Skandaletårn skal have nyt fundament efter krav fra Københavns Kommune

Illustration: Morten Munk Andersen

Opdateret kl. 16:15 med kommentar fra Bach Gruppen.

Det 86 meter høje skandaleramte højhus, Njals Tårn på Amager i København, skal efter krav fra Københavns Kommune have et nyt fundament for at sikre bygningens stabilitet. Det sker efter at fagfolk fra Aalborg Universitet og Cowi på kommunens opdrag konkluderer, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for sikkerheden i betonen i bygningens bundplade, som er præget af støbeskel og brug af genbrugsbeton.

Men bygningen skal ikke bare have nyt fundament. Indtil det er klar skal tårnet akut sikres mod efterårets mulige hårde vind, eksempelvis ved at facadeplader bliver afmonteret, så vind kan blæse igennem bygningen.

Bygherren Bach Gruppen har mere præcist foreslået en støbning af et nyt fundament op omkring de bærende vægge, der ligger i og omkring kernen af bygningen. Det nye fundament – et såkaldt stribefundament – skal støbes i den kælder, der ligger over husets bundplade.

»Forvaltningens eksterne rådgivere mener ikke, at fundamentspladens (bundpladens) bæreevne kan eftervises, fordi betonen i fundamentspladen ikke overholder de gældende krav til betonens delmaterialer og sammensætning. Forvaltningens eksterne rådgivere mener, at det vil kræve fysiske ændringer i bygningens fundamentskonstruktion, førend den anerkendte statiker og dennes kontrollant vil blive i stand til at eftervise bygningens bæreevne,« lyder det i en ny orientering fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Læs også: Famøst højhus står på fundament af romkuglebeton: “Det er meget vovet”

Behov for at sikre højhuset

Rikke Sønderriis, der er områdechef i Område for Bygninger i Teknik- og Miljøforvaltningen, siger ifølge en mail til Ingeniøren:

»Vi ser med stor alvor på situationen og følger vores eksterne rådgivere COWI og Aalborg Universitets anbefalinger nøje. De vurderer, at der er behov for at sikre højhusets fundament yderligere, og forvaltningen har derfor omgående bedt Bach Gruppen svare på, hvordan de vil sikre bygningens fundament,« siger hun.

Kommunen, der standsede byggeriet af tårnet i midten af september, har også bedt Bach Gruppen om tiltag for at sikre bygningen mod efterårets muligt ekstreme vindbelastning – og på den baggrund går Bach Gruppen i gang med at afmontere facadeplader, så vind kan passere uden at belaste bundpladen, tilføjer Rikke Sønderriis.

Læs også: Københavns Kommune standser skandaleramt højhusbyggeri

Kravet om både et nyt fundament og en akut sikring af tårnet mod vejrlig, kommer efter at Teknik- og Miljøforvaltningen den 9. oktober fik en rapport fra forvaltningens eksterne rådgivere, Cowi og Aalborg Universitet, der har gennemført en faglig vurdering af Bach Gruppens nye statiske beregninger for fundamentspladen under højhuset på Faste Batteri Vej 78.

Tidligere undersøgelser fra Teknologisk Institut har afsløret, at der flere steder ned gennem betonen er støbeskel med ingen eller svag vedhæftning mellem lagene.

Læs også: Sjusket støbearbejde: Eksperter finder flere støbeskel i bundplade under Amager-tårn

Kritisk ekspertrapport med krav om hurtigt svar

Den nye rapport blev sendt til Bach Gruppen samme dag »med krav om en hurtig respons og eventuelle overvejelser om tiltag til fysiske foranstaltninger i bygningens fundamentskonstruktion.«

På et møde d. 12. oktober fremlagde bygherren så forslaget til et nyt fundament, stribefundamentet, og kommunen meddelte i onsdags på baggrund af de eksterne rådgiveres vurdering Bach Gruppen, at forvaltningen ser positivt på skitseforslaget til fysiske foranstaltninger.

»Bach Gruppen skal nu hurtigst muligt fremsende et detaljeret forslag i form af en ansøgning om tillægs-konstruktionstilladelse for disse nye fysiske foranstaltninger,« lyder det i orienteringen fra Københavns Kommune.

Hvis detaljeforslaget accepteres, vil der blive udstedt en ny byggetilladelse, og herefter kan støbningen af et stribefundament gå i gang. Det forventes at tage cirka to måneder.

»Forvaltningen har ikke hjemmel til at kræve prøver udtaget eller til selv at udtage prøver af betonen og få dem kontrolleret. Bach Gruppen har oplyst, at man er indforstået med at levere et kvalitetssikringsprogram til forvaltningen, herunder evt. med udtagelse af fysiske prøver,« lyder det.

Københavns Kommune: Bygningen skal sikres mod efterårsstorm

I mellemtiden står bygningen med den nuværende bundplade af det, som vi i Ingeniøren har kaldt romkuglebeton, fordi der er anvendt genbrugsbeton med nedknust beton som tilslag. Desuden er bundpladen præget af adskillige støbeskel, stenreder, slamlag og et gult udefineret materiale.

Og netop kombinationen af et skrøbeligt fundament og udsigten til potentiel efterårsstorm eller -kuling gør eksperterne fra Aalborg Universitet og Cowi rådgivere så bekymrede, at kommunen har bedt bygherren om akut at vejrsikre tårnet:

»Da vi nu går ind i en årstid med netop den risiko, har forvaltningen den 14. oktober samtidig bedt Bach Gruppen om at redegøre for, hvilke sikringstiltag, der iværksættes for at imødekomme ekstrem vindbelastning, samt om at redegøre for sikringstiltagenes effekt for bygningens stabilitet. Bach Gruppen vil påbegynde afmontering af facadeelementer fra bygningen, da vind herefter kan blæse igennem bygningen uden at belaste bundpladen.«

Det er hverken i konflikt med byggetilladelse eller standsningsmeddelelse at foretage afværgeforanstaltninger i form af sikring af byggeri/byggeplads ved eksempelvis afmontering af facadeelementer. Forvaltningen skal derfor ikke give tilladelse til afmontering af elementerne.

Ifølge Bach Gruppens direktør, Lene Christensen, skal husets sikres mod »selv de mest usandsynlige« vejr og scenarier.

»Derfor har vi igangsat yderligere sætningsmålinger på bundpladen, intensiveret den visuelle kontrol af byggeriet og åbnet facaden for at nedsætte vindbelastningen i tilfælde af fx 100-års storm, indtil de forstærkede fundamenter til fulde har erstattet bundpladen,« siger Lene Christensen ifølge en meddelelse, tilsendt Ingeniøren.

Også søjler og andre dele af bygningen er under lup

Københavns Kommune oplyser endvidere, at Teknik- og Miljøforvaltningen indtil nu har fokuseret på, at statikken i bygningen kan eftervises, fordi det er det mest presserende for bygningens sikkerhed.

Men Bach Gruppen er desuden ifølge kommunen i gang med at undersøge og dokumentere betonen i den øvre del af bygningen, herunder søjlekonstruktioner, og dermed bygningens levetid i et længere perspektiv. Bach Gruppen er også i gang med at undersøge betonen i de øvrige bygninger på grunden. Prøveprogrammer, tidsplaner og resultater sendes løbende til forvaltningen, der lader sine eksterne rådgivere vurdere det fremsendte materiale.

Ingeniørens afsløringer i byggeskandalen har også haft fokus på, at en stor del af betonen kan være produceret på et værk, der aldrig har modtaget det nødvendige certifikat, der blåstempler produktionen.

Følgesedler viser, at i hvert fald en del af betonen til huset stammer fra en fabrik på Njalsgade 111 – altså meget tæt på byggepladsen, der har adresse på Njalsgade 101. Problemet er bare, at der er ikke henvist til noget certifikat på følgesedlerne, og hverken Dancert og Bureau Veritas, der som de eneste i Danmark udsteder certifikater til betonværker og har godkendt andre BG Beton-værker tidligere, har nogensinde godkendt Njalsgade-værket.

Læs også: Kommer betonen i Njals Tårn fra et piratværk? Bach Gruppen ved det ikke

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...div. kontrakter og lokalplaner hvis nyt fundament støbes oven på det eksisterende ?

...og kan man i øvrigt være sikker på at resten af betonen i bygningen overholder reglerne ?

  • 4
  • 2

Nu skal du lige holde tungen lige i munden og skille tingene ad.

Der er forskel på bygningens realia, kan den holde eller blæser den om kuld ? - det synes der at være så meget tvivl om, at der foretages vindaflastning, og tilføres ekstra konstruktioner. OG formalia, som er myndighedernes krav og bygherrens krav - alt for at indskrænke de forskellige frihedsgrader og for at sikre visse kvaliteter (e.g. levetid). - disse ting er ikke uden betydning, men de er af en anden karakter. - -- f.eks. bestemmelser i en lokalplan - skal bel sikre bydelens udseende og naboernes skygge- og anden påvirkning. Bare simple eksempler. - -- f.eks. kontraktens krav til betonkvalitet - skal sikre mod indtrængende. vand og dermed at armeringen ruster.

Ja, nogle regler er vigtigere end andre. Nogle regler er "bare" noget som fastsættes af e.g. myndighederne. De har en hensigt, men ikke alle har en realia betydning for e.g. stabilitet og sikkerhed.

  • 3
  • 8

Når jeg læser beskrivelsen af fejlene i funadamentet, kan det undre hvordan det har kunnet lade sig gøre at lave et sådant fejlbehæftet fundament. Det må bero på manglende intern kvalitetsstyring, og herunder løbende tilsyn med det producerede fundament på byggepladsen, og manglende instruktion af medarbejdere. Det er vel Bach Gruppenn selv eller en underentreprenør, der har skullet føre det tilsyn. Det er under alle omstændigheder beskæmmende for virksomheden og forhåbentlig en sag, som Bach Gruppen og branchens vidensinstitutioner og organisationer analyserer og tager ved lære af. Såkaldt "ekstreme cases" som denne kan også skabe vigtig, generel læring.

  • 17
  • 0

Vil Bach Gruppen overleve denne sag ? Tør du købe en ny bygning af Bach Gruppen? Tror at der er mange som siger nej. Det er svært/umuligt at reparere beton som har en ringe kvalitet. Det bliver nok lige så svært at reparere et renome som hver uge synker til nye bundniveauer. Men der kan alligevel godt gå 1 til 2 år før end firmaet lukker og slukker endeligt.

  • 17
  • 0

"Bach Gruppen oplyser, at den mistænker datterselskabet BG Beton for at have leveret forkert beton til projektet og forfalsket følgesedler og fakturaer."

Så Bach Gruppen mistænker reelt sig selv som svindler!

"Men Bach Gruppen er desuden ifølge kommunen i gang med at undersøge og dokumentere betonen i den øvre del af bygningen, herunder søjlekonstruktioner, og dermed bygningens levetid i et længere perspektiv. Bach Gruppen er også i gang med at undersøge betonen i de øvrige bygninger på grunden. Prøveprogrammer, tidsplaner og resultater sendes løbende til forvaltningen, der lader sine eksterne rådgivere vurdere det fremsendte materiale."

Stoler man virkelig på, at Bach Gruppen objektivt kan efterse sig selv??

  • 16
  • 0

Hvad er egl. et stribefundament? Man skal vel ned til fast bund, så man skal vel igennem det dårlige eller hvad? Lidt teknisk forklaring til ikke-bygningsingeniører, pls..

  • 12
  • 0

Nej det gør man kun formelt: Bach gruppen skal hyre et rådgivende ingeniørfirma, som har passende ekspertise. Kommunen lader så Cowi og Ålborg universitet efterkontrolere undersøgelses resultatet og hvis relevant foreslå yderligere tiltag.

  • 0
  • 0

Anders pointerer såmænd bare overfor jounalisten at der er mange der læser med på artiklen, som måske ikke ved hvad et stribefundament er. Hvis jounalisten mener andre end bygningsingeniører også er målgruppen, er det da en værdifuld pointe. Jeg tænker ikke det var for at "andre skulle gøre arbejdet" for Anders, med mindre man mener journalisten har et arbejde at passe - eksempelvis at skrive klare artikler der betjener målgruppen?

Reelt set behøvede vi slet ikke artiklen, vi kunne have Googlet os til det hele på egen hånd, hvis vi følger dit råd helt til dørs ;-)

  • 28
  • 1

eksempelvis at skrive klare artikler der betjener målgruppen?

Hel ærligt - et stribefundament er det helt almindelige fundament med beton i en rende under snart sagt ethvert parcelhus. Det skal man altså ikke være bygningsingeniør for at vide, og der må være grænser for, hvad det er nødvendigt at forklare for målgruppen på et ingeniørsite. Det gælder ikke mindst, når et ganske almindeligt oplag på google giver forklaringen i de allerførste referencer.

Skal journalisterne også forklare, at en meter er et længdemål? Eller at der er forskel på beton og cement?

  • 3
  • 26

Nogle vil hellere bruge tid på at skælde folk ud, i stedet for at linke præcis til den artikel, som efter deres mening besvarer spørgsmålet.

Sikkert - og nogen synes, at man også selv bør gøre en indsats en gang i mellem i stedet for hele tiden som et andet curlingbarn at bede andre om at gøre tingene for sig.

Hvem siger i øvrigt, at der er én artikel, der besvarer spørgsmålet? Men hvis der er - og det må du jo mene - kan du ikke lige linke til den for mig? Det tager sikkert kun en halv times tid at finde den, og hvis du ikke vil afsætte det, er det jo rent hykleri fra din side.

  • 1
  • 11

Hvad er egentlig prisforskellen på den beton, der er brugt, og den, der skulle have været brugt? Er vindtrykket på bygningen mindre, når facadeelementerne fjernes, er den ikke mere strømlinet med facade?

PS.: Jeg har googlet

  • 4
  • 1

Betonfabrik on site?

For et par år siden lagde jeg mærke til store beholdere på selve byggepladsen, som lignede en form for betonblandere. De er stadig synlig på Google Maps.

Jeg troede egentligt, at det var her betonen blev lavet, men man snakker om en betonfabrik i Nordhavn/BG beton, så det kan jo ikke passe.

Er der nogen, der ved hvad beholderne på selve byggepladsen blev brugt til? -- De er specielt tydelige på Google Maps med 3D.

  • 2
  • 0

BG betons prisliste viser at C35 i aggressiv miljøklasse koster ca. 1450 kr./m3. C12, C16 og C20 i passiv ligger lige omkring 1000 kr./m3. Jeg er i tvivl om det er blevet fastlagt hvilken type(r) beton der reelt er brugt. Hvis du derudover ændrer tilslagsmaterialerne til noget, som du potentielt skal betale for at komme af med, indvirker det selvfølglig også på prisen.

  • 3
  • 0

Hej Jan

Nu er du jo sparsom med oplysninger, men hvis man kigger på bsf.dk er der ikke et afsnit der hedder statistik.

Jeg har dog kunne finde frem til at dit citat findes byggeskadefondens årsberetning fra 2009 (https://bl.dk/bl-informerer/2010/6/3010-by...) og denne henviser til byggeskadefonden.dk

Den adresse redirecter nu til bsf.dk og her er der, som sagt, ikke noget afsnit der hedder statistik.

Er det årsberetningen fra 2009 du tager udgangspunkt i?

  • 2
  • 1

som tidligere lærer går jeg efter ordsproget: Der er ikke dumme spørgsmål, men derimod dumme svar! Men vi med begrænset viden og begrænset intelligens skal åbenbart vare os for at træde i ingeniørernes spinatbed! Nå, nu skal jeg jo ikke skære alle over samme kam. Jeg nægter fortsat at være nervøs for at stille spørgsmål, der af nogle megetvidende katagoriseres som dumme.

  • 25
  • 0

Ved at fjerne facadepladerne, bliver den lodrette overflade på tårnet markant mindre, da der så kun er søjler og få indvendige vægge der bliver påvirket af vinden. Derfor er øvelsen nu at fjerne belastning først (dels vægt men først og fremmest moment fra konstruktionen). Facadepladerne skal fjernes for at mindske det ekstra tryk der kommer fra vinden på tårnets bagside i forhold til vindretningen og det træk der kommer fra vinden på tårnets forside.

  • 2
  • 0

Ja, nogle regler er vigtigere end andre. Nogle regler er "bare" noget som fastsættes af e.g. myndighederne. De har en hensigt, men ikke alle har en realia betydning for e.g. stabilitet og sikkerhed.

Jeg mener jo at regler gælder alle så hvis Lars skal fjerne sin lade fordi den ikke overholde lokalplanen så må entreprenøren på et milliardbyggeri også fjerne bygningen og starte igen, hvis den på grund af entreprenørens nærighed ikke overholder lokalplanen.

Hvis bygningen kun kan holde til verden hvis den ændres så den ikke overholder lokalplanerne og man lader den stå så kan alle bygge en bygning på dårlig fundament og slippe.

Jeg er helt med på at der er "papirverden" skabt af politikere og jurister og så den virkelige verden hvor normale mennesker befinder sig.

  • 4
  • 1

Denne virksomhed har en lang historik med at skære hjørner og det ved alle der bor i dens lokalområde. Det er også velkendt at virksomheden ikke er glad for at betale penge for at komme af med affald, hverken af den ene eller anden slags, så det bør ikke undre at man finder den slags i fundamentet. Der var i øvrigt en sag i forbindelse med samme projekt: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-09-18-...

Tilbage i '00erne ejede virksomheden også et betonfirma, DK Beton, som sidenhen blev solgt og gjorde ejerne til milliardærer. Rygterne siger at ejerne af DK Beton var omfattet af en klausul på 10 år om ikke at gå ind i samme branche. Af den grund skulle de have anskaffet mobile betonværker, da disse ikke var omfattet, såfremt produktionen var til egen brug.

Andre rygter går på at DK Betons entre på det københavnske marked startede med at man blandede beton ved at kaste sække ind bag i betonbilerne. Men om det passer, har jeg ingen anelse om.

  • 3
  • 2

Medierne prioriterer #metoo historier over vigtige sager som dette, skønt #metoo sagerne ret beset ikke har interesse for andre end politikerne og journalisternes fætter-kusinefest, hvor størstedelen af "sagerne" har fundet sted.

Ledelseslaget i Bach Gruppen bør tildeles øjeblikkeligt forbud mod at have det mindste med byggeri at gøre.

  • 1
  • 1

Det korte svar er nej. Det længere svar vil handle om krav til dokumentation og om anvendelse af certificerede/annerkendte fagpersoner/firmaer. Det sikrer god kvalitet af byggeri, forudsat at bygherrene er "ærlige" og ikke bevidst snyder.

Det vilde er,at man rimelig åbenlyts har snydt/sjusket/etc. ved at bruge ikke-certificeret beton.

Af cirka 400 følgesedler fra BG Beton, der har leveret beton til højhusbyggeriet for Bach Gruppen, fremgår det, at beton leveret til støbning af bundplade og kælder under højhusbyggeriet er produceret på en fabrik på Njalsgade 111 – altså meget tæt på byggepladsen, der har adresse på Njalsgade 101.

Men der er ikke henvist til noget certifikat på følgesedlerne, og hverken Dancert og Bureau Veritas, der som de eneste i Danmark udsteder certifikater til betonværker og har godkendt andre BG Beton-værker tidligere, har nogensinde godkendt Njalsgade-værket. Det bekræfter de over for Ingeniøren.

https://ing.dk/artikel/kommer-betonen-njal...

Er det bare en underskrift eller en antagelse om at man overholder reglerne når man bygger? For det lader ikke til, der er nogen, der har kontrolleret følgeseddelerne, hvor det jo sort på vidt står at reglerne ikke er fulgt.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten