Skandinaviens eneste saltfabrik ligger ved Mariager Fjord. Her produceres 70 ton salt i timen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skandinaviens eneste saltfabrik ligger ved Mariager Fjord. Her produceres 70 ton salt i timen

En fin hvid strøm af salt drysser ned fra loftet og lander i et 16 meter højt saltbjerg.

Døgnet rundt, året rundt løber strømmen af utørret salt ud i lageret og sendes videre med lastbil eller et af de ca. 175 skibe, der hvert år anløber Akzo Nobels private havneanlæg ved Mariager Fjord.

Vi er på Skandinaviens eneste store saltfabrik – et imponerende anlæg, hvor kernen er et inddampningsanlæg med Danmarks formentlig største kraftvarmeanlæg til industrielt brug.

Råstoffet ankommer som saltopløsning eller brine, som det hedder på fagsprog. Brinen er vand med de maksimale 312 gram salt, der kan opløses i en liter vand. Saltet kommer fra de urgamle rester af en indsø, som for millioner af år siden er fordampet og har efterladt sig en 30 milliarder ton tung klump salt – en såkaldt salthorst, der ligger en halv til fem kilometer under jorden sydvest for den lille by Hvornum uden for Hobro, hvorfra det gennem en 26 kilometer lang rørledning føres til Akzo Nobels fabriksanlæg.

Næste stop i saltets rejse er et rensningsanlæg, der fjerner urenheder. Det gælder først og fremmest kalk, som er Akzo Nobel andet store produkt i form af jordbrugskalk til landbruget. Det bundfældes ved at tilsætte soda og lud.

Den rensede saltopløsning føres herfra videre til inddampningsanlægget, hvor saltopløsningen koges ind i to anlæg a seks inddampere. En energikrævende proces, som fodres af det naturgasdrevne kraftvarmeværk, der hvert år producerer en mængde strøm, der kunne holde 70.000 boliger kørende.

Det er dog dampen, som benyttes i Akzo Nobels inddampningssystem. Den proces er helt afgørende for bundlinien, forklarer projektingeniør Ivan Kondrup fra Akzo Nobel.

»Der er tale om en energitung proces, hvor energiforbruget pr. ton produceret salt har væsentlig indflydelse på produktionsomkostningerne. Blandt andet har energiprisen stor betydning for vores omkostninger.«

Trykpunktet falder

Derfor er Akzo Nobels inddampningsanlæg bygget med øje for energispild.

Først og fremmest er de seks inddampere forbundet, så det udnyttes, at vands kogepunkt afhænger af trykket.

Således har den første inddampningstank et tryk på 3,5 atmosfære, så kogepunktet er 165 grader, mens nummer to har et tryk på cirka 2,5 atmosfære og et kogepunkt på omkring 137 grader. I sidste inddampningstank er trykket helt nede på 0,06 atmosfære – det vil sige vakuum og et kogepunkt på cirka 43 grader. På den måde udnyttes dampen bedst muligt, og derfor kaldes salt fra denne type produktion vakuumsalt.

Processen stiller strenge krav til materialerne for at undgå korrosion. Derfor er tankene udført i en saltresistent legering, som består af en tredjedel kobber og to tredjedele nikkel.

»Det er nok en af de mest saltresistente metallegeringer overhovedet. De ældste inddampere har været her i 40 år, og der er ingen korrosion,« siger Ivan Kondrup.

Efter inddampningen er en saltgrød tilbage, der tørres yderligere i en centrifuge. Tilbage ligger det utørrede salt med fugtighedsgrad på tre procent, som står for 50-65 procent af Akzo Nobels salg til den kemiske industri, vejsalt og områder inden for fødevareindustrien.

Cirka 35-40 pct. af saltet tørres og sælges for eksempel som spisesalt i de rød/hvide pakker med »Jozosalt« eller som fodersalt til landbruget. Ved siden af hovedproduktionslinien findes også et særligt beskyttet anlæg til salt til medicinalindustrien.

Hvis salthorsten under Hvornum kunne sammenlignes med oliereserverne, så det betydeligt mere lovende ud for fremtiden – for med en årsproduktion på 600.000 ton, er der salt nok til mindst 16.000 års produktion endnu – og der ligger flere salthorste gemt i den danske undergrund.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I selve artiklen fremgår det at 50 til 65 % bliver solgt til Kemisk industri og vejsalt.... længere ned kommer dette statement at Akzo Nobel ønsker at sælge fabrikker som ikke fremstiller salt til klor eller vejsalt ??

Det har i år givet anledning til en vis usikkerhed for de 170 medarbejdere, fordi moderselskabet ønsker at frasælge alle aktiviteter, der ikke har med produktion af salt til klorfremstilling eller vejsalt at gøre. Derfor er store dele af Akzo Nobel Salt, ifølge Ole Cleemann, nu klar til at blive solgt.

Yderlig har Akzo Nobel en kæmpe flis damp kedel, som dækker noget af deres energi behov.

  • 1
  • 0