Skatteaftale spænder ben for arbejde i udlandet: »Katastrofalt,« siger IDA

Illustration: kasto, BigStock

Forskere, ingeniører og specialister ansat i udenlandske organisationer risikerer lynhurtigt at miste retten til dagpenge i Danmark. Du mister nemlig retten, hvis du har arbejdet over et år udenfor EU.

Det fremgår af regeringens skatteaftale, der netop er indgået. I skatteaftalens optjeningsprincipper opfordres der mere eller mindre til ikke at arbejde og forske i udlandet.

Det fremgår nemlig, at:

»...medlemmer af en a-kasse fremover skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge.«

Det betyder kort sagt, at hvis en forsker bruger halvandet år på forskning i USA, Kina, Australien eller andre dele af verden, så mister vedkommende retten til dagpenge de følgende syv år.

»Vi synes, det er en katastrofal lovgivning. Det vil ramme ingeniørerne, og har man tænkt over det?« spørger Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd, der kæmper for IDA-medlemmers løn-, ansættelses-, pensions- og arbejdsmiljøforhold.

»Hvad med de danskere – især de unge, der gerne vil til udlandet og samle essentiel know-how? De skal ikke blot tænke over udfordringerne ved at rejse ud, men også ved at komme hjem igen.«

Danskere i udlandet kommer hjem alligevel

Af aftaleteksten fremgår det umiddelbart, at man skal have både bopæl og være ansat udenfor EU for at miste retten, så længe man er ansat af en dansk virksomhed eller myndighed.

»Det hjælper da lidt på det, men hvis idéen bunder i, at Danmark har investeret mange penge i dyre uddannelser, så viser alle vores tal jo, at de kommer tilbage til Danmark igen,« siger Juliane Marie Neiiendam.

»De danske ingeniører, der tager til udlandet, kommer typisk hjem efter 2-5 år og bliver i Danmark resten af livet derefter. Vi har svært ved at skaffe højtuddannede indenfor teknik og naturvidenskab, men regeringen er ikke interesseret i, at dem, vi har, samler viden fra udlandet,« konkluderer en forundret Juliane Marie Neiiendam.

»Det' en ommer«

Også Magistrenes A-kasse er fortørnede over udspillet. De mener slet ikke, at udspillet lægger op ad visionen om, at Danmark skal være en spiller på verdensplan.

»Ét er, at vores medlemmer kan blive ramt helt urimeligt på deres privatøkonomi. Noget andet er, at det her slet ikke harmonerer med visionen om at være et Danmark, der tænker og agerer globalt,« siger Per Clausen, formand i Magistrenes A-kasse i en pressemeddelelse.

Han fortsætter:

»Vi vil gerne have mere højtuddannet arbejdskraft til Danmark, men vi er åbenbart ikke villige til at give noget igen. For hvem i alverden vil rejse til Kina eller Australien for at arbejde, hvis de ender med at blive økonomisk straffet for det? Det' en ommer.«

Og det er Juliane Marie Neiiendam enig i:

»Det er jo en modsætning. Vi vil gerne være en central spiller, men vi vil samtidigt ikke have noget med omverdenen at gøre.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man som ung og relativt nyuddannet rejser ud efter få års arbejde i Danmark og er væk mere end et år, bliver optjeningsperioden relativt lang, hvis jeg ellers forstår teksten korrekt. Det er vel det mest almindelige, at de er de yngre, der rejser - og nok få, der venter til de har 7 års beskæftigelse i Danmark. Så det er afgjort en stærkt uheldig regel. Teksten i indlægget er lidt uklar: Hvilke regler gælder, hvis man er ansat af et dansk firma og udstationeret, men har meldt fraflytning til udlandet (uden for EU)? Så kan man vel fortsat være medlem af en dansk A-kasse og fuldgyldigt medlem her - eller ? Der er vist flere krøller i de nye regler end det umiddelbart fremgår.

  • 4
  • 0

Hvis man arbejder 8 år og rejser ud i 1,5 så mister man kun et halvt år

Det kan jeg ikke se af teksten:

"Der indføres et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, således at medlemmer af en a-kasse fremover skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge."

Umiddelbart læser jeg det sådan at så snart du overskrider 1 sammenhængende år i udlandet er du afskåret fra at få dagpenge i Danmark i de næste (mindst) 7 år.

Der er så indført en undtagelse for folk der er sendt ud for en dansk virksomhed, hvilket er et "dejligt" eksempel på favorisering af landets egne virksomheder som EU nok skal se lidt på.

Det ændrer så ikke på at det er et groft angreb på den personlige frihed når politikerne straffer arbejdstagerne for at arbejde for udenlandske virksomheder.

  • 7
  • 0

Dette er bare et eksempel på de mange diskriminerende regler der gælder ved kortere og længere ophold i udlandet. Det hele baseres på ren misundelse og mangel forståelse for behov for arbejde og udvikling. Det starter allered nå man tager over sundet. Samtidig kæmper Skat med mange magtmidler for at beholde al skat her selvom det danske samfund straks frasiger sig al support. Eks. 'havelågeskatten, betaling af ambi men ingen social sikring trods indgåede overenskomster, social sikring efter fremmed std., atp betaling selv om man er over aldersgrænsen etc., dobbeltbeskatning, ingen fradrag som andre, mere om dette http://skat-uret.dk/sager/skattepligtig-ba...

  • 2
  • 0

og lader daleren rulle.

Orker ikke at remse alle eksemplerne op.

Nok den mest perspektivløse regering Danmark nogensinde har haft.

Og det hører der alligevel noget til.

  • 3
  • 1

@claus Jeg vil nu læse det som. Hvis man har OPHOLDT sig i EU/EUS 7 af de sidste 8 år så kan du få ret til dagpenge, det kræver naturligvis at du er medlem af en a-kasse. Har man derimod været i ex. USA eller Asien så vil du skulle vente med at kunne få dagpenge i op til 7 år. Men for at få dagpenge skal man også være arbejdsløs og være medlem af en A-kasse. Er man i Udlandet i så mange år er det vel spørgsmålet om man er medlem af en A-kasse.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten