Skal vi købe naturgas af russerne?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skal vi købe naturgas af russerne?

Russisk gas kan komme til at lune i de danske naturgasfyr.Muligheden er blevet mere nærliggende, efter at en stor naturgasledning gennem Østersøen fra Rusland til EU, nu skal lægges nord om Bornholm.

»En ledningsføring så tæt på Danmark gør ganske givet russisk gas mere interessant for os,« siger systemplanlægget Preben Birr-Pedersen fra Energinet.dk.

Endnu har Energinet.dk ikke været i direkte kontakt med konsortiet bag Nord Stream, som ledningen hedder. Efter udmeldingen om den nye linjeføring overvejer selskabet nu, hvordan man skal gribe kontakten an.

Naturgas fra Rusland er blot én af de mange muligheder, som Energinet.dk, der har ansvaret for forsyningssikkerheden i Danmark, overvejer for at sikre danskerne gas, når vores egen naturgas slipper op.

Gassen kan også komme fra Norge, hvorfra en anden stor naturgasledning, Scanled, er under planlægning. Også Tyskland og Polen kan være mulige leverandører af gas til Danmark.

»Men endnu har vi hverken til- eller fravalgt nogen muligheder,« siger Preben Birr-Pedersen.

Nord Stream er en naturgasledning, der skal forbinde Rusland og EU gennem Østersøen. Oprindeligt skulle ledningen have gået syd om Bornholm, men nu er den flyttet nord om, selv om det forlænger gasledningen med otte kilometer. Det sker dels af hensyn til miljøet, dels for at undgå uenigheder omkring grænsedragninger.

Gasledningen skal forbinde verdens største gasreserver, der ligger i Rusland, med det europæiske gasledningsnetværk, og man forventer, at Nord Stream vil kunne dække omkring 25 procent af EU?s forventede merbehov for gas.

Ledningen får en samlet længde på omkring 1.200 km, og det er planen, at Nord Stream skal være i drift fra 2010 - i første omgang med en transportkapacitet på 27,5 milliarder kubikmeter om året. I den anden fase skal en parallel rørledning øge transportkapaciteten til omkring 55 milliarder kubikmeter pr. år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først