Skarp kritik af DTU's mælke-rapport
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skarp kritik af DTU's mælke-rapport

Det er forkert, når DTU konkluderer, at der ikke er gode alternativer til mælk.

Walter Willett, leder af Harvard-universitets afdeling for ernæringsforskning, fastslår i en mail til Ingeniøren, at mælk bestemt ikke behøver at indgå i en sund kost.

Ingeniøren har sendt nogle af konklusionerne fra DTU's rapport om mælk og sundhed samt uddrag af pressemeddelelsen til den amerikanske forsker, der er verdens mest citerede af kollegerne inden for sit felt.

Lederen af Harvards ernæringsforskere, Walter Willett, forstår ikke, hvordan DTU er kommet frem til, at mælkemangel øger risikoen for brækkede knogler.

»Mælk er ikke nødvendigt, men kan tilføre gavnlige næringsstoffer til en kost af dårlig kvalitet, for eksempel den meget kulhydratholdige kost som fattige befolkningsgrupper spiser,« skriver den amerikanske professor.

»Mejeriprodukter er ikke nødvendige for en sund diæt, men kan, hvis de bliver indtaget med måde, udgøre en del af en sund kost,« tilføjer han.

DTU: Selvfølgelig kan man spise sundt uden mælk

Overskriften på DTU's pressemeddelelse, der blev gengivet i de fleste danske medier, var ellers: 'Ingen gode alternativer til mælk'.

»Vi ved ikke, hvilke stoffer, der er de gavnlige i mælk, og netop derfor kan vi ikke pege på alternativer,« sagde forsker Camilla Hoppe fra DTU Fødevareinstituttet i meddelelsen.

Ingeniøren har sendt Camilla Hoppe mailen fra Walter Willett. På spørgsmålet om hun er enig i, at man kan sammensætte en sund kost uden mælk, svarer hun:

»Selvfølgelig kan man sammensætte en sund kost uden mejeriprodukter, men det kræver ernæringsmæssig viden og god planlægning.«

Camilla Hoppe gentager pointen fra pressemeddelelsen på Ingeniørens spørgsmål, om den ikke giver netop det indtryk, at det er umuligt at sammensætte en sund kost uden mælk.

»Vi ved ikke, hvilke stoffer, der er de gavnlige i mælk i relation til sygdomsrisiko, og netop derfor kan vi ikke pege på alternativer.«

Det lykkedes desværre ikke at gennemføre et interview med DTU-forskeren og få svar på, hvordan det udsagn hænger sammen med, at man godt kan spise sundt uden mælk.

Professor: Forkert, at man skal drikke mælk for at undgå knogleskørhed

Walter Willett er glad for, at den danske rapport anbefaler højst en halv liter mælk dagligt, hvilket er en tredjedel mindre, end den amerikanske anbefaling.

Til gengæld går han skarpt i rette med rapportens konklusion om, at mælk forebygger knogleskørhed, der er målt som risikoen for at pådrage sig knoglebrud.

»Kohortestudier blandt raske tyder på, at lavt indtag af mælk muligvis kan øge risikoen for frakturer hos voksne (styrke A),« står der blandt andet i en af delkonklusionerne.

»Det er fuldstændig forkert. Alle kohortestudier har konsekvent vist, at der ikke er sammenhæng mellem indtaget af mælk og risikoen for frakturer,« skriver Walter Willett.

»Jeg forstår ikke, hvordan nogen kan konkludere, at studierne konsekvent viser reduceret risiko for knoglebrud. Resultaterne er meget klare. Andre strategier, først og fremmest fysisk aktivitet, er langt vigtigere,« vurderer han.

Camilla Hoppe fastholder DTU-rapportens konklusion om knogleskørhed.

»Der er en udførlig litteraturliste i rapporten. Jeg har ingen forklaring på, hvordan Walter Willett er kommet frem til sin tolkning,« skriver hun til Ingeniøren.

Også øget risiko for Parkinsons

I pressemeddelelsen om mælkerapporten skriver DTU-forskerne, at de »har gennemgået litteraturen om sygdomme og sygdomsforekomster«.

De konkluderer, at »der er en nedsat risiko for en lang række sygdomme som for eksempel udvikling af type 2 diabetes, slagtilfælde samt tyk- og endetarmskræft ved et højt indtag af mejeriprodukter«. De ser dog også »tegn på, at der er en øget risiko for prostatakræft«.

En gennemgang af rapporten viser, at der ligeledes er tegn på, at mælk øger risikoen for Parkinsons sygdom, og at teenagere, der drikker meget mælk, har øget forekomst af akne (bumser). Beviserne er dog ikke så klare som for prostatekræft, vurderer DTU-forskerne.

De afviser, at mælk giver øget risiko for kræft i æggestokkene hos kvinder. Den konklusion er Walter Willett kun delvist enig i.

»Det er korrekt, at individuelle studer ikke har været konsistente, men den bedste resumé kommer fra et sammenfattende projekt om studier af kost og kræft. Det viste en positiv association mellem kræft i æggestokkene og indtag af laktose (mælkesukker, red.) fra 750 ml mælk dagligt. Det var lige akkurat signifikant. Jeg synes ikke, at dataene afgør spørgsmålet, men vi kan ikke affærdige sammenhængen,« skriver Harvard-professoren.

Dokumentation

DTU-rapporten om mælk
DTU's pressemeddelelse om mælke-rapporten

Jeg tror, at Walter Willett bør afæskes en forklaring på, hvorfor han mener - i modsætning til danske læger - at der ikke ses evidens for, at indtag af kalk, herunder mælk, mindsker risikoen for knogleskørhed.
Han tager godt nok et lille forbehold, nemlig, at det gælder for raske. Hvis han vil påstå, at personer med knogleskørhed (eller med risiko for at få det) ikke er raske, så kan han jo have ret!! (Det bør så nok lige erindres, at han dermed klassificerer 1/3 af alle kvinder og (mindst) 1/8 af alle mænd som værende ikke-raske.
PS: Ovenanførte er alene skrevet på baggrund af det i artiklen i Ingeniøren anførte.

  • 0
  • 0

Kære Bent.
Åh. Jeg ville gerne se hans argumentationer overfor den gruppe af danske forskere, som udgør det meste af den danske lægestand!
(Din mening om resultater fra DTU kan du kalde hvad du vil, men det lyder slet ikke godt.)

  • 0
  • 0