Skal omstridt jysk bro rives ned? Nu skal sagen for højesteret
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skal omstridt jysk bro rives ned? Nu skal sagen for højesteret

Broen ved Estrupvej i Vejen Kommune skal muligvis fjernes igen, hvis Banedanmarks ekspropriation af den jord, som broen og en 1,4 km lang vej er anlagt på, bliver kendt ulovlig. Illustration: Karl Knudsen/Vejen Miniby

Banedanmark kan nu se frem til en tur i Højesteret i sagen om en bro over jernbanen ved Vejen, der er blevet flyttet som led i elektrificeringsprogrammet.

Nærmere bestemt elektrificeringen af banen mellem Lunderskov og Esbjerg, som udgør den første strækning i den politiske aftale om at elektrificere den danske jernbane, og som stod klar til eltog i august sidste år. Banen går gennem Vejen Kommune, hvor Banedanmark har fundet det nødvendigt at fjerne en gammel vejbro over banen for at gøre plads til kørestrømsanlægget.

Læs også: Landsret redder Banedanmark: Skal alligevel ikke fjerne vej

Samtidig ville Vejen Kommune gerne flytte broen tættere på et erhvervsområde, som kommunen vil udbygge. Kommunen og Banedanmark blev derfor enige om, at broen skulle flyttes 900 m, og at der skulle anlægges et 1,4 km ny vej med tilknytning til erhvervsområdet. Vejen gennemskærer imidlertid svineproducent Martin Lund Madsens ejendom, som derfor er blevet delvist eksproprieret.

Landsret: Vejen kan blive

Og da landmanden i 2015 anlagde sag mod Banedanmark, fandt byretten i Esbjerg, at Banedanmark ulovligt har eksproprieret jorden. Elektrificeringsloven, som blev vedtaget i 2013 i forbindelse med den politiske aftale om at elektrificere jernbanen, giver ganske vist Banedanmark mulighed for at ekspropriere ejendomme i forbindelse med det storstilede projekt, men:

»Retten finder imidlertid, at den konkret valgte løsning, der indebærer, at broen flyttes 900 m, og at der anlægges et nyt vejforløb på 1,4 km med en helt ny vejføring, som gennemskærer Ny Endrupholms ejendom, ikke har en naturlig forbindelse med elektrificeringen,« lyder det i dombogen.

Da Banedanmark efterfølgende ankede dommen, fandt Vestre Landsret, at Banedanmark alligevel havde ret til at ekspropriere ejendommen, og at den nye vej dermed ikke skal rives op igen, eftersom hjemmelen til at ekspropriere ejendomme i elektrificeringsloven ikke behøves at være »snævert knyttet til en bestemt arbejdsopgave i et elektrificeringsprojekt,« som landsretten formulerede det tidligere i år.

Mulig kæp i hjulet for andre ekspropriationer

Nu kan parterne altså se frem til en ny runde i sagen, efter at Procesbevillingsnævnet i december har givet grønt lys til, at Martin Lund Madsen kan anke dommen til Højesteret.

Det er endnu uvist, hvornår sagen går i gang ved Højesteret. Hvis Banedanmark ender med at tabe sagen, kan dommen få indflydelse på styrelsens muligheder for at ekspropriere ejendomme i det fortsatte arbejde med elektrificeringen af jernbanen. Men som Ingeniøren tidligere har skrevet, vil sagen ikke få konsekvenser for andre jernbaneprojekter, eftersom Folketinget siden sagens begyndelse har valgt at ændre ekspropriationsbestemmelserne, så myndighederne har fået mere vidtrækkende muligheder for at ekspropriere områder.

Ingeniøren har bedt Banedanmark om en kommentar og afventer fortsat svar.

Det har onsdag ikke været muligt at træffe Martin Lund Madsens advokat, Jacob Schall Holberg, i sagen.

hjemmelen til at ekspropriere ejendomme i elektrificeringsloven ikke behøves at være

Nej behøver.
I øvrigt står der i den citerede tekst: "... ekspropriationshjemmelen ikke antages at være snævert knyttet ... ", hvilket er noget andet. ;-)

  • 4
  • 2