Skal el- og fjernvarmeselskaber drive danskernes varmepumper?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skal el- og fjernvarmeselskaber drive danskernes varmepumper?

Nye forretningsmodeller. Det er buddet fra aktører og branchefolk på, hvordan man kan få gang i udbredelsen af dyre luft til vand- og jordvarmepumper, der er udråbt som den ideelle erstatning for olie- og naturgasfyr.

Det skyldes, at varmepumperne udnytter energien effektivt, fordi de kan køre på VE-strøm fra vindmøller og solceller, og fordi deres elforbrug delvist kan indrettes efter vindmøllerne – hvis ellers varmepumperne er bygget til det.

Gennem mange år er der blevet ydet forskellige former for tilskud til varmepumper, der er blevet stillet krav om mærkning og udarbejdet positivlister, installatørerne er blevet uddannet og forbrugerne informeret om korrekt brug af teknologien. Alligevel kører salget stadig på vågeblus her i Danmark.

Læs også: Hundedyre varmepumper får grønt marked til at fryse til is

I 2013 har incitamenterne oven i købet fået en ekstra tand, da det nu er forbudt at installere oliefyr i nybygninger, samtidig med at afgiften på el til opvarmning er blevet sænket markant. Men effekten udebliver

Høj pris og usikkerhed

Om årsagerne til forbrugernes tøven konkluderede Cowi for Energistyrelsen i 2011, at de lå i en kombination af for dyre anlæg, mangel på tillid til teknologien og usikkerheder omkring den rådgivning, man fik omkring installationen.

I 2013 har konsulentfirmaet Catalyst Strategy Consulting (CSC) undersøgt markedet igen og set på nye markedsmodeller i en rapport for elselskabernes brancheforening, Dansk Energi. Ikke mindst med udgangspunkt i sidste års solcelleboom, der viste, at folk gerne vil investere pæne summer i vedvarende energianlæg.

Ifølge analysen, der har titlen Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning, er det nu hverken en kompliceret teknologi eller investeringens størrelse, der afholder folk fra at købe en varmepumpe, men derimod den lange tilbagebetalingstid på syv år eller mere.

CSC har som nævnt også kigget nærmere på priser for varmepumper i Danmark sammenlignet med nabolandene og kommer frem til, at danske forbrugere betaler væsentligt mere for både varmepumpe og installation end i landene omkring os.

Christian Oxenvad fra Energitjenesten, der har rådgivet mange tusinde forbrugere over hele landet, mener også, at der er brug for en bedre priskonkurrence på store varmepumper i Danmark – gerne båret af uafhængige web-lister:

»Vi oplever uafbrudt, at forbrugerne efterspørger lister med sammenlignelighed på kvalitet og pris samt generelt lavere priser. Listerne findes ikke nogen steder, men folk forventer, at de findes,« siger han.

Ekstra krav gør pumperne dyrere

Sekretariatschef Lars Abel fra Varmepumpefabrikanterne siger om de høje priser, at man endnu ikke har nærstuderet rapporten fra Dansk Energi, og derfor ikke umiddelbart kan forholde sig til tallene:

»Men det giver ikke mening at snakke om gennemsnitspriser på denne måde, for alle installationer er forskellige,« siger han.

Om de store prisforskelle til udlandet siger han, at fabrikanter, der vil være på det danske marked, for eksempel har store omkostninger til den tredjepartstest af hver eneste model, som skal optages på Energistyrelsens produktliste.

»Det er ikke mit indtryk, at nogen sidder og skummer fløden. Markedet i dag er mere presset, og omkostningerne større for fabrikanterne end for fem år siden,« siger han og tilføjer, at mindre firmaer nu opgiver, mens flere store internationale leverandører holder deres indtog på det danske marked.

Forbrugeren skal holdes skadesløs

Ud over den vigtige billiggørelse af varmepumperne mener chefkonsulent Richard Schalburg fra Dansk Energi i forlængelse af rapportens analyser, at en såkaldt Esco-model for varmepumper er vejen frem, hvis varmepumper skal sikres en større udbredelse.

Ved denne model går en virksomhed – et energiselskab, et fjernvarmeselskab eller noget helt tredje – ind og køber og driver varmepumpen hos forbrugeren. Den enkelte forbruger betaler så blot sin varmeregning direkte til selskabet, der bærer den økonomiske og driftsmæssige risiko.

»Det stiller selvfølgelig store krav til den pågældende virksomheds økonomiske formåen, idet der skal købes stort ind, hvis varmepumperne skal ned i pris. Samtidig skal selskabet have ekspertise inden for hele værdikæden, og jeg ved ikke, om for eksempel elselskaberne er klar til at spille denne rolle,« siger han.

Folk vil have egen varme

Tidligere direktør i Elsparefonden og i dag selvstændig rådgiver Göran Wilke mener, at markedsmodellen er rigtig til at fremme varmepumperne, men at det virkelig skal være et selskab, kunderne har tillid til. For eksempel et lokalt fjernvarmeselskab:

»I dag er teknologien på plads, så selskaberne kan overvåge og styre driften og dermed tage det fulde ansvar og risikoen for at levere en stabil og billig varmeleverance fra varmepumperne til kunden,« siger han.

Oxenvad er lidt mere kritisk overfor Esco-modellen. Han mener, at den måske nok kan fungere, men at man skal huske på, at det er dybt forankret i mange danskere, at de gerne vil have egen bil, egen matrikel, egen villa og ‘egen varme’:

»I vores samtaler erfarer vi, at det er lige så vigtigt som økonomi og langtidsplanlægning. Hvis varme pludselig bliver noget ‘fluffy’ noget, der foregår mellem to-tre parter og koncerner, risikerer vi, at det ender med at blive uforståeligt, formynderisk og noget, der hele tiden stiger,« siger han.

Energistyrelsen har sat fire demonstrationsprojekter i gang, der netop skal afprøve forskellige sider af et forretningskoncept, hvor et energiselskab ejer og driver varmepumper for bygningsejere, der aftager varmen til en fast pris.

Formålet er at mindske de økonomiske og tekniske usikkerhedsfaktorer ved varmepumpeteknologien for bygningsejerne.

Emner : Varmepumper
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er sørgeligt at der er så stor fokus på en løsning der er dyr og forsigtigt sagt suboptimal.

Skulle det blive en fjernvarme/varmepumpeløsning, så kan beboere af denne type løsning regne med markant stigende omkostninger i mange mange år fremover.

  • 9
  • 2

i den ideelle verden - for forbrugeren - ville der være ordentlig vejledning og frit valg. i områder dækket af fjernvarme eller visse kraftværker ser man ofte tvang. det er i hvert fald ikke ideelt.

  • 3
  • 0

Så lang tid at man bliver ved med at sælge varmepumper som elastik i metermål så er det jo svært for forbrugerne at få tillid til varmepumperes rentabilitet. Det kan jo også unde at producenterne ikke har opdaget at vi er gået ind i smartphone alderen med de muligheder det giver. Så man på flere måder kan lave intiligent opvarming.
Hvorfor sidder der ikke en flowmåler mv der klart kan dokumentere den producerede energi.
Luft til luft varmepumper har jo også den svaghed at de støjer og at de ikke nødvendigvis formår at fordele varmen i huset.

  • 1
  • 0

Skulle det blive en fjernvarme/varmepumpeløsning, så kan beboere af denne type løsning regne med markant stigende omkostninger i mange mange år fremover.

Niels.

Det synes jeg du skylder at underbygge.

Eller skyldes din frygt at fjernvarmeselskabet faktisk opkræver det det koster at drive, inkl. forrentning, afskrivning etc. ?

Noget som private forbrugere ofte ser bort fra.

Niels: Hvis du kan gøre det billigere ved selv at eje anlæggene, er der nok ikke nogen der vil hindre dig I det.

  • 1
  • 1

Jeg ville være meget forsigtig med at binde mig til sådan et projekt. Det bliver jo ikke billigere af at der kommer et stort selskab ind over, og hvis det er et fjernvarmeselskab er de jo vant til at binde folk til det i al evighed, sågar med kommunens opbakning.
Det kan komme til at ligne skibsanparter, hvor man for et lille indskud binder sig for en stor gæld, som påstås at blive afdraget med en usikker besparelse, men den øvelse er fjernvarmeselskaber jo mestre i.
Det væsentligste problem er jo, at det ofte er for stor en investering i forhold til det der kan spares, særligt når teknikken er relativt ny og uden tilstrækkelige referencer.
Hvis en varmepumpe installeres i et hus/anlæg som ikke passer til det går det virkelig galt, meget værre end ved et almindeligt fyr.
Normalt ved esco-modellen er det rimeligt store parter, men en privat kunde i sådan en konstruktion har ikke økonomi til at bekæmpe en urimelig kontrakt, når urimeligheden opdages.

  • 5
  • 1

Jeg har ikke en varmepumpe fordi jeg syntes at
levetiden på pumpen er alt for kort, og dermed
er økonomien for dårlig.
Der imidlertid en Nordmand, som har udviklet
en ny pumpeteknik, hvor levetiden skulle være
over 15 år, så den kunne være en løsning.

  • 0
  • 0

Det kan da være en god mulighed i den palet af muligheder man kan tilbyde forbrugerne. Et energiselskab har jo nok bedre mulighed for at gennemskue markedet, end den enkelte boligejer.

Men det vil nok være afgørende for succes'en, at energiselskabet også står for drift og vedligehold, samt påtager sig den økonomiske risiko for reparationer, fejlinstallationer, nedbrud osv. Altså sælger "sikkerhed" - noget den enkelte boligejer ofte mangler.

  • 1
  • 0

Nogle steder kunne det være en god ide!!
Hvis nu familien Jakobsen ikke har råd til at lave denne 50-70.000'ish investering, og hvis deres bank heller ikke vil, fordi de ikke ser en merværdi i huset efter installationen, fordi det ligger et u attraktivt sted. Behøver vi sige udkantsdanmark og den rådne banan og alle de andre ukvemsord som betegner områder i Danmark - nej.
Jakobsen fyrer med olie i dag, og har ikke råd til et jord eller luft/vand VP system pga. den store engangsudgift, så kunne der hoppe andre til.
Elværket har mulighed for at "brænde" noget af deres billige vindkraft el af, Det er regulerbar elforbrug som værket har som et af deres spillekort de kan bruge, frem for at sende energien billigt ud af landet.
Jeg kan ikke se noget problem i at nogle store spillere på markedet, som kan komme i kontakt med ultra billig kapital i disse dage kan investere i projekter som dette, hvis vi skal have Danmark op at køre, så skal vi have hjulene op at dreje, og olien i nordsøen skal nok blive solgt alligevel. Dette er en mulighed for både at få varmeforbruget i den almene boligmasse lagt over på 50% VE kraft, og en mulighed for at gøre os noget grønnere.

Jeg vil langt langt hellere bruge gas i gasturbinerne og bruge den som regularkraft og vind og biomasse/kul som grundkraft.

IMO er det meget nemt for familien Jakobsen at gennemskue dette. Olien koster 200 øre/KWh og hvis elværket/fjernvarme vil byde under hvad olieprisen er, så kan jeg ikke se noget problem. Det er ikke boligejeren som står med service, opstilling, investering og drift. Kunden vil underskrive en kontrakt som sikkert siger at han forpligter sig i at køre på denne VP i dent's levetid som et minimum, når den går i stykker kan kontrakten revurderes. Det eneste problem er måden at komme ud af kontrakten igen-før tid.
Det er jo på sin vis hamrende ligegyldigt hvad elprisen er, Jakobsen betaler for den KWh på sekundær siden af VP'en. hvis der er nogen der har regnet fejl, så er det i hvert fald ikke brugeren der vil hæfte for fejlen.

Elværket har mulighed for at sælge meget strøm når den er billig, og nemmere ved at slukke i de timer hvor den koster adskillige kroner.

Hvordan dette eksakt skal stilles op, det ved jeg ikke. men nogle steder kunne det rent faktisk godt være en fordel!
Det er ikke alle som bor de steder hvor fjernvarmen koster 30 øre/KWh!
Det er muligt at det ville være billigere for Jakobsen selv at eje sin VP, men det er altså nogle steder ikke en mulighed af mange forskellige grunde.

  • 1
  • 0

Enig med Niels og lidt flov på ingeniørstandens vegne.
Lagkagediagrammet viser viser, at 63% af forbrugerne har en sund økonomisk indstilling til tingene. Ligeledes fremgår, at varmepumpeanlæg kun har 1% af brugerne.

Fjernvarme - specielt kraft varme - er en optimal teknisk- økonomisk afbalancering mellem anlægs- og driftomkostninger, altså en klassisk ingniøropgave, og det har hele 63% af markedet fundet ud af.

Jeg spørger mig selv, hvorfor ingeniørerne ikke kan se det, som er selvindlysende for "Hr og Fru Jensen".

I stedet for en afbalanceret tilgang til tingene, skævvrides enetgidebatten ved ensidigt fokus på at minimere driftsomkostningerne med "gratis" energi i jorden og ligeledes "gratis" el fra vind.
Til gengæld eksploderer anlægsomkostningerne, så totaløkonomien bliver dårlig.
Efter min mening er dansk energipolitik med at trække tæppet under vores "flagskib" - kraft / varme -, som har givet Danmark en fremtrædende plads internationalt.

  • 3
  • 0

Jeg tror nu snarere der bliver mere end mindre fjernvarme i fremtiden. Men det er klart, at der er en meget lang række paradigmeskift på vej:

1) Vi skal have lavet flydende brændsler i stor stil på basis af plantemateriale. Eksempelvis træ => pyrolysegas => metanol/DME + kraftvarme. Et bud: 170 PJ træ => 70 PJ metanol/DME + 14 PJ elektricitet + 58 PJ fjernvarme.

2) Markant mere vindmøllestrøm - måske 170 PJ om året.

3) Markant flere varmepumper, både i fjernvarmesystemet (med lagringsmuligheder) og i individuelle boliger. Et bud: 100 PJ varme fra varmepumper, nogenlunde ligeligt fordelt mellem FV og individuelle pumper. Disse vil "forbruge" 30 - 35 PJ strøm, hvoraf broderparten vil stamme fra vindmøllestrøm. Herudover vil FV fremstilles af spildvarme samt solvarme.

4) Industrien vil omstilles til en kombination af el, FV, biogas og træpiller

5) Transportsektoren vil omstilles til en kombination af el og metanol/DME (med luft og skibsfart som undtagelser: Her vil man stadig (af hensyn til energitætheden) stadig benytte lange kulbrinter, formentligt fremstillet af halm enten via HTL-processer eller via mikrobølger (Organicfueltechnology).

6) Biler vil køre på strøm, med metanol-baserede brændsesceller til at sikre rækkevidde og transport når der mangler el fra vindmøllerne. Disse vil også stå for spidslasten i elsystemet. Et bud: 60% af vej/skinne-transporten vil foregå med vindmøllestrøm (40 PJ) mens 40% (25 PJ) vil dækkes af strøm fra brændselscellerne med en virkningsgrad på 60%. Den resterende mængde metanol vil benyttes til at levere peakeffekt til elsystemet, samt dække elunderløb i sommerhalvåret (15-20 PJ el).

Med andre ord: Mange af de nuværende teknologier vil stadig eksistere, men de vil blive "twistet" i retning af de nye VE-teknologier. Systemtænkningen vil blive langt mere udpræget end i dag, således at der altid står forbrugere parat til at forbruge eloverløb, mens andre producenter står parat til at dække elunderløb. Eksempelvis vil bilparken være den primære sektor til at dække eloverløb/underløb om sommeren, mens fjernvarmesektoren vil have samme opgave om vinteren - dog således at bilparken altid skal dække spidslast i elsystemet.

Hvorfor tror jeg lige det bliver skruet sådan sammen? Fordi det bliver det billigste system, totalt set. Bilerne har eksempelvis et naturligt behov for de dyre brændselsceller, og det er brændselscellerne der kan levere spidslast, så naturligvis bliver det bilparken der skal stå for spidslast. Samtidigt er kapacitetsudnyttelsen af bilparken lav (for personbilparken omkring 3-4%), så det giver ikke levetidsproblemer for bilernes brændselsceller at levere spidslast til elsystemet.

Eksempel: 2,5 millioner personbiler der hver har installeret 10 kW brændselsceller kan levere en spidslast på 25000 MW elektricitet, eller mange gange spidslastbehovet. Man forventer 10 kW brændselsceller vil ende med en pris på 20-30.000 kroner og få en levetid omkring 10-20.000 timer. En bil der kører 300.000 kilometer i sin levetid, de 60% ved batteriddrift, med en gennemsnitshastighed på 50 km/t kører i alt 2400 timer på brændselsceller i sin levetid.

  • 3
  • 0

Problemerne:
Konfliktende mål:
1. Co2 nedbringelse
2. Væk fra fossile brændsler
3. Konstant stigende skatteudbytte pga. af umættelige politikkere
For en ingeniør er det grundlæggende umuligt at opfylde flere mål.
I praksis ser vi da også, at skatteudbyttet er det vigtigste!

Med dette som udgangspunkt er der ikke grund til at bruge kvikke hoveder djøf'erne bestemmer jo alligevel og kører landet ned.

Skulle vi komme med et bud skulle vi satse på 2 men på en noget anden måde.
Sikre, at der ikke bruges olie (flydende fossiler) til opvarmning i det hele taget. det bør forbeholdes til plastic og andet - en kort overgang til transport sektoren men dete burde også stoppe.
Når det er prioriteret giver det næsten sig selv.
nedsæt udvindingshastigheden - olien ligger godt gemt i jorden.
Så skal al varme løses med prioritet 1 (isolering og fornyelse - det gør man bare ikke), to med atomkraft og kul, hvis der mangler noget fra VE.
Transport sektoren skal så over på vind og sol - jeg venter stadig på en flyver der flyver med solpaneler.
Bortset fra vore kommunkationssattelitter er det jo en umulighed.
Så er der vist kun kul, vand og vindkraft tilbage.
man kunne starte med at stoppe fly, der bruger urimeligt meget og derefter skibe og tog.
Indtil en ordentlig brændselscelle er på markedet.

  • 0
  • 0

Jeg tiltror ikke fjernvarme-mafien og venner noget godt for os der selv har egen forsyning. så det eneste jeg kan have tiltro til, samt økonomisk forsvarligt i anlægsudgifter. er at købe en elpatron. Sørge for at jeg kan købe den såkaldte billige vindmølle el, have en automatisk overvågning af elprisen, så når den er billigere end mit pille eller oliefyr, så varme elpatronen mit brugsvand. Det er jo muligt at lave et system så hvis brugsvandet bliver for varmt kan der via en varmeveksler varmes vand til radiator systemet.
Det vigtigste for mig er at JEG bestemmer hvilken energikilde jeg vil anvende til enhver tid.
At jeg IKKE kommer i en eller anden fjernvarme lignende mafiosos hånd som jeg ALDRIG igen kan slippe ud af.

Indtil den dag, NEJ tak til alle former for indblanding af regering/stat, kommune og energi leverandører...Jeg klarer mig bedst ved egen individuel opvarmning (Og ja jeg anvender faktisk min brændeovn rigtigt meget)

PS. Hvorfor en elpatron når nu en VP anvender energien bedre. Fordi den er billig i installation, kommer aldrig til at lække Freon (Eller andre mindre skadelige gasarter)

  • 0
  • 1

Elpatronen er kun et supplement til mit allerede eksisterende oliefyr/pillefyr, som jeg angav i mit indlæg.

Jeg kan finde en pris per kWh for mit olie/træpille forbrug, så ville jeg have mulighed for at lave en elektronikboks der anvender elpatronen til opvarmning når dette er billigere.

  • 0
  • 0

Det er da en god ide. Det bliver muligt om nogle år når smartgridsystemet er udbygget tilstrækkeligt. Men så skal du naturligvis vælge variabel strømpris.

Men, men, men: Medmindre elafgiften bliver lav når strømprisen er lav, vil det aldrig være rentabelt for dig. Så det kommer også an på, hvad politikerne beslutter.

Du kan vel købe træpiller til omkring 185 øre/kg svarende til 38 øre/kWh. Så den samlede elpris skal under det, hvis det skal kunne betale sig med en elpatron. En varmepumpe med COP 4 (til gulvvarme) ville kunne betale sig ved en elpris på 151 øre/kWh. I sådan en version, ville man naturligvis underdimensionere varmepumpen (eksempelvis benytte en luft/luft) for at sænke investeringsomkostningerne og kombinere med træpiller til varmt vand og spidslast. Men jeg vil ikke afvise, at en mindre luft/luft varmepumpe kan være rentabel i sådan et setup, hvis elafgifterne sænkes i takt med elpriserne...

  • 0
  • 0

Ja det er rigtigt at med diverse skatter, afgifter og moms, så bliver det aldrig økonomisk interessant med de nuværende elpriser.

Så jeg afventer et fornuftigt og gennemtænkt udspil fra politikerne der piver over vi ikke anvender "den billige vindmøllestrøm" - Jeg er tålmodig da jeg ved jeg skal vente længe på dette...

  • 0
  • 0

I Dk har vi plastret landjorden til med vindmøller. Dvs. de næste MW vi skal have, skal stå på havet. Støtteordningen til vindmøller fordeler sig således at landmøller får 25øre/kWh tilskud optil en samlet pris på 68øre/kWh hvor støtten aftrappes. Havmøller får garanterede mindstepriser.

Dvs. de næste MW bliver meget dyrere end de nuværende.

Skal vi så til at installere varmepumper og kræve endnu større elforbrug, vil vi skulle have endnu flere havmøller og bruge endnu flere penge på at støtte dem, og dermed give os selv en endnu dyrere strøm.

Det siger sig selv, at når strømmen er billig og møllerne producerer løs, så suger havmøllerne med deres garanterede mindstepris støtte på fuld skrald. Den billige strøm findes ikke. Det er en illusion, og installerer du en varmepumpe, bliver du blot gjort endnu mere afhængig af vanvittige politiske intentioner om DK som fossilfri, og enorme støtteordninger til at nå målet.

Jeg skal ikke nyde noget af at øge mit elforbrug med de udsigter vi har for den del af energisektoren.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten