Skal Danmark sætte turbo på at kommercialisere CO2-lagring?
Teknologier til at indfange og lagre CO2 har længe været på politikernes og forskernes ønskeliste. Men hvordan ser den billige og praktisk håndterbare løsning ud?
Adskillige modeller har været på bordet for CCS, Carbon Capture and Storage - fra lagring i aldrende oliefelter over lagring fra kulkraftværker til injicering af CO2 i olieproduktion for at øge trykket og dermed indvindingen.
Endnu er det dog ikke lykkes forskere og ingeniører at skabe en kommerciel attraktiv løsning, som har kunnet implementeres i storskala.
Hvor er de største barrierer?
Ugens Engineer the future-udfordring lyder derfor: Skal Danmark sætte turbo på at kommercialisere CO2-lagring? Og hvor er i givet fald de største barrierer?
Eller skal vi erkende, at det danske teknologisamfund ikke har kræfterne til at løfte opgaven og derfor vente på, at større internationale spillere udvikler den billige, effektive løsning?
Hvad mener du? Tag del i debatten herunder.
Der findes ikke nogen billig form for CO2-fangst og –lagring, CCS, som oplægget her antyder. Der er endnu ikke et eneste storskala CCS-anlæg på et kulkraftværk på trods af en enorm indsats gennem mange år fra forskere, ingeniører, kul-, olie- og gasindustrien, interesseorganisationer, politikere, mange stater og internationale organisationer som IEA og OECD.
Der en lang række problemer, som gør, at vi i NOAH ikke mener, at CCS er en holdbar metode til at reducere CO2-udledningen fra fossile brændsler i kraftværker og andre store anlæg.
• CCS strider mod Danmarks og EU’s politikker på miljøområdet f.eks. princippet om forebyggende indsats, princippet om at indgreb over for miljøskader skal ske fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.
• CCS kan ikke levere nok reduktioner – langt under det som fortalerne hævder – og slet ikke hurtigt nok. CCS forøger kraftværkernes energiforbrug med 25-40 procent. CCS binder os til en centraliseret og ufleksibel energiforsyning med kul. CCS er enormt dyr og kan kun realiseres med mange milliarder i tilskud fra skatteborgerne. CCS medfører alt for store, skadelige miljøpåvirkninger i hele kæden fra udvinding af kul over fangsten af CO2 fra røggassen til den geologiske lagring af CO2.
• Og endelig: Der findes billigere og bedre alternativer.
I marts 2011 udelukkede daværende klimaminister Lykke Friis, at regeringen ville give tilladelse til CO2-lagring ’på land’, mens lagring under havbunden ikke var udelukket. Det betød, at Vattenfall opgav sit projekt ved Nordjyllandsværket.
Den nuværende regering har samme holdning, mens den dog aktivt pønser på, om CO2 kan bruges til at forøge olieudvindingen i Nordsøen. Det vil ikke give netto-CO2-lagring, da der for hvert ton CO2, der injiceres i denne forbindelse, vil blive udledt fire gange så meget CO2 til atmosfæren.
Læs mere på http://ccs-info.dk, den største kritiske hjemmeside om CCS, produceret af NOAH Energi og Klima, der har beskæftiget sig med CCS siden 2002.
Syd for grænsen se umiskendelige manifestationer af folkelig CCS-modstand, fx.:
Kilde:
http://www.taz.de/!96288/
En tilsvarende stemning ville i påkommende fald hurtigt få god vind i sejlene nord for grænsen!
Världsbanken gav generösa lån till Sydafrika för att bygga världens största kolkraftverk, trots att lika stor effekt från Sydkoreas APR-1400 skulle kostat mindre och byggts på samma tid, dessutom innehåller kolet mer uran än de skulle använt.
Märk att mänskligheten ökat sina koldioxidutsläpp med 58% sedan 1990 och kolförbränningen ökat från 3miljarder ton år 2000 till 7,5miljarder ton detta år.
Trots detta har inte det globala klimatet rört sig ur denna långa istid med mycket låg biodiversitet.
Svante Arrhenius insåg något årtionde efter att han lanserade CO2 funderingen för att förbättra det globala klimatet att det inte fungerar, det borde vi med.
Däremot fungerar cloudseeding om den sker på morgonen då regntunga moln som rör sig mot hav kan avvattnas för att öka solinstrålningen och därmed skapa ett livsvänligare globalt klimar, på kvällen för det motsatta.
Att välja moln som rör sig mot hav minimerar risken för torka.
Silverjoddid är vanligast men kolsyreis fungerar med.
Att klimatkrigare dels hatar kärnkraft, dels ekonomiskt lönsam cloudsseding bekräftar för mig att de inte vill vinna kriget och därmed tvingas finna nya inkomstkällor.
Hur är det med moralen?
CCS er en god ide, hvis man i forvejen udskiller CO2. Eksempelvis fordi man laver biomethanol af pyrolysegas. Der er en integreret del af processen CO2-udskilning, som derfor i princippet kan gøre processen kulstof-negativ, hvis det lagres i jorden.
At udskille CO2 af skorstensrøg er derimod en dårlig og dyr løsning, fordi det øger energiforbruget.
Men først skal det jo lige være rentabelt. Der tror jeg nok mest på store internationale firmaers evne til at løfte opgaven...
........byggede et ( eller mange flere) Akraftværker på kyster udfor ørkenområder og lod dem afsalte havvand til brug for en eller anden form for skovrejsning så ville det givet være den mest effektive måde at reducere CO2 indholdet i atmosfæren.
Og dernæst ville indførslen af den kinesiske lov om børnebegrænsning Worldwide i et antal år så medvirke til individforøgelsens hastighed blev negativ, hvilket givet også ville reducere den menneskabte CO2 udledning.
Dette kunne gøres uden alle de mærkværdige forslag om at gemme CO2 i undergrundslagre, som i min opfattelse bare er at feje problemerne ind under gulvtæppet.
CO2/CCS-lagring som udgangspunkt er ikke den bedste løsning - det er overordnet en forkert vinkling. Bedre vinklinger er her:
CO2-neutral/negativ energilagring:
https://da.wikipedia.org/wiki/CO2-neutral_...
Kunstig fotosyntese:
https://da.wikipedia.org/wiki/Kunstig_foto...
Danmark bør deltage i udviklingen af høj beta fusionsreaktoren - måske med aneutronisk fusion?:
https://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%B8j_bet...
( https://da.wikipedia.org/wiki/Aneutronisk_... )
Når der kan laves CO2-neutrale/negative kulbrinter og kulhydrater, burde vi også kunne lave carbon-holdige stoffer, som kan dumpes i fx marianergraven eller måske bare dybhavet og/eller gamle miner og/eller dybe hulrum i jordskorpen.
Energien kan i første omgang komme fra vindmøller og solceller - og kan formentlig senere suppleres af energien fra høj beta fusionsreaktorer - i så fald kan CO2 fjernelsen fra atmosfæren opskaleres betrageligt.