Skal filosofikum genindføres på universitetet, eller er det spild af tid?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
værd at vide

Skal filosofikum genindføres på universitetet, eller er det spild af tid?

Illustration: wordclouds.com

Lad mig begynde med et citat: »Fremtidens arbejdsmarked stiller krav om omstillingsparate medarbejdere, der evner selvstændigt at lære gennem hele livet. Der bliver brug for både faglighed og tværfaglighed.«

Indlysende rigtigt, men noget floskelagtigt, kan vi sikkert blive enige om. Men hvem har skrevet dette, hvornår og hvorfor?

Skal vi snuppe fortsættelsen, som giver en del af svaret.

»Nyt filosofikum på universiteterne skal bidrage til at højne de studerendes faglighed og styrke deres kompetencer.«

Hvis det stadig ikke dæmrer, så er svarret, at citatet stammer fra den opgavebeskrivelse som forsknings- og uddannelsesminister Søren Pind i sidste uge gav en arbejdsgruppe, der skal »belyse fordele og ulemper ved forskellige modeller for tilrettelæggelse af et nyt filosofikum,« som er ministerens personlige kæphest.

Som udgangspunkt er jeg ganske positivt stemt over for ministerens tanker om at give alle universitetsstuderende et fælles fundament baseret på filosofi, historie, etik, naturvidenskab og teknologi. Men når Søren Pind skiver: »Erkendelse og kritisk tænkning er et første skridt mod innovative dimittender,« begynder det at blive mere diffust.

Skal der være Kant eller kant i universitetsundervisningen. Portræt af den tyske filosof Immanuel Kant fra ca. 1790. (Wikicommons) Illustration: wikicommons /History/Carnegie/kant/portrait.html

Hvilken erkendelse og kritisk tænkning, og hvad er egentlig en innovativ dimittend?

Vi kunne jo her på sitet vælge at give den nedsatte gruppe arbejdsro, indtil den afrapporterer til maj, men vi kan også komme med forslag og gode idéer, så det vil jeg opfordre læserne til at gøre i kommentarer.

Selv om jeg som sagt har sympati for tanken, kan jeg også se nogle mulige faldgruber.

Mange kender sikkert faget Almen Studieforberedelse i gymnasiet, der har den officielle forkortelse AT og øgenavnet Alment Tidsspilde.

»Almen studieforberedelse har til formål at udfordre elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden,« står der om dette fag – lidt i stil med teksten om det nye filosofikum.

Det var nu ikke sådan, jeg opfattede faget virkede på mine egne to børn, da de for en del år siden var gennem forløbet. Udbyttet stod langt fra mål med de gode intentioner. Gode ord alene gør det ikke.

Lyt til amerikanske erfaringer

Oplægget til arbejdsgruppen lyder også på, at internationale erfaringer – ganske fornuftigt – kan inddrages og peger helt konkret på, at der på de anerkendte amerikanske universiteter Harvard, MIT og Columbia findes undervisning i 'general education', så studerende ikke kun møder deres eget fag i undervisningen.

I den forbindelse vil jeg fremhæve en tankevækkende leder i novemberudgaven af Physics Today, der udgives af American Institute of Physics.

Her ser redaktøren Charles Day på forskellen mellem den amerikanske og britiske universitetsundervisning (han er selv uddannet ved Imperial College London og University of Cambridge i England) og ikke mindst 'general education', som findes i USA, men ikke i UK.

Han bemærker, at mange studerende hellere vil lære mere om deres fag end spilde tiden på noget, der ikke interesserer dem. Han refererer bl.a. til en professor fra Boston University, der fortæller, at han i mindst lige så høj grad skal underholde de studerende som lære dem noget. Sådan skulle det nødigt gå med genindførelsen af filosofikum i Danmark.

Charles Day kommer også med den fornuftige bemærkning, at i takt med, at hovedparten af de fysikstuderende (som hans tidsskrift har særligt fokus på, men det gælder sikkert også andre discipliner inden for naturvidenskab og teknik) finder job i den private sektor, så er det nødvendigt at inkludere emner som kommunikation, brug af software og teamwork i undervisningen.

Han skriver så, at tilføjelsen af sådanne kurser risikerer at tage tid væk fra kurser i fysik, medmindre de i stedet erstatter den efter hans mening overflødige 'general education'.

Det er en problemstilling, man også bør forholde sig til i Danmark. Hvis der skal være mere Kant i undervisningen, bør det ikke gå ud over den skarpe kant i undervisningen.

Rygende uenighed på Niels Bohr Institutet

Vi kommer ikke udenom at runde sidste uges emne om forskningsresultaters reproducerbarhed og dette års Nobelpris i fysik, som uddeles om to uger i Stockholm.

Der var flere interessante kommentarer fra læserne omkring problemerne med manglende reproducerbarhed for videnskabelige undersøgelser og behovet for, at uafhængige forskere gentager eller genanalyserer eksperimenter og observationer.

Læs også: Videnskabens største problem er ikke svindel, men sjusk og slendrian

Jeg blev i den forbindelse også af læsere mindet om den kritik, som en forskergruppe på Niels Bohr Institutet har rettet mod dataanalysen af gravitationsbølgeobservationerne hos LIGO, som i år belønnes med Nobelprisen i fysik.

Læs også: Opdagelsen af gravitationsbølger udløser Nobelpris i fysik

Jeg skrev i juni om denne kritik fra det, der internationalt nu kendes som The Danish Team, som er fem forskere fra Niels Bohr Institutet: en englænder, en amerikaner, en russer, en kineser og en tysker.

Læs også: LIGO's banebrydende opdagelser anfægtes af forskere på Niels Bohr Institutet

Onsdag aften havde jeg så fornøjelsen at høre professor Andrew Jackson (amerikaneren fra The Danish Team) i Niels Bohr Institutets historiske auditorium A tale om analyse af signaler fra LIGO for deltagere i et aftenskolekursus – måske var der ligefrem læsere af Ingeniøren tilstede – og om hvorfor LIGO ifølge The Danish Team drog meget tvivlsomme, faktisk fejlagtige, konklusioner.

LIGO tog kritikken fra juni så alvorligt, at den sendte en gruppe medarbejdere flere uger til København i august i et forsøg på at overbevise The Danish Team om, at deres kritik var fejlagtig.

Det lykkedes ikke. Det var ifølge Andrew Jackson LIGO-folkene, som måtte indrømme, at der var fejl i deres analyse.

Ikke oplevet noget lignende i 50 år

Hvis du som jeg troede, at annonceringen af gravitationsbølger fra et neutronstjernesammenstød – som var den store sensation for en måned siden, og som mange andre forskere på Niels Bohr Institutet var stærkt involveret i – havde afgjort sagen i LIGO's favør, så består kritikken fra The Danish Team stadig. Og med fornyet styrke.

Den danske kritik har fået stor medieomtale og vakt opmærksomhed blandt fysikere verden over.

Men det er alligevel tankevækkende, at da jeg i samme auditorium for godt en måned siden hørte om observationerne fra neutronstjernesammenstødet fra andre forskere på Niels Bohr Institutet, blev kritikken ikke så meget som nævnt, og The Danish Team var fraværende.

Man skal ikke undre sig alt for meget over, at der er intern uenighed om tolkning af observationer på instituttet, sådan er forskeres og forskningens natur, men bølgerne ser nu ud til at gå usædvanligt højt om gravitationsbølgerne.

Andrew Jackson sagde i hvert fald, at han ikke havde oplevet noget lignende i sin 50-årige forskerkarriere.

Og når ikke engang forskerne på Niels Bohr Institutet kan blive enige om, hvad der er op og ned i denne sag – det er mit indtryk, de heller ikke taler meget sammen – så er det heller ikke let for os andre.

Lad mig dog tilføje, at Andrew Jackson er overbevist om eksistensen af gravitationsbølger, og at han også mener, de i princippet kan detekteres med LIGO. Men efter hans opfattelse har LIGO-forskerne endnu ikke fremført et sikkert bevis herfor – om noget har de nærmest snydt på vægtskålen, og så kan kritikken næsten ikke blive hårdere.

The Danish Team har en ny videnskabelig artikel på vej. Når den udkommer, lover jeg at tage sagen op igen. Vi har ikke hørt det sidste endnu.

Emner : Værd at vide
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der i det hele taget tid og overskud til at tilføre eventuelle filosofiske fag på videregående uddannelser?

Med den sparekniv der forsat kører, så er der vel reelt ingen grund til at tilføre noget ekstra, som betyder noget andet må vige sin plads.

Kommer man ud over den udfordringer, så synes jeg at filosofi er et ganske godt værktøj til at give en god forståelse for, hvorfor, hvordan og generelt lære at definere tingene omkring sig.

Men så er der jo næste udfordring på listen, vil man som studerende have forståelse for at der står filosofi på skemaet? Hvad er det lige man skal bruge det til osv.

Eller skal man reelt gøre mere ud af videnskabsteori og koble filosofi mere direkte sammen med dette fag.

Udgangspunktet er godt, men udfordringerne synes jeg er store.

  • 3
  • 0

Nu tror jeg ikke lige det var sådan noget Søren Pind tænkte på, men i en global verden der byder på fantastiske muligheder og alvorlige trusler og som forandrer sig hastigt tror jeg vi har brug for filosofien til at finde ud af hvem vi selv er så vi bedre kan forholde os til omverdenen.
Er vi klædt rigtigt på til at begå os i verden hvis vi ikke har filosofien og historien i bagagen når vi skal forholde os til omverdenen?
Når vi blev taget på sengen og ikke kunne stoppe en invasion ad vore motorveje ,eller når bander sætter sig tungt på visse bydele og politikerne ikke handler fordi de ikke forstår hvad der sker.
Eller når samme politikere gang på gang sender soldater ud i meningsløse krige fordi de ikke forstår den verden hvor disse krige udspiller sig.

Mange af disse spørgsmål ville filosoffer kunne vejlede os om men det vil naturligvis kræve at vi har tilegnet os en basisviden så vi er i stand til at forstå dem!

  • 2
  • 0

Det er forfaerdende at se hvor mange med en saakaldt "Hoejere Uddannelse" der er komplet ude af stand til andet end at saette krydser, kopieret fra en forudfattet tabel, naar de akl udfoere projektarbejde.
Jeg taler naturligvis mest on mine erfaringer fra udlandet, men jeg har ogsaa set den samme tendens fra Danske kolleger.
Det mest besvaerlige er, naar en loesning som virker paa et problem ikke kan (maa) indfoeres, bare fordi laerebogen foreslaar noget andet, (men som i praksis viste sig ikke at du).
Maaske et tvungent filosofikum, osse for ingenioerer, kunne hjaelpe til at aabne for en lidt bredere indsigt.
Det kunne vaere at vi bare skulle give det samme stof et andet navn, for "Filosofikum" kan godt lyde en smule hoejtragende for en ned-til-jorden ingenioer.

  • 3
  • 1

"Det mest besvaerlige er, naar en loesning som virker paa et problem ikke kan (maa) indfoeres, bare fordi laerebogen foreslaar noget andet, (men som i praksis viste sig ikke at du)."

Så duer lægebøgerne ikke. Der skal findes nogle andre, som tager et "filosofisk" indhold i stedet for et praktisk!

"Maaske et tvungent filosofikum, osse for ingenioerer, kunne hjaelpe til at aabne for en lidt bredere indsigt."

Ja selvfølgelit. Alle må da regne med, at den man lære i sin ungdom ikke skal gælde til, man går på pension. Og her er det, at filosofien er glimerne. I stedet for, at man blander sig i hvad i Universiteterne gør, skal man hellere se på folkeskolen og gymnasiet. Der bør de lære noget om matematik, dansk, engelsk og tysk, så de ikke senere kommer til at mangle fagene.

  • 1
  • 0

Jeg havde selv meget glæde af at have en ½ dag om ugen med sprogundervisning på AAU for et par årtier siden. Jeg interesserede mig for sprog, og onsdag eftermiddag var skemafri til anden studieaktivitet. De fleste af mine studiekammerater læste mere teknik eller holdt fri, men jeg nød til fulde drag at bruge en anden del af hjernen end den teknisk/logiske. Jeg kunne næsten fysisk mærke velværet derved. Desuden havde jeg stort udbytte af selve undervisningen.

Jeg ville nok personligt have glæde af filosofikum, men er lidt mere usikker på generelt at "spilde tiden" for alle. Der vil være mange, som vitterligt spilder tiden. Vi kender alle disse ingeniør-typer, som ikke interesserer sig for den slags - overhovedet.

Nu snakken går på tidsspilde, så får det mig til at bringe en anden personlig kæphest op; nemlig den tvungne praktik. Det skulle være nyttigt at "lære at være i en virksomhed". Helt ærligt, det tager en uge at lære, hvorimod chancen for at få mere og dybere teoretisk viden ind i knolden for de fleste reelt er forpasset for evigt. Og selvom nogen vil få stor gavn af at kunne perspektivere deres studie, og deraf blive mere motiveret, så er det min påstand, at den direkte gavn af praktikforløbet kan ligge på et lille sted. Jeg har endnu til gode at møde nogen, som har lært noget under deres praktik, som ikke kom af sig selv ret hurtigt i deres 40-45 års karriere som ingeniører.

Ud med praktik, og erstat halvdelen af den sparede tid med filosofikum, og den anden halvdel med mere teknik!

  • 0
  • 0

Da jeg tog philosophicum i forbindelse med lægestudiet, blev det oplevet som irrelevant, og det jeg lærte den gang var og er irrelevant også idag, men jeg har selv studeret filosofi og har haft meget nytte og glæde af det.
Skolastisk filisofi duede ikke.
relevant filisofi er veldig godt

  • 1
  • 0

Jeg var med i sidste årgang, som havde filosofikum.

For mig var det spændende og dannende. Det er væsentligt at forstå, hvorfra den måde vi tænker og resonnerer på i dag, stammer.

Det er selvfølgelig ikke noget man direkte kan bruge i sit job; men en basal viden om de forskellige filosofiske skoler og måden man argumenterer på er meget sund.

Det er jo tom viden man får på naturvidenskab, hvis man ikke kan gøre sig etiske og samfundsmæssige overvejelser.

  • 3
  • 0

Nu er det jo meget fristende at sige noget om Søren Pind, men lad det nu være usagt. Der er jo filosoffer og filosoffer, det fleste er umuliusser og aldeles ligegyldige undtagen i et historisk perspektiv. Bare selve ideen at sproget skulle være velegnet til analyse er bisar. Men ikke desto mindre er der filosoffer der har sagt noget interessant, førte det til Sørens mål? Næppe, måske til en klarhed men næppe til andet. Det er så mange gange bedre at lære forskellige emner og mere om det man er igang med.
Især det første er lokkende.

  • 0
  • 0

Der kan man se, hvor dum man kan være: Jeg var helt sikker på, at LIGO's måling af gravitationsbølger FØR man kunne se neutronstjerne-sammenstødet var et virkeligt stærkt argument for, at LIGO's målinger skal tages alvorligt. Men det forholder sig åbenbart anderledes (jævnfør artiklens "Og med fornyet styrke". Det kunne være sjovt at høre The Danish Teams's modargument: Var det bare held?

  • 0
  • 0

Da jeg startede på DTU's elektrofysiske retning med naturvidenskab som hovedinteresse, lånte jeg min lægestuderende søsters filosofikum bøger. Jeg brugte dem som godnatlæsning. Det var måske spild af tid, men det var en skøn tid :-)
Jeg kan godt anbefale det. Jeg hjalp også lægestuderende med deres radiologiske fysikopgaver.

  • 2
  • 0

(1) HUSKE-INDLÆRING.

Hovedparten af elever/studerende gennemlæser hele stoffet x antal gange, fordi hukommelsen glipper på enkelte punkter. Det er koncentreret tidsspilde og idioti. Man skal naturligvis finde ud af, hvor hukommelsen svigter, og så koncentrere sig om indlæringen heraf.

(2) SYSTEMATISERING.

Fx er det svært at skabe korrekte elektriske kredsløb, hvis ikke man går systematisk frem. Som fysiklærer oplevede jeg, at ingen af ca. 400 elever klarede opgaven, fordi de forsøgte at kopiere øvelses-vejledningens upædagogiske tegninger i stedet for at systematisere. – En elev var dog en undtagelse. Han havde ikke det fjerneste begreb om fysik (karakter nær 00), men han kunne lynhurtigt forbinde elektriske kredsløb korrekt. [Desværre tillod tiden mig ikke at undersøge, hvordan han bar sig ad.]

(3) KEMIPRØVER AFSLØREDE STUDIE-EGNETHED.
Allerede den første kemiprøve i første kursusklasse på et studenterkursus afslørede med 100%'s sikkerhed, om eleven blev student på 2 år, 3 år eller aldrig blev det.
(A) - 52 point af 100. Samtlige elever der opnåede over 52 point i deres første kemiprøve i første kursusklasse blev studenter på 2 år. Ingen der fik under 52 point blev studenter på 2 år.
(B) - Mellem 52 og 34 point. Samtlige elever i dette interval blev studenter på 3 år.
(C) - Under 34 point af 100. Ingen elever med under 34 point blev nogensinde studenter.

Specielt bemærkningsværdigt var, at grænserne (med et elevantal på ca. 400) var knivskarpe. Hvis resultaterne var blevet offentliggjort i en Rapport, ville jeg være beskyldt for talsvindel med manipulerede tal pga. de skarpe grænser.

(4) FYSIKPRØVER VISTE KUN EVNEN TIL AT LØSE FYSIKOPGAVER.
Nogle (selv middelmådige elever) kunne faktisk lære at løse fysikopgaver som teknik, dvs. stort set uden en brik af forståelse.

Hvis man døbte de kendte og den ukendte størrelse med de korrekte bogstaver, så var der nemlig kun en eneste formel (i formelsamlingen), der kunne anvendes – og så var det bare at sætte ind! Forståelse var nærmest totalt overflødig, det var ren opgaveteknik.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 2
  • 0