Skal der turbo på karrieren i 2013? Så vis dig frem!

Kører karrieren ikke helt, som du drømmer om? Får du aldrig de opgaver, du ønsker dig, og har du svært ved at overbevise chefen om, at du er mere værd end de håndører, du fik ved sidste lønregulering?

Så er det måske, fordi du ikke har fået fortalt din chef, hvilken karriere du drømmer om, påpeger Susanne Teglkamp, indehaver af konsulentfirmaet Teglkamp & Co.

»Fortæl ledelsen, hvad du har lyst til. De kan jo ikke vide, hvad du gerne vil, hvis ikke du fortæller det,« forklarer Susanne Teglkamp.

Bliver dit ønske mødt af hovedrysten fra ledelsen, har du under alle omstændigheder sået et frø, som betyder, at de sandsynligvis vil begynde at se dig på en anden måde, siger Susanne Teglkamp:

»Det kan også være, at du må slå dig til tåls med, at de ser noget andet, og at du derfor begynder at tænke over, om det er tid at søge et andet sted hen,« råder hun.

Morten Thiessen, direktør hos Scandinavian Boiler Service og formand for IDAs arbejdsmarkedsudvalg, mener, at det er en selvfølge, at man sætter klare mål for, hvad man vil opnå med karrieren, men fremhæver i samme åndedrag, at en karriere kun i meget begrænset omfang kan planlægges. Generelt gælder det om at være disciplineret i sit arbejde og at bruge lysten som drivkraft, hvis man vil have en vellykket karriere:

»Det skal helst være sådan, at man ikke kan lade være og ved med sig selv, at det er det, jeg vil, og at det er vigtigere end alt andet,« siger Morten Thiessen.

Løs ledelsens problemer

Som ung ingeniør gælder det om aktivt at opsøge de udfordringer, der dukker op, mener han, mens Susanne Teglkamp peger på, at det virker karrierefremmende at løse et problem for ledelsen, gerne i form af en tretrinsraket:

1: Gør ledelsen opmærksom på et problem, f.eks. uhensigtsmæssige procedurer.

2: Løs problemet.

3: Gør ledelsen opmærksom på, at du har løst problemet.

Noget af det vigtigste er at lade sine resultater tale, at demonstrere, hvad man formår gennem konkrete målbare præstationer, forklarer Morten Thiessen, som mener, at især unge ingeniører skal sørge for at holde fokus på den opgave, de har fået:

»Det gælder om at skippe alt det i en opgave, som er 'nice to have' og gå direkte til sagen. Det vigtigste er at være færdig med sin opgave til tiden og i den rigtige kvalitet. Skal man indsamle baggrundsmateriale til et projekt, falder man nemt over noget, som ligger lige i grænseområdet, og som virker vanvittigt interessant. Her må man gøre vold på sin nysgerrige natur og vende tilbage, når man er færdig med sin opgave. Især som ung og ildsprudlende ingeniør er man jo interesseret i at få enorme mængder viden ind, men husk at gøre det i den rigtige rækkefølge,« lyder rådet fra Morten Thiessen.

Husk det sociale aspekt

Den kvikke karrierekomet sørger også for at arbejde med opgaver, som ledelsen prioriterer højt, forklarer Susanne Teglkamp:

»Find ud af, hvilke projekter og områder der har ledelsens fokus, og meld dig på banen. På den måde stiller man sig ind i ledelsens spotlys,« siger hun.

For ikke-konkurrencemennesker kan det virke en smule skræmmende, men Susanne Teglkamp peger på, at man jo ikke behøver stile efter at bliver projektleder, men kan gå efter at bidrage med en del af opgaven. På den måde ser kollegerne dig heller ikke som en konkurrent, men som en medspiller, og det har også sine fordele, uddyber Morten Thiessen:

»Der er også et socialt aspekt i en karriere. Man skal ikke opnå sine resultater på bekostning af andre. Ingeniører er så højt oppe i værdikæden, at de altid er afhængige af andre for at få komplekse projekter færdige. Har kollegerne ikke tillid til dig, fordi du vil løbe med æren hver gang, når du ikke dine resultater,« understreger Morten Thiessen.

Endelig minder Susanne Teglkamp om, at man kan gøre opmærksom på sig selv ved at stille fagligt kvalificerede spørgsmål til ledelsen:

»På den måde får man spotlys på sig selv og viser, at man kan bidrage kvalificeret. Faren er, at man risikerer at blive en pestilens. Derfor skal spørgsmålene formuleres sådan, at de ikke udstiller nogen, og sådan, at de kan besvares med et: 'Det har vi overvejet'. Vi kommer ikke uden om, at kommunikation er afgørende for, om man når hinanden, eller folk gør modstand.«