Skal der være grænser for teknologi?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skal der være grænser for teknologi?

Teknologi forbedrer livet for mennesker på det meste af kloden. Fra bedre sundhedsudstyr, der holder os i live længere, over hårdføre afgrøder, der skaffer mad til en hastigt voksende befolkning, til mobiltelefoni, der sikrer selv øde egne både bankvæsen og kommunikation.

Mens diskussionen om grænser for vækst og kampen om klodens ressourcer fortsat ruller, synes grænserne at rykke stadig længere ud. Således er årtiers spådomme om global hungersnød og økosystemets sammenbrud endnu ikke blevet til virkelighed.

Er ingeniørens rolle begrænset?

Mange vil argumentere, at udsættelsen af dommedag i høj grad skyldes teknologiske landvindinger, herunder dygtige ingeniørers stadig mere forfinede evne til at løse de problemer, som nye fremskridt ofte skaber.

Men bør der være grænser for teknologi? Og er ingeniørens rolle begrænset til at udvikle den teknologi, der på nogen måde kan udvikles, for så at overlade beslutningerne om dens anvendelse til politikere, virksomheder og forbrugere?

Eller bør ingeniører i højere grad bruge deres faglige indsigt til aktivt at påvirke udviklingen - og finde grænser - gennem debat, politiske poster og topstillinger i erhvervslivet?

Hvor står du?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ingeniører er, som Tommy Krog skriver, med til at forbedre levestandarder verden over med nye teknologier og skubber samtidig grænserne for hvad teknologier kan og gør. Men ingeniører er også med til at udvikle kontroversielle teknologier, der f.eks. direkte modarbejder en bestemt dagsorden. Det korte svar er derfor, at der selvfølgelig er grænser for teknologien, men at de grænser konstant er til forhandling.

Eftersom nye teknologier altid indgår i en samfundsmæssig kontekst vil ingeniørens rolle aldrig være afskåret fra denne. En faglig indsigt kan bruges til at kvalificere en teknologidebat, men et svært spørgsmål som ingeniører altid må forholde sig til er; hvornår er den indsigt, ingeniøren bidrager med, blot faglig og teknisk, og hvornår bliver den politisk og udtryk for en holdning til samfundsudviklingen, som der kan være flere meninger om? Et dige kan for eksempel være en teknisk løsning på truslen om oversvømmelse, med er det også DEN rigtige?

Det mest interessante spørgsmål er imidlertid ikke, om der skal være grænser for teknologien, men om hvordan vi får udviklet den mest optimalt og om hvilken type teknologi, vi helst vil have. Det kræver en samfundsmæssig retningssans for hvilke ønsker, udfordringer og behov, den teknologiske udvikling skal imødekomme. En sådan retningssans er afhængig af en veludviklet dialog mellem forskellige interessenter, eksperter, politikere og ikke mindst borgere. Uden den dialog, mistes retningssansen og konflikter bryder ud.

Tænk på skifergas, som de seneste år er kommet ind i den danske bevidsthed. Det er et eksempel på en teknologidebat, som ikke fungerer optimalt. Der mangler en struktureret dialog om de langsigtede målsætninger og derfor føres der også en videns krig mellem tilhængere og modstandere, som i bund og grund ikke er i nogens interesse. Ingeniører har her et medansvar – ikke bare for at stille viden til rådighed, men også for at opfordre til åben dialog og politisk debat om fremtiden for skifergas i Danmark.

  • 0
  • 0

Projektbeslutningsproces i en samfundsmæssig kontekst:

[seer/lyttertal]=>[Presse]=>
[omtale]=>Lovgivere]=>
[lovgivning] }
[kortsigtet bundlinje] } =>[selskabsbestyrelse]=>
[strategi]=>[Ledelse]=>
[projekter]

...hvor er ingeniørens indflydelse henne?
...eller tager jeg fejl?
(ok ok - meget generaliseret, men er adressen i bloggen den rigtige?)

Selvfølgelig vil det være tjenligt med en teknologidebat, men set i lyset af debatten om klimaforandringer er det nok ikke forventeligt, at ingeniørerne som stand vil have den store indflydelse. I gamle dage kunne Ingeniørforeningen nok kunne have en vis inflydelse i debatten - og hvem ved, det tiltager de sig måske igen.

  • 0
  • 0

Men bør der være grænser for teknologi? Og er ingeniørens rolle begrænset til at udvikle den teknologi, der på nogen måde kan udvikles, for så at overlade beslutningerne om dens anvendelse til politikere, virksomheder og forbrugere?

Ingeniørerne skal naturligvis tage hensyn til deres samvittighed, når de udvikler ny teknologi. Både af hensyn til udviklingen, og af hensyn til sig selv. Mener de, at det de udvikler er "uetisk", så skal de overveje om de reelt ønsker at udvikle det ,og hvordan de kan sikre, at det de udvikler anvendes korrekt. Det er ikke alene op til politikkerne.

Det er naturligvis svært at direkte opfordre til, at ingeniørerne indbygger en "stop bagvej" i det de udvikler, da det kan være kriminelt, men det vil altid være en argumentation, at det er af samvittighedsårsager.

  • 0
  • 0

"Yeah, yeah, but your scientists were so preoccupied with whether or not they could that they didn't stop to think if they should."
-Dr. Ian Malcolm (Jurassic Park)

  • 0
  • 0

hvis ingeniørerne alene skal trække læsset med at handle samvittighedfuldt, lever de nok ikke længe, for i vores samfund er private selskaber nødt til at være profitorienterede og ingeniører nødt til at handle i ioverensstemmelse hermed - eller gå sultne i seng.

har I overvejet det, Tommy og Jens?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten