Skal, skal ikke ¢ fyre DR's bestyrelse

Det tager sin tid at tygge sig gennem 390 siders revisionsrapport. Derfor holder Folketingets medieordførere læsepause torsdag for at sætte sig ind i revisionsfirmaet KPMG's konklusioner om budgetoverskridelser i byggeriet af DR-Byen, hvor regningen lander på fem milliarder kroner.

Når pausen i morgen, fredag, er slut, skal ordførerne mødes med kulturminister Brian Mikkelsen (K) for at drøfte, hvilke konsekvenser rapportens konklusioner skal have. Det kan ende med, at de beslutter at fyre hele DR's bestyrelse.

»Jeg har mulighed for at afbeskikke alle bestyrelsesmedlemmer, også selv om de er politisk udpeget af andre partier i Folketinget. Og den mulighed drøfter vi i morgen, når vi har haft vores møde med medieordførerne,« fortæller kulturminister Brian Mikkelsen (K) til Epn.dk.

De færreste medieordførere ønsker at udtale sig om de mulige konsekvenser, før de har fordøjet rapporten.

»Men det giver sig selv, at vi taler om alt fra ingenting til meget drastiske konsekvenser,« siger Dansk Folkepartis Karin Nødgaard dog til Business.dk.

Der er endvidere bred enighed blandt ordførerne om, at der er tale om meget hård kritik i rapporten.

»Det er en meget alvorlig kritik af DR-ledelsen i flere generationer omkring det her byggeri,« siger Mogens Jensen (S) til Business.dk.

»Det er en meget skarp kritik mod den måde, som hele projektet og byggestyringen har været håndteret på,« supplerer SF's Holger K. Nielsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den ansvarlige ledelse burde stilles til ansvar på en eller anden måde , selv om de på et senere tidspunkt er udtrådt af bestyrelsen . Bestyrelsen der har godkendt starten af projektet skulle stilles til en høringsrunde og afkræves en forklaring på hvordan i alverden de kunne tro byggesummen kunne gennemføres til det anslåede når slutresultatet bliver så meget større. Offentlige byggerier har en utrolig tendens til at overstige de projekterede beløb med uhyggeligt mange procenter . Det burde kun være fastlåste enterprisesummer der danner maximumbeløbet på ethvert offentlig byggeri der har fået en bevillingsramme der burde overholdes . Hvis alle instanser afgiver et bindende tilbud på byggeriet skulle det da være let at overholde udgifterne på alle de forud planlagte byggeopgaver. Kommer der efterfølgende ønsker må bevillingerne jo afgøre om det er gennemførligt , eller der kan tildeles ekstrakroner og på den måde holde overblik på slutresultatet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten