Biotekrobot gør indtog i laboratoriet: »Den skal være lige så let at bruge som en mikroovn«

Den ligner en mikrobølgeovn, og ideen er da også, at Reshape Biotechs Media Plate Filler skal være lige så let at betjene. Når celledyrkningspladerne er sat i maskinen, og et par indstillinger er valgt i displayet, klargør den automatisk de op til 720 små brønde med dyrkningsmediet agar. Illustration: Reshape Biotech

Lad os skrue tiden tilbage til gymnasietidens biologi­undervisning, hvor man inden et forsøg skulle påføre petriskålene dyrkningsmediet agar – en ‘madpakke’ til bakterierne, gærcellerne, eller hvad det nu var for en kultur, der skulle dyrkes.

Det er præcis den opgave, iværksætterne bag startup-virksomheden Reshape Biotech har automatiseret med den robot, de netop har sendt på markedet. Blot er petriskålene udskiftet med et nyt og mere moderne format til celledyrkning, der hedder SBS Microtiter.

Det består af plader med op til 24 brønde, og Reshape Biotechs ‘Media Plate Filler’ kan dosere agar i 30 af disse plader ad gangen. Et arbejde, der let kunne tage en laborant to timer.

»De nye pladeformater, der kommer på banen nu, er mindre, men langt mere effektive i forhold til den forskning, man laver. Men selvom mange er superinteresserede i at skifte til microtiter, er problemet, at det simpelthen tager for lang tid at sætte dem op og initiere opgaven i hånden, hvis man skal opnå samme præcision som med vores robot,« siger Carl-Emil Grøn, der er adm. direktør i Reshape Biotech.

Han vurderer derfor, at der er et stort marked for biotekrobotten, som er væsentligt billigere end de større og mere komplekse robotter på markedet.

»Mange af de virksomheder, der laver automation til biotek, tager helt absurde priser, i forhold til hvad robotten kan. Det prøver vi at gøre op med. Og vi forventer, at mange vil begynde at skifte over til de nye formater, nu hvor prisen på biotek­robotter er ved at falde, eksempelvis med vores egen, men også Flow Robotics’ robotter,« siger Carl-Emil Grøn.

Så enkel som en mikrobølgeovn

Med lidt god vilje kunne Reshape Biotechs maskine godt ligne en mikrobølgeovn i størrelse XL. Og sammenligningen er ikke helt forkert, når det handler om designfilosofien.

»Vores tilgang er, at den skal være så nem at bruge, at du ikke behøver at have noget teknisk personale, der skal bruge flere timer på at programmere og sætte den op. Det skal være ligesom en mikroovn: Jeg skal varme min mad, så jeg sætter det i ovnen og drejer på knappen,« siger Carl-Emil Grøn.

»De fleste, der laver laboratorie­robotter, prøver på det samme: at lave en robot, der kan løse alle problemerne i laboratoriet. Vi synes, det er en forkert tilgang. Vi vælger, at der skal være én robot til hver operation, og så skal du ikke programmere den, hver gang du skal bruge den.«

Ved at automatisere klargøringsprocessen bliver det mere attraktivt og overkommeligt for laboratorier at skifte petriskålene ud med det mere moderne SBS Microtiter-koncept. Illustration: Reshape Biotech

Ligesom man på mikrobølgeovnen kan indstille styrke og tilberedningstid, skal laboranten, når celledyrkningspladerne er placeret i maskinen, og lågen er lukket, vælge antallet af brønde fra en dropdown-menu i displayet. Maskinens sensorer detekterer derefter, om der er sat plader i, om låget på pladerne sidder korrekt, om bakkerne sidder rigtigt, og om de er lukket ordentligt.

Når man trykker start, kører den først kogende vand gennem slangerne for at varme dem op. Derefter flytter brugeren slangerne over i agar-mediet, som suger det op og dispenserer det i de mange små brønde. For 30 plader a 24 brønde tager det cirka 25 minutter mod to timer, hvis det skulle udføres manuelt.

Raket- og elbilbyggere

Når man skal konstruere en mekanisme, der løfter lågene af bakkerne, så dispenseren kan komme til, er det godt at have en af verdens førende Lego-våbenbyggere på holdet: udviklingsingeniør Frederik Højlund.

»Med Lego handler det om at lave mekanismer og små design, der kan nogle forskellige ting – på en meget basal måde – og det er han bare vanvittig til! Mange af de tanker og ideer, der ligger bag det, bruger man også i robotteknologi,« siger Carl-Emil Grøn.

I det hele taget er de otte, der udgør holdet bag Reshape Biotech, hvis gennemsnitsalder ligger omkring de 24 år, i høj grad bragt sammen af de ingeniørfaglige interesser, de har dyrket i hhv. DTU’s raketprojekt Danstar og elbilprojektet Vermilion Racing. Det gælder bl.a. grundlæggerne, COO Magnus Nyborg Madsen og CTO Daniel Storgaard, der begge var på raketprojektet, hvor de høstede erfaringer med bl.a. projektstyring og systemudvikling.

Flere industrier i kikkerten

Allerede sideløbende med ingeniørstudiet begyndte de at udvikle ideer til biotekrobotter, og forretnings­ideen blev fintunet, da Reshape Biotech sidste år var blandt deltagerne i startup-acceleratoren Danish Tech Challenge.

»Vi kom i finalen, men vandt desværre ikke,« konstaterer Carl-Emil Grøn.

»Men gennem DTC har vi fået en masse sparring og viden om forretningsdelen, og hvordan man bygger en organisation op. Så vi er jo gået fra at være tre til otte ansatte her i det seneste halve år.«

Ud over ca. 700.000 kr. i soft-funding fra bl.a. Innobooster og DTU Skylabs Next Level Funding har virksomheden nu også fået en investering fra entreprenøren Nicholas Francis, der i 2004 var medgrundlægger af spilfirmaet Unity Technologies.

Biotek-robotterne, der produceres i Reshape Biotechs lokaler på Christian X’s Alle i Kongens Lyngby, er ud over biotekindustrien også rettet mod sygehussektoren og fødevare- og kosmetikindustrien. På et tidspunkt kan den farmaceutiske industri komme til, men her gælder strengere regler for bl.a. godkendelse og dokumentation, og det holder iværksætterne lidt tilbage.

»Det kræver en masse penge, og tager lang tid. Men der er også rigeligt at gå i gang med i de andre industrier lige nu,« siger Carl-Emil Grøn.

Desuden har iværksætterne ideer til flere kommende robotter inden for biotekområdet. Når celledyrkningspladerne er klargjort, skal de påføres bakterier og monitoreres, hvorefter kolonierne skal tages videre til ny forskning. Alt sammen processer, der bare venter på at blive automatiseret. j

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Suk. Det hedder en mikroBØLGEovn, fordi den varmer med mikrobølger. En “mikroovn” må derimod være en ovn, der er meget lille.

  • 1
  • 2

Hej Morten

Et ordbogsopslag afslører, at mikroovn er en godkendt kortform af mikrobølgeovn. Som du kan se, vælger vi ikke selv at bruge kortformen, men snarere det mere teknisk korrekte mikrobølgeovn, men vi ændrer naturligvis ikke i en kildes citater, når han vælger at bruge en korrekt form af et ord.

Mvh Christian, Ingeniøren

  • 5
  • 0

Hej Morten

Man lærer noget nyt hver dag - jeg troede det hed en bordovn!

Sig endelig til hvis i har spørgsmål, jeg tjekker opslaget de næste par dage og svarer så godt jeg kan :-)

Mvh Carl-Emil Grøn

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten