer og vandløb bundfældes mudder, som dræber fiskenes æg.

5.:Tjek også det vamle norske laksekød fra deres opdrætsbure.

  • 0
  • 25

1.:Vindmøllerne sænker lufthastigheden og henter luftens energi, som ellers ville belufte vandene. At slukke luftpumpen til et akvarium vil næsten være det samme som at have fisk i en tilsluttet blender. 2.: Østersøen har verdens laveste iltniveau, og var førhen verdens mest fiskerige område, det lave iltindhold skyldes nordmændenes og svenskernes vandkraftværker, der tømmer vandet for ilt. I vandkraftværkerne bevirker turbineskovlene en entropiændring, og at den beluftning som ellers ville tilføre vandet forøget iltindhold, istedet hentes til el-produktion. 3.: Dansk industri's vugge lå bl.a. i Christiansdal, og eksempelvis Tørning sø er opdæmmet for at give vandmøllekraft dertil, men vandkraft efterlader ilttømt vand, så alt vandløbenes naturlige ørredbestand forsvandt, så kun "skidtfisk" som skaller kunne leve der, og som føde kan den slags fisk derfra kun anvendes efter at have levet nogle uger i rent vand, ellers smager de af mudder. 4.: I iltfattige have, søer og vandløb bundfældes mudder, som dræber fiskenes æg. 5.:Tjek også det vamle norske laksekød fra deres opdrætsbure.

Munchausen på ny uten humor og ironi!

  • 10
  • 1

1.:Vindmøllerne sænker lufthastigheden og henter luftens energi, som ellers ville belufte vandene.

Samlet afsætter solen 218.000 Tw på jorden alle årets timer. Menneskehedens samlede el-effektforbrug er omkring 2,3 Tw eller 0,0001 promille af solens effekt.

Af de 2,3 Tw kommer under 10 % fra hydro og vindmøller som skulle ha' en skadelig virkning på beluftning af verdenshavene. Forekommer lidt forkert med den overvægt 'naturen selv har'.

  • 16
  • 0

Vores farvande er overgødet. Et mønstereksempel er Mariager fjord der bundvender jævnligt. Her har man skelet til Hald sø der "døde" og som på 30. år iltes med ren ilt og siden da er klar og leverer masser af fisk. Brintfabrikken i Hobro fungerer blandt andet som energilager. Ilten fra elektrolysen skal nu ilte naboen Mariager Fjord. Det bliver spændende at se hvilken effekt der opnåes. Hvis det bliver en succes kan modellen rulles ud til havvindmøller der leverer brint til vores energisystem - og ilt til havene så vi igen kan få vilde fisk.

  • 4
  • 1

i et samfund med høj grad af omfordeling (læs: beskatning) er, at incitamentet til adfærdændring er tilsvarende høj - idet fordelene (reduceret skattebetaling => mere udbetalt) er tilsvarende store ved at undvære den højt beskattede ydelse, eller ved at gå til noget alternativ der er lavere/savner beskatning. Denne udfordring vokser i takt med den teknologiske udvikling der konstant tilbyder nye og mere effektive ydelser (more for less!). Hvis samfundet undlader at tilpasse sin skattepolitik ender man med faldende/ingen skatteindtægter samtidigt med at skatteudgiften består - i sandhed et mareridt for os alle og ikke mindst vore politikere. Sektorer under stigende pres er utallige, men af et par håndgribelige kan nævnes Transport og Energi. På sidstnævnte område anvender danmark f.eks. et anseeligt antal skattemiliarder på at producere grøn energi der i stort omfang foræres væk til udlandet!

  • 1
  • 3

Som der står i rapporten

"EU’s CO2-reduktionsforpligelse inden for kvotesektoren opfyldes via kvotesystemet."

Altså konkludere rapporten, at al afbrænding af kul på kraftværkerne er uden betydning, da det afbødes gennem CO2 kvoterne. De har åbenbart ikke opdaget, at CO2 kvotesystemet for længst er lagt i ruiner.

