Skal raske svin have medicin?

76 procent af det samlede antibiotikaforbrug til dyr i Danmark går til svin – sidste år over 90 ton.

Det er for meget, og stofferne bliver brugt forkert, mener flere eksperter: Antibiotikaforbruget fører til antibiotikaresistente bakterier, der gør det vanskeligere og dyrere for sundhedsvæsnet at behandle sygdomme hos mennesker.

»En stigende del af de resistente bakterier, vi finder, er relateret til det høje antibiotikaforbrug i landbruget,« fastslår professor og forskningsleder ved DTU Fødevareinstituttet Frank Aarestrup, der forsker i sammenhængen mellem antibiotikaforbruget til dyr og de sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker.

For at begrænse forbruget, der i 2009 var nået op på 103 ton, indførte daværende fødevareminister i 2010, at svineproducenter kan få et gult kort og blive udsat for sanktioner, hvis de ikke overholder Fødevarestyrelsens grænser for acceptabelt antibiotikaforbrug.

Allerede året efter var forbruget faldet til 81 ton, men siden er kurven gået opad igen, og forbruget nærmer sig nu niveauet før gult kort-ordningen.

Ifølge Poul Bækbo, der er afdelingschef ved Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer, skyldes det, at det lave forbrug førte til underbehandling og flere sygdomstilfælde:

»Derfor går det ikke at skære så langt ned på forbruget, hvis vi skal opretholde svineproduktionen, som den er i dag,« siger han.

Det har imidlertid ikke været muligt for Ingeniøren at se dokumentation for de flere sygdomstilfælde, da indberetningerne fra praktiserende dyrlæger og landmænd ifølge Poul Bækbo foregik mundtligt til Videncenter for Svineproduktion.

Bredspektret stiger mest

Antibiotika er dog mange ting. De smalspektrede af slagsen, såsom penicillin, virker ved at bekæmpe specifikke bakterier og lader resten af bakteriefloraen i tarmen være – en flora, som bidrager til at holde de resistente bakterier nede. Forbruget i svin af denne type steg fra 2011-2013 med 6 procent.

De bredspektrede, derimod, udrydder flere eller alle slags bakterier i tarmen på en gang, hvilket giver resistente bakterier optimale forhold i tarmen til at brede sig. Forbruget af denne type antibiotika i svineproduktionen steg fra 2011-2013 med hele 14 procent.

Særligt det bredspektrede stof Tetracyklin, der sidste år udgjorde en tredjedel af det samlede antibiotikaforbrug til svin, bekymrer Hans Jørn Kolmos, der er overlæge ved Odense Universitetshospital:

»Tetracyklin er særlig farligt, fordi det giver plads til udbredelsen af både MRSA og ESBL-producerende colibakterier (to typer antibiotika­resistente bakterier, red.),« siger han.

Kristian Viekilde, der er formand for sektionen vedrørende svin hos Den Danske Dyrlægeforening, forklarer den udbredte anvendelse af Tetracyklin i svineproduktionen med, at det er et billigt produkt, der virker mod de bakterier, som giver anledning til især diarré. Og så er det nemt for landmanden at bruge, da det kan blandes direkte i drikkevandet eller foderet og dermed bruges til flokmedicinering.

Både raske og syge dyr medicineres

Netop flokmedicinering – altså behandling af både syge og raske dyr i en flok – er blevet kritiseret i debatten om resistens, men princippet forsvares både af Den Danske Dyrlægeforening og svinebranchens Videncenter for Svineproduktion. De betegner det som den fagligt korrekte og mest effektive behandling i en produktion, hvor mange dyr står tæt under samme tag.

Poul Bækbo sammenligner problematikken med, hvor hurtigt en enkelt snotnæse i en børnehave kan brede sig til resten af børnene. Men det er ingen undskyldning for at medicinere hele flokken, mener Hans Jørn Kolmos:

»Vi fylder heller ikke antibiotika i saftevandet til samtlige børnehavebørn, fordi et enkelt barn er sygt og risikerer at smitte de andre.«

Poul Bækbo medgiver, at man nok begrænser smitte i børnehaver ved at holde det syge barn hjemme, ligesom sygestier til grise kan adskille syge fra raske. Forskellen er bare ifølge ham, at der ikke er staldpersonale nok til altid at kunne finde de syge dyr og isolere dem:

»Der er mange dyr i en besætning at skulle overskue. I en moderne svineproduktion er der ikke 3 pædagoger for hver 20 børn, som der er i en vuggestue,« siger han.

Lys og luft kan hjælpe

Mette Vaarst er dyrlæge og seniorforsker ved Institut for Husdyr­videnskab på Aarhus Universitet. Hun mener, at hele debatten om at flokmedicinere eller enkeltbehandle dyr skygger for at løse det grundlæggende problem, som hun mener er selve produktionsformen.

»Vi har skabt en produktionsform, som presser og stresser dyrene unaturligt meget, og det gør dem syge. De vokser hurtigt eller skal producere meget, og mange dyr går tæt sammen, bare for at nævne nogle af faktorerne,« forklarer hun.

Hun henviser til et dansk projekt, hvor det i løbet af et år lykkedes de deltagende kvægproducenter at halvere antibiotikaforbruget, uden at sygdomsniveauet steg.

»Det vigtigste, de gjorde, var at give dyrene mere lys, luft og plads, bedre hygiejne og staldforhold, som ikke gav så meget stress,« siger Mette Vaarst.

Kristian Viekilde er heller ikke i tvivl om, at mere lys og luft ville gavne sundheden blandt grisene. Men han mener ikke, at de danske svinedyrlæger svigter deres patienter – svinene – ved ikke at ordinere frisk luft og plads frem for anti­biotika:

»Vi gør, hvad der er bedst for dyrene i den produktionsform, som vi tilser. Det ville ikke være noget godt råd til en landmand, der på lovlig vis lige har investeret i et nyt, stort staldanlæg, at han burde lukke sine 10.000 svin ud i skoven. Det er et helt urealistisk scenarie,« siger Kristian Viekilde.