Skanska slår fast: Højhastighedsjernbane mellem Göteborg og Stockholm kan bygges på ni år

Højhastighedsforbindelse mellem Göteborg og Stockholm kan ifølge Skanska Sverige opføres på bare ni år. Illustration: Skanska/CRIG

På bare ni år – plus en treårig planlægningsproces – vil man ifølge nye beregninger fra Skanska Sverige kunne etablere en højhastighedsforbindelse mellem Göteborg og Stockholm, hvor tog vil kunne suse på tværs af det svenske landskab med 320 kilometer i timen.

Prisen lyder ifølge Skanska Sverige på 150 milliarder danske kroner. Til sammenligning er den estimerede pris for en dansk Kattegatforbindelse med vej- og togforbindelse i billigste variant godt 100 milliarder kroner.

»Undersøgelsen viser, at det er muligt at bygge højhastighedsjernbaner i Sverige meget hurtigere, end tidligere beregninger har vist, ved at tænke nyt og bygge sporene på præfabrikerede betonbroer,« oplyser Jacob Birkeland, Head of Media Relations hos Skanska Sverige, i en mail til Ingeniøren.

Omkostninger mere forudsigelige

Skanska har med undersøgelsen ønsket at finde ud af, hvorvidt det har kunnet lade sig gøre at etablere en højhastighedsbane mere tids- og omkostningseffektivt ved at anlægge banen på en viadukt bygget af præfabrikerede betonelementer efter inspiration fra kinesiske CRIG, hvor man de seneste år har specialiseret sig i metoden, der har sin oprindelse i Italien. Og resultatet kan vise sig at blive en game changer:

»Dette ændrer fuldstændigt forudsætningerne for debatten om strækningen, som tidligere var baseret på, at jernbanen blev bygget på gammel teknologi i form af jernbanesveller,« skriver Jacob Birkeland.

Frem for en traditionel bane på jernbanesveller kommer højhastighedsbanen altså op i højden på betonbroer. Og da disse betonbroer præfabrikeres sikrer man ifølge Skanska Sverige, at omkostningerne til projektet bliver noget mere forudsigelige, end hvis byggeriet skulle bygges på jernbanesveller, da jordbundsforholdene kan variere og dermed påvirke omkostningerne.

Skanska Sverige forventer, at mellem 1.200 og 1.500 personer kommer til at arbejde med fremstillingen af betonbroerne, som skal fremstilles i mobile fabrikker i direkte forbindelse til sporene, som stort set kan anvendes lokalt.

Med dette projekt kan Sverige nå sine klimamål og muliggøre bæredygtig transport for den næste generationJacob Birkeland, Head of Media Relations hos Skanska Sverige.

»Med en præfabrikeret løsning øges nøjagtigheden og forudsigeligheden af ​​omkostningerne. Så er det naturligvis også vigtigt at have den rigtige form for indkøb. For at holde trit med tiden er det også vigtigt at have mere effektive planlægningsprocesser og harmoniserede regler,« uddyber Jacob Birkeland.

Bæredygtig transport for næste generation

Højhastighedsforbindelsen mellem Göteborg og Stockholm har været på tegnebrættet i en rum tid, ligesom en forbindelse fra Malmö og op mod Göteborg og Stockholm.

Argumenterne for en højhastighedsbane lyder blandt andet, at det sydlige Sverige med højhastighedstog vil »vokse sammen til en stor arbejdsmarkedsregion med 10 millioner indbyggere,« som det hedder på Statens Järnvägars (SJ) hjemmeside.

Dertil skal højhastighedstog være med til at sikre, at Sverige kan indfri sine klimamål. Og ifølge Skanska Sverige kan højhastighedsbanen sågar opføres klimaneutralt:

»Vi mener, at det er muligt at bygge dette som et klimaneutralt projekt. Ved at stille høje klimakrav til byggeriet kan den nye bane til højhastighedstog øge efterspørgslen efter og drive udviklingen frem mod klimasmarte løsninger i branchen og i svensk industri,« skriver Jacob Birkeland og fortsætter:

»Med dette projekt kan Sverige nå sine klimamål og muliggøre bæredygtig transport for den næste generation.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

plannen er vel ikke helt urealistisk, det er fornuftigt på alle måder, netop fordi man kan begrænse ydre risiko, den lave pris kan måske skyldes et ønske om at få politikerne ud af start hullerne. i Kina har man som nævnt haft stor succes med konceptet men der gælder andre tilgange til det ydre, i kina har som andre steder i Asien det problem at jerbanestrækninger bruges til gående transport med husdyr, lige megt hvad er det et studie værd, i sverige har man dog ikke brugt 23 år på at diskutere højhastigheds togforbindelse mellem Gøteborg og Stockholm.Men tæt på 23 måneder,ofte er projekt stoppet pågrund af traditionel linjeføreing med tunneler, måske belært af det så berømte projekt er det det traditionelle koncept begravet i en tunnel. det er ca.3 milliarder pr.km , en metro koster typisk 1milliard for samme længde.

