Skal Danmark opgive nyt signalsystem til 23 milliarder?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skal Danmark opgive nyt signalsystem til 23 milliarder?

Illustration: Banedanmark

Lad os indlede med en undskyldning til læserne: Vi har i overskriften stillet et spørgsmål, som vi ikke kommer til at svare på. Ingeniøren har over de seneste måneder skrevet om de omfattende problemer i den landsdækkende udskiftning af de fysiske togsignaler til fordel for nye digitale signaler.

På den baggrund mener flere kilder med brancheindsigt, at det er mindst en overvejelse værd helt at skrotte projektet og i stedet opgradere det eksisterende signalsystem. Flere påpeger dog også, at projektet allerede nu er så dyrt og fremskredent, at det ikke kan rulles tilbage uden massive tab til følge.

»Rent teknisk kan vi sagtens stoppe ERTMS-projektet. Det koster ikke milliarder at opgradere de nuværende signaler,« siger Peer Kløve, der driver firmaet Trafotek, som leverer komponenter til de nuværende signalanlæg.

Om det kan betale sig at ­trække i nødbremsen, som Peer Kløve formulerer det, tør han ikke gætte på, eftersom han ikke har indsigt i kontrakterne og derfor ikke ved, hvor vanskelige de er at komme ud af:

»Men jeg ville sætte projektet på pause i tre til fem år for at vente og se, hvordan andre lande får udviklet ERTMS-teknologien,« siger han med henvisning til, at Danmark som det første land i verden ruller en endnu ikke færdiggjort version af ERTMS ud på landsplan.

Jagter et mål i bevægelse

Norge indfører systemet frem til 2032, og i Sverige foregår udrulningen frem til 2035. I Danmark er færdiggørelsen som bekendt udskudt fra 2023 til 2030. EU stiller krav om at overgå til ERTMS, men først med deadline i 2050.

En af signalprogrammets største kritikere er Poul Frøsig, som frem til 2012 var projektchef for udviklingen af ERTMS hos den internationale jernbaneorganisation UIC. Han er først og fremmest bekymret over, at Danmark implementerer den nyeste udgave af ERTMS, mens kravene til udgaven fra EU’s side endnu ikke ligger fast.

»Der kommer masser af ændringer, og der er funktionalitet, vi ikke får med. Vi skal ikke implementere noget halvfærdigt og jagte et mål, som hele tiden flytter sig,« siger han.

Lederen af DTU Transport, professor Otto Anker Nielsen, argumenterer for en mellemløsning med et separat projekt for at opretholde driften af de nuværende signaler og udskiftning af de ældste signalanlæg. Ellers risikerer Banedanmark at blive »sat skakmat«, hvis udrulningen af ERTMS bliver forsinket yderligere eller fejler helt.

Professoren forestiller sig, at man i første omgang nøjes med ERTMS på de to teststrækninger Aalborg- Frederikshavn og Roskilde-Næstved, kendt som Lille Syd.

Han taler samtidig for at lægge større pres på leverandørerne, fransk-tyske Alstom og franske Thales. Danmark skal »gøre det helt klart for leverandørerne, at hvis det ikke kommer til at virke på disse strækninger, arbejder man sideløbende med en Plan B, hvor man så helt afbryder deres kontrakter«.

»Lige nu er signalet, at de får mange flere år til at blive færdige, og de dermed mere eller mindre har fundet en gylden malkeko,« skriver professoren i en e-mail.

Blandt de fagfolk, der taler for at holde projektet på skinnerne, er Kristian Madsen, formand for IDAs jernbanetekniske selskab. Han vurderer, at Banedanmark nu har gjort, hvad der »skulle være gjort fra dag ét«: at elektrificere de fleste strækninger først, så der kan komme nye eltog til landet og først derefter udrulle nye signaler. Han påpeger, at der er tale om et fremskredent udviklingsprojekt.

»Hvis ikke vi fortsætter, så forældes viden hurtigt, og vi skal bruge megen tid på at genåbne det senere. Desuden er der store omkostninger ved at lukke ned,« siger han.

Som at pendle i veteranbil

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) ønsker ikke at stille op til interview om de nye togsignaler. I stedet sender ministeriets presseafdeling nogle citater fra ministeren, som ikke svarer på Ingeniørens spørgsmål om, hvorvidt der er udarbejdet en opgørelse over, hvad det vil koste helt at skrotte signalprojektet. Presseafdelingen citerer Ole Birk Olesen for en analogi:

»At basere fremtiden på de gamle signaler svarer til at bruge en veteranbil til at pendle på arbejde i: Det kan godt lade sig gøre, hvis man har råd til dyre reparationer, holder af et utidssvarende sikkerhedsniveau, lav hastighed og kan leve med nedbrud og ventetid på specialfremstillede reservedele.«

Den analogi tilslutter professor Otto Anker Nielsen sig ikke.

»I de lange indfasningsperioder, hvor driften er helt ustabil, køber mange pendlere bil (eller bil nr. 2) og opgiver den kollektive transport. Man må jo konstatere at Danmark er det eneste land, der har vedtaget en fuld udrulning af ERTMS, mens andre lande har valgt en mere henholdende strategi og afventer, at teknologien er mere moden og mere gennemtestet. Så jeg er ikke helt sikker på at analogien til veteran­bilen holder,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først