Skarp kritik af DTU's mælke-rapport

Det er forkert, når DTU konkluderer, at der ikke er gode alternativer til mælk.

Walter Willett, leder af Harvard-universitets afdeling for ernæringsforskning, fastslår i en mail til Ingeniøren, at mælk bestemt ikke behøver at indgå i en sund kost.

Ingeniøren har sendt nogle af konklusionerne fra DTU's rapport om mælk og sundhed samt uddrag af pressemeddelelsen til den amerikanske forsker, der er verdens mest citerede af kollegerne inden for sit felt.

»Mælk er ikke nødvendigt, men kan tilføre gavnlige næringsstoffer til en kost af dårlig kvalitet, for eksempel den meget kulhydratholdige kost som fattige befolkningsgrupper spiser,« skriver den amerikanske professor.

»Mejeriprodukter er ikke nødvendige for en sund diæt, men kan, hvis de bliver indtaget med måde, udgøre en del af en sund kost,« tilføjer han.

DTU: Selvfølgelig kan man spise sundt uden mælk

Overskriften på DTU's pressemeddelelse, der blev gengivet i de fleste danske medier, var ellers: 'Ingen gode alternativer til mælk'.

»Vi ved ikke, hvilke stoffer, der er de gavnlige i mælk, og netop derfor kan vi ikke pege på alternativer,« sagde forsker Camilla Hoppe fra DTU Fødevareinstituttet i meddelelsen.

Ingeniøren har sendt Camilla Hoppe mailen fra Walter Willett. På spørgsmålet om hun er enig i, at man kan sammensætte en sund kost uden mælk, svarer hun:

»Selvfølgelig kan man sammensætte en sund kost uden mejeriprodukter, men det kræver ernæringsmæssig viden og god planlægning.«

Camilla Hoppe gentager pointen fra pressemeddelelsen på Ingeniørens spørgsmål, om den ikke giver netop det indtryk, at det er umuligt at sammensætte en sund kost uden mælk.

»Vi ved ikke, hvilke stoffer, der er de gavnlige i mælk i relation til sygdomsrisiko, og netop derfor kan vi ikke pege på alternativer.«

Det lykkedes desværre ikke at gennemføre et interview med DTU-forskeren og få svar på, hvordan det udsagn hænger sammen med, at man godt kan spise sundt uden mælk.

Professor: Forkert, at man skal drikke mælk for at undgå knogleskørhed

Walter Willett er glad for, at den danske rapport anbefaler højst en halv liter mælk dagligt, hvilket er en tredjedel mindre, end den amerikanske anbefaling.

Til gengæld går han skarpt i rette med rapportens konklusion om, at mælk forebygger knogleskørhed, der er målt som risikoen for at pådrage sig knoglebrud.

»Kohortestudier blandt raske tyder på, at lavt indtag af mælk muligvis kan øge risikoen for frakturer hos voksne (styrke A),« står der blandt andet i en af delkonklusionerne.

»Det er fuldstændig forkert. Alle kohortestudier har konsekvent vist, at der ikke er sammenhæng mellem indtaget af mælk og risikoen for frakturer,« skriver Walter Willett.

»Jeg forstår ikke, hvordan nogen kan konkludere, at studierne konsekvent viser reduceret risiko for knoglebrud. Resultaterne er meget klare. Andre strategier, først og fremmest fysisk aktivitet, er langt vigtigere,« vurderer han.

Camilla Hoppe fastholder DTU-rapportens konklusion om knogleskørhed.

»Der er en udførlig litteraturliste i rapporten. Jeg har ingen forklaring på, hvordan Walter Willett er kommet frem til sin tolkning,« skriver hun til Ingeniøren.

Også øget risiko for Parkinsons

I pressemeddelelsen om mælkerapporten skriver DTU-forskerne, at de »har gennemgået litteraturen om sygdomme og sygdomsforekomster«.

De konkluderer, at »der er en nedsat risiko for en lang række sygdomme som for eksempel udvikling af type 2 diabetes, slagtilfælde samt tyk- og endetarmskræft ved et højt indtag af mejeriprodukter«. De ser dog også »tegn på, at der er en øget risiko for prostatakræft«.

En gennemgang af rapporten viser, at der ligeledes er tegn på, at mælk øger risikoen for Parkinsons sygdom, og at teenagere, der drikker meget mælk, har øget forekomst af akne (bumser). Beviserne er dog ikke så klare som for prostatekræft, vurderer DTU-forskerne.

De afviser, at mælk giver øget risiko for kræft i æggestokkene hos kvinder. Den konklusion er Walter Willett kun delvist enig i.

»Det er korrekt, at individuelle studer ikke har været konsistente, men den bedste resumé kommer fra et sammenfattende projekt om studier af kost og kræft. Det viste en positiv association mellem kræft i æggestokkene og indtag af laktose (mælkesukker, red.) fra 750 ml mælk dagligt. Det var lige akkurat signifikant. Jeg synes ikke, at dataene afgør spørgsmålet, men vi kan ikke affærdige sammenhængen,« skriver Harvard-professoren.

Dokumentation

DTU-rapporten om mælk
DTU's pressemeddelelse om mælke-rapporten

Emner : Fødevarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg tror, at Walter Willett bør afæskes en forklaring på, hvorfor han mener - i modsætning til danske læger - at der ikke ses evidens for, at indtag af kalk, herunder mælk, mindsker risikoen for knogleskørhed. Han tager godt nok et lille forbehold, nemlig, at det gælder for raske. Hvis han vil påstå, at personer med knogleskørhed (eller med risiko for at få det) ikke er raske, så kan han jo have ret!! (Det bør så nok lige erindres, at han dermed klassificerer 1/3 af alle kvinder og (mindst) 1/8 af alle mænd som værende ikke-raske. PS: Ovenanførte er alene skrevet på baggrund af det i artiklen i Ingeniøren anførte.

  • 0
  • 0

Kære Bent. Åh. Jeg ville gerne se hans argumentationer overfor den gruppe af danske forskere, som udgør det meste af den danske lægestand! (Din mening om resultater fra DTU kan du kalde hvad du vil, men det lyder slet ikke godt.)

  • 0
  • 0

Kære Bent. Jeg kan kun være enig med dig i, at DTU-artiklen er ubehageligt populær - og være enig med dig i, at den nok hører hjemme i "Alt for damerne". Men er det ikke også to damer, som har skrevet? Tak for dit link til "The Nurses’ Health Studies". Jeg kan nok finde titler på et par artikler, men altså ikke få adgang til artiklerne, som kun er for medlemmer af The Nurses’ Health Studies. Jeg ville foretrække, om såvel danske som amerikanske postulater var underbyggede og forsvaret overfor læger. M.v.h. Thorkild

  • 0
  • 0

Mælk er jo ikke bare mælk. Hvis disse studier består i spørgsmål, der skal korrelere indtag af mælk med sundhedstilstand, hvor man ikke differentierer mellem de mange forskelllige typer af mælk, er det indlysende at man får ubrugelige svar. Folk fra testgruppen kan drikke meget forskellig mælk, og dermed have meget forskellig sundhedstilstand.

Det er notorisk ikke lige meget, om mælk er homogeniseret (fedtpartiklerne slået ned til meget små størrelser) eller uhomogeniseret. Det er heller ikke lige meget om fedtprocenten i den mælk man drikker er 0, 0,5, 1, 3, eller mere. Det er heller ikke lige meget om mælken er økologisk eller kan indeholde rester af f.eks. stråforkorter og andre spændende 'tilsætningsstoffer'. Endelig vil nogle hævde, at det heller ikke er ligemeget fra hvilken ko-race mælken kommer, RE Thieses produkt udelukkende baseret på mælk fra Jersey-køer.

Teenagere skal f.eks. ikke drikke skummetmælk - og slet ikke homogeniseret skummetmælk - hvis de vil undgå bumser (acne). Derimod kan de fint drikke (økologisk, uhomogeniseret) minimælk, letmælk eller sødmælk (sidstnævnte kræver dog nok sin aktive unge sportskvinde/mand).

Mange misforståelser stammer fra at visse personer ikke kan fordøje mælk, eller er allergiske (typisk en allergi der stammer fra ikke-økologiske produkters indhold af 'tilsætningsstoffer') og derfor har oplevet succes og bedring af sundhedstilstanden ved at skære mælk og -produkter ud af diæten (jvf sundheds-shamanerne fra kernesund familie). Det er bare forkert at slutte fra disse særligt disponerede individer til den store majoritet.

  • 0
  • 0

Som barn og ung nåede jeg at gennemgå omkring 200 mellemørebetændelser. Og: nej, dét er ikke spor sjovt ! Over tid udviklede det sig til en kronisk mellemørebetændelse, og jeg blev opereret tre gange, idet hørekæden var brudt. Den sidste operation var i 1986, hvor en ven nævnte for mig at min sygdom måske KUNNE skyldes mit store forbrug af mælk og mælkeprodukter (1-2 liter/dagligt). Jeg smed alle mælkeprodukter ud af min kost - og har ikke haft én mellemørebetændelse siden. Når jeg forelægger ldette faktum for læger kigger de tvivlende på mig og jeg fornemmer at de allerhelst ville rekvirere et par muskuløse plejere fra psykiatrisk afdeling, med henblik på indkæggelse af mig, som formasteligt tillader sig at hævde at mælk KAN være skadelig.

Jeg har ofte tænkt på om et forskningsprojekt med arbejdstitlen: "KAN mælk/mælkeprodukter være skadelige for mennesker?" - ville have chancer i DK . Vi ved jo bedst og være læger kan (ligesom vore ingeniører) intet lære af andre - vi ER jo verdensmestre - det har vi og vore politikere jo forlængst bestemt !

En ven fortalte mig engang, at lagde man et kort over forekomsten af knogleskørhed over et kort over mælkeforbruget, ville man se at jo større mælkeforbrug jo større forekomst af knogleskørhed. Jeg ved ikke om dette er korrekt, men mig bekendt er knogleskørhed ukendt i Kina hvor man ikke har vores tradition for at fylde sig med mælk - i sundhedens navn.

  • 0
  • 0

Jeg tror, at Walter Willett bør afæskes en forklaring på, hvorfor han mener - i modsætning til danske læger - at der ikke ses evidens for, at indtag af kalk, herunder mælk, mindsker risikoen for knogleskørhed.

Thorkild - Willett refererer jo til at DTU's konklusioner vedr "Kohortstudierne" er forkerte - som den danske forsker så er uenig i. Hvad mere vil du have?

Mvh Morten

  • 0
  • 0

Kære Morten. Danske læger er (normalt) af den opfattelse, at kalk er forebyggende mod knogleskørhed. Og de er også af den opfattelse, at kalken kan komme fra mælk. DERFOR kunne jeg godt lide at vide, hvorfor det i Ingeniørens omtale anføres: »Det er fuldstændig forkert. Alle kohortestudier har konsekvent vist, at der ikke er sammenhæng mellem indtaget af mælk og risikoen for frakturer,« skriver Walter Willett. Jeg er altså meget nysgerrig på dette punkt - drikker dagligt meget mælk OG spiser meget kalk - p.gr.a. alvorlig knogleskørhed - så det er ikke kun for min fornøjelses skyld, at jeg er nysgerrig. I øvrigt kan jeg (stadig) ikke læse artikler på "The Nurses’ Health Studies". Derfor kan jeg ikke (umiddelbart) læse, hvad den gode Walter Willett skriver. M.v.h. Thorkild

  • 0
  • 0

I menuen øverst til venstre, musen-over "General Information", vælg "Publication Archive" og her kan vælges alt fra 1978 til 2010. Login er tiltænkt de deltagende nurses.

  • 0
  • 0

Når der i Danmark er en udbredt opfattelse af at mælk er godt for knoglerne, skyldes det i høj grad en særdeles aktiv landbrugsindustri, der har gentaget denne påstand i det uendelige de sidste 40+ år med alt fra gratis undervisningsmateriale til folkeskolerne til lobyisme i Folketinget.

Hvis man vil høre argumenterne fra den anden side, er der en hel hjemmeside dedikeret til emnet: http://www.nomilk.dk/ ... så må man jo selv vurdere, om man finder den overbevisende.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten