Skanderborg på kant med loven: Halv pris på grunde til superlav-energihuse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skanderborg på kant med loven: Halv pris på grunde til superlav-energihuse

Energikravene til fire huse i Galten i Skanderborg Kommune er formentligt de skrappeste en dansk kommune endnu har stillet.

Husene skal overholde den forventede energiramme til huse, som man regner med bliver standard i 2020. Til gengæld vil kommunen sælge grundene til halvdelen af markedsprisen. Men det kan vise sig at være ulovligt, fordi kommuner ikke må bruge skattekroner på at begunstige enkelte bygherrer.

Ekstreme huse skal sparke gang i salg

Husene må kun bruge 17 kWh/m2/år + 550 kWh/opvarmet etagearealet. Det er under en tredjedel af, hvad boliger skal leve op til i det nye bygningsreglement, der træder endeligt i kraft 1. januar. Der hedder energirammen 52,5 kWh/m2 + 1.650 kWh/opvarmet etageareal.

»I forvejen har alle vores lokalplaner krav om, at man skal leve op til 2015-standarder og 2010-standarder, alt efter hvornår de er lavet. Det er noget som man har fokus på. Her prøver man så bare at lave noget, der skal være endnu mere lavenergi, for at prøve at fremme udviklingen,« siger jurist Henriette Lund Momme fra Skanderborg Kommune.

Hun lægger dog ikke skjul på, at den klækkelige rabat og den opmærksomhed, der kan følge med lavenergikravene også gerne skulle sætte gang i salget af de øvrige 16 grunde, der ligger med i den udstykning som de fire lavenergigrunde er en del af.

Minister har forbudt rabat
Men det kan som sagt vise sig, at kommunen slet ikke må give rabat.

Sidste år fik Ringsted Kommune en næse for at tilbyde en rabat på grundprisen på 145.000 kroner til husbyggere, der ville bygge lavenergihuse.

Den daværende indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) slog fast, at kommuner ikke på den måde må støtte borgernes private byggeri, så kommunen måtte trække rabatten tilbage få dage efter, den var annonceret.

Statsforvaltning går ind i sagen

Hos Statsforvaltningen Midtjylland siger kontorchef for tilsyn Martin Basse, at de nu vil undersøge, om Skanderborg Kommune med rabatten bryder kommunalfuldmagtsreglerne.

»Når kommunen poster penge i et eller andet, uden at der er en udtrykkelig lovhjemmel til det, så skal det ske inden for det, vi kalder almennyttig-kriteriet. Det skal være i almen interesse, at det sker. Det må ikke være noget, der har til formål at begunstige eksempelvis fire bygherrer, man gerne ville tiltrække til kommunen, hvis det var den skjulte hensigt. Ikke at jeg siger, at det er tilfældet her. Men det skal undersøges,« siger Martin Basse.

Skanderborgs rabat adskiller sig dog fra Ringsteds ved, at der kun er tale om fire grunde og ikke et generelt tilbud.

»Meget kan lade sig gøre under forsøgsoverskrift, der ikke kan lade sig gøre under daglig driftsoverskrift.«

****## Rabat kan begrundes i ekstrakrav
Desuden er der flere eksempler på, at kommuner sætter prisen på byggegrunde ned, hvis de indfører særlige arkitektoniske krav.

»Det er måske en legitimering af, at kommunen poster penge i det, fordi der er en kommunal interesse i at få tænkt nogle nye og spændende tanker. Om sådan noget også kunne tænkes på energiområdet, taler vores kollegers udtalelser på Sjælland imod, men omvendt ved jeg ikke, at der kan være særlige forhold i Skanderborg, der kan være anderledes,« siger Martin Basse.

2020-huse eksisterer allerede

Selv om 2020-kravene er meget skrappe, så er de dog ikke mere vilde, end at flere huse, der kan opfylde kravene, er opført uden offentlige tilskud inden for de seneste år.

Sib Zero+ huset i Sønderborg og Plusenergihuset Stenløse Syd har begge energirammer, der ligger langt lavere end 2020-kravene.

Desuden vil mange af de passivhuse, der i dag er opført rundt omkring kunne opfylde kravene, hvis man monterede solceller på dem. Produktionen fra solceller må nemlig trækkes fra husenes beregnede energibehov.

Derfor kan man stille spørgsmålstegn ved, hvor meget nytænkning man vil få for de knapt to millioner kroner som Skanderborg Kommune mister på rabatten.

Ingen risiko for ekstraregning til huskøbere

Fristen for at byde på grundene er 1. november, og ifølge Martin Basse kan det tage Statsforvaltningen op mod et år at komme frem til en afgørelse i sagen. Men eventuelle købere skal ikke frygte at få en ekstraregning, hvis Statsforvaltningen kommer frem til at Skanderborg Kommunes rabat er ulovlig.

»Det er i praksis meget meget vanskeligt at forestille sig (at køberne kan blive ramt, red.). Det vil være en sag mellem kommunen og Statsforvaltningen,« forsikrer han.

Dokumentation

Læs Skanderborgs pressemeddelelse om rabatten
Se Skanderborgs energikrav her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kan næppe være lovligt at give et tilskud til private på den måde.
Andre kommuner, jeg mener det bl.a. gælder Skive, er blevet underkendt på det.

Det andet er jo at det næppe vil være særligt relevant, al den stund husene sikkert kan forsynes med fjernvarme.
Ifølge Varmeforsyningsloven skal den samfundsøkonomisk billigste forsyning vælges og her vinder fjernvarme normalt med flere længder i forhold til lavenergibyggeri med individuelle forsyningsanlæg, som der formentligt er tale om. Se evt. Varmeplan Danmark på www.danskfjernvarme.dk

  • 0
  • 0

Det burde være fuldstændig unødvendigt med flere undersøgelser.
Statsforvaltningen har allerede slået fast at den slags rabatter er ulovlige.
Desuden er grundene beliggende i et fjernvarmeområde, hvor en beregning vil vise at det er samfundsøkonomisk vanvid at opføre huse efter 2020 standarden.

  • 0
  • 0

Hvorfor skulle en kommune ikke gøre som i Skanderborg? Planloven giver jo kommunen en magt, som de udnytter til fulde. En Kommune kan købe landzonejord til 20 kr.pr kvm og sælge den mangedoblet igen blot ved en zoneændring.
For at få byggeret skal man i det meste af landet betale mere end 1 mio. kr for en ret, der reelt er gratis. Kun fordi loven giver borgmestrene en eneret, der kollektiv misbruges, er skaden sket gennem de seneste 50 år. Kommunerne har dog ikke tjent så meget på zoneændringer, men det har alle ejerne af byejendomme. Det giver jo højere grundskatter til kommunen uden at forhøje grundskyldssatsen.
Vi mangler blot et nyt ungdomsoprør, der vil kræve gratis byggeret-asyl til enhver boligløs person. Også selv når personen er villig til at byge en tidssvarende bolig og at rive denne ned, hvis den ikke længere kan anvendes boligformål.
Den akkumulerede byggeretsværdi i Danmark overskrider formentlig 1000 mia. kr. Værdierne ligger gemt i alle landets ejendomsvurderinger - ja - som rent varm luft. Kun fritaget er ren landzonejord og de yderste randzoneområder af Danmark, hvis der ikke er udsigt til noget vand.
(Det er jo også svært samtidig at se på, at kun indvandrerne får stillet en gratis bolig til rådighed næsten fra første ankomstdato.)

  • 0
  • 0