Skal et ingeniørløfte blokere for at udvikle våben og cigaretter?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skal et ingeniørløfte blokere for at udvikle våben og cigaretter?

Illustration: Bigstock

Kan man være med til at udvikle sprøjtegifte, cigaretter eller våben, hvis man har afgivet et løfte om at bruge sin ingeniøruddannelse til at skabe en bedre verden?

Det kommer an på omstændighederne, mener lektor Martin Mose Bentzen. Han er ph.d i filosofi og underviser kommende civilingeniører i videnskabsteori på DTU.

»Selvom der er mange gode argumenter mod at arbejde på en cigaretvirksomhed, fordi de gør skade, så kan man jo også argumentere relativt og sige, at hvis jeg ikke gør det, er det bare nogle andre. Og vælger man at anskue det fra et hedonistisk synspunkt (opfattelse af lyst og nydelse som det højeste i livet, red.), kan man argumentere med, at man bare sørger for at give folk nydelse,« forklarer han.

Konteksten afgør, hvad der er etisk korrekt

På samme vis kan man også argumentere etisk for at beskæftige sig med sprøjtegifte og våben, mener Martin Mose Bentzen:

»Man hører tit kritik mod konventionelt landbrug, men hvis der ingen sprøjtegifte er, dør folk af sult. Så hvad er etisk mest korrekt,« spørger han retorisk og fortsætter:

»Og når det kommer til våben, så går man jo nogle gange i krig på retfærdig vis. Hvis vi accepterer det, kan jeg ikke se noget forkert i, at man som ingeniør er med til at udvikle de ting. Men det vil komme meget an på konteksten. Det er svært at sige noget generelt om.«

Flydende og faste etiske grænser

Dermed ikke være sagt, at man kan argumentere for og imod alle etiske spørgsmål, understreger han:

»Mange mener, etik er et spørgsmål om smag og behag, men spørger man 100 mennesker om en række forskellige grufulde handlinger, så er der ret stor enighed om, at der er noget, man ikke må, f.eks. begå overlagt mord, og dermed er etik ikke så subjektiv alligevel. Andre etiske spørgsmål er kulturafhængige og ændrer sig over tid. For 100 år siden blev f.eks. homoseksualitet anset for moralsk forkert af mange.«

Med andre ord er der flydende etiske grænser – og etiske grænser, der er tæt på evigtgyldige:

»Hvis der kommer et etisk kodeks eller en ed, vil jeg håbe, at der er visse ting, der vil være udelukket, f.eks. masseødelæggelsesvåben og torturinstrumenter, men spørgsmålet er, om et ingeniørløfte vil gøre nogen forskel. Et ingeniørløfte vil kun være etisk og ikke juridisk forpligtende, og fordi det er åbent for fortolkninger, kan man gøre en masse ting, for bagefter at finde argumenterne til at forsvare sig med.«

Etisk stillingtagen nødvendig

Ikke desto mindre er det vigtigere end nogensinde, at ingeniører føjer en etisk dimension til deres arbejde, mener Martin Mose Bentzen:

»I en verden med mere og mere teknologi er der brug for, at ingeniører tænker mere over konsekvenserne af deres arbejde, for set fra en filosofisk vinkel er det forkert, at man lukker sig inde i sin faglighed og glemmer konteksten. Andre har også et ansvar, men når det er særligt vigtigt for ingeniører, skyldes det, at man kan undgå problemer senere hen, hvis man kan få de etiske overvejelser ind allerede i udviklingsfasen.«

Etik handler om miljøet

Tore Høie er norsk civilingeniør, ph.d. fra DTU og forfatter til en række bøger om ledelse og teknologi. Derudover har han været konsulent for mere end 50 organisationer. Han har arbejdet i Danmark i 14 år frem til 1983, hovedsageligt med store dataprojekter.

Han mener, der er visse virksomheder, man bør holde sig fra, men er i øvrigt enig med Martin Mose Bentzen i, at det er op til den enkelte, om man vil arbejde med f.eks. våbenproduktion:

»I Norge arbejder nogle af vores fremmeste virksomheder inden for den sektor, og det anser jeg ikke for et problem.«

For Tore Høie går grænsen i stedet ved opgaver, der påvirker miljøet negativt:

»Opfører man sig ordentligt over for miljøet, er det fint. Vi står over for etiske udfordringer vedrørende blandt andet klimaudfordringer, tab af biodiversitet, voksende vandmangel, forurening og energikrise. På relativt kort tid er den økonomiske aktivitet på kloden mangedoblet, og det samme er konsekvenserne af denne aktivitet.«

Ingeniørkunst er en afvejning

Det placerer ingeniører i store etiske dilemmaer, mener Tore Høie:

»Meget ingeniørkunst er en afvejning. Jeg var involveret i norsk vandkraft, og mange råbte op om, at det ødelage naturen. Men måske mindre end vindmøller? Og nu har Norge elkraft.«

Han mener, det er sund fornuft at lade sig lede af et etisk kompas, men også karrierefremmende:

»For en ung ingeniør kan det være slemt at arbejde for et firma med et dårligt omdømme. Det kan ødelægge en karriere, vil jeg tro.«

På samme måde som det kan ødelægge en virksomhed, understreger han og eksemplificerer med et eksempel fra sit eget liv:

»Jeg havde aktier i Bayer, og da de købte Monsanto, solgte jeg. Straks efter faldt prisen med 40 procent, fordi aktionærerne forstod betydningen af et dårligt omdømme. Monsanto er nemlig mest kendt for sprøjtegiften Roundup. Det bratte fald viser noget om, hvordan stemningen kan skifte. Samfundet, selv investorer, reagerer på omdømmet - og mere nu end for få år siden.«

Etikken skal stedse opdateres

Tore Høie forudser, at der kommer meget fokus på etik de kommende år:

»Vi har haft en meget stærk teknologisk udvikling de seneste 10 år. Vi lever i en dynamisk verden, hvor dele af juraen, økonomien og etikken ikke kan følge teknologiens høje tempo, og derfor skal etikken opdateres fortløbende.«

Emner : Etik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er jo umiddelbart indlysende hvad 'uetisk' er, når vi taler om torturinstrumenter eller brintbomber, men hvad med en ingeniør som opfinder en eller anden dippedut som forbedrer f.eks. en landbrugsmaskine - og som så viser sig at kunne anvendes i et masseødelæggelsesvåben også?
Er det så pludselig 'etisk forkert'?

Teoretisk set er en almindeligt lighter eller en loddebolt en slags 'torturinstrument'.

Giver sådan et løfte overhovedet mening? Hvad forhindrer i øvrigt en ingeniør i at afgive dette løfte, og så bagefter blæse det en lang march?

  • 2
  • 0

men hvad med en ingeniør som opfinder en eller anden dippedut som forbedrer f.eks. en landbrugsmaskine - og som så viser sig at kunne anvendes i et masseødelæggelsesvåben også?

Har du ikke allerede selv besvaret det når din sætning indeholder "som så viser sig at..." ?

Dermed er det jo tydeligt for enhver at ingeniøren ikke vidste noget om denne anvendelse på opfindelsestidspunktet.

Desuden er der meget stor forskel på "dual-use" og "single-use" i denne sammenhæng.

  • 3
  • 2

Hvis man nu forestillede sig at amerikanske ingeniører havde aflagt et ingeniør løfte hvor man ikke ville udvikle masseødelæggelsesvåben.
Og det havde man ikke i Sovjet.

Bare for at pege på et af de grundlæggende dilemmaer.

I modsætning til læger, har ingeniører potentielt magt. Det vi gør kan flytte på magtbalancen i verden. Der er mange dystopier omkring AI, men det holder ikke nogen fra at udvikle AI, fordi det kan flytte konkurrencefordele kraftigt, og dermed også magt.

Og hvad er en bedre verden. Jeg er sikker på at Kina mener at deres verden er bedre end vores.

At afvise bestemte teknologier er ikke at agere etisk, tværtimod er det at lukke øjenene for de etiske udfordringer.

  • 1
  • 2

ikke ville udvikle masseødelæggelsesvåben. Og det havde man ikke i Sovjet.

Så ville verden have haft WMD-idioter i Sovjet, der skulle forhandles på plads - samt ikke yderligere konsekvenser. Rusland og USA angriber ikke hinanden direkte, fordi en sådan storkonflikt ville ryste verden også på alle andre områder. Nordkorea er ikke beskyttet mod angreb af deres små atombomber - men fordi de geografisk stort set kunne kaste håndgranater direkte over i Sydkoreas hovedstad.

Et angreb vil derfor ligesom brug af de store atombomber være Gensidig Garanteret Udslettelse (MAD). Det smarte ved MAD er at dette også gælder, hvis det kun er i relativt mindre skala, atombomberne affyres. En mere "begrænset" masseødelæggelse kan i øvrigt snildt foretages uden at våbenet direkte er et officielt WMD.

  • 0
  • 2

Jeg synes de her artikler om ingeniørløftet alle sammen har samme problem, nemlig at det løfte skulle agerer moralsk kompas.

"masseødelæggelsesvåben" er så det eneste de kan konkret nå frem til ville være entydigt dårligt. Men hvad er masseødelæggelsesvåben ud over en stor version af en almindeligt våben. Der er opnået rigeligt død på ganske almindelig firebombing under 2. verdenskrig.

Måske man skulle advokerer for mere etik undervisning, hvis man mener ingeniører mangler etik. Eller også skulle man måske anerkende at ingeniører hverken er psykopater der lever uden moral eller en slags halvguder ansvarlig for menneskelighedens fremtid.

  • 0
  • 0

....at ingeniører er nogenlunde historiebevidste og ved at at Napolions oprettelse af ingeniørskolen Ecole Polyteknique, var at uddanne personer til at løse militære tekniske opgaver herunder våbenfremstilling.

Den engelske betegnelse Civilingeneer betegner en bygningsingeniør.

H.C Ørsted forestod oprettelsen af Den polytekniske læreanstalt i 1929 der uddannede ingeniører med betegnelsen civilingeniører, der ikke var militært ansatte. Oprindeligt var civilingeniørerne "Polyteknikere" med matematik , fysik og geometri som hovedfag hvor det dengang, var ret nemt at overskue de tekniske områder.
Det har altid været et problem at udvikle bedre våben, end nabolandene for at forsvare sig mod at blive erobret. Set med nutidens briller var det kongernes magt der skulle forsvares, den enkelte borger havde bare at stille op som kanonføde. Jævnfør forskellen mellem første verdenskrigs krigsførselsmetoder og anden verdenskrigs teknologiske ditto. Idag er det en total teknologisk krigsførsel , med våben ingen tør anvende.

  • 2
  • 1

Jeg vil ikke lyve
Jeg vil ikke kopiere mine konkurenters produkt
Jeg vil ikke love at overholde en håbløs deadline
Jeg vil ikke deltage i selvmodsigende kravsspecifikationer
Jeg vil ikke deltage i fysisk umulige kravsspecifikationer
Jeg vil altid verificere produktet med 3 forskellige metoder

Der er jo nok af kedelige eksempler (Boing 737 Max, Fukushima, IC4, rejsekortet, ulovlig datalogning)

  • 0
  • 0

Atomvåben og AI

Hvis man nu forestillede sig at amerikanske ingeniører havde aflagt et ingeniør løfte hvor man ikke ville udvikle masseødelæggelsesvåben.
Og det havde man ikke i Sovjet.


Etikken i våben kan diskuteres. Det store problem, er den udvikling som muliggør udviklingen af våben. De fleste lande kan udvikle våben, hvis den teknologiske udvikling som er bag er kendt. Som ingeniør, bør man ikke kun overveje etikken ved udviklingen af våben, men også ved forskning og udvikling i grundlæggende teknlogi, som kan føre til f.eks. masseødelæggelsesvåben. Det kan dermed også være forskning og udvikling indenfor medicin, kemi, biologi, og fysik. I nogle tilfælde kan våbenudvikling måske også være positiv - måske kan AI våben blive så smarte, at atomvåben og masseødelæggelsesvåben bliver uden interesse for stormagterne. Kan man udvikle en drone, der kodes til at aflive en bestemt person, eller andre smarte præcisionsvåben, og derved undgå interesse for udvikling af atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben, så kan et onde der giver risiko for menneskeheden, måske erstattes af et mindre onde. Et andet eksempel, kan være en gensplejset virus ud fra en persons hår, der kun afliver en bestemt person, ved at give personen f.eks. influenza, eller anden sygdom der ikke kan opdages. Nogle våben, kan også være egnet for selvforsvar - f.eks .peberspray, og erstatte farligere våben.

Jeg har meget svært ved at se fornuften i udvikling af cigaretter og fødevarer som skader helbredet. Som ingeniør, er nødvendigt at tro på, at vi kan udvikle ting der er positive for samfundet, og forsøge at udvikle noget som er sundt. Som eksempel er muligt at udvikle sundt slik, og ofte vil det kunne sælges ligeså billigt som usundt slik, hvis markedet var det samme.

Ikke kun ingeniører burde overveje etik - også salgsbranchen burde tænke etisk. Støttes f.eks. sundt mad, ved at det sættes på tilbud og reklameres for dette, fremfor usundt mad, så vil det sandsynligvis øge markedet, og måske være muligt at fremstille billigere. Selv virksomheder, der gør noget ud af etikken, har dog svært ved at leve op til det - f.eks. COOP. Deres mad i delikatessen er ikke særligt sundt. Og, de går ikke af vejen for, at placere slik så børn spørger efter det, og sætte det på halv pris når børnene får fri fra skole.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten