Skandinaver - især mænd - har verdens bedste stedsans
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Skandinaver - især mænd - har verdens bedste stedsans

I spillet ‘Sea Hero Quest’ drager du ud på sørejser for at finde tegningerne af de sø-skabninger, som din far engang viste dig. Den måde, du navigerer i spillet, generer vigtige data til demensforskningen. Illustration: Alzheimers Research UK

Verdens bedste navigatører er unge nordiske mænd. Det er i hvert fald en af konklusionerne, efter at 2,4 mio. mennesker fordelt på 193 lande har downloadet spillet Sea Hero Quest og forsøgt at navigere mellem øer, isbjerge og bøjer.

Sea Hero Quest er særligt udviklet til at hjælpe med forskning i Alzheimers, og spillets enorme popularitet gør, at forskerne nu står med et unikt datamateriale, som giver ny viden om, hvordan stedsansen forsvinder med årene, og hvordan den er afhængig af køn og landsdel.

Resultaterne blev præsenteret på dette års Neuroscience Conference.

Finnerne er verdensmestre i stedsans skarpt efterfulgt af Sverige, Norge og Danmark. Men ligesom hukommelsen svigter med alderen, så svigter stedsansen også - selv i slutningen af ungdommen.

»Det var overraskende, at stedsansen er værre, når du er 30 år, end når du er 19 år,« siger Hugo Spiers - der står bag undersøgelsen for University of London - til New Scientist.

I Sea Hero Quest skal spillerne skyde et nødsignal tilbage mod deres oprindelsessted efter at have været på lang rejse, og 74 procent af de 19-årige spillere skød i den rigtige retning, mens kun 46 procent af de 75-årige havde succes med dette.

Læs også: Smartphone-spil speeder forskning i alzheimer op

Hvorfor stedsansen er bedre hos mænd og bedre hos skandinaver er endnu uvist, men Hugo Spiers mener, det kan hænge sammen med vores evolutionære evne til at navigere som vikinger og søfarere.

Andre forklaringer kan være, at vi nordboere bare er bedre til at spille computerspil eller lave flere udendørs aktiviteter.

Man kan stadig downloade Sea Hero Quest og hjælpe forskerne, og løbende bliver man motiveret med beskeder om, hvor meget tid man har sparet forskerne.

Du kan downloade ‘Sea Hero Quest’ til Apple eller Android her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det lyder helt darwinistisk. Men selv om nordboerne var dygtige søfolk i vikingetiden har det vel næppe nået at have væsentlig indflydelse på artens naturlige selektion, sådan at forstå at dem med de bedste gener for søfart formerede sig så meget mere end andre, at de kom til at dominere befolkningen.

  • 7
  • 0

Dem, der ikke kunne navigere, kom ikke hjem. Ikke nok med at de ikke fik børn derhjemme, så fik de mange børn, der hvor de nu var strandet. Så folkene i det fremmede blev endnu dårlige til at navigere, end de var tilforn.

Det kan også være mere eller mindre tilfældigt eller noget helt andet, man faktisk har målt på.

  • 1
  • 0

Det lyder mærkeligt at de mennesker der er gode til at navigere skulle være endt her i det barske nordiske klima. Måske bare fordi de kunne. Det er indimellem de særeste ting, som dygtige mennesker vælger at bruge deres evner til.

Selvfølgelig er der også det forhold at man på disse breddegrader hurtigt får udryddet de individer, som ikke kan finde hjem mellem snedriverne i en brandert.

  • 1
  • 1

Forklaringen er meget ligetil.
Dem der ikke var gode til at navigere, kom ikke vejen frem og fik derfor ikke så meget afkom :)

Og som alle ligetil forklaringer er den måske lige lovligt ligetil (jeg så godt smiley'en!): vikinger (og andre tidlige søfarende) tog jo ikke afsted alene, og fandt heller ikke vej hjem alene. Så hvordan fik vi så fraselekteret generne fra alle de navigationsudfordrede, der drog afsted på et skib med en enkelt dygtig navigatør?

Med mindre, selvfølgelig, at de var SÅ ringe til at finde vej, at de ikke engang kunne findetilbage til havnen i Konstantinopel efter landlov i tide til at komme med hjem ...

/Bo

/Bo

  • 1
  • 1

Der så massiv forskel på folks stedsans, at den ikke kan have nogen evolutionær fordel for mennesker.

  • 0
  • 3

For en jæger er det en kæmpe evolutionær fordel at kunne finde sine jagtmarker. Og jo bedre man er til det, jo længere væk fra lejrbålet kan man jage.
Derfor er det heller ikke overraskende at mændene er bedst til det.

  • 3
  • 0

Det kræver vel de samme evner at finde vej i de enorme øde svenske skove som i en russisk slumby med ens 5 etages kasser så langt øjet rækker, men de russiske slumbyer er bare af så ny dato at de ikke har påvirket evolutionen :-)
Og i Ruslands endnu større skove forsvandt folk vel bare!

  • 0
  • 4

Nej, den holder vist ikke. Men måske var vikingerejserne tildels baseret på den gode orienteringsevne, som formodes at have været der hele tiden.

Eller også har vikingebedrifterne ingen verdens ting med sagen at gøre. Der var mange andre end skandinaver der opdagede verden, og finnerne, som åbenbart ligger i top mht at finde vej, er vel ikke specielt kendt for historiske navigationsbedrifter.

Forøvrig - hvorfor udråber artiklen skandinaver til de bedste, når det er finner, der er i top?

  • 2
  • 0

Det har altid slået mig, hvor lidt kort og geografi fylder i USA. De er meget gode til at fortælle om det County hvor det sker, men det kræver, også for USA'nere, at man har lokalkendskab.
I Danmark er det almindeligt at se et kort i forbindelse med diverse rapporter om hændelser og andet, og det giver en fornemmelse af hvor hvad er, og hvordan man kommer hen til et bestemt sted.
Hvis man skal tro på det, kan det også have at gøre med søfarts betydning for landet.

  • 2
  • 3

Det lyder helt darwinistisk. Men selv om nordboerne var dygtige søfolk i vikingetiden har det vel næppe nået at have væsentlig indflydelse på artens naturlige selektion, sådan at forstå at dem med de bedste gener for søfart formerede sig så meget mere end andre, at de kom til at dominere befolkningen.


Nu handler det ikke kun om søfart, men om almindelig orientering i terræn.
For nordboerne var det essentielt at kunne orientere sig, finde jagtmarker, og finde hjem igen. For det sydlige Europa underlagt romerriget handlede det om at passe sin jord og i øvrigt følge med strømmen. I Europa/Asien var Skandinavien et af de sidste steder der blev "civiliseret". Selv i emigrantlande som USA og Australien er den store befolknings masse dem der passer deres jord og i øvrigt følger med strømmen.
Men en stor fejlkilde i undersøgelsen er nok det faktum at skandinaver har en god adgang til internet og computere, hvor andre "naturfolk" mangler i undersøgelsen.

  • 3
  • 0

Jeg må desværre erkende at jeg trækker ned i den statistik.

Jeg har altid haft en stedsans der ligger gemt et eller andet sted, men men den manglende stedsans kan jeg så ikke finde den igen, lidt af et paradoks :-)

Men min stedsans har så gjort at jeg i dag i en alder af 63 har en formidabel stædighed (positivt) og en for min alder fantastisk god kondi.

Det seneste eksempel på hvorfor manglende stedsans, stædig og kondi hænger sammen er at jeg for knap en måned siden ville tage en tur med Christianiacyklen hjemmefra til Utterslev mose rundt omkring den videre af den vej jeg plejer at tage mod Husum og derfra ned mod Damhusengen og Damhus søen og så rundt om den 1-3 gange afhængig af lysten.
Det plejer at være en tur på ca. 18 km. en tur jeg har taget mange gange.

MENNNN:
Den dag valgte jeg at dreje af et andet sted end den stærkt trafikkerede vej, så gik det galt, uanset hvordan jeg end kørte og selv med GPS og kort på mobilen kørte jeg i ring omkring Hvidovre, jeg ved hvorfor osv. men alligevel ak ak ak, endelig valgte jeg den rette vej og fulgte den og OVERHØRTE BEVIDST min "stedsans" og kom endelig til Damhus kroen som et af mine kendemærker.

Denne planlagte tur på ca. 18 km endte med at blive på 33.8 km. ifølge GPS på mobilen.

Men min stædighed og stedsans, gav mig et yderligere plus på kondien :-)

Paradokssalt så er min kone der er fra Kina og som har boet her i ca. 8 år, ja så har hun den mest formidable stedsans jeg nogensinde har oplevet.
Hun der kommer mange tusinde kilometer fra Skandinavien kan uden videre fortælle hvor vi er og hvor vi skal hen, også selv om hun kun har været der en gang.
Jeg er holdt op med at fortælle hende, at vi skal den vej, og i stedet lytte til hende, og så kommer vi frem uden problemer.

Så undskyld alle skandinaviske mænd, jeg trækker ned i statistikken.
Men er der nogen der kritiserer jeg så peg på mig og sig "det er hans skyld" det er helt i orden.

Og disse spil, jeg har spillet mange af den type, jeg har det fint med at komme til det samme rum nok engang.
Jeg plejer at klarer mig fint men det tager tid :-)

  • 1
  • 0

Så må jeg være en af dem der trækker i den positive retning når man snakker om stedsans, ikke om at læse kort. Et eksempel var weekenden efter jeg flyttede til Odense for at studere i en alder af 17 år. Jeg skulle finde banegården ude fra den østligste del af byen, og på trods af at jeg havde et kort med præsterede jeg at køre forkert, og cyklede ad gader jeg ikke kendte navnene på og aldrig havde været ved på daværende tidspunkt.

Efter at have cyklet for langt nordpå, under skinnerne uden at vide at de var der, blev jeg ret hurtigt enig med mig selv om at jeg måtte skulle dreje til venstre på et eller andet tidspunkt, hvilket bragte mig bagom banen (igen uden at se skinnerne), hvorefter jeg blev enig med mig selv om at jeg måtte dreje til venstre igen, fordi jeg måtte være kørt for langt. Her kom jeg til en bro over skinnerne, og straks var jeg ved banen.

Efter weekenden var ovre skulle jeg selvfølgelig det hjem igen - jeg blev straks enig med mig selv om at der ikke var skiltet godt nok med vejnavne, så jeg stoppede kortet i lommen, og kørte direkte af den absolut korteste rute hjem igen - en helt anden rute end den jeg havde planlagt at tage på vejen ud, og igen ad veje jeg aldrig havde færdedes på før - ud over den sidste kilometer hvor jeg havde cyklet på vejen til banen.

Når jeg tager på en længere cykeltur er det normalt for mig kun at kigge på hvor langt der er til mit mål, hvilken retning det er fra mit start-punkt, og navnet på en gade der både krydser den retning jeg skal i og den gade min destination ligger på. Så er det solen som kompas, og ellers bare derudaf. Jeg har mange gange kørt 30+ kilometer på den måde uden at køre forkert, og jeg kan spore min rute på et kort bagefter uden at have læst vejnavne eller andet på vejen. Det giver en ekstra lille tilfredsstillelse ved turen.

  • 0
  • 0

Billedtekst:

Den måde, du navigerer i spillet, generer vigtige data til demensforskningen.

Det er da ikke så godt at deres vigtige data bliver generet (forstyrret). Mon ikke der skulle have stået genererer i stedet for?

  • 2
  • 0