Samtidig foreslår rapporten altså, at øvrig fossil forbrug nu skal beskattes til erstatning for energiafgifter ved slutbrugeren. Det vil være i størrelsesorden 10 gange mere end CO2 kvotepriserne.

Hvis man vil have forvridning i markedet til fordel for kul, så er det her en model, der virkeligt sparker røv.

Det er oplagt, at afgifterne bør lægges så den rammer udledningen af CO2 så direkte som muligt, så den giver den bedst mulige effekt på klimaindsatsen, når det er det, vi vil. Men skal det virker, skal det jo gælde hele vejen rundt, også for vores kulkraft.

Gad vide, om Skatteministeriet havde turde lave samme konklusion hvis al fossil energi afbrændt i DK skulle tælles med. Næppe!

  • 3
  • 0

Vindenergi-teknologierne sænker havenes iltindhold

Du glemte at vindmøllerne også langsomt men sikkert bremser jordens rotation om sig selv, hvilket er den sande men hemmeligholdte årsag til klimaforandringerne.  

Rotation? En flad jord roterer da ikke!!

Nu må i ski's tage jer sammen drenge.. de par vindmøller betyder intet, og da de fleste er ude af syne, så eksister de ifl. konsumer P. Jensen' kone overhovedet ikke - det er fakta!

Men se på skyskraberne, mine herrer, der er vokset op overalt, og de er konstant i vejen for vindenes før så frie udfoldelser hen over stepperne.

Husk på vores gamle "Blæsten går frisk over Limfjordens vande.." - det er jo helt umuligt nutildags med det massivt højhusbyggeri, etageejendomme samt massive bræmmer af feriesiloer ved enhver strandbred overalt.

  • 4
  • 0

Planøkonomiens kaos fortsætter - med det forudsigelige resultat at skatten stiger for alle og enhver.

Rapporten er tydeligvis et skattepapir, der markedsføres under dække af "Miljø" og "Klima," hvad det så har med sagen et gøre.

Hvis politikerne virkelig tror på, at man kan drive et velfærdssamfund på vindmøller, har naturvidenskaben svigtet katastrofalt i sin oplysningsvirksomhed.

Vi læser i tide og utide at "Danmark producerer 100% fossilfri strøm," men alligevel kan vi jo se af eldeklarationerne, at strømmen ikke bliver brugt i Danmark, hvor stikkontakterne stadig er mest fossile, hvorfor f.eks. batteribilerne ret beset er lige så "sorte" som moderne energiøkonomiske benzinbiler. Men batteribilerne slipper for skatter og afgifter og medens fossilbilerne betaler formuer i skat og afgifter, og batteribilerne koster i valuta 2-3 gange mere end fossilbilerne.

Så misinformationen fortsætter.

  • 3
  • 12

Jeg læser det som om, at det kun er affaldsforbrænding der undtages fossilbeskatningen - så træpiller endeligt beskattes som fossilt brændsel.

Det er jo uden betydning om kulstoffet er dannet de sidste 100 år - eller 100.000 år gemt som som olie og gas.

Er der nogen der kender til oplægget om biobrændsel's fremtid?

  • 0
  • 1

Kun 26 % af strømmen i en dansk gennemsnitsstikkontakt kommer fra kul, olie og naturgas...

I 2015 bruges 121 Pj el. De danske kraftværker bruger 126 Pj kul, olie og gas se https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti... som skal yde 57 Pj el i kraftværker eller næsten 50 % af landets el-behov, kunne de fossile brændsler yde. Men det sker bare ikke fordi el-produktionen nedprioriteres når der skal ydes fjernvarme og der ikke er brug for strøm.

  • 0
  • 1

Naturligvis nedprioriteres elproduktion når der ikke er behov for den... Desuden så har kraftværkerne også deres andel af den el der eksporteres... Angivelsen beskriver hvad der fysisk er i stikkontakterne...

Når der f.eks. i 2015 bruges 85 Pj kul som kun yder 26 Pj el. Når Energinet opgør co2-belastningen fra el så siger man at 1 Mwh fra kul udleder 340 kg co2 og når et kulkraftværk typisk har en el-vikning på 43 % så udleder 1 Mwh el-produktion altså 795 kg co2.

Men i praksis der den co2-udledning jo langt større når el-produktionen nedprioriteres når værkerne simpelthen bypasser dampen forbi turbinen.

  • 0
  • 0

Det bliver en god dag, når de også kan lukke helt ned for forbrændingen når vinden blæser.

Det kunne man da bare gøre. Luk alle de store kulværker i stedet for at ombygge dem til flis. Og så opstille gasturbiner eller gasmotorer til backup til møller og udlandet, og som vil bruge under det halve af det gas som brændes i dag. Dette vil være tilfældet hvis der installeres varmepumper og flere møller til at varetage varmeforsyningen i bygningsmassen via fjernvarme og via individuelle varmepumper.

  • 4
  • 1

De er nogle fæhoveder af karat I hvert fald hvad landbrug angår Landbrugets udledning er indsatsen - altså de midler der går til vedligehold af produktionen . Med andre ord : 1 Ha elefant græs kan erstatte 8000 liter fossil olie det koster 100 liter at drive den de 100 går på udlednings kontoen de 8000 ud i den blå luft ( set fra landbruget ) Udledninger fra dyr ? der er ca 2 mio Dyreenheder i DK , hvis der blev truffet et valg om biogas fra dem svarer energien fra gassen alene til en overdækning af de samlede landbrugsmæssige beregnede udledninger med mellem 20 og 40 % Der er nogle der fabler om veg protein - som løsning Her koster driften , hvor animalsk kan betale for sig selv og en del mere - ved et gas valg

  • 0
  • 1

Angående "Skatteskruen og misinformation," se venligst:

https://www.seas-nve.dk/~/media/seas-nve/p...

Det lader til at der råder så meget usikkerhed på området, at "misinformation" er den korrekte beskrivelse.

Så under alle omstændigheder kan det ud fra SEAS-NVE-deklarationen og ud fra konkrete målinger på hhv. batteribiler og sammenlignelig dieselbil godtgøres, at forskellen i emissioner er ret begrænset.

Lidt mere CO2 fra dieselbilen og lidt A-kraftaffald fra batteribilen og dertil et større træk på valutaen fra batteribilen og en større skatteindtægt til staten fra dieselbilen.

  • 0
  • 4

Vindmøllerne sænker lufthastigheden og henter luftens energi, som ellers ville belufte vandene.

I følge dette rapport fra 2014 mangler der noget belastbart forskning på dette område: https://www.hzg.de/imperia/md/content/hzg/...

De skriver: "Oceanographic processes that could be affected by offshore wind farms are downstream turbulence, surface wave energy, local scour, inflowing currents, and surface upwelling. Existing research predicts that most wind farm-induced changes will be within the wind farm footprint or within natural variations. Some studies hypothesize that “extreme” scenarios could cause irreversible changes to shoreline deposition, upwelling patterns, or bottom oxygen levels, but this review found no research that quantified these changes with confidence."

Der er et lille kapitel om ilt, men det er ikke så meget fra vandoverfladen (bag turbinerne er der ikke kun mindre vind, der er også øget turbulens) end fra ilttransport under vandet. En kollega som arbejder med luft-hav-interaktionen mente at der er mange processer som har indflydelse på iltnivået i havet, og at det meste ilt er produceret af mikroskopiske planter på vandoverfladen. Ilten går om sommeren fra havet til luften, mens det om vinteren er den anden vej. Så hans mening er at vindfarme har måske noget lokalt effekt, som dog er lille i forhold til alle de andre parametre.

  • 1
  • 0

Så under alle omstændigheder kan det ud fra SEAS-NVE-deklarationen og ud fra konkrete målinger på hhv. batteribiler og sammenlignelig dieselbil godtgøres, at forskellen i emissioner er ret begrænset.

Nej, for den deklaration kan du ikke benytte til så meget, hvilket der tydelig står, hvis du følger informationen nederst på siden omkring energinet.dk: Energinet.dk: "Den siger ikke noget om den strøm, som fysisk kommer ud af din stikkontakt. " https://www.energinet.dk/El/Miljoedeklarat...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten