Det skal du kunne som leder om 20 år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Det skal du kunne som leder om 20 år

Ledelsesekspert Rick Smith fra det amerikanske ledelsessite Forbes har kigget i krystalkuglen og giver her sit bud på, hvilke ledelsestendenser der kommer til at præge fremtidens lederskab.

1. Spørgsmål frem for svar

Nutidens ledere belønnes i høj grad for deres evne til at vælge rigtigt og komme med de rette svar. I fremtiden vil det derimod være de ledere, der forstår at stille de rette spørgsmål, der bliver præmieret. I takt med, at forandringer sker stadig hurtigere, vil der være behov for ledere, der kan navigere i kaos, hvilket fordrer evnen at kunne søge den rette information hurtigt. Og det kan kun ske ved at stille de rette spørgsmål.

Drømmer du om en lederkarriere? Tjek de nyeste lederjob på Jobfinder

2. Medarbejderstyring

Tiden er ved at løbe ud for den klassiske hierarkiske organisation. En topstyret beslutningsproces skaber en træghed i organisationen, der ofte forhindrer virksomheden i at følge med hurtige markesforandringer. Der kommer til at være brug for ledere, der forstår, at beslutninger tages bedst af medarbejdere, der sidder tæt på kunderne. De ledere, der forstår at uddelegere beslutningskompetence og samtidig styre kvalitet og risiko, bliver morgendagens helte.

3. Kundestyring

Teknologier som 3D-printere kommer til at ændre markedsudviklingen radikalt. Når forbrugerne kan ’materialisere’ deres egne produkter, kræver det en åbenhed fra virksomhedernes side til i stigende grad at interagere med kunderne. Frem for at et produkt produceres internt i virksomheden for derefter at blive skubbet ud på markedet, vil kunderne gradvist få mere og mere indflydelse i takt med, at de skaber flere og flere af deres egne produkter. Det kræver ledere, der kan skabe systemer og værktøjer, som kunderne kan bruge og interagere med i produktskabelsen.

Læs også: Tjek, om du er en god lederkollega

4. Kaosnavigation

Markedsforandringer kommer til at ske med en hast, der gør langsigtet planlægning og ’best practices’ til ubrugelige værktøjer. Fremtidens leder opererer med en palet af mulige markedsscenarier og former sine medarbejdere derefter. Det gøres ved at opbygge lærende organisationer, der trives med forandringer, og som kan håndtere modsætninger og agere agilt, når behovet opstår.

5. Fokus på vækst

Effektivitet bliver et absolut nøgleord. Konkurrencefordelen kommet til at ligge hos de virksomheder, der hele tiden fokuserer på at opfinde og kommercialisere nye produkter, tjenester og processer. Den primære opgave for fremtidens leder bliver at skabe en entreprenørkultur blandt medarbejdere, der kan sikre vækst og innovation.

Læs også: Ingeniøren lancerer nyt magasin for ledere

6. Formål.

Vi er på vej ind i en tidsalder, hvor både medarbejdere og kunder får større betydning. Fremtidens medarbejder vil i stigende grad gøre krav på at kunne vælge, hvem de arbejder for, og hvilke produkter de forbindes med. Fremtidens lederskab kommer derfor i høj grad til at handle om at give mening og skabe konkrete mål for medarbejderne, der ellers forlader virksomheden i jagten på det meningsfulde arbejde.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først