Der findes ikke nogen billig form for CO2-fangst og –lagring, CCS, som oplægget her antyder. Der er endnu ikke et eneste storskala CCS-anlæg på et kulkraftværk på trods af en enorm indsats gennem mange år fra forskere, ingeniører, kul-, olie- og gasindustrien, interesseorganisationer, politikere, mange stater og internationale organisationer som IEA og OECD.
Der en lang række problemer, som gør, at vi i NOAH ikke mener, at CCS er en holdbar metode til at reducere CO2-udledningen fra fossile brændsler i kraftværker og andre store anlæg.
• CCS strider mod Danmarks og EU’s politikker på miljøområdet f.eks. princippet om forebyggende indsats, princippet om at indgreb over for miljøskader skal ske fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.
• CCS kan ikke levere nok reduktioner – langt under det som fortalerne hævder – og slet ikke hurtigt nok. CCS forøger kraftværkernes energiforbrug med 25-40 procent. CCS binder os til en centraliseret og ufleksibel energiforsyning med kul. CCS er enormt dyr og kan kun realiseres med mange milliarder i tilskud fra skatteborgerne. CCS medfører alt for store, skadelige miljøpåvirkninger i hele kæden fra udvinding af kul over fangsten af CO2 fra røggassen til den geologiske lagring af CO2.
• Og endelig: Der findes billigere og bedre alternativer.
I marts 2011 udelukkede daværende klimaminister Lykke Friis, at regeringen ville give tilladelse til CO2-lagring ’på land’, mens lagring under havbunden ikke var udelukket. Det betød, at Vattenfall opgav sit projekt ved Nordjyllandsværket.
Den nuværende regering har samme holdning, mens den dog aktivt pønser på, om CO2 kan bruges til at forøge olieudvindingen i Nordsøen. Det vil ikke give netto-CO2-lagring, da der for hvert ton CO2, der injiceres i denne forbindelse, vil blive udledt fire gange så meget CO2 til atmosfæren.
Læs mere på http://ccs-info.dk, den største kritiske hjemmeside om CCS, produceret af NOAH Energi og Klima, der har beskæftiget sig med CCS siden 2002.