  • 0
  • 0

Jep, italiensk og når man først har siddet i en flyver i østasien med italienere som planlægger næste fremstød, så har man også fået et kursus i snedige forretningstrick. På den anden side så kan de vel bygge broen videre til Frederikshavn og Aalborg. Så kommer Nordjylland måske til at have noget til erstatning for deres mink.

  • 3
  • 4

Hvordan kan banen få sydsverige til at vokse sammen til én region med 10 mio indbyggere, når det er flere end den samlede svenske befolkning?

Har banen andre formål end at opnå klimaneutralitet? Inden banen er færdigbygget kan der på de afstande,som banen forbinder, flyve klimaneutrale batterielektriske fly, som har en lavere kilometeromkostning end dagens fly, og som kun kræver 2 km betonbane i hver ende, og ikke en 500 km betonbro tværs over Sverige! Tilmed kan de lande i lufthavne tæt på bymidten da støjen er langt lavere end fra dagens turbofan fly. Kan banene klare sig i den konkurrence?

  • 1
  • 9

Med en betonbro på 400 km + (Göteborg - Stockholm) skal det bruges rigtigt meget cement til beton. Hvor stor er klimabelastningen herfra sammenlignet med "grus og skærver".

  • 11
  • 1

borede tunneler

Et af problemerne ved Hallandsås tunellen var at ville bruge "klassisk" svensk teknik og sprænge den lige som man gør længere mod nord. Det har så givet alvorlige problemer. Når man ser på svensk geografi så er der nogen stedet hvor der er, efter danske forhold, ret høje "bakker". Her vil der nok være behov for tuneller, ellers bliver der tale om ret lange "omveje".

  • 5
  • 0

vokse sammen til en stor arbejdsmarkedsregion med 10 millioner indbyggere

Øh er det ikke hele Sveriges befolkning? Så skal de vist have et par baner mere.

Rejserne mellem de store byer, fylder vel ikke så meget som den lokale pendling til og fra arbejde. Det der så sker her er at vi kommer til at pendle endnu mere end i dag. Det er altså ikke noget der reducerer CO2 udledningerne, men derimod tillader en vækst uden væsentlig større udledning.

  • 6
  • 1

Arbejdsmarkedsregionen på 10 millioner mennesker omfatter som nævnt også Storkøbenhavn - plus den ventede befolkningstilvækst i Sverige på 2 millioner de næsten 15 år ( og 3 mio. de næste 40 år). Det er dog ikke nok med en højhastighedsbane mellem Gøteborg og Stockholm, der skal også lige bankes en op mellem Malmø og Stockholm.

  • 1
  • 0

9 år?? Den trans-iranske jernbane fra Golfen til Det Kaspiske Hav tog 5 år for Kampsax, endskønt landet er væsentligt større og særdeles ufremkommeligt. Dertil kommer datidens teknik! Enten må Skanska regne om, eller også må de ansætte en kinesisk underentreprenør?

  • 4
  • 1

Jeg forstår ikke rigtig hvorfor skinner på broer er mindre afhængige af jordbundsforhold end skinner på sveller. Broer/bropiller skal også bæres af et stabilt underlag?

  • 1
  • 3

Hvordan kan banen få sydsverige til at vokse sammen til én region med 10 mio indbyggere, når det er flere end den samlede svenske befolkning?

Ja den forekommer også underlagt med en angst for at forlade betonen.

Langs E45 i Østjylland ligger der en lang by fra Aalborg til Trekantsområdet, måske endda helt til grænsen. Det er også her Danmarks hovedpulsåre går med forsyning til landets velstand (ref.: varer "varer op og ned ad gaden").

Svenskernbes ide om en højhastighedsbane mellem to byer efterlader ikke krummer til beboelser imellem. Desuden må man forvente at passagererne ikke beriger samfundet med værdier, men blot primært være administratorer.

  • 6
  • 7
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten