Skatteminister: Vi vil sænke den generelle elafgift så meget som muligt
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skatteminister: Vi vil sænke den generelle elafgift så meget som muligt

Illustration: Skatteministeriet

Regeringens energiudspil vil rumme et opgør med skæve energiafgifter, som ifølge regeringen modarbejder den grønne omstilling og gør den dyrere.

Konkret vil man nedsætte afgiften på både almindeligt elforbrug, på el til opvarmning mere permanent og på udnyttelse af overskudsvarme.

Læs også: Professor: Elvarme i stedet for varmepumper kan koste kassen

Det afslørede skatteminister Karsten Lauritsen (V) onsdag på et debatmøde arrangeret af Dansk Energi:

»Afgifter på el til husholdninger er alt for høje, og vi har gode beviser på, at elafgiften bremser den grønne omstilling. For eksempel kan det bedre betale sig for forbrugerne at installere olie- og træpillefyr end at skrue op for elvarmen. Det skal vi have lavet om på,« sagde han og tilføjede, at en lettelse af elafgiften også er en stor gevinst for samfundsøkonomien.

20 øres nedsættelse giver 1 mia. kroner

Karsten Lauritzen ville dog ikke røbe, hvor stor en elafgiftslettelse, regeringen lægger op til, men fremlagde et eksempel, der viste, at en nedsættelse af elafgiften på 20 øre pr. kWh ville give en samfundsøkonomisk gevinst på 1 mia. kroner.

»20 øre er bare et eksempel. Jeg så da personligt gerne hele elafgiften på 90 øre fjernet, men det har vi nok ikke penge til,« sagde han med henvisning til, at elafgifterne årligt indbringer cirka 11 mia. kroner til statskassen.

Læs også: Lavere pris på elvarme skal sætte skub i små og store varmepumper

Ordstyreren spurgte til, om et opgør med skæve energiafgifter så vil betyde, at der kommer afgift på biomasse, som i dag er uden afgift. Men det afviste skatteministeren:

»Regeringen står for et skattestop, og vi ved jo af erfaring, at man skal være meget forsigtig med afgift på biomasse, så det kommer der ikke. Vi vil finde pengene til afgiftsnedsættelse fra rådighedsbeløbet og fra PSO-systemet,« sagde han.

Oppositionen skeptisk

Regeringens udmelding om en generel nedsættelse af elafgiften – som sikkert har glædet mødearrangørerne, brancheforeningen Dansk Energi – vakte ikke umiddelbart genklang hos Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel:

»Vi mener, at nedsættelsen af elafgiften skal ske dér, hvor det batter mest i forhold til at reducere anvendelsen af fossile brændsler, og det er blandt andet i transportsektoren,« sagde Jens Joel.

Læs også: Leder: Vi siger det én gang til – få nu styr på de energiafgifter!

Heller ikke de Radikales Ida Auken var vild med en generel nedsættelse:

»Vi skal ikke bare have en generel nedsættelse af elafgiften, men gerne på afgiften på el til opvarmning og på el til transport,« sagde hun.

Der var i øvrigt en meget forsonlig tone mellem de fire energiordførere fra Socialdemokratiet, Konservative, Radikale og Venstre, der deltog i debatten.

Og skatteminister Karsten Lauritsen betonede ligeledes i sit oplæg, at regeringen går efter et bredt energiforlig:

Læs også: Danfoss: »Vores skrækscenarie er et ukonkret og smalt energiforlig«

»Det er vigtigt at skabe ro på området og dermed tryghed for aktørerne i markedet,« sagde han.

Skatteministeren lod i sin indledning en bemærkning falde om, at man kunne blive klogere i næste uge – underforstået på udspillet.

Om det så virkelig betyder, at det længe ventede udspil kommer i næste uge, må vi lade tiden vise.

Det her er virkeligt en mærkelig prioritering af venstrefløjen. El-afgiften har en stærk negativ fordelingspolitisk værdi som en af de afgifter der vender den tunge ende mest ned. El-afgiften bør ligge der hvor det kan betale sig at spare på strømmen og ikke én øre mere. I øjeblikket er det vel omkring der hvor den skal sørge for at rå dum elvarme er dyrere end varmepumper og fjernvarme, og at det ikke bliver alt for fordelagtigt at opsætte sine egne solceller. Alt afgift ud over dette bliver blot til en mikroskopisk klimagevinst over en kolossal fordelingspolitisk omkostning og formenlig også en generel belastning af samfundsøkonomien.

  • 25
  • 1

Jeg syne det vil være en god ide at sænke el-afgifterne for de alm, forbruger.
Vi har behov for løsninger til lagring og flytning af forbrug, besparelser blive meget mere synlige hvis prisen svinger mellem 40 og 70 øre end som nu mellem 200 og 230 øre.
Desuden bliver el-biler meget mere attraktive, fordi det bliver muligt at lade ved en alm. stikkontakt uden at skulle betale høje afgifter.
Ulempen ved el-biler er at de ofte skal lades og det tager lang tid, derfor vil det være rart at kunne lade ved en alm. stikkontakt. f.eks om natten hvor strømme ofte er billigst.
Man kan undgå mange kedelige ladepauser ved en ladestation.

  • 17
  • 0

El-afgiften har en stærk negativ fordelingspolitisk værdi som en af de afgifter der vender den tunge ende mest ned.


Helt enig.
Ida Auken udtaler:
»Vi skal ikke bare have en generel nedsættelse af elafgiften, men gerne på afgiften på el til opvarmning og på el til transport,«

Fx. skulle man tro at el til opvarmning og el til transport oftest er noget som den mere velhavende del af befolkningen bruger set i lyset af at de ofte er sommerhuse som har elvarme og mange elbiler er så dyre så det kun er de mere velhavende som ejer dem.

Men man kan jo tage fejl.

  • 7
  • 9

Fx. skulle man tro at el til opvarmning og el til transport oftest er noget som den mere velhavende del af befolkningen bruger set i lyset af at de ofte er sommerhuse som har elvarme og mange elbiler er så dyre så det kun er de mere velhavende som ejer dem.

El-opvarming (varmepumpe eller ej) bruges også af os der bor uden adgang til fjernvarme. Det er bestemt ikke velhaverområder :)

Til gengæld konkurrerer el-varmen her med olie, pille og fastbrændsel. I øjeblikket er strøm for dyrt til at retfærdiggøre investeringen en omlægning kræver. Og det på trods af man får 50øre rabat på strøm(afgiften) over 4000kWh hvis man bruger el-varme. Mon ikke Ida Auken har glemt det i sin udmelding?

  • 16
  • 1

Jeg har selv lige installeret et træpillefyr i stedet for varmepumpe, da træpillerne var billigere og i praksis sikret mod afgift, og installationsomkostningerne for mit vedkommende var 1/3. En varmepumpe var for dyr i installationsomkostninger og jeg ville være meget udsat for politikernes luner i fremtiden. Så det var et rimeligt let valg, også selvom der er noget bøvl med pillefyret fra tid til anden.

  • 10
  • 1

»Vi skal ikke bare have en generel nedsættelse af elafgiften, men gerne på afgiften på el til opvarmning og på el til transport,«

Fx. skulle man tro at el til opvarmning og el til transport oftest er noget som den mere velhavende del af befolkningen bruger set i lyset af at de ofte er sommerhuse som har elvarme og mange elbiler er så dyre så det kun er de mere velhavende som ejer dem.

Det er da klart, at pøblen skal da ikke få lov til at få strøm til en rimelig pris, for sæt nu de begynder at have lys tændt om aftenen, og, oh gys, laver mad på et elkomfur, eller formaster sig til at putte tøjet i en vaskemaskine.

Nej den slags luksusadfærd kan vi virkelig ikke have.

  • 24
  • 6

Det regnestykke er enkelt nemlig at afgiften så skal være nul.
Men da det danske mix belaster med 200g CO2 pr kWh bør afgiften afspejle det - men den burde betales af de virksomheder der udleder CO2 ved produktionen af el. Dermed vil de kun koble sig på nettet når spotprisen er høj nok og de kan få dækning for afgiften og prisen betales af de som køber el i den periode. Alt i alt et incitament i den rigtige retning.
Så afgiften væk fra slutbrugeren og over på producenten.

  • 18
  • 1

Naturligvis forstår den danske venstrefløj og Ida Auken (R) ikke energiafgifternes dybere sociale påvirkning og skævvridende karakter.
Dertil er de alt for optaget af deres hovedprojekt: At få indkrævet så meget af samfundets værdier som muligt til brug for deres nærmest stalinistiske centraliserede planlægning af snart sagt hvad som helst.

Og helt grotesk bliver det når Ida Auken (R) dog ønsker afgiftsnedsættelse på el til transport, når vi véd, at batteribiler har en emission der ikke afviger markant fra benzinbilers. Det sker blot et andet sted. Uvidenheden trives, og venstrefløjens manglende realitetssans i valgene imellem velfærd og centralistisk økonomi er efterhånden nærmest tragisk.

  • 9
  • 14

når vi véd, at batteribiler har en emission der ikke afviger markant fra benzinbilers.

Ja, det er utroligt hvad vi ved, viden eller påstand?

i øvrigt ret ligegyldigt, det drejer sig om vejen mod fossilfri, dvs at omstille så stor en del af forbruget væk fra olie og benzin som overhovedet muligt.

Fra artiklen: »Vi mener, at nedsættelsen af elafgiften skal ske dér, hvor det batter mest i forhold til at reducere anvendelsen af fossile brændsler, og det er blandt andet i transportsektoren,« sagde Jens Joel.

  • 9
  • 1

Dels af artiklen, dels af kommentarerne.
Synes det er en god ide, med en generel nedsættelse af el-afgiften. Det vil være en skattelettelse, der kommer alle til gode.

Dels forbavser det mig, at der flere steder i kommentarerne skrives om venstrefløjen. Hverken SF eller Enhedslisten er skrevet ind i panelet. Så ergo deltog venstrefløjen ikke i mødet, og blev ikke refereret i artiklen.
Socialdemokrabaterne har ikke været venstrefløj i dansk politik siden Anker Jørgensen.
Det Radikale VENSTRE har aldrig været det.

  • 5
  • 3

Det er da klart, at pøblen skal da ikke få lov til at få strøm til en rimelig pris, for sæt nu de begynder at have lys tændt om aftenen, og, oh gys, laver mad på et elkomfur, eller formaster sig til at putte tøjet i en vaskemaskine.

Nej den slags luksusadfærd kan vi virkelig ikke have.

Der skal ikke herske tvivl om at jeg helst så elafgiften fjernet helt.
Så slap man også for alt det adminstrative bøvl, med alle de forskellige (sær)regler der findes.

På den anden side, kan jeg også godt følge S og R i, at hvis der kun er begrænsede midler til at reducere afgiften med, hvad der nok er, så giver det mest CO2 reduktion for pengene at målrette lempelsen til varme og transport sektoren.

En lempelse i afgiften for det almindelig hustandsforbrug, giver ikke nogen CO2 reduktion, - vel tværtimod.

En lempelse for elvarme kunne måske endda ende i et positivt skatteprovenu, hvis de afgiftsfrie træpiller udkonkurreres. Tillige giver det en form for CO2 reduktion

En lempelse af elafgiften for elbiler er et must, hvis vi skal have gang i elbilssalget, og dette vil give et betydeligt bidrag til CO2 reduktioner.

Uanset hvad, så er den positive nyhed, at det ser ud til at der sker reduktioner i elafgiften.
Det er vi mange der har ventet på.

  • 8
  • 0

Det her er virkeligt en mærkelig prioritering af venstrefløjen. El-afgiften har en stærk negativ fordelingspolitisk værdi som en af de afgifter der vender den tunge ende mest ned.

Venstrefløjen - især bagsmækken - elsker at lege en falsk type Robin Hood uden at få snavsede fingre ;) - for andres risiko og penge forstås.

Venstrefløjen og de nu forhenværende arbejderpartier aner ikke mere hvordan Hr. Hansen og Fro Larsen lever. Den tåbelige elafgift skader mest dem, der burde være deres vælgere pga. en uforståelig skoleridt.

De utallige x.xxx.xxx ældre, gamle, syge og lignende i lejeboliger eller nedsparingsbolig, de mindrebemidlede, dem der slidt op, uden særlig uddannelse. Her tæves utallige trofaste kærnevælgere, der har spildt deres stemme i alt for mange år. Det er da sør'm ik' raketvidenskab ;)

Dokumentation: Fremskridtspartiet og CD, Dansk Folkeparti samt Alternativet får vel undervejs mindst 50% af deres vælgerskare udelukkende som proteststemmer af de utallige åbenlyse tåbeligheder.

@ Christian Nobel

Det er da klart, at pøblen skal da ikke få lov til at få strøm til en rimelig pris..

enig og tak for din del.

  • 7
  • 4

Det eneste rigtige at gøre er at fjerne afgiften helt på energi slutprodukter, herunder el. Og så lægge afgiften direkte på primær energikilden der indeholder kulstof. Afgifterne skal lægges direkte på kul, gas og olie, i det forhold de indeholder kulstof. Så vil markedet automatisk tilpasse sig og forbruget vil falde over på de slutprodukter det kræver mindst kulstof at producere, for de vil være billigst. Det er også meget lettere at opkræve afgiften hos de få importører der er af fossile råstoffer til energi fremstilling.
Ida Aukens kommentarer er jo direkte åndsforladte!

  • 13
  • 1

En lempelse i afgiften for det almindelig hustandsforbrug, giver ikke nogen CO2 reduktion, - vel tværtimod.

Det kommer jo sådan set an på hvor stor produktionen er - hvis det samlede forbrug kan dækkes af VE energi, så er det da urimeligt at det ikke også kommer den almindelige forbruger til gode.

Der kan så styres på selv afregningsprisen, som så især kan være interessant for elbilerne, for dermed at møblerere rundt på forbruget så ellen bruges optimalt over døgnet.

De sidste 14 dage har stort set hele vores elbehov kunne blive dækket med ren VE energi, og når vi så tager i betragtning at der er over 1GW mere vindenergi på vej, herunder 600MW fra Kriegers flak, så gør det kun rationalet for at fjerne afgifterne helt større.

Gå i øvrigt ind på denne side, der kan man se produktion, forbrug og spotpriser for de sidste 14 dage:

https://www.emd.dk/el/

Det er faktisk ret interessante oplysninger der kan fås ud, bla. er der intet der indikerer at der skulle eksistere en såkaldt kogespids. af signifikant betydning - tværtimod ser det generelt ud til at det totale forbrug er højere om formiddagen, end ved "kogespids"tid.

Hvis der endelig skal lægges afgifter på noget, så bør de lægges på brændsel - så er det op til elværkerne at finde den afregningspris de mener er passende for at få det til at hænge sammen.

  • 5
  • 1

Ida Aukens kommentarer er jo direkte åndsforladte!

Det vil hun som teolog nok blive ret ked af at få skud i skoene - men det er klart at hendes tekniske indsigt lader noget tilbage af ønske.

Nu skal man så heller ikke glemme at hendes onkel er hovedarkitekten bag det at landet er blevet sovset ind i lad-os-distribuere-energi-som-lunkent-vand-med-uhyrligt-tab paradigmet, og tankesættet om at elektricitet er alt for helligt til at blive brugt til varme, hvorfor det skal brandbeskattes.

Og hvis hun så også er blevet tudet ørerne fulde med fjernvarmemafiaens fordrejelser (og sabotageforsøg på at leve op til de nyeste bygningsreglementer), så er det klart hun nok ikke ved bedre.

Men ellers helt enig, beskatning skal ligge som en kulstofafgift, inklusive for biomasse!

  • 7
  • 6

Det Radikale VENSTRE har aldrig været det.


Nu er de radikale jo i en længere periode lagt sig til venstre for midten, endog til venstre for socialdemokratiet.
Ida Auken har da tidligere været minister for SF.
Men ok.
"Fire ordførere - Thomas Danielsen (V) og Mette Abildgaard (K) fra regeringsblokken og Jens Joel (S) og Ida Auken (R) fra oppositionen - krydsede herefter klinger om alt fra ønsket VE-udbygningstakt, forskningsmidler, energispareprioriteter og transport under ledelse af DR2-vært Nynne Bjerre Christensen."
https://www.danskenergi.dk/nyheder/ud-med-...

  • 2
  • 0

Det er faktisk ret interessante oplysninger der kan fås ud, bla. er der intet der indikerer at der skulle eksistere en såkaldt kogespids. af signifikant betydning - tværtimod ser det generelt ud til at det totale forbrug er højere om formiddagen, end ved "kogespids"tid.


@Christian Nobel
Dette er måske en off-topic diskussion, men jeg læser din bemærkning som et argument i disussionen om f.ex. Radius Elnets nye tariffer.
Men ingen har mig bekendt hævdet, at der er en 'kogespids' for det samlede elforbrug i DK. Der Radius baserer sig på, er at der er en forbrugspeak 17.30-18.30 for privatkunder og mindre erhverv - d.v.s. en spidsbelastning af distributionsnettet. Når vi ser på det samlede elforbrug drukner det i forbruget fra industri og fra el-tog med meget mere.

Se
https://radiuselnet.dk/Om-Radius/Groen-oms...

  • 3
  • 0

Dette er måske en off-topic diskussion, men jeg læser din bemærkning som et argument i disussionen om f.ex. Radius Elnets nye tariffer.
Men ingen har mig bekendt hævdet, at der er en 'kogespids' for det samlede elforbrug i DK. Der Radius baserer sig på, er at der er en forbrugspeak 17.30-18.30 for privatkunder og mindre erhverv - d.v.s. en spidsbelastning af distributionsnettet. Når vi ser på det samlede elforbrug drukner det i forbruget fra industri og fra el-tog med meget mere.

Jeg er godt klar over det er det samlede forbrug, men hvis der virkelig var en kogespids af betydning, så ville den også skinne igennem på landsdelsplan.

Og hvordan kan Radius postulere at der skulle være en kogespids, før de "intelligente" målere er på plads, for der findes kun data på 10kV niveau - imo er det påfaldende at det implementeres i takt med muligheden, trods det Radius ikke før har meldt at de skulle have problemer med et for højt forbrug.

Endvidere er det almindelige elforbrug, i takt med LED belysning, bedre hårde hvidevarer mv. faldet over de sidste 20-25 år, så der er altså også noget der ikke stemmer her, fsva. belastningen på distributionsnettet, for hvis argumentet skulle holde, så skulle en lille bøvs åbenbart være et stort problem - så vil jeg mene at vi har et meget større problem, nemlig at Radius' net åbenbart står på en bananskræl på kanten af graven, og det er da meget bekymrende at det ikke er bare tilnærmelsesvis fremtidssikret.

Jeg kunne acceptere, hvis Radius havde rullet målerne ud i hele oplandet, og så efter et års måling dokumenterede at der var et problem, men ikke den model der er lagt op til nu.

Herudover skal vi også sammenligne med nordmændene igen, for hvis vi skal (og det skal vi) over til at bruge meget mere el, bla. i forbindelse med omlægning af transportsektoren, så må Radius jo sørge for at der er en tilsvarende kapacitet til rådighed som i Norge, hvor transport mærkeligt nok er radikalt billigere end her i landet - og kobber og kraftelektronik er vel næppe billigere i Norge.

  • 7
  • 1

Det kan de gøre ved at måle det samlede forbrug ved 'indgangen' til distributionsnettet. De behøver ikke måle hos den enkelte forbruger.

Og der er det jeg hævder at du vil få et billede der ikke er ret meget forskelligt fra landsplan, al den stund vi så også har en rigtig stor del af erhvervslivet med.

I en anden debat har nogle af disse data været lagt frem, og man kan i bedste fald påvise en stigning på 25% (som i praksis så kun er lidt over formiddagsforbruget), hvilket er ret langt væk fra de manipulerende tegninger, som bilder folk ind at forbruget fordobles i tidsrummet, hvilket slet og ret er forkert (jeg vil gå så vidt som at kalde det en lodret løgn).

Hvis nettet ikke kan tåle en stigning i belastningen på 25% (så det måske er belastet 10% mere end om formiddagen), så vil jeg mene at Radius i den grad ikke har udvist rettidig omhu, og dermed tager borgerne som gidsler for et stærkt underdimensioneret net - hvilket virker helt grotesk i forhold til nordmændene som betaler det halve for distribution og transmission samlet.

Og under alle omstændigheder, hvad sker der nu, når alle elvarmekunderne slukker for vandvarmeren mellem 17 og 20, samt overshooter med varmen før 17, så de kan holde den kørende ind til de tænder kl. 20, samtidig med alle andre også først starter vaskemaskinen og opvaskeren - og hvad når elbiler så også begynder at gøre deres indtog i større stil?

Ja hvis nettet virkelig er så svagt så de ikke kan klare den postulerede kogespids, så lægger det sig på ryggen kl. 20 når alt sætter i gang med et brag - det er virkelig dumt imo.

  • 5
  • 0

Jeg er godt klar over det er det samlede forbrug, men hvis der virkelig var en kogespids af betydning, så ville den også skinne igennem på landsdelsplan.

Og hvordan kan Radius postulere at der skulle være en kogespids, før de "intelligente" målere er på plads, for der findes kun data på 10kV niveau - imo er det påfaldende at det implementeres i takt med muligheden, trods det Radius ikke før har meldt at de skulle have problemer med et for højt forbrug.


Der er en kogespids, ingen tvivl om det.

Men det åbne spørgsmål er om den er af nogen som helst betydning ?

Før de ekstreme elafgifter blev indført blev mange huse opført med ren elvarme, og elnettet i disse villakvarterer måtte derfor være dimensioneret til at huse brugte 5KW varme PLUS alm. elforbrug, og kogespids
Dvs nettet i nybyggede villa områder i 60-70 og start 80 burde være dimensioneret til 5-7KW pr hussstand.
Jeg tænker at alle udbygninger siden elvarme-dagene burde være etableret med ovenstående kabeltykkelse, alt andet ville være ledelsessvigt.

Så kom afgifterne, folk droppede elvarme og fik olie/naturgas
Så kom elspare pærer og Amærket

Med andre ord, jeg vil godt påstå der er plads til en større øgning i forbruget før udjævnings tariffer bliver nødvendige.

Ligeledes vil jeg stadigt holde fast i at kogespidstariffen er ren profitoptimering.!

Hvis Elsektoren mener elnettet kan tåle synkron opstart kl 20:00:00 af:
X-hundrede tusinder elbiler der lader med 11KW
Y-hundrede tusinder varmepumper med 2KW
Z-hundrede tusinder vaskemaskiner/tørretumblere med 2KW.

Så er den såkaldte kogespids fuldstændigt betydningsløs !

  • 5
  • 1

"Jeg så da personligt gerne hele elafgiften på 90 øre fjernet, men det har vi nok ikke penge til, [...]"

Jeg er sgu glad for at min privatøkonomiske overlevelse ikke er afhængig af andres forbrug af strøm (og benzin og chips og flæskesvær og vand og chokolade og makeup og... og... og...)

  • 5
  • 0

Ja det vil endda være rigtigt klogt.
Der er nettet overbelastet af elbilerne

Nu kan jeg ikke tolke om du mener det ironisk, men under alle omstændigheder så vil der være et behov for at der navigeres anderledes, så elbilerne indtænkes i fremtidens elnet.

Og der kan sagtens være differentierede takster, de skal bare give mening, ikke disse voldsomt forskellige forskellige takster, som et lavet ud fra en arbitrær begrundelse.

I virkeligheden ville det være meget mere effektivt hvis Radius satte prisen op med f.eks. 10 øre i perioden 06-21 (sådan cirka), og sænkede den tilsvarende fra 21-06 - det ville give en merindtjening som Radius så kunne bruge til at forstærke deres net, så det også kan klare elbilerne i fremtiden.
Men det tør de nok ikke, for så kommer CoryDong og venner rendende og siger at det skader erhvervslivet (rigtig mange virksomheder er ikke tilsluttet direkte til 10kV nettet eller en transformer, men det almindelige distributionsnet, især i Radius opland).

Det ville heller ikke sabotere et dynamisk forbrug (som jo kan implementeres med de intelligente målere, hvis de vel at mærke bruges intelligent!), som vil kunne give en højere efterspørgsel, til glæde for både forbrugeren og elproducenten.

Det er hvad jeg ville anse for rettidig omhu.

  • 4
  • 0

Der er nettet overbelastet af elbilerne

Måske det lige er interessant at læse denne kommentar fra hestens egen mund, nemlig Ketill Jacobsen:

Oppdeling av gamle eneboliger og nybygging krever sterkere nett

Min overskrift burde ha vært denne artikkelens overskrift! Et behov for styrket nett i liten del av en middels stor by må ikke forveksles med at "Elbiler overbelaster det norske elnet". Her betyr altså "det norske elnet" et lite område i en by, og elbil betyr er et annet ord for fortetting og nybygging (og har i liten grad noe med elbiler å gjøre). Men for nettleverandør er elbilen god å skylde på når hundrevis av millioner kroner har gått til utbytte over mange år i stedet for en fornuftig og planmessig utvikling av lokalnettet.

Selv har jeg over årene redusert mitt totale energiforbruk knyttet til mitt hus fra ca 22.000 til ca 12.000 kWh. Bare ut fra egen innsparing kan jeg altså ha mer enn tre elbiler og kjøre ca 6.700 mil med dem. Men slik typisk utvikling gir ingen overskrifter!

Dersom alle personbiler i Norge ble elektriske, ville dette medføre strømbruk på ca 7% av dagens produksjon. Tatt i betraktning stadig økende bruk av varmepumper, elutstyr som bruker mindre strøm, bedre isolasjon etc, burde en forvente et nær uendret strømforbruk de neste tiårene. Ut fra slike betraktninger har de store nettleverandørene i alle år sagt at stadig flere elbiler ikke vil kreve noen stor utbygging av lokalnettet.

En lading på 2,3 kW på natten (10 A) og over fire timer (i snitt) er ingen utfordring for det norske lokalnettet. I Norge er nettet dimensjonert etter de kaldeste tre dagene (etter hverandre) over en ti års periode. Så bortsett fra meget kalde dager har vi kapasitet til et enormt antall elbiler!

  • 5
  • 0

Radius budskab kan jo også være det helt enkle, at når I køber en elbil, så vent med at lade til kl. 20.
Så der ikke opstår samme probelem som Norge oplever på dele af DISTRIBUTUIONSNETTET.

Har du læst hvad Ketill skriver?

Hvorfor indføre taksterne forlods, i og med der er en del år til elbilerne udgør et større "problem" - ville det ikke være smartere at høste nogle data fra målerne, og i takt med erfaringer og indfasning af elbiler tilpasse tarifferne.

Og hvis nu ladeautomatikken går ind og henter spotprisen, og man har en aftale om timeafregning, så vil den kunne flytte forbruget til der hvor behovet er lavt, og prisen ligeså - så ville det ikke være nødvendigt for Radius at genere alle de almindelige kunder.

Og som sagt, hvis alle elbilerne, vaskemaskinerne, opvaskerne og varmepumperne alle sætter ind kl. 20.00, så skal det nok blive sjovt.

Radius' motivtænkning virker på ingen måde gennemtænkt.

Og så undrer det mig stadig at det skal være så rasende dyrt at transportere og distribuere strøm i Danmark, sammenlignet med Norge - især da vores undergrund er nemmere at arbejde med, og afstandene meget mindre.

  • 4
  • 1

og dog, - for her (jf. Sannes artikel) synes jeg, at der udvises bedre forståelse end frygtet ud fra flere partiers tidligere udmeldinger her i Ingeniøren. For Venstres vedkommende endda selvom det jo ikke er så mange år siden, at de pludselig blev grønne :-)

Reduceret elafgift er på mange måder et rigtigt godt VE-virkemiddel, bl.a. fordi det vil forbedre det økonomiske grundlag for såvel el-producerende "vind og sol" som kraftvarme af den gode gamle mere (exergetisk) effektive slags, der ikke koster unødigt meget biomasse.

At begrundelsen for at undlade afgift på biomasse vist snarere er, at det er for problematisk at implementere, end at det også er VE-klogt, må jeg så leve med. (En sådan afgift ville være ”VE-skævvridende”, da: der jo heldigvis heller ikke er afgift på vind- og solindfald, nødvendig back-up til vind og sol ville blive dyrere, ligesom mange organiske restprodukter faktisk bør energiudnyttes af hensyn til nærmiljøet/vandmiljøet/klimaet samt bedre nyttiggørelse af indeholdte næringsstoffer).

@ Christian Nobel

Men ellers helt enig, beskatning skal ligge som en kulstofafgift, inklusive for biomasse!

Hvis dette skal give "klima-mening", må det medføre en negativ beskatning (/et tilskud, der er større end til vind og sol) i de mange tilfælde, hvor det vil kunne dokumenteres, at biomassen/bio-energien netto er CO2-negativ, -typisk grundet forhindret emission af stærke klimagasser, ligesom det kan være en konsekvens af selvforstærkende ophobning af kulstof i dyrkningslaget ("bioCCS") opnået ved tilførsel af ultra stabil og varigt jordstrukturforbedrende "biokoks" fra kraftvarmeværket .

Eller har du - af irrationelle årsager - bare set dig så sur på biomasse/bio-energi, at du hellere vil fryse i vindstille og mørke medens rådnende organiske restproduktstrømme, som du selv bidrager til at skabe, emitterer stærke klimagasser mv.? Jeg tænker her mest på halm, husdyrgødning/biogasrestfibre, spildevandsslam, organisk husholdningsaffald og diverse ligeledes indenlandske organiske industri-restprodukter. Men selv skove, der ikke plejes, kan med tiden blive en klimabelastning.

Eller vil du hellere betale kassen for et unødigt omfang af dyr og tabsbehæftet energilagring med tilhørende tabskompenserende ekstra "vind og sol" + ekstra el-transmissionslinjer og forstærkede el-distributionsnet? Er din religion så stærk, at du slet ikke kan se fidusen i et godt VE-mix samt flerstrenget forsyningssikkerhed (inkl. fjernvarme) og holder forkærligheden til vind og sol mon, når du ser et unødigt omfang af hardware stillet op?

For resten skal du jo nok få masser af "vind og sol", for adgangen til bæredygtigt udnyttelig biomasse er jo som bekendt begrænset. Lige foreløbigt synes jeg dog, at de hyppigt meget lave elpriser tyder på, at det haster mere at få taget ordentlig hånd om de lokale restproduktstrømme (inkl. at få styr på vandmiljøet), samt at få systemet gjort klar til mere af det fluktuerende. Men masser af videreudvikling, demonstration og (anden) eksportfremme er en god idé.

  • 4
  • 2

Eller har du - af irrationelle årsager - bare set dig så sur på biomasse/bio-energi, at du hellere vil fryse i vindstille og mørke medens rådnende organiske restproduktstrømme, som du selv bidrager til at skabe, emitterer stærke klimagasser mv.? Jeg tænker her mest på halm, husdyrgødning/biogasrestfibre, spildevandsslam, organisk husholdningsaffald og diverse ligeledes indenlandske organiske industri-restprodukter. Men selv skove, der ikke plejes, kan med tiden blive en klimabelastning.

Prøv lige at lade være med dine stråmænd.

Hvis du havde fulgt lidt med i hvad jeg skriver, så er jeg bla. fortaler for affaldsforbrænding som den bedste løsning til at løse et problem på i hvert fald mellemlang sigt, og det endda med et brugbart biprodukt, og jeg ser heller ikke det store problem brug af indenlandsk biomasse, som f.eks. halm - men produktionen skal tilpasses fremtiden med lavere varmebehov og højere elbehov.

Og biokoks lyder som en glimrende ide.

Det jeg primært opponerer mod er den voldsomme brug af importeret biomasse, som er opnået ved rovdrift på de baltiske skove - det er et stort problem, også fsva. biodiversitet.
Og denne biomasse udgør langt den største del af den biomasse der bruges for tiden - jeg så hellere at vi kun brugte den indenlandske biomasse, men vi undlod at bruge den i perioder når der var rigeligt anden VE tilgængelig.

Det kan så godt være at det fordrer at der står kraftværker stand-by, men det kan jo så være en del af PSO forpligtelsen, at der sørges for at have råd til at have værkerne på stand-by, så vi stadig er sikker på at have el til rådighed, men omvendt undgår at der produceres el fra biomasse i de perioder hvor der kommer rigeligt energi fra anden VE(sådan som det i det store hele har sket de sidste 14 dage), og priserne dermed trykkes, til skade for alle.

Og så skal vi altså heller ikke helt lukke øjnene for at der forskes i vild stil på at finde løsninger for lagring af elektricitet, f.eks. har et lille firma kaldet Tesla lavet et storskalalager i Australien.
Herudover, så behøver vi jo heller ikke isolere os i vores nationale stolthed, men samarbejde med nordmændene i endnu højere grad, så de ikke tømmer dammene mens det samtidig blæser en halv pelikan her.

Nordmændene må antages af at have en rigtig stor interesse i at blive Skandinaviens energifabrik, for dybest set er den eneste indtægtskilde landet har olie, og det hører op på et tidspunkt, hvorfor de bør se at få en plan B på plads.

Så hvis vi bare samarbejder ordentligt, så er det altså FUD det der med at skulle sidde og fryse om vinteren.

  • 2
  • 2

Jeg er godt klar over det er det samlede forbrug, men hvis der virkelig var en kogespids af betydning, så ville den også skinne igennem på landsdelsplan.

Der syntes ganske rigtigt ikke at være nogen kogespids hvis man kigger på fx d. 12 april og dagene der omkring, men tag et kig fx omkring 1 januar - der er helt klart en kogespids. Jeg har ikke tid til at kigge et helt år igennem, så om jeg bare var "heldig" da jeg valgte 1. januar ved jeg ikke, men der er i hvert tilfælde nogle dage om året hvor der helt klart er en kogespids - man kunne måske forestille sig at der er en sammenhæng med årstiden.

  • 2
  • 2

men tag et kig fx omkring 1 januar - der er helt klart en kogespids. Jeg har ikke tid til at kigge et helt år igennem, så om jeg bare var "heldig" da jeg valgte 1. januar ved jeg ikke, men der er i hvert tilfælde nogle dage om året hvor der helt klart er en kogespids - man kunne måske forestille sig at der er en sammenhæng med årstiden.

Hvilket så er et uhyre dårligt valg, og klar eksponent for at det ikke er nok at se på en kurve, men man også skal se på tallene i absolutter.

1 januar er en helligdag, hvor stort set alle virksomheder holder lukket, og forbruget generelt er lavt.

Din spids udgør så en stigning fra et gennemsnitligt dagsforbrug på omkring 3.500MW til ca. 4250MW, altså ret lille stigning på ca 22%.

MEN hvis vi så tager en tilfældig anden dag, f.eks. i går, hvor hele samfundet er i gang, så vil vi se at det daglige forbrug ligger i det store hele på omkring 5.000MW, bevares med en lille spids på omkring 5% i forhold til formiddagsforbruget.

Så at der kommer en spids i en periode hvor forbruget generelt er langt lavere end normalt har ingen betydning for distributionsnettet!

  • 3
  • 3

Der er allerede moms på el - det må være nok.

I går, torsdag d. 12. april, ved 13-15-tiden, oversteg elproduktionen fra vind og sol det samlede danske elforbrug. Mig bekendt er det faktisk en skelsættende begivenhed, at VE overstiger forbruget på en hverdag, hvor der må formodes at være "damp på alle kedler". Det var nogenlunde 4600 MW VE elproduktion og 4500 MW elforbrug.

Baggrunden var naturligvis, at vi på ret usædvanlig vis havde stærk vind og solskin på samme tid. Solen bidrog med 5-600 MW, og var dermed det der gjorde, at VE oversteg forbruget.

Med så meget VE produktion, og mere i pipelinen (Krigers Flak samt kystnære møller ved Vesterhavet), er den gennemsnitlig CO2 udledning pr kWh hastigt på vej derned, hvor der ikke er noget moralsk argument for at begrænse forbruget af el. Når elafgiften tilmed har karakter af at være en næse-skat, så er der desto mindre belæg for at opkræve den.

Derudover står den, som alle her nok er bekendt med og enige i, i vejen for udnyttelse af el i varmeproduktionen, et forbrug der - i hvert fald i teorien - kan slukkes i perioder; i modsætning til madlavning, lys om aftenen o. lign.

Det er et kæmpe fremskridt, at det nu ikke blot er Energiministeren, som vil af med afgiften, men også Skatteministeren, som har mere at skulle have sagt. Så mangler vi bare at høre fra Finansministeren, og så er vi godt på vej.

  • 7
  • 0

@ Christian Nobel

Jeg er glad for at høre, at vi er mere enige end jeg troede, men jeg er stadig ked af din (vist generelle?) kulskat på biomasse, som kun i dårlige tilfælde kan begrundes med klimahensyn og som i bedre (CO2-neutrale og .negative) tilfælde - klimaøkonomisk uhensigtsmæssigt - vil skævvride til fordel for (ekstra) sol og vind + lagring. - Dermed også til ulempe for bedre udnyttelse af fortrinsvis indenlandske organiske restprodukter, som ofte er billigere end importerede træpiller, men hvor de mulige investorer mangler yderligere langtidsholdbare incitamenter, snarere end langsigtede forhindringer.

Da handelshindringer er problematiske og klimaet internationalt, må vi/nogen snarere ud og holde godt øje med, hvad der nærmere foregår i de udenlandske skove

For resten så du bort fra, at jeg nævnte et økonomisk smerteligt alternativ til risikoen for svigtende forsyning (= udgifter + udsigt til ekstra sol, vind, lagring ..).

Endelig frygter jeg, at der kan blive rift om "Norge", som også derfor måske alligevel ikke altid vil kunne levere, og hælder til, at vi skal sikre os selv internt, for så snarere at kunne se udlandsforbindelserne som en grøn forretning, der forbedrer landenes samlede udnyttelse af VE.

  • 1
  • 1

Hvilke tal bruger du ? Sidste officielle energistatistik fra Energistyrelsen sagde ~ 86000 TJ indenlandsk biomasse og ~ 63000 TJ udenlandsk biomasse.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...

Endnu en Jakob classic.

For dine 86.000 TJ er inklusive 21.000 TJ affald.

Så tilbage står 50-50 importeret vs. indenlandsk, hvad man kan kalde "rigtig" biomasse.

Og som jeg skrev til Peder, så ser jeg ikke det store problem i at vi selvfølgelig skal bruge vores indenlandske biomasse og affald til at producere varme, da vi også har et andet problem der skal løses samtidig.

Hvordan vil du så i øvrigt løse opgaven, hvis det er meningen at vi skal gå bort fra at bruge 67.000 TJ kul - hvis ikke der sadles om kan det kun gøres ved at øge importen af biomasse, da der næppe på magisk vis kommer mere indenlands.

  • 3
  • 3

Det kan de gøre ved at måle det samlede forbrug ved 'indgangen' til distributionsnettet. De behøver ikke måle hos den enkelte forbruger.

Og der er det jeg hævder at du vil få et billede der ikke er ret meget forskelligt fra landsplan, al den stund vi så også har en rigtig stor del af erhvervslivet med.

For mig at se, er det to muligheder. Enten taler Radius sandt, og så er der altså en markant forskel på forbrugsprofilen i distributionsnettet og forbrugsprofilen i det samlede elforbrug. Så betyder industrien's og f.ex. transportsektorens forbrug meget.

Eller også har du ret, og Radius taler usandt. Så gennemfører Radius en skjult prisstigning.

Selv tror jeg på det første. Men skulle nogen Radiuskunder have grund til at tro det sidste, så vil jeg da opfordre til at fremlægge argumentationen for tilsynet. En sådan tilsynssag er jeg sikker på, at Ing vil dække og mange vil følge den med interesse.

Men mig bekendt er den ikke rejst, selvom der er mange her i spalterne der mener at vide, at der er grund til det.

  • 1
  • 2

Endnu en Jakob classic.

For dine 86.000 TJ er inklusive 21.000 TJ affald.

@Christian
Begge tal er naturligvis iht. den officielle statistik. Dvs der er også ~ 3000 TJ fra affald indeholdt i den importerede biomasse.
Og retfærdigvis skal også nævnes, at der er godt 1200 TJ i eksport af biodiesel.
Dit oprindelige udsagn er stadig usandt.

Det indenlandske biomassepotentiale er af flere gange opgjort til mere end det dobbelte af det nuværende forbrug.
http://www.teknologisk.dk/root/media/29997_Henrik%20Hauggaard-Nielsen.pdf
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/...
http://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/art...
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenerg...
-_analyse_2014_web.pdf
På kort og mellemlangt sigt (15-30 år) er der med andre ord stadig potentiale for biomasse.
Men det vil formodentlig kun være en overgang frem mod større elektrificering af samfundet.

  • 3
  • 1

Hvilket så er et uhyre dårligt valg, og klar eksponent for at det ikke er nok at se på en kurve, men man også skal se på tallene i absolutter.

1 januar er en helligdag, hvor stort set alle virksomheder holder lukket, og forbruget generelt er lavt.


Så er det da netop et godt valg.

Tallene fra denne dag er ifølge din argumentation langt mere repræsentative for forbrugsfordelingen hen over døgnet i de grene af distributionsnettet, der leverer til privatkunder.

Og som jeg har forstået det, er det netop denne kundegruppe, der nu kommer til at betale ekstra i kogespidsen.

At det absolutte tal for hele landet var lavere på den dag, er ligegyldigt. Det viser jo bare, at der var et lavere forbrug i de grene af distributionsnettet, der ikke leverer til privatkunder.

Vi er altså nødt til at holde skæg for sig og snot for sig. Hvis en gren af distributionsnettet er overbelastet i kogespidsen, fordi den leverer til privatkunder, hjælper det ikke noget, at en anden gren er på lav last samtidigt, fordi den leverer til erhvervskunder, som ligger et andet sted i byen.

Det giver derfor fuldstændigt mening for mig, at hver enkelt kundegruppe har et individuelt tarifsæt, der giver højest betaling i de perioder, hvor denne kundegruppe belaster sin gren af distributionsnettet mest.

  • 4
  • 1

Så er det da netop et godt valg.

Tallene fra denne dag er ifølge din argumentation langt mere repræsentative for forbrugsfordelingen hen over døgnet i de grene af distributionsnettet, der leverer til privatkunder.

Og som jeg har forstået det, er det netop denne kundegruppe, der nu kommer til at betale ekstra i kogespidsen.

At det absolutte tal for hele landet var lavere på den dag, er ligegyldigt. Det viser jo bare, at der var et lavere forbrug i de grene af distributionsnettet, der ikke leverer til privatkunder.

Vi er altså nødt til at holde skæg for sig og snot for sig. Hvis en gren af distributionsnettet er overbelastet i kogespidsen, fordi den leverer til privatkunder, hjælper det ikke noget, at en anden gren er på lav last samtidigt, fordi den leverer til erhvervskunder, som ligger et andet sted i byen.

Det giver derfor fuldstændigt mening for mig, at hver enkelt kundegruppe har et individuelt tarifsæt, der giver højest betaling i de perioder, hvor denne kundegruppe belaster sin gren af distributionsnettet mest.

Der findes ingen erfaringstal, kun aggregerede tal fra afgangen af 10kV til 0,4kV nettet, som især i Radius' opland dækker både virksomheder og husholdninger, så derfor kan der muligvis godt påpeges en stort set ubetydelig bøvs, men hvis ikke nettet allerede er belastet ud over grænsen, bør den ingen betydning have.

Med mindre du sidder inde med noget inside viden, så kan vi kun antage, og der kan mine antagelser være lige så valide som dine!

Så som sagt, forbruget på 0,4kV nettet kan ikke skilles mellem erhverv og husholdninger i hovedparten af Radius' opland, og vil hyppigt i formiddagstimerne (hvor belastning åbenbart ikke er et problem!) være på niveau med "kogespidsen".

Som jeg også har sagt flere gange før, det kan godt give mening med differentierede tariffer, men det bør først indføres efter man har fået et passende antal målinger, og dermed et erfaringsgrundlag, ikke forlods, og de burde mere være som de tariffer der allerede er for storkunder, hvor forskellene mellem de forskellige satser ikke er så store.

Det kan i øvrigt undre at det slet ikke er så stort problem for de andre distributionsselskaber, kun Radius (som er datterselskab af Dong!) mener de er nødt til at indføre en så høj takst.

Hvis, som du hævder, enkelte dele af nettet virkelig er underdimensioneret, så har Radius under alle omstændigheder et stort problem, som følge af manglende rettidig omhu, da de skal være fremtidssikret til elbilernes komme.

Selv første januar, hvis man følger din tanke om at "kogespidsen" skulle være mere repræsentativ, så udgør bøvsen altså stadig kun 750MW, hvilket set ud fra et hverdagsscenarie overhovedet ikke burde være noget problem, kun hvis nettet hang helt ude over kanten - og så har man altså heller ikke der udvist rettidig omhu.

Og med den, set i forhold til nordmændene, voldsomt høje pris der tages her i landet for distribution, så burde der nok have været plads til at forbedre nettet, men det er vel typisk i CoryDongs Danmark, alle pengene hives ud til aktionærerne.

Husholdningernes forbrug har været jævnt faldende over de sidste 20-25 år, så hvorfor er det lige pludselig at problemet først opstår nu, når forbruget er lavere - det kan da kun være fordi Radius nu har fået et værktøj der kan bruges fiskalt.

Når man så påtænker at Radius er et datterselskab af Dong, som jo ikke har den bedste trackrecord fsva. fiflerier og politisk redelighed, så er der noget der fælt lugter af en fiskal manøvre, som jo behændigt kan kamofleres på mange snedige måder, så jeg håber virkelig at en kvik journalist om et års tid søger aktsindsigt og borer mere i sagen.

Fatter du ikke, at hvis folk vitterlig følger den kurs der er lagt op til, så brager en masse forbrug ind kl. 20.00, og så vil der komme et peak langt højere en den bøvs vi ser nu - og hvis nettet åbenbart allerede nu er overbelastet, hvad tror du så der sker hvis forbruget pludselig måske fordobles stort set momentant kl. 20.00?

  • 1
  • 0

Og vi blev tidligere også enige om at matrikeltænkningen skal afskaffes, så der er jo snart set ingen ende på euforien.

@Christian
Jeg er bange for at euforien ikke varer så længe.
For der er masser at tage fat på endnu.
F.eks. din påstand om at fjernvarme ikke bliver aktuelt ved bygninger opført efter BR20
Selv om dette link nok vil blive betragtet, som et partsindlæg, så burde der alligevel være et par beregninger, som må få dig til at vende tankerne en ekstra gang.
http://www.danskfjernvarme.dk/-/media/dans...
Eller muligheden for at udnytte overskudsvarme fra datacentre, som måske kan dække op til halvdelen af Danmarks fjernvarmebehov
https://ing.dk/artikel/rapport-datacentre-...

  • 1
  • 0

Med mindre du sidder inde med noget inside viden, så kan vi kun antage, og der kan mine antagelser være lige så valide som dine!


Både dine og mine antagelser indebærer en masse gætteri.

Det er ikke i antagelserne, forskellen ligger. Det er i kriterierne.

Du anlægger igen og igen nogle kriterier, som er helt hen i vejret, f.eks.:
1. Højere tarif i kogespidsen kan kun være berettiget, hvis nettet allerede nu er underbelastet.
2. Hvis nettet er underbelastet, har Radius fejlet, og det kan ikke være kundernes problem.
3. Radius kan ikke vide noget om forbrugsfordelingen hen over døgnet hos den gennemsnitlige kunde inden for en bestemt kundegruppe, hvis ikke de enkelte kunder i denne kundegruppe allerede nu har timemåling.
4.Med de nye tariffer vil vi få en kæmpespids klokken 20.00, og den vil langt overgå den nuværende. (Hov, det var en antagelse og ikke et kriterie. Nå, jeg lader den stå alligevel.)

Så hvis vi lige een gang til tager det:
Ad 1: Jo, højere tarif i kogespidsen kan da sagtens forsvares i et ikke overbelastet net, hvis det kan forhindre, at en kommende forbrugsstigning til f.eks. opladning af elbiler lægges i kogespidsen. Så længe tarifomlægningen samtidigt er prisneutral for den gennemsnitlige forbruger, hvilket den ifølge Radius er, kan den gennemsnitlige forbruger jo være ligeglad med, at der hen over døgnet flyttes lidt rundt på hans nuværende betaling til Radius.

Ad 2: Hvis nettet er overbelastet, er det kundernes problem. Radius kan bare skubbe regningen for de nødvendige netudvidelser videre til kunderne. Det koster ikke Radius noget. Så det er fløjtende ligegyldigt, om man kan gøre det til Radius' egen skyld, at netter er overbelastet eller fremtidigt bliver overbelastet.

Ad 3: Radius behøver blot at have tilstrækkelige målinger til at kunne lave en god opgørelse af, hvor meget el, de samlet sælger til en kundegruppe hen over døgnet. Så kender de også timevariationen for den gennemsnitlige kunde i denne kundegruppe. Alle andre kundegrupper hos Radius har i forvejen timeafregning, og deres forbrug kan dermed trækkes ud af det samlede forbrug.

Ad 4: For det første tvivler jeg på, at det vil ske. For det andet kan Radius jo bare tilrette tarifferne, hvis det sker.

Der er flere grunde til, at jeg ikke tror, det vil ske. Den ene er, at en stor del af forbrugerne slet ikke vil ændre adfærd, da de jo kan køre videre som før uden prisstigning. Den anden er, at jeg tvivler på, at de lige klokken 20.00 står klar til at bruge strøm. Det bliver nok nærmere noget i retning af: "Hov, klokken er 18.00. Det er i hvert fald ikke nu, jeg skal sætte stikket i." Og så får man senere på aftenen taget sig sammen til at gøre det.

Selv ikke når de lader et ur styre det automatisk, bliver det nødvendvis klokken 20.00. Lad os tage elbilen som eksempel: Det helt store problem ville være, at alle biler blev sat til opladning, når folk kom hjem fra arbejde om eftermiddagen og derefter stod og ladede hen over kogespidsen. Med de nye tariffer vælger folk nok at gøre det på et senere tidspunkt. Men hvorfor skulle dette tidspunkt dog være præcis klokken 20.00, hvis bilen i forvejen har masser af kilometer tilbage på batteriet, og man ikke har planer om at skulle bruge bilen før 7.00 næste morgen? Jeg ville da nok bare vælge at få den ladet sidst på natten, så en eventuel forvarmning af batterierne (som i vinterperioden kan være nødvendig for at måtte oplade) måske bagefter kunne bruges til billigere kabinevarme på turen.

Ja, det er en antagelse fra mig, at bilernes varmesystem er koblet på deres batterikølesystem. Hvis de ikke kan det nu, kommer det nok på et tidspunkt.

Med hensyn til tilretning af tarifferne:
Målet med en højtrarifperiode må jo være at undgå, at forbruget klumpes sammen på samme tidspunkt. Så hvis tidspunktet for sammenklumpningen flyttes, skal højtarifperioden naturligvis også flyttes. I en perfekt verden skete dette dynamisk, så man til enhver tid betalte distributionstarif afhængigt af distributionsnettets øjeblikkelige belastning. Men denne perfekte verden ville også forudsætte, at alle forbrugere til enhver tid kendte - og agerede efter - den øjeblikkelige tarif.

I en uperfekt verden må man nøjes med en simplere model, som folk kan forholde sig til, og som er nem at huske, fordi den ikke ændrer sig hele tiden. Og så må man justere modellen manuelt en gang i mellem. Hvilket sikkert også kommer til at ske for Radius.

  • 2
  • 1

Fatter du ikke, at hvis folk vitterlig følger den kurs der er lagt op til, så brager en masse forbrug ind kl. 20.00, og så vil der komme et peak langt højere en den bøvs vi ser nu - og hvis nettet åbenbart allerede nu er overbelastet, hvad tror du så der sker hvis forbruget pludselig måske fordobles stort set momentant kl. 20.00?


Jeg forstår godt din bekymring. Jeg er bare ikke enig i den...

Det klassiske elforbrug (dvs. alt det der har været brugt strøm på de sidste 20 år-30 år) fordeler sig i meget runde tal med 1/3 til industrien, 1/3 til salg & service og 1/3 til privatforbrug.

Industrien og Salg & service fordeler langt det meste af deres forbrug ud over tidsrummet 8-16 (dvs. 8 timer) og derfor ser man en generel jævn belastning i dagstimerne. Privatforbruget er koncentræret omkring 17-20 (dvs. 3 timer) og derfor ser man en højere peak der, men ikke meget højere end i dagstimerne.

Jeg formoder at Radius forventer at en stor del af det private forbrug er bundet til tidsrummet 17-20 (madlavning, computerspil osv.) og det vil ikke blive flyttet fra denne periode. Det meste af det nye forbrug (opvarmning, elbiler) kan man i et vist omfang flytte på og det vil de gerne have placeret efter kl 20. Kan man få flyttet tøjvask m.m. til efter kl 20, er det jo heller ikke noget problem, da spidsen bliver mindre og forhåbenlig kommer ned på niveauet med Industri og Salg & service.

Jeg tvivler på at der findes nogen der vil flytte deres madlavning og slukke for fjernsynet til efter kl 20, for at spare 50-100 kr om året... Men kommer der ny teknologi (såsom batterilager) ja, så har Radius formentlig tisset i bukserne... Men modsvaret er at man gør som i dag, hvor langt de fleste sætter deres elbil til opladning omkring kl 17-18 og peaken bliver endnu højere, for der er ingen grund til at gøre andet...

  • 1
  • 1

Danmark har ikke et fjernvarmebehov!

Der er et opvarmningsbehov i Danmark, som måske, måske ikke fordelagtigt kan mere eller mindre dækkes af fjernvarme.

Da sætningen relaterer til udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre, så giver det i den sammenhæng ingen mening at omtale individuel opvarmning.

  • 4
  • 1

Da sætningen relaterer til udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre, så giver det i den sammenhæng ingen mening at omtale individuel opvarmning.


Næh; men det ændrer ikke ved at sætningen er noget vrøvl - Danmark har ikke et behov for fjernvarme.

Du kunne have skrevet at overskudsvarme fra datacentre kan dække store dele af fjernvarmesektorens behov for energi.

Det er træls til stadighed, at kunne læse om behov for dette eller hint, som generelt er et middel til at dække et behov - ikke et behov.

Det er ikke din skyld, Jakob at det florerer meget... her; men træls er det, og fremmer en snæversynethed som vi i Danmark burde være for gode til..

  • 2
  • 2

Som jeg opfatter dine indlæg, Flemming, mener du, det er en debat om ord.

Det er vigtigt at skelne mellem behov og middel.

Når man skriver, at der er et behov for fjernvarme, skriver man implicit, at fjernvarme er nødvendigt og vanskeligt kan erstattes af andet.
Skriver man, at der er et behov for opvarmning, kan én af løsningerne være fjernvarme i forbindelse med fx datacentrenes kølingsbehov.

Altså:
Vi har ikke behov for fjernvarme, kabler, møller, solceller, brænde eller vandkraft.
Vi har behov for energi, til bl.a. opvarmning.
Dette behov kan løses ved hjælp af nogle af ovennævnte midler og energikilder eller andre/andet, der ikke er nævnt.

  • 3
  • 3

Selvfølgeligt. Men behovet dækkes ikke af fjernvarme, som du skrev.

Der lader til at være forskellige opfattelser af hvad fjernvarme er.
Måske ville det være rart at høre, hvorfor du mener, Flemming, at fjernvarme ikke kan dække et behov for opvarmning? Og hvad din definition på fjernvarme er?

Fra Gyldendal:

En beskrivelse af fjernvarmeteknologien baserer sig på fjernvarmesystemets tre hoveddele: produktion, distribution og husinstallationer.

Her hæfter jeg mig ved, at én af hoveddelene er produktion (af varme),

I produktionsanlæggene produceres varmen i form af varmt vand eller damp.

og ser bort fra, at distribution af varme også kan opfylde et opvarmningsbehov.

  • 2
  • 2

Det regnestykke er enkelt nemlig at afgiften så skal være nul.
Men da det danske mix belaster med 200g CO2 pr kWh bør afgiften afspejle det - men den burde betales af de virksomheder der udleder CO2 ved produktionen af el. Dermed vil de kun koble sig på nettet når spotprisen er høj nok og de kan få dækning for afgiften og prisen betales af de som køber el i den periode. Alt i alt et incitament i den rigtige retning.
Så afgiften væk fra slutbrugeren og over på producenten.

Et typisk år leverer møller 15 Twh, udlandets atom og vandkraft leverer 8 Twh og landets kraftværker leverer 7 Twh af landets el.

Hvis de 7 Twh kommer fra 50 % biomasse, 25 % gas og endelig 25 % kul, så er den samlede co2 belastning 68 g/Kwh co2.

Der kan være noget omkring hvordan udlandets el co2-belaster men en stor del af udlandets strøm kommer fra Norge og det er ren hydro, så når der tales om 200 g/Kwh co2 så er det ikke reel.

  • 0
  • 4

Der lader til at være forskellige opfattelser af hvad fjernvarme er.
Måske ville det være rart at høre, hvorfor du mener, Flemming, at fjernvarme ikke kan dække et behov for opvarmning? Og hvad din definition på fjernvarme er?

Det tror jeg nu ikke.

Jeg er enig i Gyldendals definition af fjernvarmeSYSTEMET.
Jeg holder mig imidlertid mere til den gængse opfattelse i branchen, at fjernvarme er distributionsnettet mere end det er produktion og brugeranlæg.
Når det skrives at fjernvarme er nødvendigt i forhold til overskudsvarme, så skyldes det jo netop behovet for et net til at distribuere varmen fra datacentret for eksempel og ud til forbrugeren.

  • 5
  • 2

Jeg formoder at Radius forventer at en stor del af det private forbrug er bundet til tidsrummet 17-20 (madlavning, computerspil osv.) og det vil ikke blive flyttet fra denne periode.

Jamen hov, så vil Radius' nye tariffer jo på ingen måde være neutrale for denne store del af de private forbrugere!

Det vil så kunne være en gevinst for elvarmeforbrugere, som nemmere kan ommøblere forbruget, men det vil jo så i praksis betyde at fjernvarmekunderne kommer til at betale regningen for elvarmeforbrugerne (læser du med Jakob?).

Tilbage står så elbilerne, men der er stadig så få, at det ikke berettiger til at indføre tarifferne allerede nu - og bortset fra det, så kan man jo overveje om ikke der skulle være en specialtarif for dem der dræner nettet med 11kW.

  • 0
  • 2

Selv om dette link nok vil blive betragtet, som et partsindlæg, så burde der alligevel være et par beregninger, som må få dig til at vende tankerne en ekstra gang.
http://www.danskfjernvarme.dk/-/media/dans...


Som sagt tidligere, hvis I mener at I på 100% frie vilkår kan konkurrere, så vi jeg ikke opponere mod det, men jeg vil bare have friheden til selv at vælge, i fald jeg skulle opføre et BR20 hus.

Og det vil betyder (og der er vi jo enige) at matrikelbetragtning om energifaktorer skal væk.

En anden ting jeg også mener I bør tage lidt mere alvorligt er det faktum at moderne huse har slet ikke behov for opvarmning halvdelen af året, kun varmt vand, hvor der er alt for stort et distibutionstab til de små mængder der stadig skal være mindst 60 grader, selv i den fjerneste krog.

Men det har vi diskuteret til hudløshed, så jeg vil bare sige at det er noget I er nødt til at forholde jer til hvis markedet gives helt frit.

Eller muligheden for at udnytte overskudsvarme fra datacentre, som måske kan dække op til halvdelen af Danmarks fjernvarmebehov
https://ing.dk/artikel/rapport-datacentre-...

Jeg tror det vil være meget farligt at basere fremtidens opvarmningsbehov ud fra en hype for tiden, og at komme med en "rapport" med den slags spådomme er direkte utroværdigt - det kunne ligeså godt baseres på tarotkort eller auratydning.

Dels er der nogle rent politiske betragtninger - hvor lang tid vil politikerne være med til (eller rettere hvornår fatter de) at amerikanske datacentre 24/7 lægger beslag på en stor fast del af den danske elektricitet, uden der kommer så meget som en eneste skattekrone ud af det, og det kun beskæftiger nogle ganske få mænd der skifter harddiske eller smører dørhængsler.

Det kan også sagtens tænkes at amerikanerne alligevel ikke gider være med på et tidspunkt, så fjerner de bare deres containere med computere, og flytter dem til et andet land som er endnu mere villig til at bukke sig forover.

Dels er der nogle rent tekniske betragtninger.

Da jeg for nogle og fyrre år siden var i erhvervspraktik på NEUCC havde de en IBM360 maskine, som fyldte en hel bygning, og brugte så meget strøm af der var en hel kølecentral tilsluttet.

De Raspberry Pi's jeg nu om dage bruger til mine fremvisere har langt mere computerkraft end hele NEUCC havde, men til trods for det bruger de kun omkring 2W.

Mine radiatorventiler har mere computerkraft end Apollo's guidancy computer, men kan alligevel køre over to år på et batteri.

Selv om nogle så hævder at Moore's low vil stoppe på et tidspunkt, så kan det punkt være lang tid ude i fremtiden, og der kan ske andre udviklinger også.

Derfor kan vi risikere at stå med en række bygninger om måske ikke ret så mange år, som minder om bilfabrikkerne i Detroit, og det eneste vi har opnået at stå med verdens dyreste og mest ineffektive elradiatorer.

  • 1
  • 1

Varme fra datacentrene er meget vanskeligt at vurdere endsige gætte om.
Udover risikoen for at de flyttes så er der hele spørgsmålet om der på langt sigt vil være samme mængde overskudsvarme.
Teknologien energieffektiviseres samtidigt stiger kravet til kapacitet. To ting som trækker i hver sin retning.
Hvilken faktor der bliver vinderen, vil være hovedløst at gætte på.
Imidlertid er der store muligheder for at omlægge fra overskudsvarme til at hente energien fra omgivelserne., hvis datacentret ikke længere kan levere.
Begge dele kræver varmepumper og at det placeres væk fra tæt beboelse.
Begge kan forsynes med sæsonvarmelagre.
Eneste forskel vil blive en lidt forringet COP for varmepumperne. Som dog stadigt vil ligge væsentligt bedre end individuelle varmepumper.
Store solvarmeanlæg kan fint indgå i plan B.

  • 2
  • 1

Der er ikke kun en kogespids d. 1 januar, men er også hver eneste dag de næste 14 dage - længere gad jeg ikke tjekke. Mon ikke industri mv. var oppe at køre igen der?

Du kan som regel godt se en lille bøvs hver eneste dag, men den er ret beskeden, typisk 15% af det normale forbrug, og ikke sjældent på niveau med forbruget om formiddagen - husk på at især i Radius opland er der mange virksomheder som er tilsluttet 0,4kV nettet, som vil være med til at jævne det hele ud, men samtidig stille krav til en vis øvre kapacitet.

Selvfølgelig vil der være udsving, men kogespidsen er trods alt ret så lille, at det på ingen måde burde udgøre en trussel mod netværket - kun hvis det allerede hang helt ude over afgrunden.

Og igen - husstandenes forbrug har været faldende over det sidste 20-25 år, som følge af sparebelysning og bedre hårde hvidevarer mv.
Jeg kan desværre ikke finde nogen officielle tal, men kan da se at vores eget forbrug er faldet et sted mellem 20 og 40%, og det vil jeg ikke tro er helt unormalt.

  • 0
  • 1

Varme fra datacentrene er meget vanskeligt at vurdere endsige gætte om.
Udover risikoen for at de flyttes så er der hele spørgsmålet om der på langt sigt vil være samme mængde overskudsvarme.


Der er også muligheden for at de flytter rundt med processor opgaverne som vinden nu blæser forskellige steder på kloden.
Så kan de sikre god pris/kwh samt et grønt image.

Dermed vil der ikke være megen varme at hente ved svag/ingen vind.

Vil de eller vil de ikke udnytte de teknologiske muligheder ?

  • 0
  • 0

Hvert område skal da dimensioneres hver for sig? Det nytter ikke noget at der er fri kapacitet i oplandet, hvis forbruget er i byzonen...

Lad mig formulere det anderledes.

Rigtig meget af det område Radius dækker er urbant, og med mange småvirksomheder, hvor der er en stor blanding af småvirksomheder, forretninger og privat beboelse, som alle er på samme 0,4kV net.

Imo ville det have klædt Radius bedre at have ventet til at man havde indført de intelligente målere, og så ud fra erfaringerne begyndte at se på hvordan tarifferne skulle laves - min største anke er timingen som jeg synes virker påfaldende.

  • 0
  • 0

Der er også muligheden for at de flytter rundt med processor opgaverne som vinden nu blæser forskellige steder på kloden.
Så kan de sikre god pris/kwh samt et grønt image.

Hvis vi f.eks. ser på Facebooks moral, så kan de bruge det grønne image til italesættelse, men i praksis er de da bedøvende ligeglade.

For dem drejer det sig om at få de forretningsmæssigt bedste vilkår, samtidig med de kan snage i folks privatliv, så data kan sælges.

Hvis man virkelig skulle følge det du er inde på, så er det ikke sådan at de ville flytte rundt på forbruget, som det passer ind i den danske energiplanlægning, men så det passede deres tegnebog - det ville worst case betyde at de droslede helt ned i en periode hvor der var stort varmebehov her, fordi de kunne får strømmen billigere i Bangalore.
Så hvis det sker, skal det danske energisystem også være gearet til det, ellers er der nogen der kommer til at fryse.

  • 1
  • 1

Igen tvivl om at den er der, også at den er synlig.

Men det er langt fra det samme som at der er et problem.

Det er netop det såkaldte kogespids "problem" jeg stiller spørgsmål ved.

Er der et problem?

Min logik siger at hvis elselskaberne mener at nettet er robust nok til at vi alle med et ur kan starte vaskemaskiner, opvaskemaskiner, varmepumper og opladning af elbiler kl 20:00:00.

Så er kogespidsen ikke et problem !

En synkron opstart af ovenstående nemt resulterer nemt i 15-18 KW belastning.

Kogespidsen kun giver 3-5KW i belastning, og i kun kort tid pr husstand.
Vi får fri på lidt forskellige tidspunkter hvorfor vaskemaskine, opvaskemaskine og madlavning ikke sker på samme tid, men midles.
Ligeledes vil varmepumpernes forbrug også midles.

  • 1
  • 2

Bestemt.
Derfor er en plan B et must. Og gerne med et stort varmelager så ovenstående kan indgå og at lave elpriser kan udnyttes maximalt til varmepumperne.


Hvis de vælger at flytte rundt på processor opgaverne som vinden blæser, og de alle gør det, vil de trække 3-5GW

Med andre ord der vil ikke længere være tidspunkter med lave elpriser!

Hverken til elbiler, fjernvarme, individuelle varmepumper og/eller løsninger der kan laver direkte fortrængning af brændsel. (olie-gas-træ)

  • 0
  • 0

Vi er så heldige, at vindkraften nu er konkurrencedygtig eller omtrent konkurrencedygtig, altså efter hvad vindindustrien siger, og hvis man ser bort fra omkostningerne til back-up, der sikkert vil stige betragteligt, når svenskerne lukker deres KK værker og tyskerne får etableret kraftige kabler til Norge, så de også kan få del i den skandinaviske hydrokapacitet.

Vindkraften varierer jo. Ikke bare fra time til time men også fra uge til uge. Middeltallene per uge varierede i 2017 således mellem 3403 MW og 315 MW.

I 2016 var Danmarks middeleffektforbrug 25,2 GW. Vind+sol leverede 1,6 GW (i 2017 1,8 GW). Vinden varierer jo også fra år til år.

Trækker vi eksporten fra når det blæser, sank vindkraft- og solydelse til 1,3 GW eller 5% af vort samlede effektforbrug i 2016.

Biomasse + affald ydede i 2016 i alt 5,6 GW, eller 22% af vort effektforbrug. Så vi var 27 % "grønne."

Er der virkelig nogen, der forestiller sig, at de resterende 73 % kan fremskaffes ved hjælp af sol, vind og biomasse, samtidigt med at resten af Europa drømmer om det samme?

Er folk i den grad faldet for Fogh Rasmussens populistiske løfte om et "fossilfrit Danmark" i 2050? Er der virkelig ingen, der vil feje kællingevrøvlet til side og tør sige ATOMKRAFT.

  • 0
  • 5

Rigtig meget af det område Radius dækker er urbant, og med mange småvirksomheder, hvor der er en stor blanding af småvirksomheder, forretninger og privat beboelse, som alle er på samme 0,4kV net.


Ja, der er helt sikkert blandet områder, hvor kogespidsen ikke er helt så tydelig...

Imo ville det have klædt Radius bedre at have ventet til at man havde indført de intelligente målere, og så ud fra erfaringerne begyndte at se på hvordan tarifferne skulle laves - min største anke er timingen som jeg synes virker påfaldende.


Om tidspunktet er rigtigt? Jeg skal ikke kunne sige det. Konstant har indført en tilsvarende model og de har længe haft intelligente målere i lavspændingsnettet...

Dog til en helt anden pris (lav: 10,77 øre/kWh; høj: 28,39 øre/kWh):
https://konstant.dk/net/nyttig-info/nettar...

Mange andre selskaber har arbejdet med intelligente elmålere i flere år og jeg kan ikke udelukke at Radius har modtaget erfaringstal fra disse.... Desuden er det jo ikke sådan at lavspændingsnettet har været en total ukendt black box de sidste 100 år... Netselskaberne har en masse erfaring i hvordan belastningen er i lavspændingsnettet, også uden intelligente elmålere...

  • 2
  • 0

Dog til en helt anden pris (lav: 10,77 øre/kWh; høj: 28,39 øre/kWh):
https://konstant.dk/net/nyttig-info/nettar...

Jeg er godt klar over der allerede er andre selskaber der har flere tariffer.

Og procentmæssigt så svarer forskellen i Kontants tariffer meget godt til Radius' - men med den betydelige krølle at at Kontants højeste takst er lavere en Radius' laveste.

Hvordan kan det lige være at et datterselskab af Dong skal have så meget for at distribuere strøm, det kan man godt undre sig over.

Kobber er åbenbart voldsomt meget dyrere i hovedstadsområdet end i Århus området, som ovenikøbet skal trække kabler ud til flere relativt langt væk liggende øer - eller mon det kunne have noget med ejerskabet af Kontant at gøre i forhold til Radius.

  • 1
  • 0

Er folk i den grad faldet for Fogh Rasmussens populistiske løfte om et "fossilfrit Danmark" i 2050? Er der virkelig ingen, der vil feje kællingevrøvlet til side og tør sige ATOMKRAFT.


Der ville ikke være noget problem ved atomkraft, den dag industrien finder ud af at "one size fits all" ikke fungerer i elforsyningen... Der er masser af plads for atomkraft, masser af steder hvor der er stort koncentreret konstant energiforbrug... Men der er også brug for en stabil (ikke at forveksle med konstant) energiforsyning på Bornholm (og mange andre tilsvarende steder)... Der er brug for at produktionen følger forbruget, backup ved fejl, accept af den befolkning der bor i området og mange andre varianter...

Men indtil der kommer brugbare løsninger fra atomindustrien, bliver vi andre nød til at følge en anden vej til at sikre en stabil energiforsyning på tros af vejr og vind og uden at forurene... Vi kan ikke sidde på hænderne og tro at efter snart 70 år med atomkraft, så har de nu set lyset og er villige til at gå hele vejen...

  • 4
  • 0

Kobber er åbenbart voldsomt meget dyrere i hovedstadsområdet end i Århus området, som ovenikøbet skal trække kabler ud til flere relativt langt væk liggende øer - eller mon det kunne have noget med ejerskabet af Kontant at gøre i forhold til Radius.


Det har helt sikkert noget med ejerforhold at gøre, for som du ser så betaler NRGI (handelsselskabet) næsten 30% af netselskabets udgifter for kunderne... Det er et andelsselskab og det de tjener på elhandel m.m., skal tilbage til ejerne... For Ørsted/Radius er pengestrømmen den modsatte vej, for det er et aktieselskab og pengene skal stadig gå til ejerne...

  • 1
  • 0

Det har helt sikkert noget med ejerforhold at gøre, for som du ser så betaler NRGI (handelsselskabet) næsten 30% af netselskabets udgifter for kunderne... Det er et andelsselskab og det de tjener på elhandel m.m., skal tilbage til ejerne... For Ørsted/Radius er pengestrømmen den modsatte vej, for det er et aktieselskab og pengene skal stadig gå til ejerne...

Og dermed et meget interessant eksempel på den misforståede liberalisering vi har været vidne til.

Nemlig vi kan godt privatisere, og politikere som CoryDong og lignende skruppelløse banditter kan tale med stor patos om fri konkurrence, og jeg skal gi' dig, men der er ingen konkurrence til gavn for forbrugerne, for de kan kun vælge fra et monopol.

Så nytter det jo ikke ret meget, at man kan købe strømmen fra forskellige leverandører, da selve strømprisen jo er næsten ubetydelig i det samlede regnestykke.

Imo er det en meget stor fejl, at samfundets infrastruktur befinder sig i hænderne på private firmaer, hvis eneste interesse er at forgylde aktionærerne - og det under mig at folk gladeligt bare accepterer dette, og lader sig plukke på den måde (og desværre fik Nesa jo kuppet sig til at overtage Effo, sikkert ud fra en betragtning om et hurtigt fix for nogle få).

  • 2
  • 0

@ Niels Jørgen Kruse

Man kunne kræve tilsætning af en beskeden procentdel biokoks til den kalk der køres ud på markerne. Ved at blande med kalk undgår man at biokoks bruges som afgiftsfrit brændsel.

Den form for biokoks, som jeg primært foreslår, kan også beskrives som aske, der er mere eller mindre rig på koksstøv. - F.eks. 50% ikke-brændbart og 50 % kulstof. Askeindholdet modererer brændværdien og betyder, at snydepelse vil skulle tømme askeskuffen ubehagelig tit, ligesom de ofte vil kunne kendes på deres mørkere fremtoning :-).

For øvrigt vil brændslets indhold af slaggedannende stoffer som K og P være opkoncentreret i den biokoksholdige aske, så der vil hyppigt (f.eks.) skulle kastes et stort kanonslag i fyret, naboerne ville opponere og skorstensfejerne få nok at se til. (Hensigten med den forkoblede lavtemperaturforgasser er i høj grad at friholde især overhederne i den effektive kraftværkskedel for tilførsel af tilslaggende og korrosionsfremmende stoffer, for i stedet at recirkulere den forud separerede aske - med indhold af K og P + biokoks - som et værdifuldt og - på flere måder - termisk oprenset jordforbedringsmiddel (uden hormonlignende stoffer, mikroplast mv.).

Den koksholdige aske er meget basisk, hvorfor der vil kunne spares på kalkningen, men det lyder da meget tænkeligt, at der ofte (afhængig af markens nærmere behov) vil kunne spares noget kørsel på markerne ved forblanding af aske og kalk frem for separate udbringninger.

For resten ser jeg ikke noget behov for at hæmme et stort og hensigtsmæssigt (bl.a. on-demand regulerbart og ofte CO2-negativt) VE-bidrag fra (exergetisk) effektivt anvendt biomasse ved pålægning af afgifter. Der er jo heldigvis heller ikke afgift på vind- og solindfald.

Det er langt mere hensigtsmæssigt at reducere/fjerne afgiften på el, for i stedet at lægge afgift og/eller andre "bremser" på de fossile forsyningsbidrag, herunder f.eks. også på flybrændstof, selvom det aftale- og kontrolmæssigt vist ikke er helt så let som man kunne håbe.

  • 1
  • 1

Så længe tarifomlægningen samtidigt er prisneutral for den gennemsnitlige forbruger, hvilket den ifølge Radius er, kan den gennemsnitlige forbruger jo være ligeglad med, at der hen over døgnet flyttes lidt rundt på hans nuværende betaling til Radius.


Man skal passe på med gennemsnit. At noget er prisneutralt for den gennemsnitlige forbruger er ikke nødvendigvis det samme som at den totale betaling fra samtlige forbrugere er den samme.

Jeg tror personligt ikke på at prisomlægningen er indtjeningsneutral for Radius.

  • 3
  • 3