Skal man bygge stålsiloer – så skal man bruge robotter
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skal man bygge stålsiloer – så skal man bruge robotter

Det var en udfordring at klemme en 35 meter lang robotlinje i den nedlagte staldbygning, men det lykkedes. LT Automation stod for automationsløsningen, mens BM Silos egne folk bidrog med kendskabet til processerne. Illustration: Lene Wessel

Skarp konkurrence og slidsomme arbejdsprocesser med tonstunge stålplader. Det er to vægtige grunde til, at siloproducenten BM Silo for cirka seks år siden gik i gang med at automatisere produktionen. Det fortæller Dorte Martinsen, adm. direktør i BM Silo, der holder til lidt uden for Tvis i det nordvestlige Jylland.

»Hvis jeg ikke kan få mere for mine varer end konkurrenterne, kan det ikke svare sig for mig at være her. Jeg konkurrerer på pris og kvalitet og kunne enten vælge at sende produktionen til udlandet eller at automatisere,« siger Dorte Martinsen.

Da hun i 2009 overtog direktør­posten efter sin mand, Claus Martinsen, som i dag er eksportchef, valgte hun at sætte ind på tre områder: automatisering, uddannelse af medarbejderne og kvalitetsløft af virksomhedens produkter.

Sidstnævnte er årsagen til, at BM Silo i dag samarbejder med en ekstern ingeniør, som blandt andet har hjulpet med statiske beregninger på siloerne, hvoraf 85 procent sælges til udlandet.

Adm. direktør Dorte Martinsen ved en silo. Den mangler dog topelementet, som det relativt lavloftede rum ikke gav plads til. Mellem siloens ben står en trækasse med et færdigpakket silosamlesæt af præcis samme silotype. Illustration: Lene Wessel

»I dag kan vi levere siloer, der lever op til de enkelte landes regler og normer, f.eks. inden for jordskælvssikring, snebelastning og eksplo­sionssikring,« fortæller hun.

Automatiseringen kom for alvor i gang i 2012, da Claus Martinsen efter en tur til England kom hjem med en brugt ABB-robot, der tidligere havde produceret fordøre på en Chrysler-fabrik:

»Min mand mener ikke, at ting kan være så svære. Da han læssede robotten af lastbilen, sagde han bare: ‘Det finder du nok ud af’ – og så rejste han ud for at snakke med kunder,« fortæller hun med et grin.

Robot var for stor til stalden

Robotten havde ikke den styring, der var brug for, og den var alt for stor og klodset til de lavloftede staldbygninger, som har huset virksomheden, siden hendes svigerfar i 1965 forpagtede jorden væk og etablerede virksomheden.

Til gengæld var pengene til robotten givet godt ud. Den gav nemlig medarbejderne mulighed for at eksperimentere og høste værdifuld erfaring. Det rustede dem til at deltage i udviklingsarbejdet på den fuldautomatiske robotlinje, som blev sat i gang i 2014 og som var køreklar i oktober 2016.

LT Automation blev hyret til at stå for selve automationsløsningen, mens firmaets egne folk bød ind med deres viden om processerne:

»Medarbejdernes kendskab til robotter betyder, at vi har kunnet forankre den nye viden i huset og derfor ikke skal ringe til en tekniker, hvis maskinen har problemer. Det fungerer rigtig, rigtig godt,« siger Dorte Martinsen.

To UR-robotter, tak

Den fuldautomatiske silolinje består af et automatisk pladelager, en stansemaskine, en udtagerobot, en bukker, en håndteringsrobot og et rullebaneanlæg. Her kan køres enkeltstyks-produktion af skræddersyede siloer fra rå stålplader til færdigproducerede siloer, pakket og klar til at blive sendt ud til kunderne. Tilmed er samlesættene pakket, så elementerne ligger i den rigtige monteringsrækkefølge.

To UR-robotter i gang med at svejse silofødder. Robotterne blev købt efter en pludselig indskydelse direkte fra UR’s stand på HI-messen i 2015. Illustration: Lene Wessel

Mens der stadig blev arbejdet på at få den fuldautomatiske siloproduktion i gang, tog Dorte Martinsen i september 2015 til HI-messe. Her blev hun meget betaget af et par UR-robotter i funktion:

»Det så godt nok let ud sammen­lignet med det store projekt, vi havde i gang.«

Hun var klar til at købe de to udstillingsrobotter på stedet.

»Først var sælgeren ikke helt med på det, men til sidst sagde han ja på den betingelse, at jeg slog til med det sammen. Vores tekniske chef ville godt lige sove på det, men vi tog en frokost i stedet.«

Inden den endelige beslutning ringede hun til firmaets to robot­eksperter. Da de var med på ideen, var sagen afgjort.

Sidste messedag hentede de robotterne på en sækkevogn, pakkede dem i bilen og kørte hjem til Tvis.

»Jeg vidste ikke helt, hvad vi skulle bruge dem til, men det skulle vi nok finde ud af,« ler hun.

Der gik kun et kvarter, fra robot­terne landede hos BM Silo, til firmaets robotfolk havde gen­nemskuet, hvordan man bruger dem.

Dorte Martinsens eneste krav var, at robotterne skulle udføre en fuldautomatisk proces.

»Det giver ingen mening, hvis der alligevel står en mand ved siden af, for så sparer man ikke en arbejdsløn,« siger hun

Det tager tid at registrere processer på pc’ens lagersystem, så til daglig holder farvede tøj­klemmer styr på ordrerne. Illustration: Lene Wessel

Efter et par måneder var de to UR- robotter i fuld gang som henholdsvis håndterings- og svejserobot.

»Ingen havde prøvet at svejse med dem, før vi gik i gang, eller at lade dem hænge med hovedet nedad, som vi også gjorde, men det gik. Mit bidrag til projektet var at give dem skåneærmer på magen til dem, svejsere bruger, så robotarmene ikke tager skade,« ler hun.

Økonomi er en stopklods

Økonomien har været den største stopklods for at komme i gang med at automatisere, fortæller Dorte Martinsen:

»Små virksomheder har ikke mange penge, og det er svært at finde leverandører, der har løsninger, man kan betale sig fra, fordi det er unikke løsninger, man skal bruge.«

Selvom det er dyrt og tager lang tid, er det pengene værd, fordi der er gevinster på den anden side, understreger Dorte Martinsen:

»Hvis vi ikke havde gjort det, ville vi i første omgang have haft en bedre forretning, men på et tidspunkt ville vi være blevet løbet over ende af konkurrenterne, fordi vi stod med både et nedslidt produktionsanlæg og nedslidte medarbejdere.«