Skal et ingeniørløfte blokere for at udvikle våben og cigaretter?

Kan man være med til at udvikle sprøjtegifte, cigaretter eller våben, hvis man har afgivet et løfte om at bruge sin ingeniøruddannelse til at skabe en bedre verden?

Det kommer an på omstændighederne, mener lektor Martin Mose Bentzen. Han er ph.d i filosofi og underviser kommende civilingeniører i videnskabsteori på DTU.

»Selvom der er mange gode argumenter mod at arbejde på en cigaretvirksomhed, fordi de gør skade, så kan man jo også argumentere relativt og sige, at hvis jeg ikke gør det, er det bare nogle andre. Og vælger man at anskue det fra et hedonistisk synspunkt (opfattelse af lyst og nydelse som det højeste i livet, red.), kan man argumentere med, at man bare sørger for at give folk nydelse,« forklarer han.

Konteksten afgør, hvad der er etisk korrekt

På samme vis kan man også argumentere etisk for at beskæftige sig med sprøjtegifte og våben, mener Martin Mose Bentzen:

»Man hører tit kritik mod konventionelt landbrug, men hvis der ingen sprøjtegifte er, dør folk af sult. Så hvad er etisk mest korrekt,« spørger han retorisk og fortsætter:

»Og når det kommer til våben, så går man jo nogle gange i krig på retfærdig vis. Hvis vi accepterer det, kan jeg ikke se noget forkert i, at man som ingeniør er med til at udvikle de ting. Men det vil komme meget an på konteksten. Det er svært at sige noget generelt om.«

Flydende og faste etiske grænser

Dermed ikke være sagt, at man kan argumentere for og imod alle etiske spørgsmål, understreger han:

»Mange mener, etik er et spørgsmål om smag og behag, men spørger man 100 mennesker om en række forskellige grufulde handlinger, så er der ret stor enighed om, at der er noget, man ikke må, f.eks. begå overlagt mord, og dermed er etik ikke så subjektiv alligevel. Andre etiske spørgsmål er kulturafhængige og ændrer sig over tid. For 100 år siden blev f.eks. homoseksualitet anset for moralsk forkert af mange.«

Med andre ord er der flydende etiske grænser – og etiske grænser, der er tæt på evigtgyldige:

»Hvis der kommer et etisk kodeks eller en ed, vil jeg håbe, at der er visse ting, der vil være udelukket, f.eks. masseødelæggelsesvåben og torturinstrumenter, men spørgsmålet er, om et ingeniørløfte vil gøre nogen forskel. Et ingeniørløfte vil kun være etisk og ikke juridisk forpligtende, og fordi det er åbent for fortolkninger, kan man gøre en masse ting, for bagefter at finde argumenterne til at forsvare sig med.«

Etisk stillingtagen nødvendig

Ikke desto mindre er det vigtigere end nogensinde, at ingeniører føjer en etisk dimension til deres arbejde, mener Martin Mose Bentzen:

»I en verden med mere og mere teknologi er der brug for, at ingeniører tænker mere over konsekvenserne af deres arbejde, for set fra en filosofisk vinkel er det forkert, at man lukker sig inde i sin faglighed og glemmer konteksten. Andre har også et ansvar, men når det er særligt vigtigt for ingeniører, skyldes det, at man kan undgå problemer senere hen, hvis man kan få de etiske overvejelser ind allerede i udviklingsfasen.«

Etik handler om miljøet

Tore Høie er norsk civilingeniør, ph.d. fra DTU og forfatter til en række bøger om ledelse og teknologi. Derudover har han været konsulent for mere end 50 organisationer. Han har arbejdet i Danmark i 14 år frem til 1983, hovedsageligt med store dataprojekter.

Han mener, der er visse virksomheder, man bør holde sig fra, men er i øvrigt enig med Martin Mose Bentzen i, at det er op til den enkelte, om man vil arbejde med f.eks. våbenproduktion:

»I Norge arbejder nogle af vores fremmeste virksomheder inden for den sektor, og det anser jeg ikke for et problem.«

For Tore Høie går grænsen i stedet ved opgaver, der påvirker miljøet negativt:

»Opfører man sig ordentligt over for miljøet, er det fint. Vi står over for etiske udfordringer vedrørende blandt andet klimaudfordringer, tab af biodiversitet, voksende vandmangel, forurening og energikrise. På relativt kort tid er den økonomiske aktivitet på kloden mangedoblet, og det samme er konsekvenserne af denne aktivitet.«

Ingeniørkunst er en afvejning

Det placerer ingeniører i store etiske dilemmaer, mener Tore Høie:

»Meget ingeniørkunst er en afvejning. Jeg var involveret i norsk vandkraft, og mange råbte op om, at det ødelage naturen. Men måske mindre end vindmøller? Og nu har Norge elkraft.«

Han mener, det er sund fornuft at lade sig lede af et etisk kompas, men også karrierefremmende:

»For en ung ingeniør kan det være slemt at arbejde for et firma med et dårligt omdømme. Det kan ødelægge en karriere, vil jeg tro.«

På samme måde som det kan ødelægge en virksomhed, understreger han og eksemplificerer med et eksempel fra sit eget liv:

»Jeg havde aktier i Bayer, og da de købte Monsanto, solgte jeg. Straks efter faldt prisen med 40 procent, fordi aktionærerne forstod betydningen af et dårligt omdømme. Monsanto er nemlig mest kendt for sprøjtegiften Roundup. Det bratte fald viser noget om, hvordan stemningen kan skifte. Samfundet, selv investorer, reagerer på omdømmet - og mere nu end for få år siden.«

Etikken skal stedse opdateres

Tore Høie forudser, at der kommer meget fokus på etik de kommende år:

»Vi har haft en meget stærk teknologisk udvikling de seneste 10 år. Vi lever i en dynamisk verden, hvor dele af juraen, økonomien og etikken ikke kan følge teknologiens høje tempo, og derfor skal etikken opdateres fortløbende.«