Skandale-renseanlæg: Nu er vi et af landets sikreste
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skandale-renseanlæg: Nu er vi et af landets sikreste

Nye ventiler, et luftgab i kælderen og et disciplineret ledelsessystem gør nu Køge-Egnens Renseanlæg til et af landets sikreste, fremgår det i en pressemeddelelse fra anlægget.

Målet med de nye tiltag er at genskabe tilliden til beboerne efter skandalen i starten af sidste år, hvor 120 borgere blev syge, fordi renseanlægget havde forurenet drikkevandet.

»Det er vigtigt for os, at vores naboer ved, at vi har taget problemerne alvorligt, så de igen kan få tillid til os,« siger direktør for Energiforsyningen i Køge Kommune, Jess Bertelsen.

En fejlmonteret ventil var årsagen til, at urenset spildevand blev pumpet ud i drikkevandsforsyningen. Men den hændelse vil være helt utænkelig i fremtiden, lyder meldingen fra Køge-Egnens Renseanlæg.

Umuligt for spildevandet at løbe ud i drikkevandet

På drikkevandsforsyningen er der blevet monteret fire kontraventiler, der fungerer som tilbageløbssikringer, og i kælderen er der installeret et internt vandværk med et luftgab.

Luftgabet er en meget simpel anordning, hvor drikkevandet til brug i renseanlægget løber ud af en ledning og ned i et kar, hvorfra det pumpes videre til brug på anlægget. Slukkes der for drikkevandet, vil der være luft mellem ledningen og karret. Et tilbageløb er dermed umuligt, da vandet ikke kan springe fra karret og op i ledningen.

Ledelsessystem skal sikre løbende vedligeholdelse

Den 3. marts modtager Køge-Egnens Renseanlæg også sit ISO 14001-certifikat som bevis på, at renseanlæggets miljøpåvirkning er blevet kortlagt og risikovurderet.

Med ISO-certificeringen har ledelsen også udarbejdet et system, der sikrer at forurening løbende forebygges.

Netop ledelsen fik aldeles hårde ord med på vejen af Rambøll under opklaringen af forureningsskandalen sidste år. Rambøll konkluderede, at ledelsen havde svigtet vedligeholdelsen af vandinstallationerne, og manglede procedurer for kontrol af installationerne.

Ifølge Køge-Egnens Renseanlæg er ISO-certificeringen også en proces, der skal hjælpe medarbejderne til at blive bevidste om deres arbejdes miljøpåvirkninger - lige fra håndtering af affald til forurening af det omgivende miljø.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...at genskabe tilliden til beboerne...

Renseanlægget har da forhåbentligt tillid til beboerne, men måske var det mere relevant at man forsøger at genskabe borgernes tillid ;-)

En fejlmonteret ventil var årsagen til, at urenset spildevand blev pumpet ud i drikkevandsforsyningen. Men den hændelse vil være helt utænkelig i fremtiden, lyder meldingen fra Køge-Egnens Renseanlæg.

Jeg tror, at hvis du spørger borgerne omkring Køge-Egnens Rensningsanlæg, vil du sikkert få det svar at der var flere faktorer involveret i hændelsen - en del af dem har været behandlet i Ingeniøren.

Bjørn

  • 0
  • 0

Du har selvfølgelig ret i, at renseanlægget har forsøgt at få genskabt beboernes tillid til sig selv og ikke omvendt.

Og ja, borgerne på Køge-Egnen, mener nok, at der var flere faktorer involveret i hændelsen, hvilket har været behandlet i Ingeniøren flere gange. Men da hele sagen ikke bliver beskrevet i hver eneste artikel, vælger vi i stedet at gøre brug af links til tidligere artikler, som du finder i bunden af artiklen. Her vil du kunne læse adskillige sider om de andre faktorer.

MVH Thomas Djursing, Ingeniøren.

  • 0
  • 0

Det var trist at læse, at Køge-egnens Rensningsanlæg ikke ønskede at øge sikkerheden i deres kvalitet med en ISO9001ficering, men derimod ønskede at kortlægge deres miljøpåvirkninger med en miljøcertificering efter ISO14001 standarden.

Lad og håbe at ledelsen af rensningsanlægget nu har lært så meget, at de ved hvad der skal til for at få styr på deres kvalitet, nemlig en ISO9001 certificering med tilhørende kvalitetsledelsessystem.

Mvh
Jan E. Sørensen, JES Management

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten