Skandinaviens største solcellepark på 61 MW åbnet ved Kalundborg
De nåede det lige, tyske Wirsol. Altså at komme med i den overgangsordning, der sikrede statsstøtte til elproduktion fra store landbaserede solcelleparker. Den ordning lukker ved årsskiftet på grund af en lovændring fra 2013, men Wirsols projekt i Lerchenborg nåede at få de ekstra støttekroner med.
Kort før jul åbnede den enorme solcellepark, skriver Wirsol.
Med en maksimal effekt på 61 MW, en årsproduktion på 61.000 megawatttimer, og 248.730 individuelle solcellepaneler fordelt på 80 hektar - svarende til 800 almindelige parcelhusgrunde - er solcelleparken den største af sin slags i Skandinavien. Dermed er parken blevet større end forventet, da byggeriet begyndte tilbage i august.
Det er kinesiske Astroenergy, der leverer solcellepanelerne og SMA Solar Technology, der leverer de 1750 invertere. Systemet leverer en samlet effekt på AC-siden på 43,6 MW.
Placeringen ved Lerchenborg Gods på Asnæshalvøen nær Kalundborg betyder, at vestenvinden holder solcellerne kølede, og dermed mere effektive. Desuden har Asnæshalvøen langt flere solskinstimer end landsgennemsnittet.
Flere internationale medier har bemærket åbningen af solcelleparken, herunder Teknisk Ukeblad og Ny Teknik, der undrer sig over, hvorfor anlægget åbner på det aller mørkeste tidspunkt på året. Men forklaringen er, at regeringens lovændring i forbindelse med overgangsordningen betyder, at hvis parken åbner på denne side af nytår, er tilskuddet 1,02 kroner per kilowattime i 10 år, mens tilskuddet kun ville være 88 øre per kilowatttime, hvis parken åbnede efter nytår.
Prisen på anlægget er hemmeligt, men det har tidligere været fremme, at prisen lå på omkring en halv milliard
Solenergi er interessant. Bare ærgeligt at det fylder så meget. På den anden side set, kan det skaffe strøm til 30.000 husholdninger på et areal svarende til 800 husholdninger. Og med de ca. 48.500 indbyggere der er i Kalundborg kommune, hvilket vel svarer til mindre end eller max. 30.000 husholdninger, så kan anlægget altså forsyne hele Kalundborg kommune med strøm. Eller er det for optimistisk? Der er jo nok også noget industri og erhverv, der skal have strøm. Og efterhånden som bilproducenterne, får sig taget sammen til at lave el-biler i stedet for benzin / diesel biler, stiger behovet for strøm vel også. Men når man kan lave hav vindmølleparker, kan man vel også lave storskala hav solcelle parker, hvis det bliver for meget at have det på landjorden.
men så vokser der måske en mangfoldighed af mælkebøtter under? Jeg bliver lidt trist.
"maksimal effekt på 61 MW"
"Systemet leverer en samlet effekt på AC-siden på 43,6 MW"
Hvad skyldes forskellen? Er inverterne dimensioneret mindre end cellerne fordi max. effekt sjældent nås, eller er der 61-44=17MW tab?
PHK havde vist en beregning af økonomisk fordel ved at have mere solceller end invertere, men jeg kan ikke lige finde den.
andre steder har man bare ladet får går rundt i området, så bliver det holdt nede af sig selv ;-)
Men det er ikke meget strøm der bruges i en gennemsnitshusholdning i Kalundborg. ca 2.000 kWh !!
El koster noget at producere
Derfor er støtten ikke 102 øre pr kWh
Da solceller producerer mest på samme tidspunkt som forbruget peaker kan tilskuddet ofte være ret beskedent.
Og så er det da også værd at tænke på at der ikke ligger en regning forude til bekæmpelse af forurening og støj.
Men hvor er det ærgerligt at man ikke tilpassede den gamle ordning så det for fremtiden blev reglen at nye huse har solceller på/i taget.
Vi har ikke mælkebøtter under vores anlæg, de ville ellers pynte, fårene kommer heller ikke ind i indhegningen, da jeg også har min køkkenhave, i solen, derinde. Er der for meget græs, forsyner jeg mine høns og ænder.
Selvom det er grønt osv, så burde arealet kunne udnyttes bedre, sæt de solceller på stativ eller lignende, så arealet under kan udnyttes, det virker som meget spildplads.
...mens vi udvikler nogle gode tagplader med solcelle belægning.
Virker lidt tåbeligt at bruge plads på solceller, når vi har så meget tagflade areal, der ikke gør andet end at holde vandet ude, mens sol skinner på det mange timer hvert.
Sådan en solceller coating kunne måske endda gøre det rentabelt at investere i en tagplade med en ordentlig holdbar belægning. Heldigvis er det god asbest i mine tagplader :)
Man kunne også lave dem langs vejstrækninger, og dermed udnytte vejarealer langt bedre uden at påvirke landskabet synderligt.
Fremtidige motorveje må godt være indrettet til det.
Cellerne står på stativ, og græsset, jeg bruger, til fjerkræet giver god smag i kød og æg, pladsen under cellerne bruges til tør lagringsplads, og langs kanten af cellerne, er der plantet brombær, det er rigelig udnyttelse af arealet, hvis jeg ville have større afkast af jorden, skulle jeg afskaffe fårene, men mine og naboens børn har stor fornøjelse af dyrene, jeg holder også af en god steg og "høst" af ulden. Jeg er ikke tilhænger af tagløsningen, for mange dårlige historier. Det er fint, at man videreudvikler teknologien, men indtil videre er jeg tilfreds med vores anlæg.
Med den pris for kilowatttimerne burde der være krav om 24/7 levering. Alle disse stakkels husstande der leveres til sidder jo i mørke hele natten, mod til gengæld at kunne fordoble forbruget i de lyse timer.
Som det fremgår af artiklen har Asnæshalvøen langt flere solskinstimer end landsgennemsnittet.
Poul - og på det tidspunkt, hvor vi kan købe CO2 fri strøm til 0,05-0,10 kr/ kwh andetsteds.
om vi taler om 61 MW eller 43,6 MW, og selvom Asnæs har flere solskinstimer end resten af Danmark, så er en estimeret årsproduktion på 61 GWh altså ikke imponerende. Det svarer til 1000 eller 1400 fuldlasttimer, eller en kapacitetsfaktor på 11% eller 16%. Jeg kan næsten ikke tro, at det kan være rigtigt?
Men det er det måske alligevel. Noget kunne tyde på det, når man kigger i en oversigt over kapacitetsfaktorer for forskellige teknologier og forskellige lande verden over, i form af middelværdier for 2008-12: http://www.eia.gov/todayinenergy/detail.cf...
For solpaneler varierer kapacitetsfaktoren fra 6% i Canada over 11% i OECD Europa, til 15% i både USA og Kina, og 20% i Afrika samt 21% i Indien.
Godt gået, held og lykke med initiativet.
Nogen skal nogen gange tage det første lange skridt.
Peter Madsen
Mads.
Det er nærmere 1000 end 1400 timer pr år i Danmark.
Og til en pris på omkring 5 gange markedsprisen er det samtidigt meget dyrt.
Godt det blev standset.
Markedsprisen er trykket af ny kapacitet opført med tilskud. Det bider ligesom sig selv i halen.
Hej Flemming
Så vidt jeg kan se hverken hældningsvinkel eller retning optimal. Retningen er ca. 24 grader fra syd og hældningen er i VVM-undersøgelsen nævnt til at være både 20, 25 og 30 grader.
https://www.kalundborg.dk/S%C3%B8g.aspx?q=...
Tilt: 44-45° og azimuth: 0° ville efter min mening være optimalt. Hvis ovennævnte data er korrekte vil ydelsen formodentlig ligge 10-20 % under optimal ydelse.
Hej Niels Aage.
I modsætning til solvarme, burde det være ligetil at stille panelerne optimalt, med sigte på maximalt udbytte pr m2.
Med solvarme er der jo langt flere bindinger med rør og med samspil med værk og varmelager.
tvært om virker det uhyre gennemtænkt
cellerne er orienteret til udnyttelse af genskin fra havet og vinklen fordeler peak fra cellerne over tid for bedre udnyttelse af de underdimensionerede konvertere, måske endda genialt hvis ellers oplysninger står til troende
Undskyld mig.
Genskin kan i bedste fald udnyttes af første række.
De resterende modtager intet.
undskyldning modtaget
mig bekendt er solceller på det danske marked optimeret for diffus belysning og antageligvis vil genskin fra havet netop producere dette fra disen i rummet over parken , men det kan selvf. også være at et firma der har 1/2 mia til investering er ligeglade, 1/2 mia mere og de havde sikkert lagt tag over så investeringen ikke blev ud sat for vind og vejrlig,molboer er de ,helt sikkert
Markedsprisen er kun i ringe grad 'trykket' af ny kapacitet. Vi har et fællesnordisk el-marked, Nordpool hvor prisen sættes på forretningsmæssige betingelser, et døgn frem af gangen. Her er det den norske / svenske vandbaserede produktion der i høj grad bestemmer prisen. For dem er det nemlig (næsten) gratis at gemme "strømmen" til senere brug.
Jeg går meget ind for, at vi får genereret så meget som muligt af vores energi på en miljømæssigt god måde, men der er bund i lommerne. Derfor bør vi se på produktionspris pr. kWh når der laves anlæg. Energi fra solceller er, sammenlignet med vindmøller, dyr strøm pr. kWh.
Selvfølgeligt ved de hvad de gør.
Netop den øgede solindstråling på den valgte lokalitet er jo nævnt.
Det giver bare ikke svar på hvorfor orienteringen ikke er optimal.
Måske det hænger sammen med en betragtning af, at anlægget kun leverer nævneværdig strøm til de 30.000 husstande i cirka halvdelen af året. Derved bliver årsforbruget 4.000 kWh per husstand, hvilket nærmer sig gennemsnittet.
Afhænger af om vi taler lejlighed eller parcelhus, hvor mange m2 og hvor mange personer i husstanden.
Her er et par tal:
https://www.skiftenergi.dk/tjek-om-dit-elf...
altså fra 1.500 kWh med 1 voksen på 50 m2 til 3.500 kWh med 2 voksne og 2 større børn på 80 m2.
https://www.skiftenergi.dk/tjek-om-dit-elf...
altså fra 3.300 kWh med 1 voksen på 140 m2 til 5.800 kWh med 2 voksne og 2 større børn på 200 m2.
Jeg tror faktisk, at den aktuelle orientering hænger sammen med noget så jordnært som matrikelnumre og retning på markvejen på sydsiden af godset. Kig selv efter på googlemaps og skift til google earth.
hvor meget energi
ville tilsvarende areal f. eks. med raps/olie eller majs i biogasanlæg = varme og el, når der er brug for det???
jh
Ja, man har tilsyneladende lagt vægt på at anlægget skulle følge akserne på Lerchenborg Gods selvom det udmærket kunne have været orienteret mod syd.
Tilt angle må være valgt ud fra at kunne nå en høj spidsydelse på bekostning af årsydelsen.
Summa summarum tror jeg at det vil resultere i at årsindtægten bliver reduceret med mindst 6 mill. kr pr år de første 10 år, (Men anlægget vil jo alligevel være betalt til den tid)
...bliver der nok ikke produceret det store el i det anlæg.
Det gør der til gengæld på årets varmeste dag, medens vi alle ligger ved stranden.
Som nævnt af andre er genskin fra havet ikke af væsentlig værdi. Diffust lys er heller ikke en fordel. Den ekstra indstråling af diffust lys kompenserer ikke for tabet af indstrålet effekt p.g.a. spredning af den indstråling man ellers ville have fået. Det der kan give ekstra mange timers sollys er placeringen tæt på kysten. Skyer dannes ofte først når luften kommer ind over (det varme) land. De fremherskende vindretninger i Danmark er V og SV. Det betyder at der
sjældnere er overskyet her end i andre dele af landet, m.a.o. flere solskinstimer.
Så vidt jeg husker er 'virkningsgraden' af energiafgrøder ikke særligt høj. Fordelen med det er, at energien nemt kan lagres / bruges i køretøjer.
Med 800 mtr's afstand til Storebælt, skal genskinnet godt nok komme fladt ud af bølgen blå for at ramme solcellerne
Eller har jeg regnet forkert?
Det er jo en katastrofe at forgylde solcellebaroner på den måde. Man kunne få helt lyst til at ringe efter en Lomborg!
Årsproduktionen på 61 billioner watt er da imponerende
"en årsproduktion på 61.000 megawatttimer"
Ja du har regnet forkert.
Der udbetales 1.020 kr/MWh.
Produktionen er beregnet til 61.000 MWh/år.
Det bliver lidt over 61 mio. kr/år.
Sidst jeg så efter, så var 1000 megawatt kun 1 gigawatt.
61 millioner for noget der kunne have været købt for 8 -10 millioner og ikke øger beredskabet når det virkelig gælder?
Under krigen sagde regeringen at man skulle afholde sig fra modstand .
I hvert klasseværelse i halvtredserne hang der et kort ,der viste hvor mange jernbanesprængninger vor heltemodige modstandsbevægelser havde foretaget .
Skifter synet på VE ligesådan?
@Flemming Ulbjerg
Ref artiklen
Hvordan skrues tilskuddet sammen? bliver der betalt 1.02 kr/kWh eller bliver der ydet et tilskud på 1.02 kr/kWh, sådan at den kommercielle salgspris kommer oveni?
Undskyld sidesporet: det er interessant, men jeg kan ikke finde det på nettet. Er der et link til det ? (min familie var jernbanesabotører)
Hvis vi omregner årsproduktionen til olieækvivalenter vil anlægget producere energi svarende til ca. 6.000 m3 olie. (Plus hvad fåreholdet kan give)
Det samme areal vil kunne producere energiafgrøder svarende til ca. 250 m3 olie minus driftudgifter til vedligehold af beplantningen.
Et solvarmeanlæg ville på samme areal kunne producere energi svarende til 16.000 m3 olie.
Ikke 61 mio i støtte!
Vi betaler 61 mio for 60 MWh for el leveret i den dyreste tid på el-døgnet. Og efter 10 år overgår anlægget til afregning på markedspriser.
Solceller indgår sammen med vind i vores overgang til forureningsfri vedvarende energi.
Det koster penge
Ligesom veje og broer
Takket være bagstræberiske økonomer er det ved at kuldsejle
De fleste danske solcelle firmaer lukkede ned da den gamle solcelle ordning blev væltet i dec. 2012 og den nye ordning lavde totalstop for private taganlæg.
Derfor ser vi nu tyske aktører.
Danmark får ikke viden og beskæftigelse i omstillingen til vedvarende energi takket være snævertsynede egoister, økonomer og politikere.
Når vi betaler ca. 2 kr for 1 kWh som påstås at koste staten 1,02 kr...
Så er det godt politisk lobbyarbejde at undgå afgift på træpiller uden at blive beskyldt for at være statsstøttet med et beløb svarende til olieafgiften.
@Poul Møller Andersen:
Dette er jo i bedste fald et meget svagt argument!
Ja - solcellerne producerer i den halvdel af døgnet, hvor elprisen er højest - men de producerer også i den halvdel af året, hvor elprisen er lavest.
Resultatet kan med tydelighed ses her.
I de tre vintermåneder, hvor systemprisen var 22,5 øre/kWh i snit, ydede solcellerne kun godt 1/10 af hvad de ydede den efterfølgende sommer, hvor systemprisen kun var 9,2 øre/kWh i snit!
Solcellerne leverer el på den årstid, hvor der typisk er rigeligt el i udbud og samtidig lav efterspørgsel.
Flere solceller i Norden gør naturligvis ikke denne ubalance mindre!
Om de så leverer om dagen eller natten, er jo flintrende ligegyldigt, når Norske vandkraftværker ingen problemer har med at øge produktionen på en sommerdag.
Jeg har absolut ingen problemer med at betale nordmændene de 5 øre/kWh ekstra for strøm om dagen, frem for at skulle betale 102 øre/kWh, bare for at solcellestrømmen kan presse sommer-dagsprisen endnu længere ned.
Desuden leverer vindmøller også mest strøm om dagen.
.
Ja - men hvis solcelleudbygningen fortsætter som du tydeligvis ønsker - eller som den ville have fortsat under den tidligere solcelleordning, hvilken markedspris ville det så ende med, på den årstid hvor solcellerne producerer?
Mon ikke solcelle-investorer er ved at have indset, at med en stigende solcellekapacitet i Norden, så bliver markedsprisen om sommeren så lav, at støtteordningen alene skal kunne forrente stort set hele anlægget, da markedsprisen knapt nok vil kunne betale vedligeholdet?
.
Nådada - synes du måske ikke det går meget godt med vindmøllerne? ... som bestemt ikke er overladt til undenlandske aktører, men snarere danske aktører, som fører an både i Danmark og udlandet.
Det værste der kan ske, er at solcellerne bliver oversubsidieret i en sådan grad, at de ødelægger de sidste rester af afsætningsmuligheder om sommeren, for de energikilder, som leverer den oftest langt knappere og langt mere efterspurgte energi om vinteren.
Den dag ingen vil investere i vindmøller, fordi den 1/3 af strømmen, som de leverer gennem sommerhalvåret, er blevet nærmest usælgelig, pga et overudbud fra solceller, så er vi jo nødt til også at oversubsidiere vindmøllerne, for at kunne få den forureningsfri vedvarende energi vi behøver om vinteren!
Altså at oversubsidiere vindmøller, som resultat af at vi oversubsidierer solceller!
Energistyrelsen har i sine scenarier beregnet at den gunstigste omstilling til et fossilfrit energisystem, inkluderer 70-80% vindenergi og ca 4 % solceller - og faktisk gør det ingen nævneværdig forskel på resultatet om solcelleandelen er 0 eller 4%.
Det haster m.a.o. overhovedet ikke med at få installeret flere solceller, og da solceller aldrig bliver nogen betydelig dansk eksportvare, så har vi overhovedet intet formål med at støtte dem, udover i det omfang vi behøver strømmen fra dem.
Vi bør derfor hurtigst muligt bringe solcellestøtten ned på et niveau, der svarer til det vi betaler for landmøller - som pt er. 25 øre/kWh + markedsprisen i de første 6-8 år.
Så kan markedsprisen jo medvirke til at bestemme hvor stor en solcelleandel vi skal ende med at have i Danmark, når solceller engang er blevet så billige at de kan konkurrere på lige fod med landvindmøller.
Hvis man ser godt efter på billedet, kan man ganske svagt ane en række vindmøller, ved det nordligste hjørne af solcelle-anlægget.
Der er tale om 6 Siemens-møller, som sidste år producerede 59,700 MWh, altså stort set samme årsproduktion som der forventes af solcelle-anlægget i forgrunden.
Nuvel, proportionerne havde set lidt anderledes ud, hvis billedet var taget fra en anden vinkel - men alligevel - det giver måske en fornemmelse af hvorfor solceller stadig har lang vej, før de kan konkurrere med landvindmøller - især på dansk grund.
(På spansk eller californisk grund ville solcelleanlægget jo nok producere op imod det dobbelte)
Hvad man særligt bør hæfte sig ved, er hvor meget af Lerchenborgs gode landbrugsjord solcelleanlægget lægger beslag på, sammenlignet med solcelleanlægget. Sammenlign eventuelt det anlagte areal på Google Earth.
Solcelleanlægget optager et areal, der er omkring 100 gange så stort som det de 6 vindmøller optager til jordveje og fundamenter. Dette areal kan i bedste fald anvendes til at græsse får på, mest for at spare pengene til græsklipning.
Dette tab af dyrkningsindtægt, er en meget væsentlig omkostning, som, sammen med den langt lavere kapacitetsfaktor og ringe korrelation med sæsonforbruget, gør solceller til en væsentligt dyrere energikilde på Dansk grund, sammenlignet med et lignende anlæg i f.eks. Californien eller Nevada.
Når man iagttager disse proportioner, undres man over hvorfor Lerchenborg ikke bare opstillede endnu 6 vindmøller, på dette areal - men forklaringen er jo nok at solcellerne får ca 5 gange så meget støtte som vindmøllerne.
El-forbrugerne betaler gildet: http://finans.dk/live/privatokonomi/ECE833...
Cirka 70% af elregningen er nu afgifter.
Tak til Søren Lund for 2 saglige indlæg.
Til indsigelserne mod solceller kunne også fremhæves:
Effektiv udnyttelse af biomasse er en succes. Men her er også et stort MEN. - Biomasse lægger også beslag på store landbrugsarealer og afbrændingen forurener.
Og hvor bliver bølgeenergi af?
Vi er rigtigt gode til at sætte lus i skindpelsen og klamre os til den teknologi vi tror på og måske oven i købet har investeret i!
Den ene teknologi burde ikke spænde ben for den anden så længe der er meget langt til 100% vedvarende energi - vi har hele transportsektoren hvor skibsfart og fly slet ikke er kommet ind i billedet.
Det lykkelige der er ved at ske er at vedvarende energi seriøst kan fortrænge al fossil energi.
Men så længe der er forhindringer for at udbygge vedvarende energi bliver vi nødt til at satse på flere teknologier.
Vindmølleindustrien i Danmark kom ikke af sig selv - det krævede politisk vilje. Og vi er godt i gang med at miste produktionen til de store spillere i USA, Tyskland, Kina,Japan m.fl.
Solcelleparker er et politisk misfoster som jeg kun bifalder fordi de fortrænger fossil energi og bidrager til den teknologiske udvikling af solceller, invertere og nettet der skal håndtere produktionen. Prisen skal nok falde hvis efterspørgselen fortsætter - det er jo simpel teknologi som oven i købet holder i mange år.
Jeg installerede solceller på folks tage under den gamle ordning. Kunderne gjorde det næsten udelukkende fordi der var penge i skidtet - men de gjorde det! Den gamle ordning kunne mageligt have tiltrukket kunder selvom den kontinuerligt blev slanket. På 2 år faldt anlægsprisen til det halve. Samtidig var der flere firmaer der eksperimenterede med integrerede tage. Her var en eksportvare på vej til at modnes!
Så længe vi ikke er politisk klogere må vi nøjes med solcelleparker der trodes alt bidrager med forureningsfri energi.
Man kan håbe på at der er nogen der finder en kattelem til at bruge solceller til støj-afskærmning og integrerede tage.
Og så må vi være tålmodige og bidrage til at solceller producerer til de ønskede 25 øre/kWh.
Vi kan nok ikke regne med at Norge bliver ved med at have vand nok til vores el-lager så det helt store fokus burde være på lagring af el.
Hvis staten ville være så venlige at undlade at tage afgift af overløbsstrøm kunne batteri-støttede elektrolysestationer i forbindelse med fjernvarmeværker være mega interessant. Brint er det perfekte lagermedie til el idet brændselsceller kan kickstarte el-produktion som et UPS - anlæg. Og varmen fra energitabet kan gå ind i fjernvarmen. Brint er desuden et brændstof som fremover bliver efterspurgt af bilparken - starten på en forureningsfri transportsektor!
Poul.
Som du rigtigt et inde på, så er der lang vej endnu.
Derfor er det desto vigtigere at vælge de rigtige løsninger
Løsninger der er til en lav pris.
Løsninger som passer sammen.
Løsninger som kan indgå i den eksisterende struktur.
Beklager, men solceller i Danmark opfylder ikke et eneste af disse helt basale krav.
Lad solceller forblive en parantes her.
Den tekniske vinden omkring solcelle anlæg ligger i panelerne og inverterne.
Og produktionen af paneler er kineserne næsten enerådende på.
Mht. inverterne er det også europæiske firmaer der levere disse, men f.eks. Danfos har smidt håndkædet i ringen og solgt resterne til SMA i Tyskland.
Så investering i solceller vil ikke betyde at der kommer mange Danske arbejdes pladser.
Det vil være begrænset til installation, og O&M.
Derfor kan der godt være fornuft i at investere i (en begrænset mængde) solcelle parker, for at få VE produktion når der er vindstille og solskind.
Men det skal ikke være begrundet i danske arbejdspladser, selvom vi havde investeret nok så meget i teknologien på det rigtige tidspunkt vil vi ikke være teknologiførende.
Faktisk så lavede Grundfos solar pumpesystemer for 30 år siden, så det er ikke fordi vi kom for sent i gang.
Nu ved jeg ikke hvorfor jeg har fået thumbs down.
Jeg mener at solcelle parker er at foretrække frem for tagmonteret anlæg.
Årsagen er at store anlæg er mere kost effektive end små, søgninger på nettet indikere at der er en forskel på ca. 35%.
Denne forskel skyldtes den større installations pris, samt at hustage ofte ikke er orienteret i den korrekte vinkel.
Denne forskel bliver større efterhånden som prisen falder på inverterne og panelerne, men at installationen (håndværkstimerne) forbliver med at koste det samme i nutidskroner.
Jeg mener at vi skal have så meget VE som muligt, så billigt som muligt.
Det får man ikke ved at lave beskæftigelses terapi for håndværkere der gerne vil kravle rundt på et tag og lege solcelle montører.
Det er bedre at bruge nogle penge på at udvikle hvad der kunne blive de næste teknologier, f.eks. lagring i form af flow batterier, eller syn-fuel (Methane).
Jeg ved godt at der er store tab i sådanne anlæg, og brændstoffet dermed bliver dyrt.
Men det kunne være at ved at arbejde med tingende kunne vi få effektiviteten op, og prisen på anlæggene ned.
Men det kræver at vi arbejder med hele værdikæden, fra kemien i brændselscellerne, til pumper , SRO, anvendelse af spildvarme, effektelektronik, transport, installation, etc.
Det kræver også en politisk vilje til at bruge penge på det over en årrække, hvor der hvert år bliver lavet et nyt (demonstrations) anlæg der er bedre end det man lavede sidste år.
Det er også vigtigt at vi lære af succesen fra bilindustrien i Detroit, silicon-vally og den danske vindmølle industri.
- Start småt, således at der er penge til at bygge en bedre prototype i morgen, hvis det vi lavede i dag var en fejltagelse.
- Hav flere grupper der arbejder på konkurrerende løsninger, men med erfarings/person udveksling mellem grupperne.
Ellers ender det som Growian, hvor man laver en fantastisk vindmølle på papiret, men i praksis havde man ikke erfaringen til at tage det store udviklings mæssige spring, hvorved at pengene slipper op.
Nej Danmark kom ikke for sent igang.
Men havde vi fortsat i et fornuftigt tempo kunne vi have høstet en lang række sidegevinster ud over et bedre miljø.
Set ud fra et ønske om hurtig overgang til vedvarende energi kan det kun være ønskværdigt at danske familier producerer hele deres elforbrug (6mWh/år) på tagene - uden at det optager en eneste m2.
Der er masser af udfordringer udover paneler og invertere i det projekt- (lagring, system- tagløsninger m.m.)
Og hvis der fandtes en dynamisk økonom der ville regne på det projekt så skulle det ikke undre mig om ikke det ville give overskud med en 30 årig horisont.
Nej Danmark kom ikke for sent igang.
Men havde vi fortsat i et fornuftigt tempo kunne vi have høstet en lang række sidegevinster ud over et bedre miljø.
Set ud fra et ønske om hurtig overgang til vedvarende energi kan det kun være ønskværdigt at danske familier producerer hele deres elforbrug (6mWh/år) på tagene - uden at det optager en eneste m2.
Der er masser af udfordringer udover paneler og invertere i det projekt- (lagring, system- tagløsninger m.m.)
Og hvis der fandtes en dynamisk økonom der ville regne på det projekt så skulle det ikke undre mig om ikke det ville give overskud med en 30 årig horisont.
Poul.
Næppe.
Det er suverænt for dyrt at fremstille el på solceller i Danmark.
Der er væsentligt billigere alternativer. Vind, vandkraft fra Norge og biomasse, for at nævne de væsentligste.
Når der samtidigt ikke er noget potentiale i solceller for danske firmaer - udover installatørerne - så er der intet belæg for at yde ekstraordinær støtte til den teknologi.
Og ja, vi skal frem til et system uden fossil energi, men ikke uanset de økonomiske omkostninger.
Orientering er ikke ret kritisk. Plus/minus 15 grader horisontalt eller +/- 10 grader vertikalt fra optimum koster kun max. 3-4% hver især.
Prøv selv Europakommissionens beregner:
http://re.jrc.ec.europa.eu/pvgis/apps4/pve...
Du er allerede 20-30% bagefter forrentningen af anlægget ved installation, da du skal betale et firma for at installere det på dit tag, og han skal også give noget 'forbruger garanti' på anlægget.
Den store operatør af solcelle parker kan undgå mellem manden, og har noget mindre installations omkostninger. Jo mere af systemet der kan færdiggøres på fabrik jo billigere er det.
Hvad nu hvis din bedste tagflade er orienteret 45° væk fra syd? Jeg har set vinkelhuse hvor panelerne er fordelt på de to tagflader der er vinkelrette på hinanden.
Det kan så koste dig 4 til 10% af produktionen at taget ikke er orienteret optimalt.
Derudover er erfaringen fra vindmøller, at firmaer som har drift af mølleparker som deres forretningsområde, er bedre til det end bondemand flink der har en enkelt mølle.
På sommerdage hvor der er stor PE produktion kan man få problemer med distributionen fra 0.4kV nivau, hvorimod ovenstående anlæg mindst er tilsluttet 30 kV. Det er også nemmere for net-selvskaberne at lave netsstabilitets beregninger og regulering for nogle få store anlæg.
Tagmonteret solceller er ligeså tåbelig som hustandsmøller :-).