Skandaler, snyd og teknik bag verdens hårdeste cykelløb
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skandaler, snyd og teknik bag verdens hårdeste cykelløb

Det er en fest at være dansk cykelentusiast. VM i cykling blev afholdt i Danmark sidste år, og i maj bliver de tre første etaper af Giro d'Italia, der også bliver kaldt verdens hårdeste cykelløb, kørt i Danmark. Først en enkelstart i Herning, derefter en tur langs vestkysten omkring Ringkøbing, Søndervig og Holstebro, og endelig en tur i det bakkede landskab omkring Horsens.

Det har inspireret Danmarks Industrimuseum i Horsens til en spændende udstilling om Giro d'Italia og løbets historie, teknik, dramaer og skandaler.

»Da vi hørte, at Giroen kommer til Horsens, besluttede vi at lave en udstilling. Vi har gravet i den fantastiske historie og krydret med relevante effekter,« fortæller museumsinspektør Brian Wiborg, der er ansvarlig for udstillingen.

Fausto Coppi er en af Giroens helt store stjerner gennem tiden. Fem sejre i årene mellem 1940 og 1953 sikrede ham kælenavnet Il Campionissimo - mestrenes mester. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

Uden gear og friløb

Udstillingen fortæller blandt andet om den heftige udvikling inden for cykelmekanikken.

Blandt andet kan besøgende opleve seks eksempler på cykler, som går tilbage til dengang i midten af 1800- tallet, hvor kædetrækket endnu ikke var opfundet, og cyklen var en heftig 38 kilos jernsag med træ-eger, som i sin tid var helt fremme i feltet, fordi den havde pedaler. Godt nok var de monteret direkte på forhjulet, men det var stadig en voldsom forbedring i forhold til den oprindelige sparkecykel.

Næste skridt i udviklingen var væltepeteren, som med sit store forhjul gjorde det nemmere at udnytte kræfterne og få mere fart på, og den spøjse konstruktion med de asymmetriske hjul blev en kæmpe dille hos det bedre franske borgerskab i 1868. Det var også på dette tidspunkt, de første cykelløb blev afholdt.

»Men det var farligt, for man kunne få ret høj fart på væltepeteren, og når man væltede, gik det ofte ret heftigt for sig,« fortæller Brian Wiborg.

I 1885 blev kædetrækket udviklet sammen med konstruktionen med de to lige store hjul. Den blev kaldt en sikkerhedscykel, fordi den var mere enkel og sikker at bruge. Samtidig fik stellet den såkaldte diamantform, som stadig er udbredt i dag.

»Herefter sker der faktisk ikke det vilde med cyklens udseende - kun med vægten. Da Giroen startede i 1909, vejede cyklerne omkring 15 kg og havde hverken gear eller friløb, så pedalerne kørte rundt, når man kørte ned ad bakke, hvilket var sindssygt hårdt,« forklarer Brian Wiborg.

Skiftede hjul for at skifte gear

Det blev ikke mindre hårdt af etaper, der ofte strakte sig over op til 400 kilometer, som rytterne måtte begive sig ud på midt om natten for at nå i mål den efterfølgende aften. Derfor var det enorme kvantespring, da først friløbet og siden en gearkonstruktion blev opfundet.

De tidlige gear krævede dog mekaniske evner, for de første gear bestod i 1920'erne af et ekstra tandhjul på hjulet. For at gøre brug af det måtte rytterne stå af cyklen, afmontere hjulet, vende det om og sætte kæden på det større tandhjul og på den måde skifte gear. Alligevel var udviklingen af så stor betydning, at rytterne stadig vandt tid trods hjulskiftet, fordi det blev nemmere at komme op af de stejle bjergsider.

»En anden udfordring var, at rytterne ikke måtte få hjælp. De skulle selv reparere deres cykler, lappe punkteringer osv., så de kørte altid med to cykelslanger over ryggen og en pose værktøj på ryggen og var faktisk rigtig dygtige cykelsmede,« fortæller Brian Wiborg.

Heldigvis for cykelrytterne arbejdede den legendariske cykelfabrik Campagnolo på sagen, og i 1949 blev gearsystemet med udveksling mellem tandhjul i forskellige størrelser opfundet. Samme system, som i store træk anvendes i dag.

Siden har den største udvikling primært gået på at gøre cyklen så let og senere også så aerodynamisk som muligt.

Jagten på den lettest mulige cykel har faktisk i de seneste år betydet, at man har måttet sætte en grænse på, hvor let en cykel må være. Den skal veje mindst 6,2 kilo for at sikre, at konstruktionen ikke bliver så skrøbelig, at rytternes sikkerhed kommer i fare.

»Men der foregår rigtig meget snyd, hvor man smider blylodder under sadlen, hvis der kommer kontrol,« forklarer Brian Wiborg.

I det hele taget har fusk og snyd spillet en betydelig rolle i Giroens historie. Som den store stjerne i årene inden Første Verdenskrig, Giovanni Gerbi, der blev taget i at have hægtet sig bag på en bus, mens andre er blevet taget i at få lift i sidevognen på en motorcykel eller i at tage toget et stykke og lade en anden køre cyklen.

Snyd og skandaler

Udstillingen fortæller også om italienernes lidenskabelige forhold til Giroen og ikke mindst vigtigheden af at få en italiener først over målstregen - og helst favoritten. Det førte blandt andet til Francesco Mosers sejr i 1984.

»Man lavede ruten flad og uden bjerge, så han kunne vinde over sine rivaler, der var bjergryttere. Man lavede så en enkelt bjergetape over det legendariske Stelviopas, men netop den dag, hvor man skulle køre etapen, lød meldingen, at der var sne på toppen, og man derfor ikke kunne køre. Men om aftenen viste fransk tv billeder fra toppen, der var taget om morgenen, som viste snefri veje,« fortæller Brian Wiborg med et grin og fortsætter:

»Der er noget bindegalt over Giroen, som gør, at den adskiller sig. Den er naturligvis mere strømlinet i dag med færre skandaler, men der er stadig mange myter.«

På udstillingen kan de besøgende nyde godt af et væld af effekter fra Giroens historie som en af Fausto Coppis cykler samt en af hans lyserøde førertrøjer og en lyserød førertrøje og tilhørende cykelsko, der har tilhørt Marco Pantani.

Desuden har museet fået adgang til en del råfilm fra det italienske tv-selskab RAI, der er klippet sammen, så det passer til udstillingens temaer.

Endelig har man også mulighed for på egen krop at mærke, hvad cykelrytterne går igennem, for museet har bygget en bjergside op, så man kan mærke, hvordan 13 procents stigning føles til fods. Derefter kan man stige på cyklen i en simulator og prøve, hvor hurtigt man selv kan komme op ad en tilsvarende bjergside på to hjul, mens landskabet folder sig ud foran en på storskærmen i takt med tempoet på cyklen.

Så kan man finde ud af, om man har evner som cykelrytter eller ej.

Historien om Giro d'Italia
Danmarks Industrimuseum
Gasvej 17-19
8700 Horsens
*www.industrimuseet.dk*

Udstillingen er åben indtil 28. maj.

Dokumentation

Læs mere om Industrimuseets udstilling

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kan regne ud at du ikke har fulgt meget med i Giro d' Italia ? Der var sidste år bl.a 2 etaper som delvist foregik på grusvej (strade bianci). Desuden bjerge som Zoncolan, Passo de Giau, Grossglockner, etc etc.
Een af etaperne havde en afslutning så smal og stejl at bilerne ikke kunne køre der og mekanikerne måtte tage en cykel på skulderen og hoppe bag på en motorcykel. Touren ER et hårdt løb og fedt at se, men jeg mener helt klart at Giroen de senere år har haft langt mere nerve og sindsygt hårde etaper som fik Tourens værste til at ligne en våd kineser. Prøv at se Giroen også. Eneste ulempe er at du så bliver nødt til at følge med i 6 uger i stedet for 3... Der var iøvrigt bred enighed om at Giroen 2011 var et af de hårdeste etapeløb nogensinde. Så check det ud.

  • 0
  • 0

Det faktum at Touren er det vigtigste, og det mest prestigefyldte løb i verden gør at det automatisk bliver det hårdeste løb i verden.

Da alle pro-holdene satser hele butikken på touren, vil niveauet være uden sidestykke i forhold til alle andre løb. De bedste af de bedste stiller op til touren, lige når deres årlige formkurve topper, hvilket gør touren til det hårdeste løb i verden,

Det er ikke tourens rute, men niveauet/prestigen der gør at tempoet er det hårdeste i verden.

  • 0
  • 0

Enig i det resonement Casper. Jeg måtte bare lige bide på den der udmelding om touren. Jeg tænkte på ruten sidste år. Der findes nogle fede klip på tuben om f.eks Monte Zoncola og Finestre i giroen sidste år. Vi taler lange stigninger på over 20 pct. Men det ved du nok. Glæder mig i hvert fald til begge løb, og f.eks Stelvio etapen i år. Man kan vel sige at giroen til tider har en mere rå profil.

Colle del Finestre fra sidste år. Grusveje opad og prøv lige at check den nedkørsel efter toppen. Den havde søstrene Schleck nok pivet lidt over..
http://m.youtube.com/watch?v=ULjzJVNg0Mc

  • 0
  • 0

Er altså Touren...

Mvh
Tine- der hvert år i juli sidder klistret til skærmen i 3 uger

Det kan man argumentere både for og imod. Der er dem der siger at Touren er hårdere end Giroen fordi at der flere gode rytterei topform med som gør løbet hårdere.
Men der er ingen tvivl om at selve terrænet på bjergetapene i Giroen traditionelt er væstenligt hårdere i Giroen end i Touren.
Giroen og Vueltaen har ofte væsentlig stejlere stigninger end der nogen sinde ville komme med i Touren. I Giroen er de i de senere år endda begyndt ofte at genindføre kørsel på små grusveje i bjergene som er noget stejlere end de skrappesete asfaltstigninger i Touren. Det ville aldrig sek i Touren.
Det er almindeligt anerkendt blandt kendere i cykelverdenen at stigningerne i Giroen er hårdere end i Touren og derfor kan man sagtens med rimelighed hævde at Giroen er verdens hårdeste etapeløb.
Men der er heller ingen tvivl om at feltet i Touren er stærkere end i både Giroen og Vueltaen og derfor hævder mange at Touren er det hårdeste etapeløb, men der er ikke på grund af selve ruten, hvor både Giroen og Vueltaaen har mere ekstreme stigninger end Touren, men på grund af deltagerne og deres sæsonplanlægning.

Touren er uden tvil det største og vigtigste af de tre store etapeløb. Men undeholdningsværdien er som regel noget højere i Giroen, hvor der sker mange flere uforudsete ting og angreb. Touren er belevet meget taaktisk imelllem de 2-3 bedste ryttere som dræber spændingen i løbet og kører meget defensivet sammenlignet med Giroen og Vueltaen.

  • 0
  • 0