Kunne man ikke bygge en sort beholder, pakke den ind i glas og yderligere rette nogle spejle imod den for at trække på solen til at levere gratis tørring i form af forøget temperatur?

Jo, og den største ingeniørmæssige udfordring i den henseende vil givetvis være at lave konstruktionen med en høj WAF ..... (Wife Acceptance Factor)

Hvem siger den skal stå derhjemme?

Ja, det kan du selvfølgelig have ret i :-) Men hvis vi snakker om at tørre mest muligt brænde pr m2 grund, vil jeg tro at det klart mest effektive er at stavle det så løst som muligt, beskyttet under halvtag, og så lade vinden og tiden gøre det meste af arbejdet. Skal du derimod have tørret en mindre mængde brænde hurtigt, kan man sagtens bygge noget a´la det du foreslår. Dog bør man ikke pakke brændet ind i noget, da tilførsel af frisk, tør luft er vigtig.

Det er interessant at allerede efter et halvt år vil det meste brænde være tørt nok, særligt hvis det dækkes lidt til. Nu var forsøgsstakkene ikke så høje, for ved større højder må regnen betyde mindre, da den har mere brænde at fordele sig på. I denne vinter har jeg mest brugt kastanie, og det tørrede meget hurtigt. Det er i øvrigt et fortrinligt brænde. Det kombinerer fordelene ved gran og bøg. Det tænder hurtigt og let, brænder fint og giver en tilpas mængde gløder og er let at save og flække.

det undrer mig såre at ingen endnu har bygget et varmehus af teflonfolie sammensvejst som en slags luftmadræs idet man så ville kunne holde en indtemperatur på nær ved 20 grader selvom det fryser 5 grader udenfor

Har hørt at sent skovet træ kunne have godt af at blive gennemvædet inden den hårde frost sætter ind da det ville få vandet inde i stammen til at udvide sig og derved sprække træet med følgende hurtigere tørring i foråret til følge.

Men måske man skal lidt mere mod nord før den påstand holder vand?

Men det kaldes et drivhus, og holder på BÅDE varmen og fugten

"Mig bekendt findes der ikke videnskabelige eller forsøgsmæssige resultater, der kan understøtte formodningen om, at brænde bør stå ude i regnvejr, inden det sættes til tørre.

Der er da en meget nærliggende grund til at understøtte "teorien" vedr. at godt brænde skal have regn.

I barken - træets vækstlag - findes forbrændingens fjende nummer 1 - alkalimetallerne - her kalium. Det er vandopløseligt og vil kunne udvaskes, hvorefter tendensen til slaggedannelse falder.

Det er netop kendt, at specielt forbrænding af bark er vanskeligt bl.a. pga. slaggeproblemer og højt askeindhold.

Det er dog specielt kendt, at halm gerne skal ligge på marken til det har fået regn, idet alkali og klor udvaskes. (Der er ofte op til 1% klor i halm). Herefter bliver halmen grå og kaldes "vejret halm" - eller "grå halm"

Der er altså god grund til at antage, at der er noget om "teorien".

Hvis træet tørres for hurtigt i overfladelaget, så store porer tørrer og mister forbindelsen til mindre dybere ligende porer, så vil kapilære kræfter holde en ikke reducerbar mængde vand tilbage i træet. Mængden af bundet vand afhænger af tørringsforløbet. Det er derfor, at tørt træ har et rimeligt stort vandindhold. Jeg deltog engang i en konference om tofasestrømning i porøse medier. Der var en meget avanceret fransk præsentation af tørringsprocessen for træ.

Brænde tørrer bedst ude fra start. Træ svinder en del ved tørring og vil derfor sætte sig. Hvis man stabler tørt brænde i hus (ventileret brændehus) vil det typisk sætte sig 5 til 10 cm pr. meter stakken er høj. Med det relativt korte brænde som man bruger i en moderne brændeovn, er det meget svært at stable det, så stakken ikke begynder at hælde og dermed lukke for luftgennemstrømningen og dermed forsinke tørringen, hvis man stabler det vådt. Altså er det sund fornuft at lade det tørre ude sommeren over. Jeg bruger at sætte det ind i årets sidste varme periode, som typisk falder i september - og det virker godt. Den ene gang jeg satte det ind i brændehuset vådt, havde jeg problemer med stabiliteten i stakkene og fik mug på enderne.

For at tørre effektivt er det vigtigt at brænde er flækket - det giver større overflade og bedre tørring. For at få en hurtig tørring skal størrelsen ikke være mere end tykkelsen på en almindelig ølflaske. Det giver også en hurtigere tænding i ovnen og dermed mindre udledning af skadelige partikler.

Træ med kærne - eg, ask m.fl. træsorter skal helst tørre to somre før brug. Kærnetræet opstår ved at porerne delvis lukkes med salte, som gør det langt sværere at få det tørret ordentligt.

De lettere træsorter som birk, kastanie, ahorn, el m.fl. har måske mindre brændværdi pr. rummeter (ikke pr. kilo, hvor brændværdien er stort set ens i alt træ), men de kan være lettere at antænde og tørre - og så er de typisk også billigere, når man køber det i tårne.

Det bedste er et brændehus delt i flere rum, hvor der er til et års forbrug i hver. To eller flere års tørring sikrer rigtig godt brænde, men vandindholdet bliver sjældent meget under 20 % (relativ fugtighed) så længe træet står ude. Det er derfor en god idé at tage brænde ind og lade det ligge i opvarmet rum natten over inden det bruges - altså hele tiden at være mindst et døgn forud med at hente ind fra brændehuset. Jo mindre vandindhold, jo mere varme i huset. Jeg fyrer lige nu med 4 år gammelt bøg og eg i blanding - det er rigtig godt, da eg alene kan være svært at få ordentlig gang i - særligt, hvis man bruger for store stykker. Til gengæld er det let at efterflække træet, når det er tørt.

God fornøjelse - at lave brænde er ordentlig beskæftigelse - så sparer man motionscenteret!

Jeg har klippet teksten fra dette link

http://www.bolius.dk/alt-om/braendeovne-og...

For at få fugtigheden i træet ned på de anbefalede 18-20 procent, inden det brændes, skal nyfældet brænde tørre i cirka ét år på et tørt og godt ventileret sted. For de tungere træsorter som bøg, eg og birk kan der endda gå længere tid, før træet er tørt nok. Du kan let måle fugtigheden i dit brænde med en træfugtmåler, som kan købes i mange byggemarkeder.

Under tørringen opbevares brændet bedst udenfor på et overdækket og godt ventileret sted. Brændet tørrer bedst i perioden fra april til september og allerbedst i maj og juni. I september/oktober er det en god idé at tage det næsten tørre brænde, som du skal bruge i løbet af vinteren, ind i læ for regn og sne. Du kan f.eks. opbevare brændet i et skur eller et bryggers.

Gode råd om tørring af brænde

Sørg for, at der er godt med luft hele vejen rundt om brændestablen. Placer gerne brændestablen på en palle, så der også kommer luft til bunden af stablen. Undgå at placere brændestablen op ad husmuren ? det har husets facade ikke godt af.

Så vidt jeg kan læse var det ikke tørretiden men brændværdien Torben Nielsen var interesseret i. Det er kun Nils Peter Astrupgaard der kommer med et bud på netop dette. Jeg havde selv halm i tanker og det interessante er her at foderværdien til f.eks. kvæg stiger når halmen er vandet igennem.

Den ene gang jeg satte det ind i brændehuset vådt, havde jeg problemer med stabiliteten i stakkene og fik mug på enderne.

Det har jeg nu ikke haft problemer med i mine brændeskure. Jeg har 3 stykker, som ca. hver kan indeholde brændsel til en sæson, så jeg går ud fra at mit træ er tørt nok når det har ligget 3 år i skurene.

Skurene er klasket op med 2-3 cm mellem hver brædt, så her er rigelig plads til at luften kan komme ind og tørre brændet. Den mængde regn der slår ind har ingen betydning for tørringen af træet, det fordamper meget hurtigt og trænger tilsyneladende ikke ind. I alt fald hvæser brændet ikke når jeg antænder det. Og der har ikke været mug på det endnu - jeg har sågar haft rødgran der var ramt af svamp, som tørrede helt ud i skuret uden svampen udviklede sig synligt. Træet blev helt tørt.

Ofte stabler jeg også således at barken vender ud mod åbningerne mellem brædderne i skuret, i en tro på at det tager det værste regn. Om det har nogen effekt ved jeg ikke, for jeg har aldrig gjort det anderledes :-)

Opbevaring af brænde ude i regnvejr en periode er godt for at få fjernet garvesyre! Husk at flække det så tidligt som muligt. Mindre stykker tørrer hurtigt og brænder bedre! Garvesyre kan medvirke til atnedbryde ovnen!

Jesper L

Mit hus varmes 100% op med træ og det sker i en Bioovn der er forbundet med gulvvareslanger og radiatorer på 1.salen. Jeg har et brændeskur 2x2,5 m og 1,80 m højt. Luftrevnen mellem de vandrette brædder er 2,5 cm og regnvand kommer aldrig ind. Normalt tørrer jeg træet ude i et 2 m højt rundbukket rionet med Ø1,5 m med en plade over. Året efter til Sankt Hans smider jeg det ind i brændeskuret. Træet er selvfølgeligt fint tørt efter de to år . Tror I jeg kunne få lige så tørt brænde ved at have to brændeskure og lade det ligge inde i begge år?

Tror I jeg kunne få lige så tørt brænde ved at have to brændeskure og lade det ligge inde i begge år?

Det er sådan jeg gør.

Spørgsmål: Hvordan kan du nøjes med godt 9rm brænde? Er dit hus kun 60kvm? :-)

Jeg bruger 14-15rm i vores brændeovn, og dertil godt 1100m³ gas i vores 148kvm 70er hus som ellers har fået temmelig godt med loftisolering. Der er 100mm i hulmur, men vi kører på "originale" termo vinduer.

Normalt bruger jeg kun 7 rummeter løvtræ, men denne vinter var hård ved brændet. Mit hus er faktisk på 200m2 men soveværelse, kontor og et værelse mere, har vi normalt ikke varme på. Huset er meget kompakt hvilket givel lille overflade. Vi har energiruder og huset er bygget af 45 cm brede store hårdtpressede halmballer med ler udvendigt og indvendigt og ålegræs i etageadskillelse og under tag (45 cm) I gulvet er der 40 cm muslingeskaller og 25 cm flamingo under gulvvarmeslangerne. Fyringssæsonen er slut fordi vi har 9 m2 solvarme på taget. Derudover har vi på hele sydfacaden en passiv soludestue som selvfølgeligt også giver et bidrag. Jeg har forsøgt at regne kWh/m2 ud og det ligner noget i retning af 42 så huset er jo ret godt isoleret. Huset har et dejligt indeklima og fugtproblemer har vi absolut intet af . Vest og østgavlens lerpuds er dog beklædt med træ.

Jeg har tidligere i en anden streng om beton der kører netop nu fortalt at jeg bygger et betonhus med forskalling af Isopor som var tænkt som et passivhus men knap blev det. (Se www. Isobyg.dk for at se systemet.) Det er jo det stik modsatte af hvad jeg bor i nu, men jeg gør det fordi jeg mener at energirigtige huse er et must i vores klimasituation og jeg ikke tror på at gennemsnitsdanskeren vil bo i et halmhus men derimod godt i et passivhus der ikke er dyrere end et normalt hus i samme størrelse.

Jeg så først nu denne diskussion om tørring af brænde. HVIS man har en rummelig garage, så har jeg en særdeles arbejdsbesparende måde at tørre brænde på! Før "opfindelsen" kørte vi træet hjem, savede det, flækkede det og stablede det ved husets sydside. Når det var tørt året efter, kørte vi det ind og stablede det i garagen, så vi kunne hente det løbende gennem vinteren (der er dør fra hus til garage!). Nu har vi i nogle år sparet arbejdet med at transportede det frem og tilbage fra sydvæggen: Jo, umiddelbart efter at det er kløvet, stabler vi det i garagen, hvor der er plads til en vinters forbrug. Det stables i tre "lag" bag hinanden foran en væg. Og for hver ca. en meter lægger jeg et 70 cm langt plastrør (tæpperør på 10 cm Ø) fra forsiden ind til 3-4 cm fra bagvæggen. Og så har jeg en billig ventilator (100 kr, 22 watt), som passer perfekt ind i rørene. Den tænder og slukker (kontaktur) nogle gange daglig. Den flytter jeg, når jeg husker det, fra hul til hul, hvorved hele stakken bliver udluftet stille og roligt. - Og på kun 2-3 måneder er fugtigheden nede på de 15-17%, som er bedst. Elforbrug om året, ca. 15 kWh = 30 kr. Faktisk er det træ, vi fælder i maj-juni (+juli) allerede klar til november-december. - Det er simplere, og kræver ikke plads til 2 (3) års forbrug.

Det lyder godt nok smart men også utroligt. Noget af forklaringen kan være at dit træ tilsyneladende ikke er mere end 25 cm langt? Systemet kan vel virke lige så godt i et ventileret brændeskur hvis man lavede nogle huller i siden af rørene og ikke førte røret helt igennem.stakken Endnu bedre må det vel virke hvis man forbandt rørene til en hjemmelavet solarventi så luften var opvarmet. Måske kan jeg så nøjes med et brændeskur!

Tak Morten, for interessen! - Rigtigt, jeg tilstræber 27-28 cm lange brændestykker, og alle over 6 cm Ø er kløvede, så der ikke er bark hele vejen rundt. Når min garage nok er lidt bedre end et brændeskur, skyldes det også, at temperaturen - selv ved ude-frost, ikke kommer under 5-8 grader.

Opbevaring af brænde ude i regnvejr en periode er godt for at få fjernet garvesyre! Husk at flække det så tidligt som muligt. Mindre stykker tørrer hurtigt og brænder bedre! Garvesyre kan medvirke til at nedbryde ovnen! Jesper L

Der er ikke umiddelbart nogen som mulighed for at en eller flere regnbyger (eller dage med heldagsregn for den sags skyld) kan udvaske garvesyre i nævneværdige mængder. Træer er (meget simpelt fortalt) opbygget af et beskyttende lag bark ovenpå et saftransporterende vækstlag, og herunder er der typisk 2 slags ved (træmasse) splintved og kerneved, og disse typer ved opfører sig forskelligt [b]afhængigt af træsorten.[/b]

Men fælles for dem alle er, at der også er 2 forskellige former for fugt/vand i dette ved : fugten i cellekernerne : RF < 20,5% (+/- 2,5% afhængigt af træsorten) og fugten imellem cellerne : RF > 20,5%. Fugten imellem cellerne KAN udskiftes efter træes fældning ved almindelig kapilæreffekt, men det kræver, at der IKKE p.g.a. (delvis/periodisk) udtørring bliver nævneværdige "luftbobler" i de baner væsken kan bevæge sig i mellem cellerne. Denne fugt vil med tiden forsvinde v.h.a. almindelig diffusion når omgivelsernes fugtforhold tillader det, men det er ikke muligt med almindelig lufttørring i regnfulde omgivelser at "udvaske garvesyren". Det vil kræve at væsken udskiftes v.h.a. tryk/undertryk, og vil stadigvæk efterlade langt den største del af træets garvesyre, da den jo er bundet i vedet/cellerne, hvor man ikke kan udskifte væsken/fugten, kun udtørre det - også der ved alm .diffusion. Og derfor vil den altovervejende del af både mineraler, grund- og sporstoffer samt øvrige kemiske forbindelser forblive i træets ved, også efter tørring.

Der vil i en del træsorter ske kemiske processer efter fældningen, der ændrer visse stoffer til andre forbindelser (oftest kaldet : modning, gæring og/eller nedbrydning), som MÅSKE kan give en lettere forbrænding. Barken kan ikke have en nævneværdig betydning på brændværdien, idet barkens andel af træstykkets brændflade er minimal, og at det kun giver en [b]reduktion[/b] i brændværdien på denne barkandel, så det bliver knapt måleligt.

En sidste ting m.h.t. tørring af træ, så stammer hypotesen om (regn-)vanding af brænde, højst sandsynligt fra et lille kuriosum indenfor ovntørring, hvor man ved visse træsorter opfugter træet til 25-30% RF inden man kan begynde at tørre det yderligere. Dette fænomen optræder på de træsorter, hvor cellekernens membraner lukker kernen hermetisk af i dagene efter at fugt-% (RF) kommer under et vist niveau (typisk ~20%]. Hvis cellekernen har lukket sig vil tørringen tage MEGET lang tid, og dermed koste MANGE penge, så det kan fint betale sig at opfugte træet, så cellekernernes mebraner åbner sig igen, og derefter tørre træet til den fugt-% (RF) som man skal bruge oftest "snedkertørt" = 5-8% (fyr = 6%) igen afhængigt af træsorten - inden cellekernerne lukker sig igen.

Jeg har bevidst undladt at inddrage temperaturens indvirkninger for at undgå alt for komplicerede forklaringer.

P.S. : Den "vejring" af halm, som enkelte indlæg nævner, sker primært som en slags gæringsproces, der er ligeså afhængig af lysets nedbrydning af bestemte (lignin-)stoffer som af regnen. Dog skal fugt-% være over et vist niveau for at processen kan finde sted.

Hej Michael! - Stor tak for grundig information. Især trøster det mig, at du tilbageviser "skrønen" om udvaskning af garvesyren (træsaften!) ude i regnen. - Som du skriver ville det kræve, at træet blev anbragt i vacuum et stykke tid. - Som man jo gjorde dengang, man lavede "rigtigt trykimprægneret" træ. Ud med saften og ind med giften! Men OK, - jeg tørrer trygt videre ved min "garagemetode"!

1½ år efter, ser jeg dette! Jeg begyndte at anvende træ til hovedbrændsel i 2004 og syntes også dengang at det måtte være nødvendigt med en højere uddannelse for at forstå tørrings princippet for træ - til brænde. Min nabo der i 2004 var godt 80 år gammel og havde arbejdet med brænde hele sit liv sagde sukkende til mig, en dag jeg spurgte ham, da han krumrygget kørte med sin trillebør brænde: "Du skal have dit træ fældet inden vinterens udgang (senest ultimo feb. red), du skal have det kløvet senest 1. april. og stablet under åben himmel inden maj. Herefter kører du det under godt ventileret tag i løbet af september. Her kan du lade det ligge til brug i vinteren (fra primo dec. red), men bedst er det ved hårde træsorter, at vente til året efter!" Jamen indvente jeg, jeg kan ikke nå dit og dat - kan man ikke i stedet...? Hvorpå han træt så på mig og sagde "så'n er det"! Jeg har siden forsøgt alverdens krumspring, for at springe over brændestablen hvor den var lavest, men hver gang jeg har haft tiden, måtte sande at min saglige nabo havde ret. Det antænder bedre, det dufter bedre og der er langt mindre farve på røgen fra skorstenen (mindre partikler). Apropos jeg så faktisk aldrig andet end hvid røg fra denne nabo...

Hvad er liiige gået tabt der...?

Georg: Læste du om min metode (5 indlæg højere oppe)? Men den kræver enten en halvlun garage - eller et godt ventileret brændeskur, som helst skal opvarmes af solen sommeren igennem. Din nabos gode (og særdeles brugbare) erfaringer er fra en tid, hvor midlerne var mere primitive, og hvor man havde tid nok. - Ingen TV, computere og flyrejser!