Skandale ved renovering af det norske storting: Byggeteknisk udredning eksisterer slet ikke
Renoveringen og ombygningen af Prinsensgate 26, som tilhører det norske storting, har udviklet sig til en byggeskandale.
De oprindelige omkostningsrammer fra maj 2014 var på 1.137 mio. norske kroner. Dette tal er nu steget til 1.800 mio. Det rådgivende ingeniør- og projektselskab Multiconsult er blevet varslet om, at Stortinget overvejer et søgsmål, og Stortingets kontrol- og konstitutionskomité har bedt den norske rigsrevision om at se på sagen.
Stortinget har undervejs henvist til ‘en byggeteknisk udredning’, der ligger til grund for projektet. Teknisk Ukeblad kan nu afsløre, at den ikke eksisterer.
»Det er meget bemærkelsesværdigt. Ud over det ønsker jeg ikke at kommentere sagen, før rigsrevisionen fremlægger sin rapport i maj,« siger Martin Kolberg, der er leder af Stortingets kontrol- og konstitutionskomité og ordfører for byggeprojektet.
Bare et enkelt notat
Hvis man justerer for inflation, lander den samlede pris på 1.220 mio. kr. ved slutningen af 2016, hvilket resulterer i en budgetoverskridelse på 580 mio. kr., eller 47,5 pct. I prisoverslaget fra 2014 var der inkluderet et usikkerhedsskøn på 20 pct. Siden da er der udarbejdet nye skøn for usikkerhed i budgettet. Men disse er ikke tilgængelige for offentligheden og er skjult i de dokumenter, som Teknisk Ukeblad har fået indsigt i.
Projektet kom skævt fra start
Stortinget har selv en omtale af projektet på sin hjemmeside. Under punktet ‘Om projektet’ står der følgende: ‘Efter en større byggeteknisk udredning i 2011 stod det klart, at både stortingsbygningen, Prinsensgate 26 og tilbygningen mod Akersgata havde behov for omfattende opgradering og renovering’.
Da Teknisk Ukeblad bad om indsigt i denne byggetekniske udredning, modtog de et 11 siders notat med korte vurderinger af, hvilke tekniske krav der skulle opfyldes for henholdsvis byggeri, elektroniske installationer og vvs-arbejde. Notatet konkluderede, at de tekniske foreskifter, TEK10, skulle følges. Notatet er skrevet af Amdahl Strøm & Cappelen Arkitekter, Hjellnes Consult og Cowi.
I en e-mail skriver markedsdirektør i Hjellnes Consult Roar Smelhus: ‘Dette er ikke en større byggeteknisk udredning. Dette er et simpelt notat, som indeholder en overordnet vurdering af, hvilke udfordringer projektet kan få med hensyn til forskrifter og krav’.
»Det er en upræcis formulering, og vi kan henvise til flere vurderinger, der er foretaget gennem tiden. Det er en kombination af driftsmæssige erfaringer, tilbagemeldinger fra brugerne, egne observationer og input fra interne og eksterne fagmiljøer, som efter en samlet vurdering i 2011 og 2012 resulterede i en anbefaling om at igangsætte et forprojekt,« siger afdelingschef for Stortinget Terje Olsen.
Hvad er konsekvensen?
Terje Olsen afviser, at denne ikke-eksisterende rapport har haft betydning for projektet.
»De projekterende har fået adgang til relevant baggrundsmateriale og dokumenter fra et mulighedsstudie. Derudover har de kunnet benytte vores tekniske personale,« siger Terje Olsen.
Den hyrede projektleder Rune Almenning fra OEC Gruppen udtaler, at de projekterende på forprojekt- og detailprojekteringsfasen også havde mulighed for at bede om yderligere undersøgelser, hvis der var behov for det.
Per Olaf Lundteigen (Senterpartiet) sidder i kontrol- og konstitutionskomiteen. Han bekræfter over for Teknisk Ukeblad, at spørgsmålet om, hvorvidt Multiconsult har fået tilstrækkelig information, er et vigtigt punkt i konflikten mellem parterne.
»Jeg vil ikke tage stilling til, hvem der har ret, men det er et faktum, at Stortinget er bygherre. Og det er Stortinget, der har ansvar for, at beslutningsgrundlaget er godt nok. Hvis beslutningsgrundlaget ikke er godt nok, kan de ikke uden videre skyde skylden på Multiconsult, hvis noget går galt,« siger Per Olaf Lundteigen om den påståede byggetekniske udredning, som aldrig er lavet.
»Det er blandt de forhold, som rigsrevisionen kommer til at kigge på,« tilføjer han.
Hvorfor ikke Statsbygg?
Et naturligt spørgsmål, som også Per Olaf Lundteige har taget op i kontrol- og konstitutionskomiteen, er, hvorfor det ikke blev Statsbygg (norsk statslig myndighed, der er den norske stats centrale rådgiver og bygherre omkring byggeri og ejendomsanliggender, red.) , der fik ansvar for projektet.
»Det har været almindelig praksis, at Stortinget selv kører byggeprojekter. I modsætning til almindelig praksis i staten så ejer Stortinget sine egne bygninger. Stortinget etablerede sin egen sektion og ansatte sin egen sektionsleder (med en baggrund i Statssbygg), som skulle lede arbejdet fra Stortingets side og ansætte flere nye medarbejdere ud over de eksterne ressourcer,« siger Terje Olsen.
Han tilføjer, at der har været dialog med både Statsbygg og kommunal- og moderniseringsdepartementet, men at Statsbygg ikke havde kapacitet til at påtage sig en sådan opgave på daværende tidspunkt. Derfor blev der arbejdet videre på at etablere et samarbejde med Statsbygg på nogle afgrænsede områder.
I november 2016 skrev det norske medie VG (Verdens Gang), at stortingspræsident Olemic Thommessen over for kontrol- og konstitutionskomiteen havde hævdet, at Statsbygg var blevet bedt om at påtage sig byggeopgaven, men at Stasbygg skulle have afvist dette grundet manglende kapacitet.
»Vi har været i dialog med Stortinget, men vi har aldrig fået en formel forespørgsel om, at vi ville have rollen som bygherre. Den rolle ønskede Stortinget selv at påtage sig,« siger Hege Njaa Aschim, kommunikationsdirektør i Statsbygg.
Fire til fem projektledere
Kilder, som kender til projektet, siger til Teknisk Ukeblad, at der har været fire eller fem forskellige projektledere i de fem år, projektet har stået på.
»Der har ikke været tale om fem i samme rolle, som har afløst hinanden. Først havde vi en projektleder for mulighedsstudiet, i næste fase besatte vi projektledelsen med interne ressourcer. Dernæst etablerede vi vores egen organisation med en projektchef for hele projektet og egne projektledere for henholdsvis Prinsensgate 26, post- og varemodtagelsen samt indkøringstunnelen.«
Fra Stortingets side er projektet blevet styret af en projektgruppe. Denne er ledet af Stortingets direktør, Ida Børresen, og består af yderligere fem medlemmer. En af dem er Roald Bjordal, som repræsenterede Statsbygg.
»Han påpegede nogle svagheder i projektorganiseringen,« siger kommunikationsdirektør i Statsbygg Hege Njaa Aschim. Hun tilføjer, at der blev taget hånd om disse svagheder.
Svagheder i stålkonstruktionen
Terje Olsen fortæller, at 2014 var et krævende år.
»Det var der, vi afdækkede manglerne i kontrakten med entreprenøren, der var udarbejdet af Multiconsult. Blandt andet opdagede man, at stålkonstruktionen, som skulle holde facaden på Prinsensgate 26, havde væsentlige fejl og måtte omprojekteres.«
Olsen vil ikke gå i detaljer om, hvad han mener Multiconsult skulle have gjort forkert, men bekræfter, at projektgruppen fra Stortinget ikke var tilfreds med kvaliteten.
I større byggeprojekter forårsager ændringer undervejs ofte kontroverser mellem parterne. Rune Allmenning afviser, at det er ændringer, der er skyld i stridighederne her.
»Der har stort set ikke været ændringer fra bygherrens side i projektet. Men vi har haft en række ændringer fra entreprenøren som følge af mangler i kontraktgrundlaget. Stortinget har ingen kontroverser af betydning med entreprenøren i forhold til krav om ændringer. Vi oplever Veidekke som en professionel aktør,« siger Allmenning.
Multiconsult afviser at kommentere
Til trods for at Stortinget har varslet Multiconsult om, at et søgsmål kan blive sendt, vil Multiconsult ikke kommentere sagen. Begrundelsen er, at selskabet er i en ‘juridisk proces’.
I en mail skriver kommunikationsleder Gaute Christensen: ‘Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi ikke deler Stortingets opfattelse, og vi vil grundigt redegøre for vores syn på sagen i søgsmålsvarslet, som vi sender til Stortinget om kort tid.’
Multiconsult skriver også: ‘Vi kender ikke til den omtalte udredning fra 2011… Spørgsmålet om grundlag og dokumentation er et af temaerne, vi tager op i vores svar, og som formentlig vil blive et tema i en eventuel senere proces.’
Efter at denne mail blev sendt til TU, har Stortinget fået svar fra Multiconsult. TU har bedt om aktindsigt dette, men har fået afslag.
Men listerne giver alligevel et indtryk af, hvor Stortinget mener, det er gået galt.
Stålkonstruktionen, som afstiver facaden under byggeriet, er et omstridt emne. Det fremgår, at stålmængden måtte øges, og det giver grund til at tro, at afstivningen oprindeligt var underdimensioneret. Ændringerne førte til forsinkelser, hvilket udløste krav om erstatning fra Stortinget.
Artiklen har været bragt i Teknisk Ukeblad tu.no og bringes her efter aftale med TUs redaktion.
